Få det bedste af to verdener

Du finder sandsynligvis aldrig selv derud. Til det lille unikke sted i bjergene, hvor du kan cykle eller vandre –som det passer dig. Med Topas’ koncept Bike & Hike får du maksimal variation, fleksibilitet og valgfrihed

»Vi oplever en stigende interesse for vores aktive ferier, især vores eget koncept, Bike & Hike, hvor vores gæster kan kombinere vandreture og cykelture», fortæller Klaus Nordvig Andersen, Topas Travel.

Fra kontoret i Ry arbejder han med at udvikle nye og anderledes ferier i udlandet – i tæt samarbejde med lokale kræfter på stedet.

Startskuddet for Bike & Hike

»Vores idé med at kombinere cykel- og vandreture kom til os på Mallorca. Øens vestlige del er ret kuperet og et krævende landskab at cykle i. Andre dele af øen er mindre kuperede. Førhen måtte vores gæster vælge mellem enten en vandreferie eller en cykelferie, men så tænkte vi: Hvorfor ikke kombinere de to discipliner? Det betyder, at du i løbet af en ferieuge f.eks. kan cykle den ene dag og vandre den næste dag,« fortæller Klaus Nordvig Andersen.

Fleksibilitet og valgfrihed

Flere turledere giver fleksibilitet. Gruppen kan altid deles, så alle hver dag kan vandre eller cykle efter eget ønske. Vil du helst holde dig helt til én af disciplinerne, gør du bare det. 

Alle deltageres behov skal kunne matches, og derfor kan du også selv vælge, om du vil  have en  racercykel, sportscykel eller elcykel.

Cyklerne er Topas’ egne, og vi har cykelmekaniker med til tilpasning og reparationer. Du kan tage af sted med familien eller vennerne – eller alene. Og når hele gruppen mødes om aftenen til fælles hygge, god mad og fortællinger fuldendes dagen.

Vi vil opleve, mærke og smage det lokalområde, vi befinder os i.
Klaus Nordvig Andersen, Topas Travel

Oplev OG vær aktiv

Bike & Hike handler ikke kun om at være aktiv. Mantraet er at opleve OG være aktiv. «Vi vil opleve, mærke og smage det lokalområde, vi befinder os i. Eventyrlyst, åbenhed og nysgerrighed over for fremmede kulturer og madtraditioner er en vigtig del af alle Topasrejser«, tilføjer Klaus Nordvig Andersen. 

Destinationen udvælges derfor altid nøje. En unik beliggenhed, interessante seværdigheder, enestående natur og velegnede cykel- og vandreruter skal spille sammen.

Unikke rejsemål udvælges

Ud fra de kriterier udvælges nye destinationer. Topas’ første Bike & Hike-tur på Mallorca fik en flot modtagelse. Herefter fulgte smukke Toscana og Sardinien, og senest er Slovenien blevet føjet til rejseudbuddet.

«Slovenien er et charmerende mix af sydeuropæisk livsstil og alpestemning. Vi er ovenud tilfredse med den base, vi har fundet for turen. Hotellet er i alpestil og ligger i en idyllisk landsby nær gletsjersøen Bohinj. Det er en utrolig rar og gæstfri familie, der driver hotellet og som glæder sig til at få besøg af vores gæster«, fortæller Klaus Nordvig Andersen, som var på research-tur sammen med Topas’ dansk-italienske turleder Gianni Nancesi i området.

SLOVENIEN - Bike & Hike

  • Alpelandet Slovenien er seneste skud på stammen af Bike & Hiketure. Slovenien har et smukt og kontrastfyldt landskab domineret af bjerge, skove, søer, brusende floder og små landsbyer.

  • Turen til Slovenien er en ny Bike & Hike-tur, hvor gode vandreruter og cykelruter af varierende sværhedsgrad kombineres med en kulturelt interessant destination med et fantastisk landskab.

  • Slovenien – Julian Alps – Bike & Hike har tre afgange i sommeren 2019.

Bike & Hike med Topas

Rejser med maksimal fleksibilitet. Uanset om du foretrækker en let vandretur, elsker at udfordre dig selv på racercykel eller foretrækker en rolig cykeltur på elcykel – alle oplever samme glæde. Læs mere her.

Topas TravelBakkelyvej 28680 RyDenmarkCVR: 17630008Telefon (+45) 8689 3622info@topas.dk © 2019 Webdesign & CMS by MCB Denmark