Galápagos’ forunderlige dyreliv

Siden Charles Darwin brugte observationer fra Galápagos-øerne som argumenter for sin evolutionsteori, har de isolerede Stillehavsøer haft en særlig plads i hjertet hos biologer verden over.

It’s not the strongest of the species that survive, nor the most intelligent, but the ones most responsive to change.
Charles Darwin

Arternes oprindelse og overlevelse

Fredelige planteædere, farverige og med et forhistorisk udseende. Jeg er vild med leguaner og havleguanerne på Galapagos er derudover mit favoriteksempel på, hvordan dyrene i øgruppen har været nødt til at tilpasse sig for at kunne overleve som art.

De første leguaner kom fra Syd- eller Centralamerikas fastland. Her levede det grønne, spidssnudede vegetariske krybdyr et komfortabelt liv på landjorden i frodig jungle. En dag dristede det sig sikkert for tæt på floden, plumpede i, men fik reddet sig op på en træstamme eller et bundt grene, som drev med strømmen ud i det åbne Stillehav. En leguan er hårdfør og kan overleve lang tid i stærk sol og uden mad og drikke. Alligevel må den flere hundrede kilometer senere ha’ draget et lettelsens suk ved synet af land forude - indtil den kom op af havet og skuffet måtte konstatere, at der intet spiseligt overhovedet fandtes på denne golde Galápagos vulkanø. Et plaster på såret var måske, at den ikke var den eneste. Flere uheldige leguaner led samme skæbne og gjorde det hermed muligt for arten på sigt at formere sig og samtidig sætte fuld skrue på en livsnødvendig tilpasning til de nye omgivelser.

Da der ingen mad var på land, måtte leguanen derfor først og fremmest lære at svømme. Ikke nok med det – den måtte også lære at dykke og holde vejret i omkring en time for at kunne nå helt ned til tangplanterne tyve meter under havoverfladen. Den spidse snude blev skiftet ud med en flad snude for bedre at kunne græsse tang af klippesiderne, og nu den var i gang med mundtøjet, måtte tænderne blive langt skarpere for at kunne flå den kraftige og seje tang af.

Det er ikke let at komme op igen af vandet på øernes skarpe klippesider, så den udviklede solide kløer for bedre at kunne klatre op. Dens grønne hudfarve gik hurtigt af mode – sort blev ’det nye sort’, for vandet omkring Galápagos er koldt og tilbage på land er det nødvendigt, at kroppen hurtigt opvarmes af solen. Her fungerer farven sort absolut bedst som solfanger.

Og sidst men ikke mindst, så indeholder tang utrolige mængder salt, som leguanen skal af med. Dens næse har derfor udviklet en funktion, som gør, at havleguanen kan fnyse overskydende salt ud af næseborene. Jeg vidste ikke dette, så den første gang jeg spankulerede rundt mellem en flok havleguaner undrede det mig, at de sagde ”Pssst” efter mig….!

Alle dyr på Galápagos har hver deres udviklingshistorie – og mange ydermere en forskellig historie fra ø til ø. Landskildpaddernes skjolde varierer alt efter om de lever på en ø, hvor de kan græsse eller én, hvor de er nødt til at strække halsen for at spise blomster eller blade. Næbbet på den lille men meget berømte fugl – Darwin’s finke – findes i 13 forskellige udgaver - igen afhængigt af mulighederne for føde på øen, den lever på. Det er vildt fascinerende og selvom man godt kan læse sig til alt dette, så er det intet imod fysisk at være på øerne og selv se videnskaben udfolde sig på helt tæt hold.

Og det er vitterligt på tæt hold. Dyrene på Galápagos har aldrig haft fjender af betydning, så de er ikke bange. Overhovedet. Heller ikke for dig. Manglen på fjender har givet udviklingen endnu mere gunstige forhold, da dyrene ikke har skullet bruge kræfter på at gemme sig for at undgå at blive spist. I stedet kunne de koncentrere sig om selv at spise og formere sig. Så de yngler helt vildt – blandt andet min kære havleguan – og udviklingen har altid mere fart på i et ynglerigt samfund.

Ecuador - Sneklædte vulkaner og Galápagos’ enestående dyreliv

Store højdepunkter og små hemmeligheder står i kø på denne 17-dages rundrejse med vandring og cykling i Andesbjergenes farverige højland og ø-hop i det unikke Galápagos øhav.

Topas TravelBakkelyvej 28680 RyDenmarkCVR: 17630008Telefon (+45) 8689 3622info@topas.dk © 2019 Webdesign & CMS by MCB Denmark