Grønland - Fjeldski, nordlys og Iglo Lodge i Diskobugten

Oplev Grønlands fjelde på fjeldski med udsigt over Diskobugten ved Ilulissat og overnat i iglo – forhåbentlig med nordlys som aftenunderholdning.

Se afgange
Rejsen kort Dagsprogram Praktisk info Pakkeliste

Rejsen kort

Byen Ilulissat og dens fantastiske bagland og fjeldlandskab danner rammen omkring denne fjeldskitur i Diskobugten i Nordgrønland. Du skal bo 6 nætter på Hotel Icefiord placeret med flot udsigt over Diskobugten og opleve 1 nat i iglo eller hytte i fjeldene bag ved Ilulissat.

På turens 6 skidage, vil du bl.a. stå på ski i selve UNESCO-fredningen ned til Ilulissat Isfjord, hvor den lokale skiklub har præparerede løjper. Derudover skal du udforske terrænet langs kysten til Bredebugten, ”Jorden Rundt” på sletten bag Ilulissat, ind mod fjorden til ”Allaaniarfik”, og endeligt kommer du også op på fjeldet ”Akinnaq” bag ved Ilulissat.


Denne fjeldskitur er for skitossede ildsjæle, der gerne vil opleve det storslåede vintergrønland med sne- og isgaranti tilsat gode chancer for magiske nordlysoplevelser.

Glæd dig til

  • 6 dages skiløb i fjeldlandskaberne ved Ilulissat og Kangia Isfjorden
  • Ilulissat - Knud Rasmussens fødeby - og centrum for klimakonferencer
  • 6 nætter på Hotel Icefiord med udsigt over Diskobugten
  • Aurora Borealis - nordlys på nattehimlen i den grønlandske vildmark
  • Oplev evt. en fantastisk isfjordssejlads ved Ilulissat Isfjord/Kangia, på UNESCOs verdensarvsliste (tilkøb)
  • Oplev en hundeslædetur i Ilulissats bagland (tilkøb)
  • Arktis når det er bedst: isbjerge, sne, is, nordlys og skiløb
  • Overnatning i Iglo på fjeldet Akinnaq i Ilulissats bagland

Vores Grønland

Topas har i mange år arrangeret rejser til Grønland og har tæt kontakt til samarbejdspartnere. Gå på opdagelse i vores Grønland og læs her hvilke oplevelser vi anbefaler samt andre gode rejsetips.

Program

Dag 1. Ankomst til Ilulissat i Diskobugten
Første stop er Kangerlussuaq. Herfra flyver vi videre nordpå til Ilulissat i Diskobugten. I lufthavnen i Ilulissat tager turleder Laura Bjerre imod, og vi kører til Hotel Icefiord for check in og informationsmøde i Siku Bar.

Dag 2. Skitur ”Jorden Rundt”
Vi får en introduktion til fjeldskiene og lærer at sætte feller på. På ”Sletten” øver vi fjeldskiteknik gennem blandede aktiviteter, hvorefter vi tager på tur ”Jorden Rundt”. Guidet byrundtur om eftermiddagen.

Dag 3. På ski fra Ilulissat til Bredebugten
Fra lufthavnen går vi over terrænet og støder til hundeslædesporet, som følges frem til ”Bredebugten”. Vi krydser ”Bredebugten” og indtager frokosten i en lille hytte. Retur til byen og kørsel til Hotel Icefiord.

Dag 4. På ski til & Overnatning på Iglo Lodge
På ski til Iglo Lodge med snescooter support, som transporterer bagage m.m. Skitur til udsigtspunkt over Kangia Isfjorden; overnatning i Iglo og/eller hytte og mulighed for nordlys oplevelser.

Dag 5. På ski fra ”Akinnaq” fjeldet tilbage til Ilulissat. Mulighed for hundeslædetur (tilkøb)
Skiene fører os over frosne fjeldsøer og langs hundeslædesporet retur til Ilulissat, hvor vi spiser frokost tilbage på Hotel Icefiord. Mulighed for tilkøb af ex. hundeslædetur eller isfjordssejlads om eftermiddagen.

Dag 6. På ski fra Ilulissat mod ”Aallaarniarfik”
Turen går mod øst igennem et varieret terræn bestående af mindre op- og nedkørsler, over tilfrosne fjeldsøer og forbi flere flotte udsigtspunkter over Kangia Isfjorden.

Dag 7. På ski til Isfjorden og Sermermiut. Mulighed for isfjordsejlads (tilkøb)
Formiddagsskitur ad skisporet ved den gamle heliport og ud mod Isfjorden. Om eftermiddagen er der mulighed for hundeslædetur (tilkøb), Isfjordssejlads (tilkøb) eller museumsbesøg.

Dag 8. Hjemrejse til Danmark
Rejsen i Grønland er ved at være slut. Vi flyver hjemad og kan i klart vejr se ind over fjeldlandskabet, hvor vi har stået på ski den sidste uges tid.

Se det detaljerede dagsprogram her

Prisen inkluderer

  • Grupperejse med Topas turleder som guider skiturene
  • Flyrejse København – Grønland t/r inkl. indenrigsflyvninger
  • Leje af Skin Ski Pakke (ski, støvler, stave)
  • Snescootersupport som beskrevet i dagsprogrammet
  • Alle overnatninger som beskrevet i dagsprogrammet
  • Måltider som angivet i dagsprogrammet
  • 6 dage med fjeldskiløb i Diskobugten ved Ilulissat
  • Byrundtur og Sermermiut vandring i Ilulissat
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Lommepenge og udgifter til drikkevarer
  • Udgifter til ikke inkluderede måltider (beregn ca. DKK 1.000 – 1.500 i alt)
  • Entré til museer og evt. tilkøb af hundeslædetur, Isfjordssejlads m.m. i Ilulissat
  • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse 3.100 DKK. (Ikke muligt i Iglo og/eller hytte)

Værd at bemærke når du skal på denne rejse!

Rejsens maksimale deltagerantal: 12 personer.

Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.:
  • Sværhedsgraden på rejsen
  • Om skin-ski og udstyr
  • Alternative vinteraktiviteter

Fællesskabet

Bliver vi gladere af at rejse sammen? Læs mere om fællesskabet, grupperejsen, gruppestørrelsen og det sociale liv der udspiller sig på en Topas-rejse.

Dagsprogram

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -

Dag 1. København - Kangerlussuaq - Ilulissat

Vi flyver fra København til Kangerlussuaq med Air Greenlands store Airbus. Efter et kort ophold her stiger vi ombord i Dash-8 flyet, der skal flyve os endnu længere mod nord — helt op til Ilulissat i Diskobugten, ca. 350 km nord for Polar cirklen.

På turen passerer vi Ilulissat Isfjord med dens verdensberømte isfjelde, der kontinuert kælves ud fra den gigantiske iskappe - Indlandsisen. I den kommende uge skal vi stifte nærmere bekendtskab med områdets fantastiske fjeldlandskab og dagliglivet i Ilulissat højt oppe i Nordgrønland.

I Ilulissat lufthavn tager Topas  turlederen imod, og vi kører straks til Hotel Icefiord for check in. Derefter vil turlederen holde et oplæg omkring turen, for derefter at lede en tur rundt i Ilulissat om eftermiddagen. Aftensmaden spiser vi i restauranten på Hotel Icefiord, og menuen vil helt sikkert tage afsæt i de lækre og superfriske grønlandske råvarer.
-/-/A

Dag 2. Skitur ”Jorden Rundt” – det er ikke så langt som det lyder…

Vi får en introduktion til fjeldskiene og lærer at sætte feller på. På ”Sletten” øver vi fjeldskiteknik gennem blandede aktiviteter, hvorefter vi tager på tur ”Jorden Rundt”. ”Jorden Rundt” er en lokal betegnelse for en rute, der har forløb som et loop, og som er placeret på ”Sletten” bag ved byen Ilulissat, og for foden af fjeldet ”Akinnaq”, som vi lærer nærmere at kende senere på turen. På denne tur vil vi utvivlsomt møde lokale folk på snescooter eller hundeslædespand, der bliver luftet.

Turlederen vil lede en byrundtur om eftermiddagen, der naturligvis er afstemt efter, hvad vi nåede på gårsdagens tur. Ilulissat har to interessante museer, der absolut kan anbefales. Dels Ilulissat Museum, der også er polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem (her blev han født i 1879), og dels Ilulissat Kunstmuseum, der har en fin permanent udstilling af Grønlandskunst og ofte tilmed interessante vandreudstillinger.

M/F/-

Dag 3. På ski fra Ilulissat til Bredebugten

Efter at have nydt den dejlige morgenmadsbuffet på hotellet, og samtidig fordøjet den fremragende udsigt over Diskobugten, skal vi nu i aktion igen. Vi får et lift i Hotel Icefiords bus ud til lufthavnen, hvor byens vejnet stopper og hvorfra dagens tur starter. Når skiene er på, krydser vi over terrænet og støder til hundeslædesporet, som følges frem til Bredebugten. Sporet går via ”kødbollerne” (lokalt udtryk…) og følger foden af Akinnaq fjeldet mod øst og Diskobugten mod vest. Inden længe når vi op på et udsigtspunkt og får en forrygende udsigt over terrænet og Kangerluarsuk/Bredebugten.

Området ved Bredebugten huser en række små hytter ejet af lokalbefolkningen i Ilulissat, som bruger dem som sommerhuse i weekender m.m. Vi bevæger os nu helt ned til kysten, passerer ”isfoden” (isformation dannet af tidevandet i overgangen mellem hav og land) og krydser over Bredebugten på ski. På den anden side indtager vi frokostmadpakken i en lille opvarmet hytte. Hvis man ikke kan krydse Bredebugten. har vi et godt alternativ.

Efter at have slappet af og hygget, spændes skiene på igen, og vi kører retur til lufthavnen, hvorfra hotelbussen kører os hjem til Hotel Icefiord.

M/F/-

Dag 4 På ski til & Overnatning på Iglo Lodge

Dagens mål er Iglo Lodge. Den ligger placeret oppe på Akinnaq fjeldet, som består af et antal rummelige Igloer, hver med plads til 2 personer, komplet med rensdyrskind og lune vintersoveposer på sengene og petroleumslampe på sengebordet. Rammen om det hele er en hyggelig, opvarmet træhytte, hvori vi vil nyde måltiderne.

Turen op til Iglo Lodge starter ved slædesporet i Ilulissat, og vil være en kombination af fjeldskiløb, snescootertransport og evt. gang med skiene over skulderen (udvalgte passager op ad Akinnaq). Dagens vejr er medbestemmende for logistik sammensætningen, men vi vil også bestræbe os på at tilgodese den enkeltes præferencer mht. længde og hårdhed af de fysiske udfordringer denne dag.

Efter frokost i hytten vil vi tage en skitur ( eller på snesko, hvis du vil prøve det!) til et udsigtspunkt over Kangia Isfjorden. Overnatning vil finde sted i en iglo og/eller hytte. I igloerne vil temperaturen ligge i nærheden af frysepunktet. I træhytten forefindes der tørkloset.

Heroppe på Akinnaq fjeldet langt ude i vildmarken er der ikke noget kunstig lys fra civilisationen, der ”forurener” nattehimlen, så hvis ellers det er klart vejr, er der gode muligheder for surrealistiske nordlysoplevelser og en stjernehimmel, der måske er uendelig…

M/F/A

Dag 5. På ski fra ”Akinnaq” fjeldet tilbage til Ilulissat. Mulighed for hundeslædetur (tilkøb)

Vi spiser morgenmad i hytten. Herfra kan vi nyde udsigten til slædesporet, hvor langlinefiskerne kører til/fra fiskepladsen langt inde på fjordisen i Kangia. Samtaleemnet vil utvivlsomt være nattens erfaringer fra igloen og forhåbentlig synet af nordlys!

Nu er vi klar til afgang, og skiene fører os over frosne fjeldsøer og langs hundeslædesporet retur til Ilulissat, hvor vi spiser frokost tilbage på Hotel Icefiord. Kan man kapere flere oplevelser, er der mulighed for tilkøb af f.eks. hundeslædetur eller isfjordssejlads om eftermiddagen i dag.

M/F/-

Dag 6. På ski fra Ilulissat mod ”Aallaarniarfik”

Turen i dag går mod øst igennem et smukt og varieret terræn bestående af mindre op- og nedkørsler, over tilfrosne fjeldsøer og forbi flere flotte udsigtspunkter over Kangia Isfjorden. Mere specifikt, så starter turen ude ved slædesporet, og i stedet for at vælge opkørslen over ”Store Akinnaq” er det nu ”Lille Akinnaq” vi skal passere. Også her har mange lokaliteter mere eller mindre spøjse øgenavne, og en flot lang lige jævn opstigning/nedstigning vi skal opleve, kaldes lokalt ”Valby Langgade”.

Vi har dagen for os, så vejrlig og dagsform bliver afgørende for, hvor langt vi søger ind i terrænet, inden vi returnerer til Ilulissat. De medbragte madpakker nyder vi selvfølgelig i fjeldet.

M/F/-

Dag 7. På ski til Isfjorden og Sermermiut. Mulighed for hundeslædetur eller isfjordsejlads (tilkøb)

Turens afsluttende skitur bliver en formiddagsskitur ad skisporet ved den gamle heliport og ud mod Isfjorden. Her har Ilulissat Skiklub en præpareret løjpe i helt spektakulære omgivelser. Løjpen ligger således i selve UNESCO-fredningen, der omslutter Ilulissat Isfjord, Sermermiut (den gamle forladte boplads), samt hele bræfronten og et stort såkaldt dræningsområde af Indlandsisen. Husk at holde fokus på løjpen, så udsigten til de gigantiske isbjerge i isfjorden ikke distraherer dit skiløb!

Vi afmonterer skiene ved ”Kællingekløften” og nyder madpakken og storheden i landskabet. Hvis skiføret mod forventning ikke er ideelt i ovenstående område, vandrer vi en pragtfuld tur i området i stedet for. Eftermiddagen er til fri disposition. Der vil være mulighed for hundeslædetur (tilkøb), Isfjordssejlads (tilkøb) eller museumsbesøg, hvis man stadig har noget til gode der. Endeligt kan man shoppe souvenirs/gaver i byen eller blot nyde sin eftermiddag på sit favoritsted/lokalitet i Ilulissat, som man nu har lært at kende så godt.

M/F/-

Dag 8. Hjemrejse til Danmark

Rejsen og vintereventyret i Grønland er ved at være slut. Vi letter fra Ilulissat og kan i klart vejr se ind over fjeldlandskabet, hvor vi har stået på ski den sidste uges tid. Efter et kort ophold i Kangerlussuaq går turen over Nordatlanten retur til Danmark. Takuss Grønland - imaqa…

M/-/-

Klik her for at komme retur til Rejsen kort

Praktisk info

Aktiviteter

Generel information omkring fjeldskiløb ved Ilulissat.

Snescooter support:

  • Der vil i nødvendigt omfang (bl.a. vejrafhængigt) være snescootersupport på dele af turen. Supporten vil bl.a. bestå i at man, som deltager på udvalgte skiture, kan få et lift om nødvendigt.
  • Snescooteren vil på udvalgte ture medbringe skiftetøj, proviant m.m.


Skiterræn:

  • Det meste af turen vil skiløbet foregå på et sneunderlag, der ikke er præpareret. Undertiden vil vi dog også benytte hundeslædesporene, som vil være delvist tilkørte.
  • Skiturene vil foregå i fjeldterræn i en højde mellem 25 – 400 meter over havet.

Distance og varighed af skiturene:

  • Distancerne på de enkelte dage vil typisk ligge mellem 10 – 20 km, og vi forventer at der typisk vil være 4-6 timers skiløb pr. dag.

Overnatning

Der overnattes 6 nætter på Hotel Icefiord i Ilulissat (6 nætter) samt 1 overnatning i Iglo Lodge på fjeldet ”Akinnaq” bag Ilulissat. I tilknytning til Igloerne er der en opvarmet hytte med tørkloset.

På Hotel Icefiord bor man på delt dobbeltværelse med eget bad og toilet.

Der vil være mulighed for enkeltværelse på Hotel Icefiord mod et tillæg angivet i afsnittet ’Prisen inkluderer ikke’.

Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage i dagsprogrammet markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -

På flyvningerne med Air Greenland mellem Danmark og Grønland, serveres gratis måltider og drikkevarer ombord. På de korte indenrigsflyvninger serveres kaffe.

Hotel Icefiord har egen velrenommeret restaurant, og derudover er der talrige andre gode spise muligheder i Ilulissat.

Om Ski & udstyr

På denne tur er leje af udstyr (ski, støvler og stave) inkluderet i turens pris. Du behøver derfor ikke medbringe dit eget udstyr til Grønland eller investere i nyt/leje hjemmefra.

Skitypen er fjeldski/turski med fuld stålkant og kortfeller. Ønsker du at medbringe egne støvler er bindingerne på skiene BC fjeldskibindinger.

Ønsker du at medbringe egne ski, kontakt da venligst vores flyafdeling på info@topas.dk ved booking af rejsen for yderligere oplysninger og priser).

Alternative vinteraktiviteter (tilkøb)

For det ultimative vintereventyr i Grønland er det muligt at supplere sin ferie med en eller flere af følgende aktiviteter i Ilulissat:

HUNDESLÆDE
Ilulissat er Grønlands største slædedistrikt, og her er gode muligheder for slædeoplevelser. Det er udelukkende slædeforholdene på ruterne der afgør hvilken tur der køres. En mulighed er at slædekusken tager dig ud langs Brede bugt, hvor I kører med udsigt over Diskobugten. Hvis havisen tillader det, kan det endda være at, I kører ned på den. En anden tur kører ind i baglandet mod udsigtspunktet over isfjorden. Her kører I op og ned ad den stejle bakke ”Lille Akinnaq” som ikke er så lille endda.

Prisen er ca. DKK 1295,-/person. Varighed ca. 2 timer.

ISFJORDSSEJLADS
En guidet sejlads ud til Isfjordsmundingen hvor kæmpe isfjelde grundstøder på over 350 meters dybde. Prisen er ca. DKK 650,-/person. Varighed ca. 3 timer.

Bemærk — ovenstående priser er vejledende. Aktiviteterne kan bestilles på forhånd ved at sende mail til ka@topas.dk  og fortælle om dine ønsker. Vi tager dog forbehold for, om der er plads til rådighed på de ønskede tidspunkter. Man kan selvfølgelig også forsøge at booke udflugterne ved ankomst til Ilulissat. Turlederen står til rådighed med yderligere oplysninger på destinationen.

Flyrejsen og lokal transport

Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk  Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.

Gode råd til din flyrejse

Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.

Klima

Middeltemperaturen i Diskobugten er i marts måned -18 grader. Temperaturen er angivet som døgnets gennemsnit. Nætterne kan være forholdsvis kolde, men når solen får magt i løbet af dagen, kan temperaturen stige væsentligt over det angivne.

På grund af solen og den tørre luft, opleves temperaturen ikke så kold som i det øvrige Europa. Nattemperaturer kan komme ned på - 30 grader. På denne årstid er der mest klart vejr, hvilket betyder, at man ofte har en god sigt og meget gode chancer for at se nordlys om aftenen.

Valuta og kreditkort

VISA/Dankort kan benyttes i stort set alle hoteller, restauranter og butikker. Vi anbefaler dog at medbringe lidt kontanter (DKK).

Wi-Fi og Mobildækning

Der er kun sparsom mobildækning i terrænet på denne tur. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden. Vi anbefaler dog, at du nyder naturen og fællesskabet ved at begrænse forbruget så meget som muligt. Med andre ord; gå offline og dyrk nuet for at få mest muligt ud af din rejse.

Kamera og lignende kan lades op på Hotel Icefiord.

Kort og Rejselitteratur

Saga Map nr. 10, Diskobugten. 1:250.000 og evt. vandrekort Nordgrønland, Ilulissat. 1:100.000
Købes hos Nordisk Korthandel, Studiestræde 26-30, København, Tlf. : 33 38 26 38

Forsikring

Tjek din rejseforsikring inden du tager på skirejse!

Skader på skirejser er som udgangspunkt ikke dækket på en almindelig rejseforsikring og du skal ofte købe en udvidet skidækning, før du er sikret. Derudover skal du evt. også købe ekstra dækning, hvis du vil have forsikring for ødelagte feriedage.

Rejser du på skiferie til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, skal du tage det blå EU-sygesikringskort med. Det giver dig adgang til behandling, men dækker ikke alle udgifter, hvis du kommer til skade i sneen. Det anbefales derfor, at du udover det blå sygesikringsbevis har en rejseforsikring med udvidet skidækning. Det anbefales ligeledes at have tegnet en ansvarsforsikring skulle du være skyld i, at andre kom til skade.

Få forsikringsselskaber skelner mellem alpin eller langrend på en skiferie på trods af, at risikoen for skader er langt større ved alpint skiløb end langrend.

Er leje af ski en del af pakken, som du køber hos Topas, ligger ansvaret for ødelagte eller stjålne ski hos Topas. Lejer du selv udstyr af nogen art på destinationen, er det din egen forsikring (oftest din indboforsikring) som skal dække ødelagt eller stjålet udstyr.

Bemærk - ovenstående er kun en rettesnor, da forskellige forsikringsselskaber dækker forskelligt. Derfor er det vigtigt, at du tjekker din personlige forsikring, inden din afrejse.

Bemærk venligst

Ret til ændringer forbeholdes. Vi gør opmærksom på, at en tur som denne er afhængig af vejr og is/sne - forholdende. Der kan derfor forekomme ændringer i programmet. Forsinkelser og aflysninger kan forekomme, specielt ved transport med fly/helikopter og skib. Der ydes ikke kompensation eller erstatning for de første 24 timers forsinkelse eller rejseændringer pga. udefrakommende forhold.

Din turleder på turen, vil tilstræbe at mindske generne mest muligt og sørge for alternativt program eller udfylde den ekstra ventetid på bedst mulige vis.

Klik her for at komme retur til Rejsen kort 

Pakkeliste

Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.

Få rabat med Topas

Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland og Løberen på alt udstyr og beklædning samt rabat på dine vaccinationer. Se her hvordan du gør.

Bagage

DAGSTURSRYGSÆK
Aktiviteterne på løjperne/i terrænet foregår med begrænset bagage, så det vigtigste er at medbringe en komfortabel dagstursrygsæk, som kan rumme ca. 30 liter. Rygsækken skal kunne indeholde vand (1-3L), frokost, snack, personlig førstehjælp, kamera og ekstra tøj til vejrskifte. Det anbefales at pakke indholdet i rygsækken i en kraftig plasticpose, så man undgår det bliver vådt på dage med sne. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage på flyet.

HOVEDBAGAGEN
Kan pakkes i en kuffert, sportstaske, duffelbag eller lignende.

Fodtøj

Varme vinterstøvler eller vandrestøvler er at foretrække, hvis du påtænker at køre hundeslæde eller gå med snesko.

Indendørs fodtøj (sportssko eller andet behageligt fodtøj)

Vandflaske

Thermoflaske og vandflaske, der tilsammen kan rumme ca. 1½ liter. Vandflasken skal have en stor åbning (gerne en ”Nalgene” drikkedunk) og have en form for isolation om sig. Ingen Camelback, da den fryser til.

Tøj til skiturene

Generelt anbefales det at pakke fornuftigt til nordiske vinterforhold. Lag-på-lag metoden er den bedste og mest fleksible på en skiferie, så du hele tiden kan justere din påklædning til vind og vejrforhold. Uld er guld — det er varmt og tørrer hurtigt når du sveder. Alternativer til uld på skituren er tøj i syntetisk materiale, men det har slet ikke den samme varme og kommer hurtigere til at lugte. Undgå tøj i bomuld på løjperne/i terrænet.

Vi mener, at en basis pakkeliste som minimum bør indeholde følgende til skiturene:

  • 2 par uldne vandrestrømper
  • Evt. 2 par tynde uldne inderstrømper
  • 1-2 lange underbukser, gerne i uld
  • Lange fleece underbukser (godt at have flere lag på benene)
  • 2 undertrøjer med lange ærmer, gerne i uld
  • Sweater/fleecetrøje/tynd dun- eller fiberjakke
  • 1 vindtæt skaljakke med hætte
  • 1 par vindtætte skalbukser (evt. skibukser til iglo opholdet)
  • Dunjakke eller varm sweater til pauserne
  • En hue (vindtæt, skal kunne dække ørerne helt)
  • Evt Et par lette fleecehandsker som inderhandsker i luffer
  • 2 par varme luffer/handsker (vindtætte)
  • Halsvarmer/Buff/Kort tørklæde
  • Gamascher/gaiters
  • Gode solbriller som slutter tæt til dig og også beskytter mod det stærke sollys fra siden
  • Skibriller/Googles til dage med dårlig sigtbarhed/vind
  • Solcreme og læbepomade (min. faktor 30)

Mangler du udstyr til skiferien, så tjek evt. butikkerne/websiderne:
www.rulleskisport.dk
www.friluftsland.dk

Diverse

  • Hverdagstøj (vinter) til efter dagens aktiviteter
  • Pandelampe og ekstra batterier (ved overnatning i Igloo/hytte…)
  • Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
  • Kamera/mobiltelefon og evt. ekstra batterier/oplader
  • Toiletartikler
  • Personlig medicin og førstehjælp (sportstape, compeed osv.)
  • Energibarer/yndlingssnack
  • Evt. pengebælte (godt også til ’varm’ opbevaring af din mobil tæt på kroppen)
  • Evt. Alkoholgel

Turlederen og evt lokalguide (på Iglo udflugten)

Turlederen medbringer bl.a.: Førstehjælpssæt, Vindsække, Satellittelefon og sneskovl.
Det påhviler turlederen, at sørge for at alle deltagere får et godt begreb om fjeldskiteknikken, samt at indføre gæsterne i forholdene i fjeldet i Grønland. Det er samtidig vigtigt, at alle deltagere observerer basale sikkerhedsforanstaltninger i området og på ski generelt.

1. Gå aldrig alene
2. Hav altid varmt tøj på (med) og en snack i lommen
3. Følg altid den aftalte rute. Afvigelser fra den aftalte rute/løjperne er kun tilrådeligt i selskab med turlederen eller evt lokalguide
4. I tilfælde af tvivl: gå tilbage ad den samme vej. Forsøg aldrig med en genvej
5. Giv andre besked om hvor du går hen og hvor længe du forventer at være ude
6. Medbring altid vand nok på løjperne

Bemærk venligst

Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medicin, du bruger regelmæssigt, skal du selv sørge for at medbringe rigeligt til hele rejsen.

Klik her for at komme retur til Rejsen kort

Vælg din afgang

2. marts 2020  –  9. marts 2020 Åben for booking 19.970 DKK Bestil Rejse
9. marts 2020  –  16. marts 2020 Garanteret afgang 19.970 DKK Bestil Rejse
16. marts 2020  –  23. marts 2020 Åben for booking 19.970 DKK Bestil Rejse

Kontakt os

Turkode: GLSI

Andre spændende rejser

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Topas' nyhedsbrev og få masser af gode tilbud og rabatter, tips og tricks samt inspiration til din næste aktive ferie.

 
Topas TravelBakkelyvej 28680 RyDenmarkCVR: 17630008Telefon (+45) 8689 3622info@topas.dk © 2019 Webdesign & CMS by MCB Denmark