Italien – Oplevelsesrig og aktiv ferie på Sardinien

Nyd synet af det smukke Middelhav hver dag på multiaktivitetstur i Sardiniens varme klima, flotte bjerge og dramatiske kyststrækninger - aktiviteterne er vandreture, mountainbike og havkajak!

Se afgange
Rejsen kort Dagsprogram Praktisk info Pakkeliste

Rejsen kort

Kom med til Sardinien, Middelhavets næststørste ø, hvor Topas har haft rejser i flere år. Her venter dig en aktiv uge i Sardiniens bjerge og ved kysten med trekking, mountainbike og havkajak. Aktiviteterne ledsages af lækre sardiske specialiteter som pølser, lufttørret skinke, fåre- og gedeoste, lækkert brød, solmodne tomater m.m.

Fra kystbyen Santa Maria Navarrese skal du udforske det bjergrige bagland på vandreture. Her er der ældgamle traditioner for fåre- og gedeavl og det er i udstrakt grad hyrdernes gamle vandreruter og stier, vi vandrer ad. Nyd duften af vild rosmarin og de pragtfulde udsigter ud over kysten. Og så skal du opleve Goroppuslugten, hvis dramatiske og stejle klippevægge er op til 500 meter høje.

På anden del af turen bor vi helt nede ved kysten i byen Cala Gonone. Nu er det mountainbiketure i Supramontebjergenes vilde landskaber, du kan se frem til. Terrænet er perfekt til mountainbike. Ved Orosei-bugten slutter du af med en super kajaktur til den lækre strand ved Cala Luna. Her afsluttes en oplevelsesrig og aktiv uge, hvor du også kan plaske i Middelhavets klare vand på snorkel- og badeture.

Vandre i klipperne ned mod havet, og kaste sig i det turkisblå vand, er da den ultimative badeferie for en vandrer.
Karina Julius Andersen (ITMA)

Glæd dig til

  • Tre overnatninger i den charmerende kystby Santa Maria Navarrese
  • To dages fantastiske vandringer i bjergene, bl.a. på dele af 'Il Selvaggio Blu'/'Den vilde Blå'
  • En dag med storslået vandring til en af Europas dybeste slugter, Goroppu
  • Utallige udsigter over Middelhavet og masser af bademuligheder
  • Lækre velsmagende picnics hver dag med sardiske specialiteter
  • 4 dages ophold i kystbyen Cala Gonone et stenkast fra stranden
  • To mountainbiketure i de fantastiske høje og vilde landskaber i Supramontebjergene ved Urzulei
  • Havkajaktur i Oroseibugten

Vores Italien

Topas har været i Italien i mange år og vi har et særdeles varieret udbud af rejser til Italien. Se bl.a. hvad vi anbefaler af gode oplevelser i Italien, få rejsetips, svar på alle dine spørgsmål og læs spændende artikler.

Program

Dag 1. Ankomst til Sardinien og transport til kystbyen Santa Maria Navarrese
Fra lufthavnen i Olbia kører vi til kystbyen Santa Maria Navarrese, hvor vi skal bo de næste 3 nætter. Der er tid i dag til at gå en tur til vandet eller lystbådehavnen og fornemme stemningen.

Dag 2. Vandring fra Santa Maria Navarrese til toppen af Monte Oro
I dag vandrer vi i naturområdet, der begynder umiddelbart uden for byen. Vi nyder duften af krydderurter, udsigter over Arbatax Bugten og sardiske specialiteter på dagens korte vandretur.

Dag 3. Vandring på Golgoplateauet i Baunei Supramontebjergene
Vandreturen foregår på Golgoplateauet i ca. 450 m. ad den berømte vandresti "Il Selvaggio Blu"/"Den vilde Blå. Igen fabelagtige udsigter ud over kysten.

Dag 4. Vandring i Gorroppuslugten og transfer til vores hotel i Cala Gonone
Dagens mål for vandringen er Gorroppukløften, som er Europas 2. største kløft. På vejen til kløften går vi blandt egetræer og gamle hyrdehytter. Efter turen i kløften blandt klippetoppe kører vi til Cala Gonone.

Dag 5. Mountainbiketure i Urzulei Supramontebjergene – fri eftermiddag i Cala Gonone
I dag køer vi til bjergpasset Genna Silana, som er udgangspunktet for turens første mountainbiketur, hvor vi introduceres til cyklerne bjergkørsel. Eftermiddagen kan bruges i Cala Gonone med badning, snorkling m.m.

Dag 6. Mountainbiketur i Urzulei territory
Dagens noget længere mountainbiketur foregår i Urzulei området, som har et typisk sardisk landskab, vildt, råt og med steneg og enebær. Vi kommer også forbi nuragiske kæmpegrave.

Dag 7. Havkajaktur i Orosei-bugten til Cala Luna
Efter en grundig instruktion og pakning af picnic samt badetøj, padler vi mod syd langs den billedskønne kyststrækning i havkajakker mod Cala Luna - en fantastisk bugt med en superflot strand og store grotter.

Dag 8. Hjemrejse
Vi forlader Cala Gonone og skønne Sardinien efter en aktiv ferie.

Se det detaljerede dagsprogram her

Prisen inkluderer

  • Grupperejse med Topas turleder
  • Flyrejse København – Olbia t/r
  • Al transfer og transport i minibus forbindelse med aktiviteterne
  • Alle overnatninger i delt dobbeltværelse (3 nætter i Santa Maria Navarrese og 4 i Cala Gonone)
  • Måltider som beskrevet i dagsprogrammet
  • 3 vandredage som angivet i dagsprogrammet
  • 2 dages mountainbiketur
  • 1 dags havkajaktur i Golfo di Orosei
  • Cykelleje af mountainbike (cykelhjelm er til rådighed)
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Lommepenge og udgifter til drikkevarer
  • Udgifter til ikke inkluderede måltider (beregn ca. DKK 130-200)
  • Tillæg for enkeltværelse, DKK 1.400
  • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Værd at bemærke, når du skal på denne rejse!

Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.:
  • Sværhedsgraden på rejsen
  • Aktiviteterne
  • Overnatning

Dagsprogram

Dag 1. Ankomst til Sardinien og transport til kystbyen Santa Maria Navarrese

Fra lufthavnen i Olbia i nordøst kører vi ca. 160 km syd til Nuoro provinsen, hvor vi skal tilbringe den næste uges tid. Turen går først via motorvej og siden landeveje til den lille kystby Santa Maria Navarrese, hvor vi skal bo de næste 3 nætter. Efter vi er blevet installeret på hotellet, er det oplagt at gå en tur til vandet eller lystbådehavnen og fornemme stemningen og se lidt på omgivelserne. Turlederen vil også give en kort introduktion til den kommende uges aktive ferie på Sardinien.

-/-/-

Dag 2. Vandring fra Santa Maria Navarrese til toppen af Monte Oro (669 moh)

Efter morgenmaden er det endelig blevet tid til at komme ud på vandrestierne. Vi går direkte fra hotellet og ind i naturområdet, der begynder umiddelbart uden for byen. Stien er omkranset af typisk Middelhavsvegetation, der dufter himmelsk som et højbed fyldt med krydderurter. Nogle af de mere karakteristiske planter og træer er figenkaktus, johannesbrødtræ samt vortemælk, og vi får også duften af vild rosmarin i næsen! Mange af disse små stier i bjergene er fra 1800-tallet, anlagt af kulsviere, der skulle fragte trækul fra bjergene ned til havet, hvor det blev udskibet. Stien fører os til toppen af Monte Oro, hvorfra vi får en pragtfuld udsigt over Arbatax Bugten, og der skal vi nyde turens første picnic bestående af lækre sardiske specialiteter.

Turens første vandredag er bevidst kun på 3-4 timers vandring, så vi er tilbage i Santa Maria Navarrese først på eftermiddagen, og vi kan slappe lidt af på stranden og kigge nærmere på de over 1.000 år gamle oliventræer der står her.
Aftensmaden, der er for egen regning, indtages på en af byens restauranter.

M/F/-

Dag 3. Vandring på Golgoplateauet i Baunei Supramontebjergene

Vi starter blidt ud med en køretur på ca. 20 min, der fører os op på Golgoplateauet i ca. 450 m. Vi starter vandreturen ad en grusvej, der senere bliver til en smal hyrdesti, der bringer os helt tæt under Giradilibjerget. Denne strækning er en del af den berømte vandresti "Il Selvaggio Blu"/"Den vilde Blå", hvor man vandrer i kystbjergene i en uges tid. Vi får således fantastisk flotte udsigter på hele vandreturen i dag, så det bliver ikke noget problem at finde et egnet frokoststed til picnicen. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

M/F/-

Dag 4. Vandring i Gorroppuslugten og transfer til vores hotel i Cala Gonone

Efter morgenmaden tjekker vi ud af hotellet i Santa Maria Navarrese og kører op ad den smukke østkystvej op over det 1.017 meter høje pas, Genna Silana. Dagens mål for vandringen er Gorroppukløften, som er Europas 2. største kløft, kun overgået af Verdonkløften i Sydfrankrig.

Undervejs på vandringen passerer vi mange virkelig store egetræer samt gamle hyrdehytter, der blev benyttet indtil for ca. 30 år siden. Inde i selve Gorroppukløften venter der en stor oplevelse. Stejle klippevægge på op til 500 meters højde rejser sig lodret op, og i bunden af slugten ligger gigantiske klippeblokke, afrundet og poleret at brusende vand om vinteren i umindelige tider. Når vi har været inde i slugten, er det tid til frokost og til at dyppe fødderne i en af de naturlige små pools i flodsengen, inden vi kører til kystbyen Cala Gonone. Her skal vi bo de næste fire nætter. Dagens vandretid er cirka 5 timer inkl. pauser. Cala Gonone har også en række gode restauranter at vælge imellem til aftensmaden, og de fleste har superfrisk seafood på menuen.

M/F/-

Dag 5. Mountainbiketure i Urzulei Supramontebjergene og frit program i Cala Gonone om eftermiddagen

Vandrestøvlerne er sat til side for denne gang, og i stedet er det nu cykling, det handler om. Bilerne har fået en trailer med mountainbikes hægtet på, og vi kører op til bjergpasset Genna Silana, som er udgangspunktet for turens første mountainbiketur.

Inden start gives der en introduktion til dagens tur, men også til mountainbikecyklerne, og selve det at cykle i terræn, som i dag vil være et mix af asfalt, grusveje og stier. Turen tager ca. 3 timer og der er god mulighed for, at blive "dus" med cyklen under "kontrollerede" forhold, således at man vil være godt forberedt til turen i morgen, der er lidt mere krævende. Tilbage ved bilerne venter en velfortjent picnic i træernes skygge, hvorefter vi kører til Cala Gonone, hvor resten af eftermiddagen er fri til at bade, shoppe og nyde stedet. En kajaktur kunne måske være en mulighed? (tilkøb).

M/F/-

Dag 6. Mountainbiketur i Urzulei territory

Efter morgenmaden kører vi op mod Genna Silana-passet igen i retning mod Urzulei. Dagens mountainbiketur foregår henover dette pas. Turen starter i ca. 1.000 meters højde. Foran venter der os ca. 6-7 timers udfordringer inkl. småpauser, frokost m.m. Ruten er i alt ca. 35 km, der følger grus- og stenveje rundt i det store og vilde naturområde.

Turen går igennem et typisk sardisk landskab bestående af steneg, enebær m.m. Landskabet har et vildt og råt udtryk, der bl.a. dannede rammerne i nogle af Sergio Leones spaghettiwesterns. Parken rummer en lang række dyrearter, hvoraf vi kan være heldige at se bl.a. ørne, vildsvin og mufloner (vilde bjergfår), men også kvæg, får og geder.

Midtvejs på turen samles vi ved nogle nuragiske kæmpegrave for at nyde frokosten i træernes skygge. Herefter cykler vi endnu et par timer i det storladne landskab, inden turen ender tilbage ved bilerne, og vi sætter kursen mod Cala Gonone. Der er stadig tid til at skylle bjergstøvet af i havet, inden vi tager ud og spiser i byen.

M/F/-

Dag 7. Havkajaktur i Orosei-bugten til Cala Luna med stranden og grotterne

Så er det tid til at få rørt nogle nye muskelgrupper og få vand under kølen! Dagens havkajaktur starter fra stranden 5 minutters gang fra hotellet. Efter en grundig instruktion og pakning af picnic samt badetøj, søsætter vi kajakkerne og padler mod syd. Vi følger den imponerende kyststrækning og nyder den uberørte natur og de drastiske landskaber.

Efter godt et par timer kommer vi frem til Cala Luna, som er en fantastisk bugt med en super flot strand og ikke mindst store grotter. I disse dejlige omgivelser spiser vi den medbragte picnic for sidste gang på turen, og der vil være mulighed for at bade, udforske grotter eller "lege" i kajakkerne, hvorefter vi padler tilbage til Cala Gonone. Vi finder et hyggeligt sted at spise i byen i aften, hvor vi kan runde turen af på bedste vis.

M/F/-

Dag 8. Hjemrejse

Vi tjekker ud og kører fra Cala Gonone til Olbia, hvorfra vi flyver hjem til Danmark.

M/-/-

Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -

Alle frokoster på de 6 "aktivitetsdage" er picnics, hvor du i løbet af ugen får smagt på et bredt udvalg af de lækre lokale specialiteter.

Klik her for at komme retur til Rejsen kort

Praktisk info

Varighed og sværhedsgrad

8 dage — heraf 3 vandredage grad 3, hvor vi vandrer ca. 4-7 timer om dagen. Derudover 2 dage på mountainbike.

Hvad betyder sværhedsgraden?

Hvilken rejse passer bedst til mig? De fysiske krav til aktiviteterne på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden. Bliv klogere her!

Aktiviteter

Der er programsat 3 vandreture, 2 ture på mountainbike samt mulighed for 1 dag i havkajak.
 

VANDRETURENE
Den første vandretur (dag 2) foregår i naturen bag byen Santa Maria Navarrese, hvor vi bor de 3 første nætter.

Den næste af vandreturene (dag 3) foregår med udgangspunkt fra Golgohøjsletten på det østlige Sardinien, og den 3. og sidste vandretur går til Gorroppu, en af Europas dybeste canyons, og udgår fra dalen under passet ved Genna Silana.

Den anden tur er en udvalgt delstrækning af den kendte vandrerute "Il Selvaggio Blu"/"Den vilde Blå", som er karakteriseret ved superflot og moderat krævende bjergvandring igennem typisk middelhavsvegetation med mange spektakulære udsigter over havet.

De 3 vandreture vil typisk tage hhv. 4,6 og 5 timer per tur inkl. pauser, picnic m.m. Det kan dog variere en del fra gruppe til gruppe.

MOUNTAINBIKETURENE
Cykelturene udgør 2 dage på denne rejse. Den første tur er ca. 15 km lang, og den anden ca. 35. På den første tur (dag 5) vil man cykle ca. 3 timer. På den 2. tur (dag 6) cykler man ca. 5-6 timer. De to cykelture vil nogenlunde fordele sig med 1/3 nedkørsler, 1/3 op ad bakke og 1/3 lige ud. Mountainbike cyklerne er i aluminium , har gode skivebremser, så man til enhver tid kan kontrollere hastigheden og har affjedring i forgaflen.

Undervejs på cykelturen vil gruppen som udgangspunkt have en guide forrest til at vise vej m.m. og en guide bagerst til at afhjælpe evt. punkteringer/reparationer m.m. Ruterne vil foregå på en blanding af cement- og sten-/grusveje.

Cyklerne er moderne og forholdsvis nye mountainbikes af god kvalitet (uden "klik" pedaler), og der udleveres cykelhjelme på Sardinien.

Vi anbefaler kraftigt, at man medbringer cykelbukser, cykelhandsker og drikkeflaske til cyklen fra DK.

HAVKAJAKTUREN I GOLFO DI OROSEI
Kajakkerne er plastik-havkajakker i både "single/enkelt" og "dobbelt"-udgaver, med 1-2 vandtætte skots, og de er meget stabile. Der udleveres "skørt" og redningsvest til alle. For at deltage aktivt på kajakdelen er det en forudsætning, at man kan svømme, men ellers stilles der ikke krav til forhåndskundskaber i kajakroning.

Havtemperaturen ved Sardinien er omkring 22 grader om sommeren. Vi anbefaler en påklædning med badetøj, badeshorts, lycra t-shirt og tynd kajakjakke eller langærmet trøje og hat.

Sikkerheden har altid 1. prioritet, så i meget sjældne tilfælde kan kajakturen aflyses pga. vejrliget. Alternativt kan vi evt. bytte om på aktivitetsdagene, hvis det giver mening i forhold til den aktuelle vejrudsigt.

Turlederne er selv erfarne kajakroere, og alle deltagerne vil få en grundig introduktion til teknik og kajakker, inden turen påbegyndes. Vores kajakrute er på ca. 14 km og tager typisk omkring 4 timer. Turen går oftest fra Cala Gonone mod syd til Cala Luna og retur i Orosei-bugten. Ved "vendepunktet" holder vi en god frokost-/badepause, og ser nærmere på de spektakulære grotter i området.

Overnatning

De første 3 nætter bor vi på et mindre 3-stjernet hotel i kystbyen Santa Maria Navarrese. Hotellet ligger ca. 5 min. gang fra kysten. Her overnattes i dobbeltværelser med eget bad og toilet.

De sidste 4 nætter på turen tilbringer vi på et mindre familiedrevet hotel et stenkast fra stranden i Cala Gonone. Her overnattes i dobbeltværelser med eget bad og toilet.

Der er mulighed for tilkøb af enkeltværelse på hele turen. Se enkeltværelsestillægget der er angivet nederst på siden.

Flyrejsen og lokal transport

Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk. Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.

Gode råd til din flyrejse

Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen og bagageregler samt et godt tip til din håndbagage.

Klima

Om foråret kan dagtemperaturerne variere mellem 12 og 24 grader, nattemperaturerne ned til ca. 10 grader. Vi anbefaler at du medbringer lidt varmt tøj til forårsturene, så du også kan nyde aftenstunden, selvom det skulle være lidt køligt. På sommerturene (juni, august og september) vil dagtemperaturerne ofte ligge mellem 25 og 35 grader og nattemperaturerne ned til omkring 20 grader. Da en del af turen/aktiviteterne foregår i bjergene, skal du være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt. Lag-på-lag-beklædning er derfor den bedste løsning. Sandsynligheden for solskin og varme er dog meget stor på denne tur til Sardinien.

Valuta og kreditkort

Vi anbefaler, at du medbringer kontante Euro, da vi ofte er på tur i bankernes åbningstider. Kreditkort kan anvendes i de større byer.

Wi-Fi og Mobildækning

Der er adgang til el på begge hoteller og således mulighed for at få opladet batterier til digitalkamera, telefon m.m. og der er gratis WIFI. Mobildækningen på denne rejse er sparsom. Vi anbefaler dog, at du nyder naturen og fællesskabet ved at begrænse forbruget så meget som muligt. Med andre ord; gå offline og dyrk nuet for at få mest muligt ud af din rejse.

Kort og rejselitteratur

Barbagia, Supramonte, Golfo di Orosei e Gennagentu. 1:50.000, R. Balzano Edizioni.
Sardegna, Zonza Editori (oversigtskort/roadmap). 1:200.000
Sardegna, Carta Stradale. 1:250.000, R. Balzano Edizioni

Købes bedst lokalt.

Klik her for at komme retur til Rejsen kort

Pakkeliste

Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.

Få rabat med Topas

Når du køber en rejse hos Topas får du 10 % rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning samt rabat på dine vaccinationer. Se her hvordan du gør.

Bagage

Bagagen kan med fordel pakkes i en blød sportstaske/duffelbag, rygsæk eller vadsæk - men en kuffert kan også bruges.

På vandreturene skal du kun medbringe en dagtursrygsæk til de ting, du skal bruge i løbet af dagen. Vi anbefaler en rygsæk med et godt bæresystem med hoftebælte og brystspænde for at aflaste skulder og ryg. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage på flyet.

Rygsækken skal være regntæt, så du bør medbringe et regnoverslag til rygsækken.

Støvler

Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader! Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.

Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.

Andet fodtøj

Udover vandrestøvler skal du medbringe noget let fodtøj, f.eks. sandaler når hhv. vandreturene og cykelturene er overstået, og fødderne trænger til frisk luft.

Til cykelturene SKAL du medbringe lukkede sko, såsom tennissko. Sandaler må IKKE benyttes til cykelturene pga. sikkerhedshensyn og risiko for skader på tæerne.

Vandflaske

Medbring en eller flere flasker eller drikkedunk til cykel (eller et 'camelback drikkesystem), som i alt kan rumme 1½ liter.

Vandrestave

Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.

Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:

  • Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
  • Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.

Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.

Gode råd til din vandreferie

Hvordan forbereder jeg mig bedst til min vandreferie? Læs her vores 5 bedste vandretips!

Tøj til vandring

  • 2 -4 par tykke vandresokker
  • Evt. 2 par tynde indersokker
  • 1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
  • Svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
  • 2-3 tynde uldtrøjer
  • 2-4 svedabsorberende T-shirts
  • 1 sweater/fleecetrøje
  • 1 vind- og vandtæt anorak eller jakke med hætte
  • 1 par åndbare regnbukser

Tøj og udstyr til cykling

  • Godkendt cykelhjelm
  • Cykelbukser
  • Cykelhandsker
  • Svedtransporterende undertøj
  • Vind- og vandtætjakke og gerne et par regnbukser
  • Sandaler/sportssko er normalt fint til cykling, men du er velkommen til at tage egne pedaler og cykelsko med
  • Drikkedunk: Der er drikkedunksholder påmonteret cyklen
  • Evt. egen refleksvest samt cykelsadel

Gode råd til din cykelferie

Hvordan forbereder jeg mig bedst til cykelferien? Vi har samlet 5 nyttige tips og masser af information!

Andet tøj

  • Rejsetøj
  • T-shirts
  • Skjorter/langærmet bluse
  • Strømper
  • Undertøj
  • Håndklæde
  • Badetøj

Mod solen

  • 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
  • Hat med bred skygge
  • Gode solbriller
  • Solcreme og læbepomade med høj faktor

Diverse

  • Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
  • Toiletartikler
  • Medicin til eget brug samt sportstape, vabelplaster og evt. knæbind
  • Toiletpapir (til vandredagene)
  • Ørepropper (hvis du gerne vil sove uforstyrret om natten)
  • Alkoholgel til at vaske hænder i før picnic
  • Vådservietter
  • Kamera og evt. ekstra batterier/ evt. oplader
  • Energibarer/yndlingssnack/energidrik til drikkedunk
  • Evt. køresygepiller til bustransport
  • Lommelygte eller pandelampe og evt. ekstra batterier

Specifikke turbemærkninger

KAJAKTUR
Der udleveres redningsvest og skørt/spraydeck til alle deltagere. Kajakkerne har 2 vandtætte rum.

LAGENPOSE
Der er sengelinned og tæpper/dyner i både hyrdehytten og hotellet i Cala Gonone. Hvis man ønsker det, kan man evt. medbringe lagenpose i bomuld eller silke.

Bemærk venligst

Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medicin, du bruger regelmæssigt, skal du selv sørge for at medbringe rigeligt til hele rejsen.

Klik her for at komme retur til Rejsen kort

Vælg din afgang

7. april 2019  –  14. april 2019 Åben for booking 12.470 DKK Bestil Rejse
2. juli 2019  –  9. juli 2019 Åben for booking 13.470 DKK Bestil Rejse
7. september 2019  –  14. september 2019 Åben for booking 13.470 DKK Bestil Rejse

Kontakt os

Turkode: ITMA

Andre spændende rejser

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Topas' nyhedsbrev og få masser af gode tilbud og rabatter, tips og tricks samt inspiration til din næste aktive ferie.

 
Topas TravelBakkelyvej 28680 RyDenmarkCVR: 17630008Telefon (+45) 8689 3622info@topas.dk © 2018 Webdesign & CMS by MCB Denmark