Rejsen kort
Alpi del sole, Solens Alper, er kælenavnet for bjergene Alpi Marittime. Her skal du vandre igennem et af Europas største fredede områder ’Parco Naturale delle Alpi Marittime’. Fra tinderne kan du kigge sydpå mod den franske kyst ved Middelhavet, mod bjergene i Haute Provence, eller nordpå mod Alpernes bjergkæde og de store sletter i Piemonte.
Du kan se frem til en ubegribelig flot og varieret vandreferie igennem uspoleret natur med en alsidig flora og smukke badesøer, og hvor det ikke er ualmindeligt at se gemser, stenbukke og kongeørne. Tag en smule af Korsika, lidt af Pyrenæerne, samt klassiske alpine miljøer med gletsjere og raviner, og du har en idé om landskabets karakter. Middelhavet er tæt på og dog finder vi alligevel små gletsjere ved Monte Gelas.
Det er en klassisk højrute vandretur, hvor vi selv bærer al bagagen og overnatter i smukt placerede refugier. Stierne vi vandrer på, følger ofte de gamle militærruter, som blev benyttet af de højt beliggende italienske kaserner.
Turen afsluttes med en overnatning i byen Neive, en af Piemontes perler i Barberesco området. Her kan vi nyde gastronomi og udsøgt vin efter en lang og oplevelsesrig vandring i bjergene.
Bjergtagende tinder, udfordrende opstigninger, stenbukke og gemser, lange snepassager - en fantastisk vandretur som jeg har gået to gange.
Glæd dig til
- Vandring igennem Parco Alpi Marittime i Italien og Mercantour National Park i Frankrig
- Den panoramiske rute fra Rifugio Ellena Soria i Italien til Refuge De La Cougourde i Frankrig
- Udsigt til Middelhavet fra Cime de l`Agnelliére i 2.699 m og fra Colle est di Mercantour (2.639 m)
- Vandring forbi Fremamorta søerne i 2.450 m langs de gamle militære veje.
- Panoramiske udsigter imod Haute Provence
- "Søernes Rute" - På én vandredag passerer vi ca. 20 turkise bjergsøer
- Afslutning i byen Neive, en af Piemontes gastronomiske perler i Barberesco området.
Højrute trekking med Topas
En unik mulighed for at komme langt væk fra civilisationen og helt ind i bjergenes indre, hvor der hersker fred og ro i en uberørt natur. Se her om højrute vandring er noget for dig og hvilken tur du skal vælge.
Program
Dag 1. Afrejse og den første vandring
Efter ankomst til Italien kører vi til den gamle "borgby" Neive (og efterlader evt. ekstratøj), før vi fortsætter mod bjergsøen La Rovina (1.535 m) og påbegynder vandreturen gennem uspolerede nationalparker.
Dag 2. Smuk vandring i nationalparken
I dag har vi en relativ kort opvarmningsdag, hvor vi kommer forbi flere smukke bjergsøer og kommer over trægrænsen.
Dag 3. Over bjergpasset til Frankrig og Mercantour National Park
Vandreturen fører ad en panoramisk rute ind over grænsen til Frankrig og gennem Mercantour Nationalpark. Vi vandrer ad den gamle militærvej til Colle de Fenestre med gamle fæstninger og udsigt til Middelhavet.
Dag 4. Farvel til Frankrig - goddag til Italiens barske alpine miljø
Længere opstigninger præger dagens vandring. Dale, bjergsøer, udsigt til Middelhavet og vandring ind i Italien er på dagens program.
Dag 5. Bjergsøer og gamle sirligt håndlagte militærveje
I dag vandrer vi opad mod de smukke Fremamorta søer i 2.300-2.400 meters højde, som ligger spredt mellem lyse granitklipper. Vi overnatter i den lille hytte Rifugio Questaste.
Dag 6. Overnatning ved Dronningens sø Livio Bianco
Vandreturen byder på opstigninger, store klippeblokke og bjergsøer. Ved søen lago Sottano della sella bor vi på Rifugio Livio Bianco, hvor den italienske dronning elskede at fiske ørreder og nyde den flotte natur.
Dag 7. Afsked med Alperne - Lækker gourmet i borgbyen Neive i Piemonte
Vi vandrer til kurbadbyen Terme di Valdie, hvor vi kan forkæle os selv, inden vi kører til borgbyen Neive, hvor vandreferien slutter med gastronomi og vin af høj klasse.
Dag 8. Hjemrejse
Højrute vandreturen gennem Alpi Marittime er nu slut og vi flyver hjem til Danmark.
Se det detaljerede dagsprogram her
Vores Italien
Topas har været i Italien i mange år og vi har et særdeles varieret udbud af rejser til Italien. Se bl.a. hvad vi anbefaler af gode oplevelser i Italien, få rejsetips, svar på alle dine spørgsmål og læs spændende artikler.
Prisen inkluderer
- Grupperejse med Topas turleder og guidede vandreture
- Flyrejse København – Milano t/r
- Al transfer og relevant transport i forbindelse med vandreturene
- Alle overnatninger i bjerghytter/hotel
- Måltider som beskrevet i dagsprogrammet
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer
- Udgifter til ikke inkluderede måltider (beregn DKK 150-200 pr. måltid)
- Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
Værd at bemærke, når du skal på denne rejse!
- Sværhedsgraden på rejsen
- Overnatning
- Klimaet
Fællesskabet
Bliver vi gladere af at rejse sammen? Læs mere om fællesskabet, grupperejsen, gruppestørrelsen og det sociale liv der udspiller sig på en Topas-rejse.
Dagsprogram
Dag 1. Afrejse og den første vandring
Fra lufthavnen kører vi først igennem det flotte Langhe område i Piemonte, mest kendt for Barolo og Barbaresco produktion og for verdens bedste trøfler.
Efter knap 2 timers kørsel fra lufthavnen når vi frem til den gamle "borgby" Neive, hvor vi gør et stop hos vores indkvartering. Her kan vi efterlade det tøj m.m., som vi ikke skal bruge på vandreturen. Vi kommer nemlig tilbage til Neive på dag 7, og har således turens sidste overnatning her. Vi fortsætter nu videre sydpå et par timer mod Alperne i Cuneo provinsen og op i dalen som leder til bjergsøen La Rovina (1.535 m).
Som en af ganske få vandreture, starter vi vandring på selve udrejsedagen. Vi har fra søen et par timers vandring frem til Refugio Genova (2.015 m). Refugiet er placeret på en forhøjning mellem den store kunstige sø Chiotas og Brocan søen, omkranset af spidse tinder og klipper, som rejser sig brat mellem 2.800 og 2.900 m rundt om dalen. I disse skønne omgivelser tilbringer vi vores første overnatning i Alpi Marittime.
/-/-
Dag 2. Smuk vandring i nationalparken
Den kommende uge skal vi vandre igennem uspolerede nationalparker. Det er vores første vandredag og vi starter med en god briefing om turen og om vandring.
Efter morgenmaden går vi en lille tur uden oppakning op til søen Brocan, hvor vi får testet støvlerne på det ujævne terræn. Selve turen starter med at passere Chiotas søen og derefter har vi opstigningen mod passet Colle di Fenestrelle, dagens højeste punkt på 2.463 m. Stien op mod passet er rimelig god, og giver muligheder for korte pauser undervejs. Vi er langt over trægrænsen, og bjergene virker lidt barske og rå. I passet åbner udsigten sig imod det smukke Monte Gelas (3.138 m).
Bjerget "beskytter" de sidste gletchere mod smeltning så langt sydpå i Alperne, at vi faktisk kan se dem skinne i sollyset i horisonten. Fra passet går vi ned i den øde dal "Vallone del Gesso della Barra", hvor Rifugio Ellena Soria befinder sig ved Piano del Praiet i 1.840 m højde. Her græsser store hvide køer, som er typiske for Piemonte, og deres velsmagende kød ender på udsøgte restauranter i Barolo regionen.
M/F/-
Dag 3. Over bjergpasset til Frankrig og Mercantour National Park
Efter den relative korte "opvarmningsdag" i går, er vi i dag klar til en noget længere vandredag, der føre os ind over grænsen til Frankrig, gennem Mercantour Nationalpark via den gamle militærvej til Colle de Fenestre (2.471 m).
Undervejs passerer vi gamle fæstninger og bunker anlæg fra 2. Verdenskrig, dengang da stedet stadig var italiensk territorium. Fra passet har vi ca 30 min vandring til det næste pas — Pas des Ladres (2.448 m). Herfra kan man vælge en afstikker til toppen af Cime de l'Agnelliere (2.699 m), der tager godt en times tid.
Udover betagende udsigter, byder toppen også på levn fra fortiden i form af hyrdernes små fårestalde m.m. I klart vejr, kan man se kysten og Middelhavet øst for Nice, bjergene i Haute Provence og Verdon området. Vi kan ligeledes se vores overnatningsted, nemlig det smukt placerede Refuge de la Cougourde, som er ejet af den franske bjergklub (CAF).
M/F/-
Dag 4. Farvel til smukke Frankrig, goddag til Italiens barske alpine miljø
Dagens etape er lidt hårdere end de foregående, især pga. nogle længere opstigninger.
Vi går op igennem den lange dal Vallon Sangue, og videre op mod Vallon De Baisette. Heroppe i 2.600 m ligger den lille bjergsø Lac de la Baisette med en pragtfuld udsigt. Videre mod Col de Mercantour (2.639 m), hvorfra vi igen kan se Middelhavet. Fra passet kommer vi ind i Italien igen, og landskabet ændrer karakter igen.
Efter ca. 1½ times vandring drejer vi ned imod Refugio Remondino (2.430 m), smukt beliggende ved foden af den stejle klippevæg ved Cima Nasta (3.108 m).
I refugiets dejlige omgivelser møder vi sikkert klatrere, som skal forsøge sig på Alpi Marittimes højeste tinde - Argentera, som selv via "normalruten" er meget krævende og udsat.
M/F/-
Dag 5. Bjergsøer og gamle sirligt håndlagte militærveje
Vi starter med en nedstigning til dalen og forbi Rifugio Regina Elena (1.900 m), hvor der er mulighed for at holde en pause og få en kop kaffe, samt tanke vand. Herefter går det opad mod mod de smukke Fremamorta søer i 2.300-2.400 meters højde.
Opstigningen zigzagger opad den nøgne bjergskråning med udsigt mod Argentera massif. Stien bringer os frem til et stort plateau, hvor flotte bjergsøer ligger spredt mellem lyse granit klipper. Herfra ses Refugio Remondino kun som en lille prik på den anden side af dalen. Via den gamle militærvej når vi relativt nemt frem til passet Coletto di Valasco (2.429 m). Herfra følger vi den historiske rute nedad, indtil vi kan skimte den flotte "klippe-balkon" Rifugio Questa ligger på i 2.388 m højde.
I ca 2.200 m højde starter vi dagens sidste opstigning mod refugiet, som byder på en flot udsigt over Valasco sletten, hvor vi kan skimte det gamle kongelige jagtslot, som nu er restaureret til vandrehjem og restaurant. Nedenfor ligger Portette søen, hvis turkis farvede vand har en dybde på ikke mindre end 45 m!
Rifugio Questa er den mindste af alle de hytter vi besøger, men den er meget hyggelig og har en fremragende placering.
M/F/-
Dag 6. Overnatning ved Dronningens sø Livio Bianco
Fra Refugio Questa kan vi langt væk skimte dagens højeste punkt, passet Coletto Est della Paur (2.890 m), som ligger til højre for toppen Rocca La Paur (2.972 m).
Fra refugiet når vi allerede efter ca 30 min frem til dagens første søer. Lago del Claus (2.344 m) er den største af dem. Vi passerer Valscura søen samt Laghi inferiori Valrossa som er en af de flotteste, inden vi starter opstigningen mod passet ved Paur.
Opstigningen er lidt udfordrende, idet vi skal op igennem et område med store klippeblokke, som ligger over hinanden ved foden af bjerget. Belønningen får vi på toppen med en imponerende udsigt mod Frankrig og Alperne.
På vejen nedad passerer vi igen en sand perlerække af bjergsøer, og fra Lago Soprano har vi kun ca 30 min vandring til Refugio Livio Bianco, som den italienske dronning brugte som udgangspunkt for sine fisketure i slutningen af det 19 årh. Det er en stor fornøjelse, at slutte en højrute tur i sådanne idylliske og smukke omgivelser. Fra liggestolene kan man betragte bjergene mod vest, med en velfortjent forfriskning i hånden!
M/F/-
Dag 7. Afsked med Alperne afløses af lækker gourmet i "borgbyen" Neive i Piemonte
Der er god tid til, at nyde den sidste morgen i bjergene. Det tager nemlig kun ca. 2½ time, at gå ned til bjerglandsbyen S.Anna di Valdieri i bunden af dalen.
Stien følger Vallone della Meris igennem bjergene, og nede ved vejen venter vores bus. I området ligger kurbadbyen Terme di Valdieri, hvor den kongelige familie nød at bade i anstaltens varme kilder. Hvorfor ikke os?
Ved Terme de Vadieri er der mulighed for at spise frokost på den lokale kro, nyde både det kolde og varme vand, blive forkælede i kroppen og i sjælen, inden vi senere på eftermiddagen kører til den hyggelige "borgby" Neive, hvor vi bliver indlogeret i værelser fordelt rundt i den lille by.
Byen giver mulighed for at opleve Piemontes fine gastronomi og vine, som er i særklasse. En flot finale for en oplevelsesrig højrute gennem Alpi Marittime, le Alpi del Sole.
M/-/-
Dag 8. Hjemrejse
Vi kører i bus fra Neive til Milano, hvorfra vi flyver hjem til Danmark.
M/-/-
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Praktisk info
Varighed og sværhedsgrad
8 dage — heraf 6 vandredage, grad 4.
På denne rejse vandrer vi 5-9 timer om dagen.
Hvad betyder sværhedsgraden?
Hvilken rejse passer bedst til mig? De fysiske krav til aktiviteterne på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden. Bliv klogere her!
Aktiviteter
Rejsen er en højrute vandretur, hvilket betyder, at vi vandrer fra hytte til hytte i bjergene.
Overnatning
Måltider
Flyrejsen og lokal transport
Gode råd til din flyrejse
Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen og bagageregler samt et godt tip til din håndbagage.
Klima
Valuta og kreditkort
Wi-Fi og Mobildækning
Kort og Rejselitteratur
Pakkeliste
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.
Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Få rabat med Topas
Når du køber en rejse hos Topas får du 10 % rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning samt rabat på dine vaccinationer. Se her hvordan du gør.
Bagage
Det vil være tilrådeligt at sikre sig, at den personlige bagage til turen ikke overstiger 10-12 kg.
Det er vigtigt, at du hjemmefra har pakket optimalt til denne tur. Det vil sige, at vægten skal begrænses, men samtidig er det vigtigt ikke at mangle udstyr undervejs. Der er mulighed for at efterlade en enkelt taske (evt. sportstaske) i landsbyen Neive med rejsetøj eller andet, som ikke skal medbringes i bjergene.
Rygsækken skal kunne rumme min. 55 liter, da du skal bære al din bagage selv.
På turen er det praktisk, at bagagen pakkes vandtæt. Medbring derfor evt. sorte skraldesække eller plastikposer, så rygsækken kan gøres vandtæt indefra.
Læs desuden her et godt tip til din håndbagage på flyet.
Støvler
Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader! Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.
Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
Andet fodtøj
Vandflaske
Vandrestave
Topas anbefaler kraftigt, at du medbringer vandrestave til denne tur.
Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor.
Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:
- Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
- Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.
Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Sovepose, lagenpose og liggeunderlag
Gode råd til din vandreferie
Hvordan forbereder jeg mig bedst til min vandreferie? Læs her vores 5 bedste vandretips!
Tøj til vandring
- 2 par uldne vandresokker
- Evt. 2 par tynde uldne indersokker
- 1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
- Svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
- 1 tynd uldtrøje
- 1 sweater/fleecetrøje/tynd dunjakke
- 1 vind- og vandtæt jakke med hætte
- 1 par åndbare regnbukser
- 1 hue og 1 halsedisse (Buff)
- 1 par handsker
Andet tøj
- Håndklæde (gerne letvægts)
- Badetøj (hvis du er til en frisk dukkert i bjergsøerne)
- T-shirts
- Skjorter/langærmet bluse
- Strømper
- Undertøj
Mod solen
- 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
- Hat med bred skygge
- Gode solbriller
- Solcreme og læbepomade med faktor
Diverse
- Lommelygte eller pandelampe og evt. ekstra batterier, da der ved enkelte hytter ikke er strøm, dvs. at man om aftenen udelukkende har lys fra sin egen lygte ved evt. toiletbesøg.
- Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
- Toiletartikler
- Pengebælte
- Medicin til eget brug samt sportstape, vabelplaster og evt. knæbind
- Toiletpapir (til vandredagene)
- Ørepropper (hvis du gerne vil sove uforstyrret om natten)
- Sysæt til mindre reparationer
- Kamera, oplader og evt. ekstra batterier
- Alkoholgel til at vaske hænder i før picnic (kan købes på apoteket eller hos Matas)
- Vådservietter
- Energibarer/yndlingssnacks
- Evt. vaskepulver til håndvask
Specifikke turbemærkninger
TOILETSAGER
Medbring kun små mængder af shampoo og tandpasta på turen, da du selv skal bære din bagage.
SNACKS
Chokolade og andre snacks kan købes i hytterne undervejs, så medbring kun dette hjemmefra, hvis der er noget du ikke kan undvære.
Bemærk venligst
Klik her for at komme retur til Rejsen kort