Rejsen kort
Denne rundrejse udspiller sig i Madagaskars sydlige og centrale del. Overalt mødes du af en forbavset og nysgerrig, men altid smilende lokalbefolkning, der er lige så unik som floraen og faunaen, og er af bl.a. indonesisk (Borneo), arabisk, fransk og afrikansk oprindelse.
Du skal cykle og vandre og opleve små landsbyer og fiskelejre, frodige agerbrug med nelliker og kaffe. Du skal besøge regnskove og nationalparker, hvor dværgkamæleoner, tomatfrøer, bittesmå børstesvin, bladhalegekkoer og Madagaskars ubestridte nationalsymbol - lemuren - holder til. Du skal også nyde livet på en af Madagaskars bedste strande, hvor det azurblå ocean og et farvestrålende koralrev, giver optimale betingelser for snorkling og dykning.
Madagaskar er så anderledes end alt andet, at det kan være svært at vide, hvad man skal forvente. Men sikkert er det, at rejsen til Madagaskar vil føles som at rejse i en tidslomme i et isoleret naturparadis med en fuldstændig særegen naturrigdom og mangfoldighed af mærkelige dyr og planter, du ikke finder andre steder. Faktisk regnes øen af videnskaben som et slags ottende kontinent.
Meget alsidig tur hvor man er vidne til et meget fattigt land med en fantastisk natur, spændende dyreliv og meget venlig befolkning.
Inger KreimGlæd dig til
- Madagaskars charmerende hovedstad Tana med sine farverige markeder
- Cykling til Lac Tritriva, en 145 m dyb grønblå vulkan-sø
- Solnedgang over den berømte Baobab Avenue med de meget høje Baobabtræer
- 2 dage på cykel mellem kystbyen Morondava og Kirindy Nationalpark
- På opdagelse i Kirindy og Ramomafana Nationalpark samt Reniala Reservatet
- 3 dages camping trek i Isalo Nationalpark
- Bounty-land ved Ifaty Beach; hvide strande, snorkling, koralrev og afslapning
- Lemur Park - et beskyttet område for sjældne lemurer, kamæleoner og fugle
Rundrejser med Topas
Hos Topas har vi lavet vores egen fortolkning af den klassiske rundrejse. Læs mere om hvad vi gør for at give dig det bedste eventyr samt vores udvalg af rejser i denne kategori.
Program
Dag 1 til 3. Antananarivo og Baobab Avenue
- Afrejse fra København — ankomst til Antananarivo (også kaldet ”Tana”)
- På opdagelse i Tana — Kongepaladset, sommerpaladset og livlige markeder
- Morondava, en tilbagelænet kystby - Den ikoniske Baobab Avenue
Dag 4 til 10. Vulkansøen Lac Tritriva, Kirindy og Ramomafana Nationalpark
- På cykel til Kirindy Nationalpark
- Vandring i Kirindy Nationalpark — Fossa og lemur
- På cykel igennem landskabet - tilbage til Morondova
- Med bus tilbage til Antsirabe — På oplevelse i Antsirabe
- En dags cykeltur til bl.a. vulkansøen, Lac Tritriva
- Transfer til Ranomafana Nationalpark — Rismarker, bjerge & byen Ambositra
- Vandring i Ranomafana Nationalpark — Lemurer i flæng
Dag 11 til 14. Isalo Nationalpark og Reniala Reservatet
- Transfer til Ranohira — Kløfter, græssletter, maki & byen Ambalavao
- Campingtrek i Isalo Nationalpark
- Transfer til Reniala Reserve — Et paradis for fugleelskere – Nattevandring
Dag 15 til 19. Itafy Beach, Tana og Lemur Park
- Besøg på skildpaddefarm — Transfer til Itafy Beach på Madagaskars vestkyst
- Itafy Beach - Strand, palmer og turkisblåt vand med mulighed for snorkling og dykning
- Med fly til Tana
- Seight-seeingtur i Tana — besøg i Lemur Park — Med fly til Danmark
Dag 20. Ankomst til København
Prisen inkluderer
- Grupperejse med Topas turleder
- Flyrejse København – Antananarivo t/r
- Indenrigsflyvning fra Tana til Morondova
- Indenrigsflyvning fra Tulear til Tana
- Al lokal transport
- Alle overnatninger iht. dagsprogrammet
- Måltider som beskrevet i dagsprogrammet
- Lokale guider, kokke og bærere på trekking turene
- Cykler og følgevogn på cykeldagene
- Adgangsgebyr til nationalparker nævnt i dagsprogrammet
- Bidrag til rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer
- Udgifter til Ikke inkluderede måltider (ca. DKK 40 pr. måltid)
- Drikkepenge til portere og lokal guide (ca. DKK 250)
- Visum til Madagaskar, ca. DKK 150 (søges ved indrejse)
- Rejseforsikring og evt. afbestillingsforsikring
- Enkeltværelsestillæg DKK 1.900
Værd at bemærke, når du skal på denne rejse!
Rejsens maksimale deltagerantal: 18 personer.
Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.:
- Sværhedsgraden på rejsen
- Overnatning
- Klima
Fællesskabet
Bliver vi gladere af at rejse sammen? Læs mere om fællesskabet, grupperejsen, gruppestørrelsen og det sociale liv der udspiller sig på en Topas-rejse.
Dagsprogram
Dag 1. Afrejse Danmark og ankomst til Tana, Madagaskar
Vi flyver til Madagaskars hovedstad Antananarivo, også kendt som Tana. Ved ankomst møder du din turleder og sammen kører vi til vores hotel, som ligger tæt på lufthavnen.
Tana har et befolkningstal på 1.4 millioner og ligger placeret midt på øen, ca. 150 km fra østkysten. Hotellet, som vi bor på, ligger i et roligt kvarter omkring Lac Anosy: en stor sø, som er omgivet af smukke Jacaranda træer med blå blomster og med hyppige besøg af hejrer. Området er desuden hjemsted for byens farvestrålende blomstermarked og et væld af gode restauranter og små boder, som sælger delikate malagasi-specialiteter.
-/-/-
Dag 2. Med indenrigsfly fra Tana til kystbyen Morondava
Vi lægger storbyens pulserende liv bag os og flyver til kystbyen, Morondava. Vi hentes i lufthavnen og køres til vores hotel, som ligger midt i byen. Dagen står på klargøring til morgendagens cykeltur og om eftermiddagen tager vi ud for at se solnedgang ved den berømte Baobab Avenue.
Baobab Avenue er en prominent gruppe af Baobabtræer, der står snorelige og danner en smuk allé. Alleen dannes af ca. 20-25 Adansonia Grandidieri træer, som måler op til 30 meter, og det er et smukt syn, der venter, når solen forsvinder i horisonten og farver himmelen orange-violet.
M/-/-
.jpg)
Dag 3. På cykel til Kirindy Nationalpark
Vi skal i sadlerne og de ca. 50 km fra Morondava til Kirindy National Park foregår på cykel. Vejen dertil er en såkaldt "rough road", hvilket betyder, at der er en vej, men uden asfalt og med støv. Vi har følgeskab af en jeep, som fragter vores ting, og en cykelmekaniker, som kan hjælpe til, skulle det blive nødvendigt.
Kirindy er en privatejet Nationalpark og er hjemsted for nogle af øens mest spektakulære og truede dyrearter. Kirindy er f.eks. det bedste sted på øen at observere Madagaskars største varmblodede rovdyr, fossaen, specielt i løbet af parringsmåderne fra oktober til december. Fossaens korte og brune pels får den til at minde lidt om et medlem af kattefamilien, men den hører til blandt desmerdyrene.
Parken er også hjemsted for Madagaskars konge; de specieltudseende halvaber, lemurer. Disse natdyr har en særdeles veludviklet lugtesans og lever i træerne. Der findes mellem 50 og 100 forskellige arter lemurer på Madagaskar og størrelsesdiversiteten spænder fra 30 gram til 9 kilo. Er vi heldige, får vi den mest almindelige brune lemur at se samt Verreaux’s Sifakas. Billeder af figurerne i tegnefilmen "Madagaskar" dukker helt naturligt frem på nethinden, når vi færdes i Kirindy National Park og støder ind i en lemur! Vi indkvarteres midt i naturen i bungalows inde i parken.
M/-/-
Dag 4. Oplevelser til fods i Kirindy Nationalpark
Vi bruger hele dagen i Kirindy, hvor vi skal opleve parkens mange interessante dyr og planter til fods. For at få mest muligt udbytte, har vi følgeskab af en lokal guide, som kan fortælle om den mangfoldige flora og fauna.
Skoven i Kirindy domineres af Baobabtræer og i folkemunde siges det, at dette var det første træ, som Gud plantede. Kigger man på træet, ligner det, at nogen har kastet det ned fra himmelen og plantet det med kronen nedad og rodnettet op!
Parken er et beskyttet område på ca. 100 kvadratkilometer. Kirindy er et slaraffenland for fossaen og lemurer og derudover tæller parken adskillige typer af flagermus, 40 forskellige fugle, 50 slags krybdyr og 15 forskellige padder. Efter en oplevelsesrig dag i parken vender vi tilbage til vores overnatningssted.
M/-/-
Dag 5. På cykel igennem landskabet - tilbage til Morondova
Vi forlader en af Madagaskars smukkeste parker, og mens vores bagage transporteres af følgebilen, cykler vi ad samme vej retur til Morondava. Vi ankommer sidst på eftermiddagen, hvor det er muligt at se sig omkring i byen, inden vi senere mødes til aftensmad.
M/-/-

Dag 6. Med bus tilbage til Antsirabe - På oplevelse i Antsirabe
Efter et par oplevelsesrige dage på cykel giver vi benene en dags hvile og kører med bus tilbage mod Antsirabe. Det er en længere tur på ca. 10 timer og vi gør stop undervejs for at spise frokost.
Ved ankomst til Antsirabe er der indtjekning på hotellet, og derefter klargører vi os til næste dag, hvor vi skal besøge en anden af Madagaskars spændende nationalparker. Antsirabe er en relativt stor by, og her er masser at se på. Du kan f.eks. besøge Antsirabe Cathedral eller Faheleovantena Tribes Monument — eller blot slentre omkring og kigge på de farvestrålende bygninger og specielle butikker i byens centrum.
M/-/-
Dag 7. På cykel til seværdigheder i Antsirabe, bl.a. vulkansøen Tritriva
Dag 8. Transfer til Ranomafana Nationalpark - Rismarker, bjerge & byen Ambositra
Vi kører med bus fra Antsirabe til Ranomafane Nationalpark. Undervejs besøger vi den charmerende by, Ambositra, som udgør et centrum i en smuk dal domineret af grønne rismarker og bjerge. Byen er særligt kendt for sit træarbejde, der er af højeste kvalitet og sælges på hvert et gadehjørne og i enhver butik i den lille by. Vi fortsætter til Ranomafana Nationalpark, der betyder "varmt vand" på lokalsprog.
Ranomafane er uden tvivl en af de mest spektakulære nationalparker på øen og en af de mest besøgte på grund af den relativt gode infrastruktur omkring parken. Parken er etableret i 1991 og strækker sig over 415 km2 - fra 800 til 1200 m - i et bjergrigt område. Vi overnatter på et hotel lige i udkanten af parken.
M/-/-

Dag 9. Vandring i Ranomafana Nationalpark - Lemurer i flæng
Vi kører ind i selve Ranomafana park og har vandrestøvlerne let tilgængeligt i bussen. Vi møder vores lokale guide, som skal guide os igennem skoven og forhåbentligt hjælpe os med at få øje på i hvert fald nogle af de 12 forskelligartede lemurer, der findes i parken.
Ud over den specielle "Golden bamboo lemur" kan vi være heldige at spotte the woolly lemur, red bellied lemur, eastern grey bamboo lemur, greater bamboo lemur, small-toothed lemur, greater dwarf lemur for blot at nævne nogle få…. Det er også muligt at få øje på Milne-Edwards Sifaka, som er karakteriseret ved sin sorte pels og hvide bagdel. Efter dagens vandring og oplevelser i parken, kører vi om eftermiddagen videre til Fianarantsoa, hvor vi indkvarteres på hotel for natten.
M/-/-
Dag 10. Transfer til Ranohira — Kløfter, græssletter, maki & byen Ambalavao
Vi fortsætter vores rejse igennem Madagaskar og sætter med bussen kurs mod den lille by, Ranohira, som agerer udgangspunkt for Isalo Nationalpark. Vi gør i dag holdt i byen Ambalavao, som har en helt fantastisk beliggenhed, tæt ved den smukke Anja Nationalpark. Landskabet er varieret og dramatisk med hvidlige sandstensformationer, imponerende dybe kløfter og åbne græssletter. Anja Nationalpark har desuden den højeste koncentration af maki på hele Madagaskar, og beboerne i og omkring parken erhverver sig ved at sælge den stedsegrønne vegetationstype. Ud på eftermiddagen ankommer vi til Ranohira, som er udgangspunktet for de næstkommende dages trekking i Isalo Nationalpark.
M/-/-

Dag 11-13. 3-dages trek i Isalo Nationalpark
Vi har tre spændende dage foran os med masser af vandring i Isalo Nationalpark. Fra morgenstunden møder vi vores lokale guide, bærere, kok og assistentguider. De gør os følgeskab på turen ind i parken og sørger for sikkerheden i parkens vilde terræn.
Isalo Nationalpark er kendt for sin store terrænmæssige variation, som indbefatter dybe kløfter, sandstensformationer, små oaser beklædt med palmer og åbent græsland. Vi vandrer hen til selve indgangen til parken, hvor vi i den tætte vegetation omkring de små floder og vandløb leder efter bl.a. "the ring-tailed lemur".
Parken er hjemsted for intet mindre end 80 forskellige fugle, så her er masser af sang fra de flyvende væsener. Parken rummer endvidere 35 forskellige krybdyr og adskillige truede frøarter. Selvom det er svært at forestille sig, er floraen omend endnu mere interessant og favnende end faunaen. Der er adskillige endemiske planter blandt de 500 arter, som findes alene i Isalo, f.eks. "The Elephant’s foot" og nogle sjældne palmer og arter af aloe. Vi vandrer de to første dage det meste af dagen og først ud på eftermiddagen, kommer vi frem til vores lejr for natten. Her vil vores kok lave aftensmaden, mens vi kan tage en slapper i teltene.
Her på vores tredje og sidste vandredag bliver vi ud på eftermiddagen hentet med bus og kørt tilbage til hotellet i Ranohira.
Dag 11-12: M/F/A
Dag 13: M/F/-
Dag 14. Transfer til Reniala Reserve - Et paradis for fugleelskere - Nattevandring
Vi bliver hentet af bussen om morgenen og første stop er den charmerende by, Tulear. Byen kaldes "The White" (i modsætning til Tana, som kaldes "The Red") og er beboet af små 65.000 mennesker. Byen blev etableret i 1895 af en fransk arkitekt, som prioriterede at plante en masse træer i bymidten, der nu fungerer som kærkommen beskyttelse mod den nådesløse sol. I dag er Tulear en livlig og moderne by med et af landets største universiteter. Vi gør holdt i byen og ser os omkring, inden vi fortsætter mod Reniala Reserve.
Reniala Reservatet er et lille beskyttet reservat på kun 60 hektar. Man forsøger at udvikle økoturismen i området og stedet er et paradis for de ornitologisk interesserede. Reservatet er et tilflugtssted for alskens fugle (i alt 65 forskellige slags) og der er god mulighed for at se nogle af de sjældne arter, som f.eks. "The Blue Vanga". Vi overnatter i bungalows midt i reservatet og om natten arrangeres der en nattevandring, hvor skovens lyde forstærkes i mørket.
M/-/-

Dag 15. Besøg på skildpaddefarm - Transfer til Itafy Beach på Madagaskars vestkyst
Tæt på Reniala Reserve er der mulighed for at se skildpadder. Og den mulighed griber vi naturligvis, inden vi kører mod kysten. Skildpaddefarmen indsamler, plejer og opfostrer skildpadderne, før de sættes fri i mere naturlige reservater. Vi ser bl.a. "The Rediated Tortoise", som betragtes som en af de flotteste skildpaddearter i verden. Det specielle ved denne skildpaddeart er, at du kan se den både i sandbankerne, tæt ved vandet, på højdeplateauer, ja, selv på savannen. "The Radiated Tortoise" kan blive op til 50 cm lang og kan leve helt op til 100 år.
Efter besøget på skildpaddefarmen sætter vi kursen mod kysten, hvor vi indkvarteres ved en lækker strand de næste tre dage. Efter to uger med et tætpakket program og mange oplevelser på nethinden, er der nu mulighed for at "trække stikket" og bruge tiden, som du vil.
Om eftermiddagen mødes vi til en afrikansk "Sun-downer" — en drink der nydes med udsigt til solnedgangen — inden vi spiser til aften sammen.
M/-/-

Dag 16-17. Itafy Beach - Strand, palmer og turkisblåt vand - Mulighed for at snorkle og dykke
De næste par dage står på afslapning ved den lækre strand, Ifaty Beach. Oprindeligt var Ifaty en lille fiskerlandsby, men i dag er stranden kendt som en af øens bedste - med hvide sandstrande, vajende palmer, turkisblåt vand og et smukt koralrev.
Mulighederne for at nyde dette tropeparadis er mange. Du kan smide dig på stranden med en bog eller bade i det varme hav. Hvis du vil udforske koralrevet og marinelivet på tæt hold, er der flere dykkerskoler, som gør det muligt at komme ud med snorkel eller på guidede dyk. Turlederen vil være behjælpelig med at arrangere aktiviteter for dem, som ønsker.
M/-/-
Dag 18. Med fly til Tana
Efter et par afslappende dage ved stranden kører vi tilbage til Tulear og flyver herfra til Tana. Fremme i Tana tjekker vi ind på vores centralt beliggende hotel, og herefter er der tid til at besøge nogle af byens spændende markeder og måske foretage de sidste indkøb.
M/-/-

Dag 19. Sightseeing i Tana og med fly mod Danmark
Turens sidste dag bruges på en sightseeingtur i Tana. Byens lyse stenhuse og beliggenhed på toppen af en smal bakkekam får ved første øjekast Tana til at minde om en europæisk middelalderby. Men så hører sammenligningen også op, for som i mange andre afrikanske storbyer er Tanas gader et livligt og farverigt mylder af mennesker og køretøjer og en overflod af tætpakkede boder, der sælger alt lige fra mobiltelefoner, lædervarer, frugt og broderede lagner til nyslagtede høns.
Vi lægger ud med at besøge kongepaladset Rova af Antananarivo — et fantastisk bygningskompleks der fungerede som hjem for regenterne af Imeria kongedømmet i det 17. og 18. århundrede og herskerne af Madagaskar-kongedømmet i det 19. århundrede. Herefter går turen videre til Lemur's park, som blev etableret i 2001 af en fransk og japansk fond i et forsøg på at beskytte truede lemurarter. Det beskyttede område huser syv forskellige lemurer samt et stort antal skildpadder, kamæleoner og fugle. Vi besøger parkens botaniske have, inden vi atter sætter kursen mod Tana, hvorfra vi skal med natflyet mod København.
M/-/-
Dag 20. Ankomst Danmark
Vi lander i hjemlige omgivelser.
M/-/-
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Praktisk info
Varighed og sværhedsgrad
21 dage — heraf seks vandredage, grad 3.
Her vil vi vandre 4-8 timer om dagen. Derudover indeholder rejsen 3 dage (dag 3, 5 og 7) på cykel, hvor distancen er ca. 50 km per dag. De angivne tider er vejledende og kan variere.
Hvad betyder sværhedsgraden?
Hvilken rejse passer bedst til mig? De fysiske krav til aktiviteterne på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden. Bliv klogere her!
Aktiviteter
Turen er en rundrejse med vandring og cykling lagt ind i programmet. Vandre- og cykelturene kræver en normal god grundkondition. Der kan dog forekomme lange og varme dage.
Vandreturene: Vandreturene er forskellige. Nogle dage er såkaldte 'rene vandredage' (bl.a. på 3-dages trekket i Isola Nationalpark), hvor vi vandrer fra A til B. Andre vandredage er mere kendetegnet ved, at vi bevæger os til fods igennem et stykke natur med det formål at spotte efter dyr.
Cykelturene: Cyklerne er ikke af europæisk standard, men vi har en cykelmekaniker med på turen, som står til rådighed ved eventuelle problemer. Under cykelturen har vi følgeskab af en jeep, som transporterer vores mad, bagage og telte, og det kan til tider være muligt at få et lift med jeepen, hvis man trænger til et hvil.
Overnatning
Måltider
Flyrejsen og lokal transport
Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk. Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.
De oplyste tider på indenrigstransport på Madagaskar er vejledende.
Gode råd til din flyrejse
Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.
Klima
Pas og visum
Pas skal være gyldige i 6 måneder ud over opholdets varighed.
Visum fås ved ankomsten til Tana lufthavn.
Vaccinationer
Kontakt egen læge ca. 30 dage før afrejse. Husk at oplyse, at du rejser i kategori med rygsækrejsende.
Du kan også finde relevant information på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Valuta og kreditkort
Wi-Fi og Mobildækning
Der er rimelig mobildækning på rejsen og wi-fi i begrænset omfang, så du kan holde kontakt med dine nærmeste efter behov. Vi anbefaler dog, at du nyder naturen og fællesskabet ved at begrænse forbruget så meget som muligt. Med andre ord; gå offline og dyrk nuet for at få mest muligt ud af din rejse.
Adgang til el
Der er kun sparsom adgang til at få opladet batterier på denne tur. Medbring derfor rigeligt med batterier. Husk at medbringe et multistik, da udformningen af de lokale stikkontakter kan variere fra den danske standard.
Kort og Rejselitteratur
Lonely Planet: Madagascar
The Bradt Travel Guide:Madagascar
Kort over Madagaskar kan købes i hovedstaden Tana.
Bemærk venligst
Pakkeliste
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.
Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Få rabat med Topas
Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland og Løberen på alt udstyr og beklædning samt rabat på dine vaccinationer.
Bagage
På trekket har vi portere og lokalkendt guide med. De bærer alt udstyret og det meste af din personlige bagage. Den bagage, som porterne skal bære for dig pakkes i din egen rygsæk eller taske. Selv bærer du bare på din dagstursrygsæk med det, du kan få brug for i løbet af dagen.
Vi anbefaler en dagtursrygsæk med et godt bæresystem, så du får en god bærekomfort end en mindre rygsæk. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage i flyet.
Støvler
Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. Vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader! Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.
Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen mod forventning skulle blive forsinket.
Andet fodtøj
Vandflaske
Vandrestave
Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.
Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:
- Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
- Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.
Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Sovepose, lagenpose og liggeunderlag
Tøj til vandring
- 2 par tykke vandresokker
- Evt. 2 par tynde indersokker
- 1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
- 1 tynd uldtrøje
- 1 sweatshirt/fleecetrøje
- 1 vind- og vandtæt anorak eller jakke med hætte
- 1 par regnbukser (Regnslag eller poncho er et godt alternativ til alm. regntøj)
- Cykelshorts og handsker kan med fordel medbringes, men er ikke absolut nødvendige
Andet tøj
- T-shirts
- Skjorter
- Strømper
- Undertøj
- Badetøj
- Håndklæde
Mod solen
- 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
- Hat med bred skygge
- Gode solbriller
- Solcreme og læbepomade med høj faktor
Diverse
- Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
- OBS! Medbring en kopi af billedsiden i dit pas.
- Pengebælte
- Toiletartikler
- Medicin til eget brug samt sportstape, vabelplaster og evt. knæbind
- Toiletpapir (til vandredagene)
- Myggebalsam
- Lommelygte og ekstra batterier, evt. pandelygte
- Ørepropper (hvis du gerne vil sove uforstyrret om natten)
- Sy-sæt til mindre reparationer
- Kamera og evt. ekstra batterier/oplader
- Evt. kikkert
- Alkoholgel til håndvask
- Vådservietter
- Evt. køresygepiller til bustransport
Specifikke turbemærkninger
- MOD MYG
På vores overnatningssteder er der myggenet. Løstsiddende bomuld/lærredstøj med lange ærmer og ben, er sammen med myggebalsam den bedste beskyttelse mod myggene om aftenen.
- HELBRED
Vi kommer ud i områder hvor der ingen læge eller hospitalsfaciliteter er, derfor er et godt helbred nødvendigt. Ligeledes skal man være forholdsvis "sikker på benene", da vi kan forvente at stierne visse steder er glatte.
- MILJØ
På trek i Afrika og Asien filtrerer vi selv vores drikkevand med keramiske filtre. Vi behøver derfor hverken at købe eller at koge vand, og på den måde kan vi undgå at forurene yderligere med engangsflasker.
Bemærk venligst
Klik her for at komme retur til Rejsen kort