
Rundrejse i Vietnam
Vietnam er et meget langstrakt land, som strækker sig mere end 1600 km fra syd til nord.
Når vi skræddersyr en rundrejse til Vietnam deler vi normalt landet op i 3 regioner, Nord-, Central- og Sydvietnam. Disse 3 regioner kan du også genfinde, når vi taler om vejret i Vietnam.
På kortet ved siden af kan du se de større byer i hver region, og nogle af de aktiviteter som du typisk vil opleve på en rejse i hver region.
Rejsens længde
På en rundrejse i kortere tid end 2 uger anbefaler vi, at du nøjes med højest 2 regioner. Rejser du længere tid, kan du vælge 2 regioner og have god tid til fordybelse, eller alle 3 og stadig have så god tid, at du ikke føler du skal skynde dig.
De 3 dele af Vietnam
Hver region har sine egne highlights, som kan indgå i planlægningen af din rundrejse i Vietnam. Men derudover bør du også overveje, hvor aktiv du ønsker at være, og om rejsen skal slutte af med en længere periode ved stranden.
Det lokale
Uanset hvilken del af Vietnam du besøger, vil du altid komme tæt på de lokale, når du rejser med Topas. Vores lange historie i landet, og mange lokale ansatte gør, at vi kender til steder hvor få turister kommer.
Lufthavne i Vietnam
De store lufthavne med gode udenrigsforbindelser er Hanoi, Ho Chi Minh City og Da Nang.
5 gode grunde til at rejse til Vietnam
Mulighederne er mange, når der skal planlægges rejser, og det kan være en udfordrende affære at finde den helt rigtige rejsedestination. En god kombination af historie, kultur, mad, priser og unikke oplevelser er oftest de vigtigste elementer og det der vægter mest. Baseret på dette, er Vietnam vores bedste bud på drømmerejsen til Asien – med ubeskrivelige gode mennesker, fantastisk mad og unikke oplevelser, er en ting i hvert fald helt sikker – det er et land som har det hele.
Er du til hektiske storbyer, flotte strande, smukke naturomgivelser og historiske fænomener? Vietnam har det hele, lige fra storbyer som Hanoi og Ho Chi Minh City, til romantiske Hoi An og smukke naturoplevelser i form af nationalparker, du ikke vil gå glip af.
Fordele ved at rejse med Topas
Læs mere om hvilke fordele der er ved at rejse med Topas.
1. En skatkiste af natur og kulturoplevelser
Til dem der har oplevet Vietnam, er de fleste nok enige om, at det er en skjult skat, hvor magien dominerer over landskabet og folket. Landet har 8 World Heritage steder, som er unikke på hver deres måde – for eksempel Ho An Ancient Street, Halong Bay, Phong Nha Ke Bang National Park og Cham Øerne.Udover de 8 World Heritage områder, er der utallige af andre steder, som også er fantastiske. For eksempel er Dalat, et godt bud på et landskab som skiller sig mere ud end resten af Vietnam. Her kan man naturligvis tydeligt mærke historien omkring de franske kolonister, som levede under et koldere klima i Vietnam. Denne by byder blandt andet på blomsterhaver, søer, jordbærmarker og vandfald.
Hvis du er til fordybelse og historie, er der en masse templer, som også er værd at besøge, for at få et indblik og forståelse af religionen i Vietnam. Templet Keo Pagoda i Thai Binh provinsen, er omgivet af smukke grønne omgivelser og er helt klart et besøg værd.
2. Mennesker i verdensklasse
Minoriteterne i Sapa
Oplev Vietnams mangfoldighed og mød landets farverige minoriteter.
3. Uforglemmelige rejseaktiviteter
Vietnam bliver ofte sat i forbindelse med vietnamkrigen og ødelæggelse, men den skjulte perle har en anden meget stærk og positiv historie og kultur som er værd at nævne. Der er utallige af skjulte skatte og aktiviteter som nationalparker, regnskov og historiske templer, som viser Vietnam for en helt anden side – du vil blive overvældet over de mange muligheder der er.4. En fantastisk madkultur
Det vietnamesiske køkken
Det vietnamesiske køkken er kendt for sin friskhed, balance og kompleksitet i smag. Det kombinerer forskellige elementer som friske urter, grøntsager, risnudler, rispapir, fiskesovs og krydderier for at skabe en unik kulinarisk oplevelse.
5. Følelsen af at være væk fra alt
Hvis du vil mærke følelsen af at være væk fra alt, hvor du kan fordybe dig og finde ro, så er Vietnam helt sikkert det rigtige sted. For eksempel er der massere af fantastiske bjergområder, hvor du kan opleve den smukke solopgang over Sa Pa og leve blandt de venlige lokale beboere. Herudover kan du også prøve noget nyt og sand-surfe med de mange lokale børn i Mui Ne området. En unik og mindeværdig oplevelse er baseret på dine valg og det er kun dig selv, der sætter grænser for dine muligheder i Vietnam.
Oplev Vietnam på disse rejser
Nordvietnam
Hvad skal man opleve på en rundrejse i Nordvietnam?
.jpg)

Hanoi
Hanoi er Vietnams hovedstad, og byens historie går mere end 1000 år tilbage i tiden. Når du besøger Hanoi er Old Quarter et must, og vi vælger normalt hoteller som ligger i selv Old Quarter og kort afstand fra Hoan Kiem søen. Du kan læse om flere af Hanois Highlights her.Hanoi er forbindelsesbyen til flere af de store oplevelser i Vietnam, så derfor indgår Hanoi i langt de fleste af vores rejseforslag.

Sapa
Nord for Hanoi, på grænsen til Kina, ligger bjergene med den kendte by Sapa og Indokinas højeste bjerg Fansipan og de mange farverige etniske minoriteter. I rolige omgivelser lidt væk fra Sapa by ligger Topas Ecolodge, der er med på National Geographics liste over “Unique lodges of the world”.Her kommer du helt tæt på de etniske minoriteter der lever i bjergene. Dette område er ideelt til vandring og længere cykelture, så du kommer ud hvor kun de lokale kommer.

Halong Bay
Øst for Hanoi ligger Halong-bugten der er på listen over UNESCO World Heritage Sites. De tusindvis af grønne kalkstensøer med stejle sider gør dette område til et naturmæssigt vidunder. Området udgøres af de tre bugter Halong, Lan Ha og Bai Tu Long. I Halong regionen kan du nyde naturen fra skib eller kajak, eller gå i land på øen Cat Ba.
Ninh Binh
Syd for Hanoi ligger området Ninh Binh, der også er kendt som Tørre Halong, da kalkstensbjergene rejser sig mod himlen på samme storslåede vis, men har i Ninh Binh er der marker og floder mellem “øerne”. Området er oplagt til cykeludflugter og ture i robåd.Hvor lang tid skal man bruge i Nordvietnam?
Vi anbefaler at du bruger mindst 1 uge på at se den nordlige del af Vietnam. Hvis du har f.eks. 2 nætter i Hanoi, 3 nætter i Sapa og 2 nætter i enten Halong eller Ninh Binh, har du tid til at opleve noget når du er på destinationen, men får samtidig også set et varieret udsnit af Vietnam
Oplev Vietnam på disse rejser
Centralvietnam
Hvad skal man opleve på en rundrejse i Centralvietnam?
I det centrale Vietnam finder du både verdens største grotte Son Doong, den UNESCO beskyttede by Hoi An, den tidligere hovedstad Hue og den Demilitariserede Zone fra Vietnamkrigen..jpg)

Hoi An
Centralvietnam og i særdeleshed Hoi An er en populær afslutning på en aktiv ferie i Vietnam. På denne del af Vietnams østkyst finder du endeløse hvide sandstrande. Når du er i Hoi An anbefaler vi en guidet cykeltur til de nærliggende landsbyer. Dygtige snedkere, bambusbådebyggere, grøntsagsavlere m.m. kommer du nemmest ud til på cykel.Den 14. i hver månecyklus afholdes der Lanternefestival, hvor byens forretningsdrivende slukker for det elektriske lys og udelukkende bruger lanterner.
Hue
Den tidligere hovedstad og kejserby Hue med sine mange pagoder og templer er også et besøg værd når du er i det centrale Vietnam.Hue Festival er en ugelang festival der afholdes hvert andet år i maj-juni, for at mindes og ære de kulturelle og historiske værdier i Hue.
Vil du dykke ned i den lidt mere dystre historie er Hue også et godt udgangspunkt, da du herfra kan komme på guidet tur til den Demilitariserede Zone og Vinh Moc tunnellerne.
Dong Hoi
Byen Dong Hoi er udgangspunktet hvis du vil med på grotteoplevelser ud over det sædvanlige. Verdens største grotte Son Doong ligger i Phong Nha-Ke Bang Nationalpark. Grotten blev først officielt udforsket i 2009, og er en del af et stort grotte kompleks som menes at have mere end 200 km underjordiske gange. Det mest tilgængelige hulesystem Tu Lan kan besøges på både én- og flerdages ture.Hvor lang tid skal man bruge i Centralvietnam?
Vi anbefaler at du bruger op til en uge i denne region i Vietnam, selvfølgelig afhængig af hvor mange dage du ønsker at være ved stranden.
Oplev Vietnam på disse rejser
Sydvietnam
Hvad skal man opleve på en rundrejse i Sydvietnam?
I det sydlige Vietnam finder du det omfangsrige og frodige Mekong Delta og storbyen Ho Chi Minh City, en by som udvikler sig hurtigere end hovedstaden Hanoi. Derudover byder regionen også på bjerge, nationalparker og ikke mindst strande ved Nha Trang, Phan Thiet og Phu Quoc..jpg)
.jpg)
Ho Chi Minh City
Storbyen Ho Chi Minh City (Saigon) rummer både historiske seværdigheder, som f.eks. Genforeningspaladset og Krigsmuseet, og et moderne byliv med barer og restauranter placeret på toppen af højhusene med udsigt over byen.Lidt udenfor byen ligger Cu Chi tunnellerne som fremviser et dystert minde fra en nær fortid.

Mekong Delta
Det frodige Mekong Delta er et patchwork af frugtplantager, rismarker og floder. Her høstes ris 3 gange om året takket være det frodige klima, og Mekong Deltaet byder også på et imponerende rigt udvalg af frugter.Vi anbefaler at du tager mindst én overnatning ude i deltaet, så du kan opleve de lokales liv på og omkring floderne både morgen og aften.
Cat Tien Nationalpark
Nationalparken Cat Tien ligger øst for HCMC og huser et rigt dyreliv og fine muligheder for lange vandreture ind i junglen. På kanten af junglen kan du bo i Ta Lai Longhouse der er et traditionelt langhus bygget i forbindelse med et Danida projekt.
Dalat
Fortsætter du mod øst fra Cat Tien kommer du op i højden til den franskbyggede bjergby Dalat. Her er der lidt køligere end ellers i Sydvietnam, da byen ligger i 1500 meters højde. Byen er Vietnams “romantiske hovedstad”, da mange rejser hertil på bryllupsrejse.
Oplev Vietnam på disse rejser
FAQ
Ofte stillede spørgsmål til rundrejser i Vietnam
Hvordan kommer man rundt i Vietnam?
Mellem de 3 regioner er den hurtigste måde at flyve. Men mange rejsende vælger også at tage nattoget mellem Hanoi og Dong Hoi/Danang. Her kan du bruge natten på at flytte dig, mens du sover i en seng i en af togets 4-sengs kupéer.
Indenfor den enkelte region vælger vi normalt transport med privat bil eller minibus, da vi så kan sikre, at du som rejsende kommer hele vejen mellem dine destinationer med mindst muligt rejsetid og bøvl. Men offentlig transport i form af bus og tog kan selvfølgelig også arrangeres. Uanset valg, skal du være opmærksom på at gennemsnitshastigheden ikke er så høj som du kender fra Danmark, så transporttiderne kan være noget højere end man umiddelbart forventer.
På strækningen mellem Hanoi og Sapa har vi vores helt egen limousineminibus – Topas Mountain Express, den sørger for komfortabel og effektiv transport, ikke mindst hvis du skal bo på Topas Ecolodge.
Rejsevejledning til Vietnam
Detaljeret guide med alt du skal vide om Vietnam inden din rejse.
Hvilke aktiviteter og udflugter skal der indgå på din rundrejse i Vietnam?
Vores mange lokale ansatte i Vietnam, både på vores lodges og kontorer samt vores guider, sikrer at vi kan tage dig med til steder hvor få andre turister kommer. Den allerbedste måde at komme helt tæt på lokalbefolkningen er ved at bevæge sig til fods eller på cykel. Længden og sværhedsgraden er du selv med til at bestemme.
Fordele ved at rejse med Topas
Læs mere om hvilke fordele der er ved at rejse med Topas.
Hvilke guider bruger Topas?
På udflugter bruger vi lokale engelsktalende guider. I bjergene i Sapa er vores guider bønder fra de lokale etniske minoriteter. Deres viden om lokalområdet er unik, og de kan tage dig med helt tæt på lokalbefolkningen, da de færdes i deres eget hjemområde. Hvis du er interesseret i rejser til Vietnam med dansk rejseleder, er det også muligt på Topas’ grupperejser.Hvilken mad spiser man i Vietnam?
Det vietnamesiske køkken
Det vietnamesiske køkken er kendt for sin friskhed, balance og kompleksitet i smag. Det kombinerer forskellige elementer som friske urter, grøntsager, risnudler, rispapir, fiskesovs og krydderier for at skabe en unik kulinarisk oplevelse.