Fakta om Grønland

Grønlands størrelse er enorm, hele 2,17 mill. km2, og Grønland er dermed verdens største ø. Der er 2.670 km fra syd til nord og 1.050 km fra øst til vest. Med de tusindvis af små øer, skær, og fjorde måler Grønlands kystlinje hele 44.000 km. Mens Grønlands sydspids, Kap Farvel, ligger på højde med Oslo, er der kun 740 km fra Grønlands nordspids, Kap Morris Jesup, til nordpolen. Og Grønlands størrelse er ikke det eneste specielle. Af de 2,17 mill. km2 er hele 81% dækket af is, der med en tykkelse på op til 3,5 km har en samlet volumen på ca. 2,8 mill. km3, svarende til ca. 9% af verdens ferskvand. Hvis hele Grønlands indlandsis skulle smelte væk, ville havoverfladen derfor stige med mere end 7 m. Kun 19% af landet, ca. 410.000 km2 eller 10 x Danmarks størrelse, er isfrit.

Mod øst afgrænses Grønland af Grønlandshavet og Danmarksstrædet, med kun 240 km til Island. Mod vest er nærmeste nabo Canada, kun adskilt fra Grønland af Baffinbugten. Pga. Grønlands størrelse har landet 3 tidszoner, hhv. for øst Grønland (GMT minus 1 t), vest Grønland (GMT minus 3 t), og Nord Grønland (GMT minus 4 t).

Grønlands natur er præget af det arktiske klima, da 2/3 af landet ligger nord for polarcirklen, og det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over 10 grader C. Landet er opdelt i 3 klimazoner. Helt mod syd betegnes nogle områder langs fjordene som subarktiske. Her kan dyrkes kartofler og holdes får, og det var primært i dette område at nordboerne med Erik den Røde slog sig ned. Nord for Narsaq og Narsarsuaq i syd bliver det gradvist lavarktisk, hvor vegetationen erstattes af en art hede med lave buske. Nord for Diskobugten går grænsen til højarktisk klima, hvor vegetationen bliver til mosser og meget lavt græs om sommeren, og helt mod nord byder Grønlands natur på områder stort set uden nedbør, - arktisk ørken.

I nordøst Grønland findes endvidere verdens største nationalpark, på 972.000 km2. Her er ingen faste bosættelser, men kun små baser for meteorologer samt slædehundepatruljen Sirius.

Grønlands indbyggertal var i 2021 på 56.421, hvoraf kun ca. 3.000 bor på østkysten, mens de resterende ca. 53.000 er fordelt på 16 byer og godt 50 bygder langs Grønlands vestkyst. Selv hvis man kun medregner de isfrie områder, giver det verdens laveste befolkningstæthed på bare 0,3 person pr. km2. Størstedelen af Grønlands befolkning, ca. 90%, er af grønlandsk afstamning, mens resten er overvejende dansk, på det seneste dog med et mindre internationalt segment, især fra Thailand og Filippinerne. Derudover bor der knap 17.000 grønlandske fødte personer i Danmark.

Grønlands befolkning har en overvægt af mænd, ca. 10% flere end kvinder, og hvis der ikke sker yderligere ændringer i fertilitet, dødelighed, og migration, forventes Grønlands indbyggerantal at falde til under 50.000 hen imod 2050. Fertiliteten ligger nogenlunde konstant på 2,1 barn pr. kvinde, mens antallet af enlige / singler i 2021 er steget til i alt 19.629. Gennemsnitsalderen er 68,3 år for mænd og 73 år for kvinder.

Grønland har ingen veje mellem byerne, og det afspejles også i antallet af biler, der bortset fra i Nuuk er meget lavt. F.eks. har byen Paamiut med 1.250 indbyggere kun 87 biler, hvilket er typisk. Dette skyldes også til dels de høje grønlandske afgifter, men hverken dette eller de dyre indenrigsrejser forhindrer et betydeligt omfang af flytninger, typisk ifm. beskæftigelse i Grønland. Ca. 12% af indbyggerne flytter hvert år fra en by til en anden by, eller fra en bygd til en by.

Omkring 40% af alle jobs på Grønland findes i den offentlige sektor, og for kvindernes vedkommende er mere end 60% beskæftiget i det offentlige. I tørre tal ser antallet af beskæftigede i Grønland således ud (2019), ift. erhverv:

Den mest udbredte virksomhedsform i Grønland er de 3.006 enkeltmandsvirksomheder, primært fiskere og fangere. Blandt lønmodtagerne stammer den største del af lønsummen fra de i alt 137 aktieselskaber, der er domineret af nogle få store, offentligt ejede selskaber. De største selskaber, med 100% ejerskab af Selvstyret, er Royal Greenland (fiskeindustri), KNI (detailhandel og olie), Royal Arctic Line (shipping), Air Greenland (lufttrafik), og Tele Greenland, fra 2022 omdøbt til Tusass (telekommunikation).

Indkomstniveauet i bygderne er betydeligt lavere end i byerne, hvor en bybo typisk tjener fra 30-100% mere. Den gennemsnitlige indkomst i Grønland dækker derfor over store forskelle i indkomst, noget større forskelle end i Danmark og Norden. I 2019 tjente en kvinde gennemsnitligt 225.000 DKK, mens en mand tjente 287.000 DKK. Der er i Grønland en tæt sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomstniveau. Jo højere uddannelse jo højere løn. På samme måde med muligheden for beskæftigelse, da personer med høj uddannelse har en meget lav arbejdsløshed, mens 84% af de ca. 5% arbejdsløse i 2020 ikke har nogen uddannelse udover folkeskolen.

Grønlands økonomi og fiskeri hænger tæt sammen. Fiskeriet, både fangst og forarbejdning, domineres af 2 store selskaber, det selvstyreejede Royal Greenland, og det privatejede Polar Seafood. Fiskeindustrien står samlet for 93% af Grønlands eksport. Her er rejer dominerende (59.000 tons i 2020), efterfulgt af makrel (26.500 tons), torsk (17.600 tons), og hellefisk (13.500 tons i 2020).   Den samlede eksport var i 2019 på 5,5 mia. DKK, mens den samlede import i 2019 udgjorde 6,5 mia. DKK. Dette underskud på handelsbalancen i Grønland, samt det faktum at Grønlands offentlige udgifter, dvs. udgifter til lønninger, uddannelse, sundhed, tilskud, mv., ikke dækkes fuldt ud af de opkrævede skatter og afgifter, giver et årligt underskud på driften. Underskuddet dækkes af et bloktilskud fra Danmark, der i 2021 udgjorde 3,94 mia. DKK. Dertil kommer et indirekte tilskud fra Danmark på godt 700 mio. DKK, da Danmark dækker udgifter til politi, domstole, fængsler, fiskeriinspektion, forsvar, og forskning, dvs. de områder som Selvstyret endnu ikke har hjemtaget ansvaret for.

Der findes i syd Grønland en mindre produktion af grøntsager samt en produktion af får / lam, hvor ca. 20.000 lam slagtes årligt. Hele denne produktion afsættes dog på hjemmemarkedet, og bidrager således ikke til Grønlands eksport. Det samme gør sig gældende for fangsten af sæler, i alt ca. 30.000 sæler i 2021. Sælskindene opkøbes ganske vist af det Selvstyreejede garveri Great Greenland, men sælkødet anvendes primært lokalt, dels som fødevarer dels til hundefoder. Hvalfangst i Grønland er minimal, og der fanges primært narhval, vågehval, og andre mindre hvaler, som alle forbruges lokalt.

Grønlands BNP var i 2019 på 19,9 mia. DKK, og Selvstyret har i en længere årrække sørget for overskud på de offentlige finanser, dvs. man bruger ikke flere penge end man har til rådighed.