Grækenland – Kretas kyster, kløfter og De Hvide Bjerge

Den solrige, græske ø Kreta er rig på vandremuligheder og på denne vandreferie kommer du til at opleve en række af de bedste – altid med Middelhavet som baggrundskulisse.

Se afgange
Rejsen kort Dagsprogram Praktisk info Pakkeliste

Rejsen kort

Den græske ø Kreta er kendt for sit solrige klima, smukke landskab og utallige kløfter. Denne vandreferie foregår på den vestlige del af øen, hvor De Hvide Bjerge danner en flot kulisse samt udgangspunkt for mange af Topas’ vandreture.

Her kan du vælge at vandre forår og efterår og glædes over et varieret landskab - fra det let kuperede og opdyrkede land mod nord til det forrevne terræn, høje bjerge og dramatiske kløfter mod syd. Det koboltblå hav er næsten altid indenfor synsfeltet og er et sandt drømmesyn for dig, der gerne vil helt tæt på naturen.

Ligesom turismen er landbruget vigtigt på Kreta, og på vores vandreture kommer du forbi et utal af olivenlunde, vinmarker, fåre- og gedeflokke samt frugttræer. På mange af vandredagene medbringer vi picnic til frokost, bestående af lokalt producerede specialiteter, som nydes under åben himmel.

På denne aktive ferie på Kreta har vi fundet frem til de bedste vandreture på Vestkreta og kombineret dem med 3 forskellige overnatningssteder i byerne Paleochora, Vamos og Chania.

Kreta er en spændende ø med fantastiske muligheder for strabadserende vandringer, herligt badevand og venlige mennesker. Jeg kan kun anbefale denne dejlige tur til Kreta.
GRVK2205

Glæd dig til

  • Ophold og oplevelser i den traditionelle græske landsby Vamos
  • Vandring i Imbros Kløften, Kretas ’ukendte kløft’
  • Besøg på olivenoliefabrik
  • Vandring i den smukke Agia Irini Kløften
  • Rig mulighed for en dukkert i det blå Middelhav
  • Oplev Samaria Nationalpark med udsigt til høje bjerge
  • Nyd den afslappende stemning i kystbyen Paleochora
  • Fredfyldte klosterbesøg

Vandreferie med Topas

Ønsker du at være fysisk aktiv, opleve rejsemålet indgående og betages du af store naturoplevelser? Læs her om vandreferie med Topas.

Program

Dag 1. Ankomst Kreta
Vi køres til kystbyen Paleochora, hvor vi bliver indlogeret på et hyggeligt familiedrevet hotel i midten af byen.

Dag 2. Med færge eller bus til Sougia - Vandring i Agia Irini Kløften
Fra den lille by Sougia starter dagens vandretur blandt Agia Irini Kløftens klippevægge. Kløften er frodig med træer, blomster og krydderurter.

Dag 3. Vandring langs kysten fra Sougia til Paleochora
Vi tager igen færge eller bus til Sougia og vandrer herfra tilbage til Paleocora langs Kretas klippede kyst. Undervejs passerer vi den arkæologiske Lissos bugt og har selvfølgelig masser af panoramaudsigter over havet. Aftenen nydes i Paleochora for sidste gang.

Dag 4. Vandring i hjertet af De Hvide Bjerge
Fra morgenen kører vi til Vamos, i hjertet af De Hvide Bjerge. Vandreturen starter ved Omalós-sletten, men målet for dagens vandretur er Kallergi Refugiet. I Vamos bor vi i et familiedrevet hotel, der er byens eneste.

Dag 5. Vandring i området omkring Vamos
I dag vandrer vi langs nordkysten i et nyt let kuperet landskab, langs olivenlunde og vinmarker gennem hyggelige landsbyer. Ved Vamos besøger vi en olivenoliefabrik.

Dag 6. Vandring i Imbros Kløften
I dag kører vi sydpå forbi Askefou højsletten. Vandringen begynder i landsbyen Imbros, for i dag skal vi igennem Imbros Kløften, hvor vi ved udgangen kan vi skimte Middelhavet i horisonten. Sidste aften i Vamos.

Dag 7. Vandring på Akrotiri halvøen – Klosterbesøg
Vi kører til Akrotiri halvøen for at vandre over bølgende bjerge, gennem en mindre kløft og forbi flere klostre. Efter vandreturen bliver vi kørt til Chania, hvor vi indkvarteres, inden vi kan gå en bytur.

Dag 8. Hjemrejse fra Kreta og Chania
Vi flyver hjem fra Chania efter en uges vandring på skønne Kreta.

Se det detaljerede dagsprogram her

Prisen inkluderer

  • Grupperejse med Topas turleder og guidede vandreture
  • Flyrejse København - Chania t/r
  • Al lokal transport med bus og færge
  • Alle overnatninger i Paleochora, Vamos og Chania i delt dobbeltværelse
  • Måltider som beskrevet i dagsprogrammet
  • Entré til Agia Irini Kløften
  • Entre til Imbros Kløften 
  • Besøg på olivenmølle
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Lommepenge og udgifter til drikkevarer
  • Udgifter til ikke inkluderede måltider
  • Entré til museer og lignende
  • Tillæg for enkeltværelse DKK 1.900
  • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Værd at bemærke, når du skal på denne rejse!

Rejsens maksimale deltagerantal: 16 personer.

Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.:
  • Sværhedsgraden på rejsen
  • Klima
  • Området

Fællesskabet

Bliver vi gladere af at rejse sammen? Læs mere om fællesskabet, grupperejsen, gruppestørrelsen og det sociale liv der udspiller sig på en Topas-rejse.

Dagsprogram

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med –

Dag 1. Afrejse fra Danmark

Vi flyver til Chania på det vestlige Kreta. Derfra har vi små to times kørsel til vores første overnatningssted i kystbyen Paleochora. Ved ankomst bliver vi indlogeret på et hyggeligt hotel i byen. Aftensmaden indtager vi på en af byens mange lækre restauranter.

-/-/-

Gråt klippebjerg på Kreta, som er delvist dækket af grønne nåletræer, med blå himmel.

Dag 2. Med færge eller bus til Sougia - Vandring i Agia Irini Kløften

Efter morgenmaden går vi ned på havnen, hvor færgen sejler os til udgangspunktet for dagens vandretur. Hvis færgen ikke sejler, køres vi i bus til Sougia.

Fra den lille by Sougia følger vi en mindre vej ud ad byen og landskabet begynder at ændre karakter. Vejen fører os efter ca. seks kilometer til indgangen til Agia Irini Kløften og de imponerende klippevægge begynder at rejse sig flere hundrede meter op i vejret. Kløften er meget frodig med træer, blomster og krydderurter. Vi følger vandrestien og finder et passende sted at nyde vores medbragte picnic. Vandreturen fortsætter op til toppen af kløften i 555m, hvor vi bliver hentet i bus og kørt tilbage til vores overnatningssted.

Dagens vandring er på ca. 13 km, 600 højdemeter op og tager os ca. 5 timer.

M/F/-

Dag 3. Med færge eller bus til Sougia - Vandring langs kysten

Igen i dag tager vi med færgen eller bus til Sougia. Vi skal gå langs kysten og har hele dagen til at nyde synet af det koboltblå hav. Dagens vandrerute starter ved færgekajen i Sougia og fører os først op igennem den snoede Lissos Kløft. Vi kommer op på et plateau i 160 moh., hvor en smuk udsigt venter os. Herfra går turen igen ned mod vandet til den arkæologiske Lissos bugt, hvor der indtil det 9. århundrede lå en af Kretas vigtigste byer. I 1950’erne blev byen udgravet og vi kan i dag se små stenhuse, et kapel og et tempel.

Efter at vi har udforsket den arkæologiske bugt, forsætter vandreturen op over endnu et plateau til 260 moh., som byder på en betagende panoramaudsigt over havet og langs kysten. Stien fører os nu op og ned i landskabet og undervejs holder vi en frokostpause og nyder vores medbragte picnic. Efter 13 km kommer vi ned til en lækker badestrand, hvorfra vi de sidste 4 km går ad en grusvej tilbage til Paleochora.

Vi spiser til aften på en af Paleochoras gode restauranter og nyder byens stemning, inden vi i morgen skifter overnatningssted.

Dagens vandring er på ca. 15 km, 400 højdemeter op og 400 højdemeter ned og tager os ca. 6 timer.

M/F/-

Nåleskov med høje bjergklipper i baggrunden.

Dag 4. Vandring i hjertet af De Hvide Bjerge

Fra morgenstunden pakker vi bussen med al vores bagage og kører ca. halvanden time ind i hjertet af De Hvide Bjerge. En storslået udsigt venter os og de over 2.000 meter høje bjerge danner et imponerende sceneri. Vandreturen starter på Omalós-sletten, et stort fladt landområde i 1.100 moh., hvor geder græsser om sommeren, bier sværmer omkring bistaderne og oliventræerne står spredt rundt på markerne.

Målet for dagens vandretur er Kallergi Refugiet, som er bygget af den Græske Bjergklub i 1971 og som i dag er åbent for besøgende og overnattende i sommerperioden. På en klar dag kan vi fra hytten se havet både mod syd og mod nord. Vi spiser vores medbragte frokost ved hytten og fortsætter vandreturen gennem Samaria-naturreservatet ned  til Xyloskalo.

I Xyloskalo møder vi igen bussen og kører til vores nye overnatningssted i den lille charmerende landsby, Vamos. Her indkvarteres vi på landsbyens hyggelige hotel. Aftensmaden indtager vi på en af de lokale taverner.

Dagens vandring er på ca. 12 km, 500 højdemeter op og 350 højdemeter ned og tager ca. 6 timer.

M/F/-

Dag 5. Vandring i området omkring Vamos

Efter en lækker græsk morgenmad vandrer vi ud fra Vamos. Vi er nu kommet til nordkysten og et af de frodigste områder på Kreta. I dag vandrer vi i let kuperet terræn, langs olivenlunde og vinmarker. På vores tur kommer vi forbi flere små kapeller langs vejen og igennem hyggelige landsbyer. Vi vandrer ud til kystbyen Kalyves, hvor vi spiser frokost på en lokal taverne og der er mulighed for en badetur.

Efter en god frokostpause snører vi igen støvlerne og går en anden rute tilbage til Vamos. Et par kilometer udenfor Vamos ligger en olivenoliemølle, som vi besøger på hjemturen. Her får vi et indblik i, hvordan den fineste olivenolie bliver produceret.

Eftermiddagen kan bruges på en gåtur rundt i Vamos’ kuperede gader eller på en af de lokale caféer.

Dagens vandring er på ca. 17 km, 200 højdemeter op og 200 højdemeter ned, og tager ca. 7 timer.

M/-/-

Frodig natur, som kan opleves på vandreferie på Kreta.

Dag 6. Vandring i Imbros Kløften

I dag kører vi sydpå, hvor dagens vandring fører os igennem Imbros Kløften i et let skrånende terræn. På vores køretur passerer vi forbi Askefou højsletten, som er et betagende syn med opdyrkede marker og en stor tyrkisk borgruin på toppen af et bjerg.

Vi starter vandringen uden for landsbyen Imbros og efter kort tid begynder kløftens dramatiske bjergvægge at tårne sig op. Kløften ændrer hele tiden karakter fra meget smalle steder til mere åbne strækninger. Vi går gennem kløften for at træde ud i åbent terræn med Middelhavet i horisonten. Herfra kører vi i bus det sidste stykke ned til kystbyen Hora Sfakia, hvor vi nyder en lækker frokost på en af byens taverner. Der er også tid til et dyp i havet.

Tilbage i Vamos er der tid til at nyde landsbylivet og vores sidste aften ’på landet’.

Dagens vandring er på ca. 7 km, 600 højdemeter ned og tager os ca. 3 timer.

M/-/-

Dag 7. Vandring på Akrotiri halvøen - Klosterbesøg

I dag pakker vi atter bussen med al vores bagage og kører til Akrotiri halvøen nær Chania. Vores vandretur starter i Stavros og fører os op over bølgende bjerge og gennem en mindre kløft. Området emmer af fred og kun få besøgende på Kreta har fundet vejen til disse smukke bjerge. På vandreturen kommer vi forbi det forladte Katholiko Kloster, som er bygget på begge sider af kløften og forbundet med en bro. Klosteret blev forladt efter talrige sørøverangreb. Her nyder vi vores medbagte picnic, inden vi går op ad de godt 500 trin til Gouverneto Klosteret fra 1500-tallet, som er i brug den dag i dag.

Derfra kører vores bus os til dagens tredje kloster, Agia Triada, hvor munkene producerer vin, olivenolie og diverse specialiteter, som vi har mulighed for at købe med hjem. Efter et kort stop forsætter vi knap en halv time til vores hotel i Chania, som er hovedbyen på Vestkreta.

I Chania går vi en lille tur rundt i byens gamle bydel, inden vi nyder turens sidste aftensmåltid på en restaurant nær havnen.

Dagens vandring er på ca. 12 km, 500 højdemeter op og 300 højdemeter ned og tager os ca. 5 timer.

M/F/-

Dag 8. Hjemrejse fra Chania

I dag kører vi den korte tur fra Chania til lufthavnen, hvor vi flyver mod Danmark. Afhængigt af afrejsetidspunktet er der i dag måske mere tid til at shoppe i de mange fine specialbutikker eller slentre en tur langs den farverige havnepromenade, der bugner af restauranter og cafeer. Fra havnen kan man også nyde den sidste udsigt mod De Hvide Bjerges tinder.

M/-/-

Klik her for at komme retur til Rejsen kort

Praktisk info

Varighed og sværhedsgrad

8 dage — hvoraf 6 vandredage, grad 2-3. På denne rejse vandrer vi 4-7 timer om dagen. 

Hvad betyder sværhedsgraden?

Hvilken rejse passer bedst til mig? De fysiske krav til aktiviteterne på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden. Bliv klogere her!

Aktiviteter

Generelt møder vi ikke mange andre vandrere. Har man lyst til at slappe af i Paleochora eller Vamos en dag i stedet for at vandre, er dette selvfølgelig en mulighed.

Overnatning

På turen overnattes tre forskellige steder. Vi starter og slutter med ophold ved kysten, hvor der er flere hoteller at vælge imellem og standarden af overnatningssteder generelt er høj. Midt på turen overnattes inde på øen i mere landlige omgivelser. Her er turismen - og dermed udvalget af overnatningssteder – begrænset og standarden under det, der kan forventes i de mere turiststærke områder ved kysten.

Paleochora; Vi bliver indkvarteret på det hyggelige familiedrevne Aris Hotel. Hotellet ligger roligt placeret i udkanten af Paleochora tæt på vandet. Ejeren er udøvende kunstner, hvilket hotellets udsmykning bærer præg af med kreative dekorationer på værelserne og fine træskulpturer i den frodige have og ved udendørsarealerne. På hotellet serveres der hver morgen buffet med friskpresset appelsinjuice og lækre græske specialiteter.

Vamos: I Vamos bor vi på Vamos Palace, som er byen eneste hotel. Det er drevet af et hjerteligt ældre ægtepar, Helena og Leonides, som får hjælp af deres søn. Hotellet er af ældre dato med store lejligheder, hvor der er god plads til at boltre sig på. Der er en forfriskende pool og udendørs bar, hvor eftermiddagene kan nydes. Der serveres en enkel morgenmad med bl.a. græsk yoghurt og lokale retter.

Chania: I Chania bor vi på det centralt beliggende Kriti Hotel. Hotellet er komfortabelt med fine moderne værelser. Lige udenfor hotellet ligger den ydre bymur og de spændende bykvarterer kan udforskes i gåafstand. Til morgenmad er der en kontinental buffet med et rigt udvalg af alverdens lækre specialiteter. Hotellet har pool og ligger desuden også tæt på en lille lokal strand, hvor der kan tages en morgendukkert.

Der er mulighed for at bestille enkeltværelse mod et tillæg angivet i afsnittet ’Prisen inkluderer ikke’. Bemærk at der kun vil være to enkeltværelser mulige pr. afgang grundet kapaciteten på overnatningsstederne.

Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage i dagsprogrammet markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med –

Flyrejsen og lokal transport

Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk. Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.
 
FÆRGE/BUS SOUGIA
På turens dag 2 og 3 tager vi i udgangspunkt færgen om morgenen fra Paleochora til Sougia. Sejlads med færgen er dog meget vejrbestemt, da den kun sejler i rolige vejrforhold. Det ligger heller ikke helt fast, hvornår færgen begynder at operere i foråret eller hvornår den stopper i efteråret. Sejler færgen ikke af den ene eller anden årsag, køres der i stedet i bus til Sougia.

Gode råd til din flyrejse

Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.

Klima

Dagtemperaturer mellem 15 og 30 grader, nattemperatur mellem 10 og 15 grader.
Vejret kan ændre sig fra dag til dag og i forår og efterår skal man være forberedte på både bagende sol, blæst og regn.

Valuta og kreditkort

Vi anbefaler, at du medbringer kontante Euro, da vi for det meste er på vandring i bankernes åbningstider. 

Wi-Fi og Mobildækning

Der er gratis Wi-Fi på vores overnatningssteder, god adgang til strøm og god mobildækning på denne tur.
Vi anbefaler dog, at du nyder naturen og fællesskabet ved at begrænse forbruget så meget som muligt. Med andre ord; gå offline og dyrk nuet for at få mest muligt ud af din rejse.

Kort og Rejselitteratur

Turen går til Kreta. Politikens Rejsebøger.
Crete, the finest coastal and mountain walks. Rother Walking Guide.
Kort: Anavasi Maps & Guides: 11.13, Samaria — Sougia — Paleochora.

Området

PALEOCHORA
Omgivet af vand ligger Paleochora på en halvø på sydkysten. Herfra er der daglige færgeafgange til små byer langs kysten. Der er et summende turistliv i byen, flere gode badestrande og en lang række lækre restauranter og caféer, hvor der serveres lækkert mad lavet af lokale råvarer.

VAMOS:
I 1995 havde en gruppe lokale en vision om at udvikle turismen og samtidig bevare det oprindelige Kreta. I landsbyen Vamos blev en række gamle huse renoveret med respekt for de gamle traditioner tilsat moderne bekvemmeligheder. Vamos byder i dag på flere taverner samt caféer og ligger midt i frodig opdyrket natur med olivenlunde og vinmarker.

CHANIA:
Byen er Kretas anden største og hovedbyen på Vestkreta. Indenfor bymuren ligger den gamle bydel fyldt med små hyggelige butikker, restauranter, caféer, kirker samt et stort indendørs madmarked. Udgravninger viser at byen allerede eksisterede for 5000 år siden og var en vigtig by i klassisk tid. Gå en tur ud til fyrtårnet for enden af molen, hvorfra du har et fantastisk udsyn til havnen og De Hvide Bjerge.

Bemærk venligst

Der er i denne tur indbygget en vis fleksibilitet. Det kan medføre at vi evt. vælger at ’bytte om’ på dagene, eller ændre i enkelte af ruterne.

Klik her for at komme retur til Rejsen kort

Pakkeliste

Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.

Få rabat med Topas

Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning og på dine vaccinationer.

Bagage

På vandreturene skal du kun medbringe en dagtursrygsæk til de ting, du skal bruge i løbet af dagen. Vi anbefaler en rygsæk med et godt bæresystem med hoftebælte og brystspænde for at aflaste skulder og ryg. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage på flyet.

Rygsækken skal være regntæt, så man bør medbringe et regnoverslag til rygsækken.

Den øvrige bagage kan pakkes i sportstaske, vadsæk, rygsæk eller kuffert, som forbliver på logiet under dagsturene.

Støvler

Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader! Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.

Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.

Andet fodtøj

Evt. let fodtøj, f.eks. sandaler, til at skifte med, når du er færdig med dagens vandretur.

Vandflaske

Medbring en eller flere flasker, som i alt kan rumme 2 liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 el. 1,5 liters danske genbrugs-sodavandsflasker, da de er lette og stærke. Camelbacks kan bruges som alternativ, men er en noget dyrere løsning.

Vandrestave

Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.

Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:

  • Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
  • Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.

Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.

Gode råd til din vandreferie

Hvordan forbereder jeg mig bedst til min vandreferie? Læs her vores 5 bedste vandretips!

Tøj til vandring

  • 2 -4 par tykke vandresokker
  • Evt. 2 par tynde indersokker
  • 1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
  • Svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
  • 2-3 tynde (uld)trøjer
  • 1 sweater/fleecetrøje
  • 2-4 svedabsorberende T-shirts
  • 1 vind- og vandtæt jakke med hætte
  • 1 par åndbare regnbukser

Andet tøj

  • Rejsetøj/bytøj
  • T-shirts
  • Skjorter/langærmet bluse
  • Strømper
  • Undertøj
  • Varmt nattøj til de kølige nætter i bjergene
  • Badehåndklæde til tur på stranden
  • Badetøj

Mod solen

  • 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
  • Hat med bred skygge
  • Gode solbriller
  • Solcreme og læbepomade med faktor

Diverse

  • Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
  • Pengebælte
  • Toiletartikler
  • Medicin til eget brug samt sportstape, vabelplaster og evt. knæbind
  • Ørepropper (hvis du gerne vil sove uforstyrret om natten)
  • Sysæt til mindre reparationer
  • Kamera, oplader og evt. ekstra batterier
  • Alkoholgel til at vaske hænder i før picnic (kan købes på apoteket eller hos Matas)
  • Vådservietter
  • Energibarer/yndlingssnack
  • Evt. vaskepulver til håndvask
  • Evt. køresygepiller til bustransport

Specifikke turbemærkninger

Du skal IKKE medbringe sovepose, liggeunderlag eller sengelinned.

Bemærk venligst

Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medicin, du bruger regelmæssigt, skal du selv sørge for at medbringe rigeligt til hele rejsen.

Klik her for at komme retur til Rejsen kort

Vælg din afgang

31. marts 2024  –  7. april 2024 Udsolgt 12.970 DKK Venteliste
7. april 2024  –  14. april 2024 Garanteret afgang 12.970 DKK Bestil Rejse
12. oktober 2024  –  19. oktober 2024 Garanteret afgang 11.470 DKK Bestil Rejse
19. oktober 2024  –  26. oktober 2024 Garanteret afgang 10.470 DKK Bestil Rejse
26. oktober 2024  –  2. november 2024 Garanteret afgang 9.970 DKK Bestil Rejse
5. april 2025  –  12. april 2025 Åben for booking 9.970 DKK Bestil Rejse
12. april 2025  –  19. april 2025 Åben for booking 9.970 DKK Bestil Rejse
19. april 2025  –  26. april 2025 Åben for booking 9.970 DKK Bestil Rejse

Kontakt os

Turkode: GRVK

Andre spændende rejser

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Topas' nyhedsbrev og få masser af gode tilbud og rabatter, tips og tricks samt inspiration til din næste aktive ferie.