Rejsen kort
I Diskobugten venter en sublim rundrejse for dig, der har masser af appetit på natur og kulturoplevelser, og som gerne vil vandre, dog uden at det bliver for langt og krævende.
Rejsen tager dig godt rundt i Diskobugtens smukke arktiske natur. Blandt højdepunkterne er gigantiske isbjerge, hvaler, sæler, arktisk fugleliv og gletsjere. Tilmed får du et interessant indblik i grønlandsk hverdagsliv i bygder og byer. Sejladser og vandreture tager dig rundt i Grønlands uberørte og unikke landskab til vands og til lands – et sandt mekka for enhver naturelsker.
Du kan se frem til at besøge Ilulissat og måbe over isbjergene ved udmundingen af den verdensberømte og UNESCO-fredede Kangia Isfjord, opleve bylivet i Qasigiannguit og i Qeqertarsuaq på den magiske Diskoø.
Topas har prioriteret spektakulære overnatningssteder på denne rundrejse. Bl.a. får du én overnatning i ødemarken i vildmarkslodgen Glacier Lodge Eqi, hvor du på nært hold ser det storslåede naturfænomen, den aktive gletsjer Eqip Sermia.
Glæd dig til
- Spektakulært beliggende overnatninger med direkte udsigt til basaltfjelde, isfjord, gletsjer og ødemark
- En række sejladser i Diskobugten og til den kælvende gletsjer Eqip Sermia
- Vandretur til kanten af den gamle morænekant ved Eqi og se Eqi gletsjeren kælve på nært hold
- Uforglemmelige vandreture i Grønlands smukkeste arktiske natur Diskobugten Rundt
- Oplev et arktisk dyreliv med hvaler, sæler, arktisk fugleliv, snehare og måske polarræv?
- Oplev den grønlandske dagligdag på nært hold i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Ilulissat
- Nyd velsmagende måltider fra friske grønlandske råvarer fra fjeld & hav
Prisen inkluderer
- Grupperejse med lokale destinationsguider og guidede vandreture
- Flyrejse fra København – Grønland t/r
- Indenrigsflyvninger
- Transfers i Ilulissat fra lufthavn til skib, hhv. fra hotel til lufthavn
- Alle sejladser i forbindelse med rundrejsen
- Alle overnatninger (se særskilt afsnit vedr. overnatninger)
- Måltider som beskrevet i dagsprogrammet - Uden drikkevarer
- Bagagetransport mellem skib og overnatningssteder (ved Eqi skal man selv bære bagagen fra skib til hytte)
- Bidrag til rejsegarantifonden
Vores Grønland
Topas har i mange år arrangeret rejser til Grønland og har tæt kontakt til samarbejdspartnere. Gå på opdagelse i vores Grønland, se hvilke oplevelser vi anbefaler og få gode rejsetips.
Program
Dag 1-2. Ankomst til Qeqertarsuaq på Diskoøen via Nuuk og Ilulissat
Vi ankommer til byen Qeqertarsuaq på Diskoøen og indkvarteres på Hotel Disko Island. På øen er der bl.a. mulighed for flotte vandreture.
Dag 3. Sejlads fra Diskoøen til Qasigiannguit i sydøstenden af Diskobugten
Sejlads fra Diskoøen til byen Qasigiannguit, ’Diskobugtens Perle’. Her skal vi på vandretur i et skønt naturområde til Paradisbugten.
Dag 4. Byvandring og vandretur til Strømstedet
Rundtur i Qasigiannguit by og museumsbesøg. Vandretur til Strømstedet eller mulighed for en rolig eftermiddag på hotellet med udsigt over Diskobugten.
Dag 5. Sejlads fra Qasigiannguit til Eqi via Ilulissat
Sejlturen går først fra Qasigiannguit nordpå via Isfjordsmundingen med dens gigantiske isbjerge til Ilulissat, og direkte videre til Glacier Lodge Eqi ved den aktive gletsjer Eqi Sermia.
Dag 6. Eqi og vandretur til randmorænen og gletsjerfronten
Fra lodgen vandrer vi til kanten af randmorænen og nyder den eminente udsigt til gletsjeren. Om eftermiddagen sejler vi til Ilulissat og indkvarteres på Hotel Icefiord.
Dag 7. Ilulissat, kultur & natur – vandring i UNESCO-fredningen til Sermermiut og Isfjorden
Vandretur til den historiske boplads Sermermiut, flot beliggende ned til Kangia Isfjorden. Byrundtur og kulturvandring i Ilulissat med mulighed for museumsbesøg på egen hånd efterfølgende.
Dag 8. Ilulissat — Danmark viaNuuk
Efter en rundrejse fyldt med arktiske højdepunkter i Diskobugten tager vi fra Ilulissat til Nuuk og derfra videre til København.
Se det detaljerede dagsprogram her
Rundrejser med Topas
Hos Topas har vi lavet vores egen fortolkning af den klassiske rundrejse. Læs mere om hvad vi gør for at give dig det bedste eventyr samt vores udvalg af rejser i denne kategori.
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer.
- Udgifter til ikke inkluderede måltider (beregn fra ca. DKK 150-400 DKK pr. måltid)
- Entré til museer og lignende i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Ilulissat.
- Rejse- og evt. afbestillingsforsikring.
- Enkeltværelsestillæg DKK 3.600. Dog ikke muligt i hytterne ved Eqi – enkeltværelser skal forespørges på mail eller telefon.
- Opgradering til Comfort Deluxe ved Glacier Lodge Eqi DKK 450 pr. person i delt dobbeltværelse.
Værd at bemærke når du skal på denne rejse!
Rejsens maksimale deltagerantal: 12 deltagere
Vær dog opmærksom på, at der på de lokalguidede vandreture og byvandringer kan være flere deltagere (personer som ikke rejser sammen med gruppen).
Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.:
- Sværhedsgraden på rejsen
- Glacier Lodge Eqi
Dagsprogram
Alle overnatninger, udflugter og oplevelser beskrevet i dagsprogrammet er inkluderet i prisen.
Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med —.
Drikkevarer er ikke inkluderet i de inkluderede måltider.
På flyvningerne med Air Greenland mellem Danmark og Grønland serveres gratis måltider og drikkevarer ombord.
Dag 1. København - Qeqertarsuaq på Diskoøen via Nuuk og Ilulissat.
Vi flyver fra København til Ilulissat via Nuuk. Kort efter ankomst til Ilulissat sejler vi videre til byen Qeqertarsuaq, der er smukt beliggende på sydenden af Diskoøen. Undervejs på sejladsen kan vi se Diskoøens fantastiske basaltfjelde blive tydeligere og tydeligere efterhånden som vi nærmer os. På sejladserne på Diskobugten om sommeren er der ofte virkelig gode muligheder for at opleve pukkelhvaler - så det er om at holde udkig!
Vi skal overnatte på Hotel Disko Island de næste to nætter. Hotellet består af en række huse, der er centralt placeret i byen med få minutters gang til butikken, Kongebroen m.m.
Efter vi er blevet indlogeret på værelserne er der tid til at lade sig imponere over de store fjelde der rejser sig bag hotellet. Vi mødes til fælles aftensmad der serveres i hotellets restaurant.
-/-/A
Dag 2. Diskoøen – vandring til søjlebasalten ved Kuannit
Vi har hele dagen til vores rådighed på Diskoøen, som er den største grønlandske ø, på størrelse med Sjælland. Her bor godt 1000 mennesker i Qeqertarsuaq og knap 10 mennesker i bygden Kangerluk, der ligger en dagsrejse på hundeslæde fra Qeqertarsuaq (eller et par timer i jolle om sommeren). Resten af øen består af ubeboet vildmark i form af fjelde, dale og permanente iskapper på toppen af basaltfjeldene.
Lokalguiden vil lede en ca. 4-5 timers vandretur t/r ud til området Kuannit, der ligger ved kysten nord for Qeqertarsuaq. Kuannit er et helt særligt sted af flere årsager: dels er der nogle meget flotte basaltformationer og strukturer skabt af sprøjtende lava for millioner af år siden, og dels er området meget frodigt og nærmest neon-grønt af mosser og store flotte kvanplanter. Vi nyder madpakkerne liggende i lyngen med udsigt over Diskobugten — og måske en hval eller to!
Om eftermiddagen er der mulighed for at komme med lokalguiden rundt i byen og få et indblik i byens historie og indbyggernes dagligdag på øen.
M/F/-
Dag 3. Sejlads fra Diskoøen til Qasigiannguit i sydøst enden af Diskobugten
I dag sejler vi videre til byen Qasigiannguit, ’Diskobugtens Perle’, der er smukt beliggende i det syd-østlige hjørne af Diskobugten. Undervejs kan vi skue tilbage over mod Diskoøens fantastiske basalt landskabsformationer, som vi har lært nærmere at kende de to foregående dage. Igen i dag er der virkelig gode muligheder for at opleve pukkelhvaler — en oplevelse man aldrig kan få nok af! Fremme på kajen i Qasigiannguit bliver vores bagage kørt til hotellet, imens vi selv går den korte strækning.
Hotel Diskobay er smukt placeret ved vandet, og det er ikke usædvanligt, at man kan observere pukkelhvaler fra hotellets terrasse, hvilket ’hvalklokken’ er en indikation på.
Qasigiannguit ligger i et naturområde med fjelde, tundrasletter, grønne pas, blå fjorde og bjergtoppe med udsigt til Diskobugten og Diskoøen. Området er særdeles velegnet til vandreture og lokalguiden vil lede en vandretur på 3-4 timer ud i fjeldet, nærmere bestemt til ’Paradisbugten’. Er du vinterbader og har mod på en frisk dukkert, så husk badetøj og badehåndklæde i dag.
M/F/-
Dag 4. Byvandring og vandretur til Strømstedet
Qasigiannguit blev grundlagt i 1734 og nåede sin storhedstid i 1970’erne, da rejefiskeriet (i Grønland også kendt som Det Lyserøde Guld) var på sit højeste og arbejdskraft kom til byen fra hele Grønland. I dag bor her omkring 1.200 indbyggere og Qasigiannguit er et rigtig godt eksempel på en grønlandsk by af middelstørrelse.
I selskab med lokalguiden starter vi dagen med en lille rundtur i byen og besøger også bymuseet, som ligger i Poul Egedes gamle butikshus fra 1734. Museet omfatter blandt andet en enestående arkæologisk samling fra Saqqaq-kulturen (Grønlands første bosættere ca. 2.000 f. Kr.).
Efter byrundturen kan du vælge om du er mest til en rolig eftermiddag på hotellets terrasse med udsigt over Diskobugten eller en vandretur nordpå til Strømstedet. Vi fanger vi den gule vandrerute nordpå til Strømstedet (Eqalunnguit), hvor Tasersuaqsøen løber ud i Laksebugten. Ruten er forholdsvis flad og følger søen.
Ved Strømstedet nyder vi udsigten inden turen hjemad. Enten går vi samme vej tilbage langs Tasersuaqsøen eller snupper ’højruten’ op over fjeldet.
M/F/-
Dag 5. Sejltur fra Qasigiannguit til Glacier Lodge Eqi (via Ilulissat)
Vi forlader Qasigiannguit fra morgenstunden og sejler nordpå for at gå i den største franske arktiske polarforskers fodspor, nemlig Paul-Émile Victor. Vi følger kysten mod nord med kurs mod fjordmundingen af Ilulissat Isfjord lige syd for byen, hvor nogle af de helt store isfjelde grundstøder på den undersøiske moræne, uagtet at vanddybden er minimum 350 meter! Vi sejler rundt om disse is-mastodonter (på behørig afstand selvfølgelig) og kan opleve UNESCO-fredningen og måske fornemme Indlandsisen, som jo står fadder til isfjeldene godt 60 km inde i bunden af fjorden. Derinde kælver 1.000 år gammel indlandsis i kolossale mængder dagligt ud i Isfjorden.
Fremme på havnen i Ilulissat bliver vi mødt af en repræsentant fra Hotel Icefiord (hvor vi skal have de 2 sidste overnatninger på turen), som tager vores "store bagage" med til Hotel Icefiord for opbevaring til i morgen, således at vi ikke skal bære tung bagage op/ned til hytterne i Eqi. Så skifter vi skib og fortsætter sejladsen nordpå mod Eqi. Vi passerer snart Oqaatsut, som er en lille bygd med ca. 50 indbyggere. Vi fortsætter op gennem Atâ Sundet. På vores venstre/bagbords side kan vi se det høje fjeld på øen Arveprinsens Ejland og på højre/styrbords side dominerer adskillige fuglefjelde. Her trives skarv, måger og flere kjovearter på de rå og stejle klipper.
Vi nærmer os gletsjeren Eqip Sermia, og mens vi nyder frokosten ombord, betragter vi det fascinerende syn, når tonstunge isstykker brækker af og styrter i vandet med et øredøvende brag - det er stærke kræfter, som er på spil! I Grønland er dette fænomen unikt for Eqi. Skibet lægger til ved Glacier Lodge Eqi, nærmere bestemt Port Victor, der ligger i behørig afstand af den kælvende gletsjer.
Havnen er opkaldt efter Paul-Émile Victor, som kom hertil efter 2. verdenskrig for at udforske Indlandsisen. På det tidspunkt var Eqi det bedste sted at komme op på Indlandsisen med det tunge ekspeditionsudstyr. Fra havet bærer man sin bagage et par hundrede meter op til Glacier Lodge Eqi, hvor vi indkvarteres i campen.
Eftermiddagen er til fri disposition. Lokationen i sig selv er verdensklasse og man kan få meget tid til at gå med bare at nyde udsigten til det spektakulære naturfænomen, som Eqi gletsjeren vitterligt er. Ønsker man at røre sig lidt, kan man få anvist en vandretur af godt 2 timers varighed hen imod deltaet på egen hånd. Her yngler havørnen med års mellemrum, og det er en af de nordligst beliggende havørnereder i Grønland. Vi kan også være heldige at se havlit og andre havfugle ved deltaet.
Aftensmaden indtager vi i den stemningsfulde Café Victor.
M/F/A
Dag 6. Vandretur til morænen ved Eqi gletsjeren og sejlads retur til Ilulissat
Morgenmaden spiser vi i caféen til lyden af - og udsigten til - den kælvende gletsjer. Herefter skal vi på en guidet vandretur over til Eqi gletsjeren. Vi pakker vi vores frokost og bevæger os rundt om en lille lagune for at komme nærmere gletsjerkanten. Turen går op på kanten af en randmoræne, der er et levn fra gletsjerens tidligere storhedstid.
Siden 1930 har gletsjeren trukket sig tilbage op ad bakken og samtidig mere op ad vandet. Det har betydet, at gletsjerkanten nu står mere end 100 meter høj direkte op af havet, og man flere gange dagligt (nogle gange flere gange i timen) ser gletsjeren kælve tonstunge isskosser. Randmorænen giver os en sikker mulighed for at komme den fantastiske gletsjer ganske nær. Herfra kan vi overskue et godt stykke af den mere end 4 km brede gletsjerfront. Madpakkerne nyder vi med udsigt til dette unikke natursceneri. Vandreturen tager ca. 4 timer t/r inkl. frokostpause.
Bagefter vandrer vi tilbage til Glacier Lodge Eqi og er klar til at sejle retur til Ilulissat ved 14-tiden. Fra havnen i Ilulissat kører vi til Hotel Icefiord, der bestemt lever op til sit navn, idet hotellet ligger placeret nærmest i vandkanten, og hvor alle værelser har udsigt til Diskobugten. Hotel Icefiord skal være vores hjem de næste to nætter.
M/F/-
Dag 7. Ilulissat – Stedet med de største isbjerge
Vores sidste dag i Grønland tilbringer vi i Ilulissat (tidligere Jakobshavn), polarforskeren Knud Rasmussens fødeby. Ilulissat betyder på grønlandsk noget i retning af ’Stedet med de store isbjerge’, pga. dens fantastiske placering ved isfjordsmundingen hvor isbjerge og bræis flyder ud i Diskobugten. Ilulissat er en driftig by, hvor fiskeri efter især rejer og hellefisk er meget betydningsfuldt. Der er altid en livlig aktivitet på havnen hvor trawlere og joller er på evig sejlads mellem havnen og fiskepladserne ude i Diskobugten.
Vi starter dagen med en guidet tur igennem byen, hvor lokalguiden vil udpege butikker med flot kunsthåndværk samt museer, som den enkelte kan prioritere at besøge om eftermiddagen. I forlængelse af byrundturen, går vi op til den historiske Sermermiut boplads, der er flot placeret ved Isfjorden i UNESCO-fredningen. Her går vi ad gangbro ud til ’Kællingekløften’, hvorfra man får et flot udsyn dels ind i fjorden og dels til de kæmpestore isfjelde der er grundstødt tæt under land. Er vejret til det, spiser vi madpakkerne herude i de spektakulære omgivelser.
Efter frokosten er eftermiddagen til fri disposition. Man kan fx vælge at besøge Isfjordscentret, at gå tilbage til byen og shoppe, besøge Ilulissat Museum og/eller Ilulissat Kunstmuseum – disse under forudsætning af, at de har åbent. Man kan også vælge at forlænge vandreturen en god times tid ved at fortsætte ad gul rute rundt om ’Parabolfjeldet’ – igen med verdensklasseudsigt til is, vand og Diskoøen i horisonten.
M/F/-
Dag 8. Ilulissat — Danmark via Nuuk
Vi flyver med Dash fly fra Ilulissat til Nuuk og derefter videre til København med Air Greenlands Airbus.
M/-/-
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Praktisk info
Varighed og sværhedsgrad
Den store fleksibilitet mht. deltagelse på vandreturene og de relativt korte vandreture uden de store højdemeter betyder, at turen er gradueret 1-2. Da man går i fjeldterræn med varieret underlag (jord, sten, grus og grundfjeld), anbefaler Topas vandrestøvler til turen eller som minimum rigtig gode vandresko. Vandrestave er altid en god idé at medbringe.
Hvad betyder sværhedsgraden?
Hvilken rejse passer bedst til mig? De fysiske krav til aktiviteterne på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden. Bliv klogere her!
Aktiviteter
I Grønland findes der ikke mange decideret anlagte stier, og man vandrer derfor oftest gennem varieret terræn på stier, der er naturligt etablerede gennem mange års brug. Underlaget veksler typisk mellem jord, sten, grus og grundfjeld.
Udover vandreturene er der 5 meget flotte sejladser på turen rundt i Diskobugten. På sejladserne er der rigtig gode muligheder for at opleve hvaler, nogle gange på nært hold, samt isfjeldsgaranti! Skibstyperne er enten Targa skibe eller stålskibe, hvor man altid vil have god plads inde som ude. Vi sejler altid med passagergodkendte skibe i Grønland.
Overnatning
På Diskoøen bor vi på Hotel Disko Island i øens eneste by Qeqertarsuaq (foruden bygden Kangerluk). Hotel Disko Island består bl.a. af en række huse i bymidten, hvor værelserne er indrettet med eget bad og toilet.
Ved Glacier Lodge Eqi bor vi i comfort hytte - alle med en formidabel udsigt og med rigtige senge og egen terrasse, dertil eget bad & toilet samt indlagt elektricitet. Hvis du vælger at opgradere, får du Comfort Deluxe hytte i Eqi.
Ønsker du at læse mere om Eqi Glacier Lodge og se de forskellige typer hytter/glamping, kan du gøre det her.
Bemærk der er et meget begrænset antal opgraderingshytter til rådighed, de kan derfor være udsolgt på tidspunktet for din booking. Pris for opgraderingen er angivet i afsnittet ’Prisen inkluderer ikke’.
Der er perioder, hvor der kun er glamping telte som mulighed. Hvis dette skulle være tilfældet, vil prisen blive tilrettet og I vil ved booking blive informeret om at det er glamping telte. Glampingtelte er med fælles bad og toilet.
I Ilulissat og Qasigiannguit bor vi på henholdsvis Hotel Icefiord og Hotel Diskobay - begge hoteller ligger i første parket til Diskobugten, og alle værelser har eget bad & toilet.
På denne rejse overnattes der i gode senge på alle overnatningssteder (inkl. dyne, pude, sengelinned og håndklæde). Det gælder også Glacier Lodge Eqi.
Der vil være mulighed for enkeltværelse (dog ikke ved Eqi) mod et tillæg angivet i afsnittet ’Prisen inkluderer ikke’.
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage i dagsprogrammet markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med —
Drikkevarer er ikke inkluderet i de inkluderede måltider.
På flyvningerne med Air Greenland mellem Danmark og Grønland serveres gratis måltider og drikkevarer ombord. På indenrigsflyvningerne serveres kaffe/te/vand.
Flyrejsen og lokal transport
Gode råd til din (fly)rejse
Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.
Klima
Middeltemperaturen i Eqi, Ilulissat og omegn er i juni, juli og august måneder 5-8 grader. Temperaturen er angivet som døgnets gennemsnit. Nætterne kan være forholdsvis kolde, men når solen får magt i løbet af dagen, kan temperaturen stige betydeligt over det angivne.
På grund af solen og den tørre luft, opleves temperaturen varmere end i det øvrige Europa. Nattemperaturen kan komme ned til frysepunktet eller endda lidt under på udsatte steder. På denne årstid er der mest klart vejr, hvilket betyder at man ofte har en god sigtbarhed. Regn kan dog forekomme.
Bemærk: Der er midnatssol ved Ilulissat Isfjord fra den 21. maj til den 24. juli. Derudover er nætterne meget lyse cirka en måned før og efter perioden med midnatssol.
Valuta og kreditkort
VISA/Dankort kan benyttes i stort set alle hoteller, restauranter og butikker.
Wi-Fi og Mobildækning
Der er mobildækning i byerne, men ikke nødvendigvis uden for byen på fjeldet eller på vandet. WI-FI er tilgængelig på hotellerne. Vær opmærksom på, at der til tider kan være ustabil forbindelse.
Ved Eqi Glacier Lodge er der hverken mobildækning eller internet.
Har du behov for et Grønlandsk SIM kort mens du er i Grønland, kan du læse mere her eller kontakte din egen udbyder.
Kort og Rejselitteratur
Vandrekort Nordgrønland, Ilulissat. 1:100.000
Købes med fordel lokalt
Området
GLACIER LODGE EQI
Ca. 100 km nord for Ilulissat ligger den kælvende gletsjer Eqip Sermia i et naturskønt område. Som ét af få steder i Grønland er det ved Eqip Sermia muligt at komme helt tæt på den 5 km brede gletsjerfront, der normalt kælver mange gange i døgnet. Læs mere om Glacier Lodge Eqi
ILULISSAT — ’STEDET MED ISBJERGE’
Ilulissat er Grønlands 3. største by og hedder på dansk Jakobshavn. Ilulissat er tilmed nabo til UNESCO Verdensarvsområdet Ilulissat Isfjord/Kangia, som med sine over 60 km i længden er et imponerende skue.
DISKOØEN - QEQERTARSUAQ
Diskoøen er den største grønlandske ø og på størrelse med Sjælland. Her bor godt 1000 mennesker i Qeqertarsuaq og knap 10 mennesker i bygden Kangerluk, der ligger en dagsrejse på hundeslæde fra Qeqertarsuaq (eller et par timer i jolle om sommeren). Resten af øen består af ubeboet vildmark i form af fjelde, dale og permanente iskapper på toppen af basaltfjeldene. På grønlandsk betyder Qeqertarsuaq ’Den store ø’, og det danske navn Godhavn refererer til den flotte og gode naturhavn, hvorved byen ligger.
QASIGIANNGUIT
Byen ligger syd for Ilulissat Isfjord i et naturområde med fjelde, tundrasletter, grønne pas, blå fjorde, bjergtoppe med udsigt til Diskobugten og Diskoøen. Området er særdeles velegnet til vandreture. Qasigiannguit betyder ’små spraglede sæler og det danske navn er Christianshåb. Byen ved Diskobugten har ca. 1.200 indbyggere.
Bemærk venligst
Ret til ændringer forbeholdes. Vi gør opmærksom på, at en tur som denne er afhængig af godt vejr. Der kan derfor forekomme enkelte ændringer i programmet. Forsinkelser og aflysninger kan forekomme, specielt ved transport med fly og skib. Der ydes ikke kompensation eller erstatning for de første 24 timers forsinkelse eller rejseændringer pga. udefrakommende forhold.
Skulle der opstå ændringer, vil Topas i samarbejde med din lokalguide på turen tilstræbe at mindske generne mest muligt og sørge for alternativt program eller udfylde den ekstra ventetid på bedste vis.
Der er IKKE en gennemgående Topas turleder med på denne rejse. I stedet vil der være en lokalguide i hhv. Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Glacier Lodge Eqi og Ilulissat tilknyttet hotellerne og vedkommende vil guide de programsatte byvandringer og vandreture. Lokalguiden vil (sammen med hotellets reception) være jeres kontaktperson på stedet.
I Ilulissat sørger Hotel Icefiord for alle transfers mellem lufthavn, havn og hotel. I Qeqertarsuaq og Qasigiannguit bliver bagagen fragtet fra skib til hotel t/r. Lokalguiden eller en medarbejder fra hotellerne følger gruppens deltagere den korte distance fra skib til hotel t/r.
Man selv skal bære sin bagage fra skib til hytte t/r i Eqi. Vi anbefaler dog, at man til opholdet i Glacier Lodge Eqi begrænser sin bagage til det, der kan være i dagstursrygsækken, og lader Hotel Icefiord opbevare "hovedbagagen". (se evt. dagsprogram dag 5).
Rejsen afvikles med maksimum 12 deltagere. Vær dog opmærksom på, at der på de lokalguidede vandreture og byvandringer kan være flere deltagere (personer som ikke rejser sammen med gruppen).
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Pakkeliste
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.
Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Få rabat med Topas
Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning og på dine vaccinationer.
Bagage
Medbring en dagtursrygsæk, der bl.a. skal benyttes på vandreturene ved Qasigiannguit, Ilulissat og Eqi. Vi anbefaler en rygsæk med et godt bæresystem med hoftebælte og brystspænde for at aflaste skulder og ryg. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage på flyet.
Som stor bagage (den man tjekker ind på flyvningerne) anbefaler vi, at du medbringer en blød sportstaske, rygsæk, duffelbag el. lignende, da denne type taske er lettest at håndtere ved transfers, ombordstigninger på skibe, samt ved landgang til Eqi Glacier Lodge. Det er dog muligt at medbringe kuffert. Bemærk venligst, at man selv skal bære sin bagage fra skib til hytte t/r i Eqi, en distance på ca. 300m op ad fjeldet i moderat stigning. Bagagen kan dog begrænses til en dagstursrygsæk, kun indeholdende de ting man skal bruge i Eqi, idet Hotel Icefiord gerne opbevarer "den store bagage" imens man er i Glacier Lodge Eqi (se evt. dagsprogram dag 5).
Støvler
På denne tur til Diskobugten, er det meget vigtigt at medbringe gode trekking støvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte. Sørg for, at støvlerne er gået ordentligt til.
Stierne, vi går på, kan undertiden være stejle og med ujævnt underlag. Vi anbefaler derfor vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte.
Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
Andet fodtøj
Vandflaske
Hver deltager skal medbringe en eller flere flasker, da der er masser af vand undervejs på vandreturene, så man selv kan tanke op. Der kan med fordel benyttes 0,5 liters danske genbrugs-sodavandsflasker, da de er lette og stærke. Vandflaskerne skal benyttes på vandreturene. Vand kan tappes fra vandhanen.
Vandrestave
Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.
Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:
Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.
Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Gode råd til din vandreferie
Hvordan forbereder jeg mig bedst til min vandreferie? Læs her vores 5 bedste vandretips!
Tøj til vandring
- 2 -4 par tykke vandresokker
- Evt. 2 par tynde indersokker
- 1-2 par lette vandrebukser
- Svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
- 1 tynd uldtrøje
- 1 varm sweater/fleecetrøje/tynd dunjakke
- 2-4 svedabsorberende T-shirts
- 1 vind- og vandtæt jakke med hætte
- 1 par åndbare regnbukser
- Varm hue
- Varme handsker/vanter
Andet tøj
- Rejsetøj
- Hverdagstøj, hvis man ønsker at skifte til hverdagstøj efter vandreturene
Mod solen
- 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
- Hat med bred skygge
- Gode solbriller
- Solcreme og læbepomade med faktor
Diverse
- Pas, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
- Toiletartikler
- Medicin til eget brug samt sportstape, vabelplaster og evt. knæbind
- Kamera, oplader og evt. ekstra batterier
- Alkoholgel til desinficering af hænder
- Vådservietter
- Energibarer/yndlingssnack til vandreturene skal selv medbringes
- Evt. vaskepulver til håndvask
- 1 lommelygte/pandelygte til brug ved Eqi, hvis man skal op om natten (fra ca. medio august)
- Kikkert
- Termokande inkl. kop, hvis man gerne vil have kaffe/te til vandreturene
- Plasticposer/sorte affaldssække til at beskytte tøjet i rygsækken mod regn
- Myggebalsam
- Myggenet (til at tage over hovedet - medbring gerne kasket) Medbringes da der i stille/varmt vejr, lokalt kan være mange myg på Grønland, især vigtigt i juli/august
- Sovemaske pga. midnatssolen har nogle svært ved at sove, og det kan ofte afhjælpes med sovemaske.
- Evt. badetøj (hvis man er vinterbader, kan en dukkert ved Paradisbugten ved Qasigiannguit friste!)
- Evt. lille siddeunderlag til brug ved pauser på vandreture m.m.
Specifikke turbemærkninger
Bemærk venligst
Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medicin, du bruger regelmæssigt, skal du selv sørge for at medbringe rigeligt til hele rejsen.
Klik her for at komme retur til Rejsen kort