Elcykel - Flyer

Læs mere om Flyer E-bike, som du har mulighed for at tilkøbe. Den har aluminiumsramme, affjedret forgaffel og Panasonic motor. Gearsystemet er Shimano Nexus med 8 gear.

Elcykel - Flyer

Elcykler eller E-Bikes, som de populært kaldes, er blevet et seriøst produkt, som man spår en stor fremtid, ikke mindst som et alternativ til biltrafik. I Topas Travel har vi nøje fulgt udviklingen, og vi mener nu at tiden og kvaliteten af el cyklerne er moden til at introducere el cyklerne på flere cykerejser i Europa. Vi kan derfor tilbyde leje af en E-Bike.

Leje af E-Bikes kan være interessant:

- For dem, der har svært ved at følge med ægte-/ eller rejsefællen.
- For dem, der måske bare ikke har lyst til at arbejde hårdt op af bakkerne.
- For dem, der er nysgerrige og gerne vil afprøve denne nye spændende mulighed.

Det er vigtigt at fastslå, at dit valg af elcykel på ingen måde vil hæmme andre deltageres cykeludfoldelser — snarere tværtimod. Der vil altså fortsat være rige og ubegrænsede muligheder for dem, der på vores almindelige sportscykler eller racercykler vil udfordres på deres eget niveau. Vores turleder vil naturligvis give en grundig instruktion til E-Biken, og være behjælpelig med opladning etc.

Fakta om E-Bikes/elcykler:
En E-Bike er på ingen måde en "knallert", men en cykel, hvor du får hjælp efter behov — ved at slå el motoren til eller fra. Man skal altså aktivt cykle, selvom motoren er slået til. Man kan også slå motoren helt fra, spare på strømmen og derved øge rækkevidden. Hvis man kører tør for strøm, kan man altså cykle almindeligt på cyklen. Når cyklen når en hastighed af ca. 25 km/timen, slår elmotoren automatisk fra.

Teknisk info: Elcykler larmer ikke, og deres udseende er stort set som almindelige cykler — se billede. Vi benytter FLYER E-bikes med aluminiumsramme, affjedret forgaffel og Panasonic motor. Gear systemet er Shimano Nexus med 8 gear. Cyklen har en rækkevidde på ca. 45 km pr. opladning.

Vi anbefaler at du medbringer en lille rygsæk til de ting du kan få brug for i løbet af dagsturene.

Der leveres cykelhjelm på destinationen. Det er derfor valgfrit om du medbringer egen hjelm.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Topas' nyhedsbrev og få masser af gode tilbud og rabatter, tips og tricks samt inspiration til din næste aktive ferie.