Fællesrejser med Topas Travel

Delte oplevelser og fællesskabet gør Topas fællesrejser til noget specielt. Der er plads i gruppen, uanset om du rejser solo eller er I flere sammen. Vores erfarne turledere sørger for dynamikken og sammenhørigheden.

Fællesrejser Fællesskabet på en Topas rejse

Fællesrejser

Fællesrejser med Topas Travel kombinerer oplevelser i naturen med fællesskab og eventyr. Uanset om du rejser alene eller med andre, venter dig tilrettelagte fælles ture med dansktalende turleder og et stærkt socialt sammenhold. Se vores udvalg af inspirerende fællesrejser, og find din næste rejseoplevelse her. 

Se vores udvalg af fællesrejser

Fællesskabet på en Topas rejse

Bliver vi gladere af at rejse sammen?

I stigende grad rejser vi ud i verden og søger efter en livsstil, der i højere grad er knyttet til fællesskab og ro. Drømmen er at opleve et miljø, som er anderledes end det, vi er vant til hver dag, som ofte er præget af travlhed og individualitet. Det er ikke længere vigtigt at komme væk fra andre, når vi rejser. Tværtimod søger rejsende i dag i stigende grad efter oplevelser, hvor de møder andre rejsende og lokale.

På en Topas rejse involverer vi gerne lokal arbejdskraft og prioriterer nærheden til lokalbefolkningen, de lokale familier og indsigt i deres kultur. Vi har et klart ønske om at støtte og fremme den lokale udvikling og økonomi generelt. Det autentiske møde - ansigt til ansigt - med fremmede kulturer, har altid spillet en vigtig rolle på en Topas-rejse.

Hvorfor rejse i en gruppe?

At tage på en aktiv grupperejse er en fantastisk måde at komme ud i naturen, få motion og nyde det gode selskab i en gruppe.

Topas har arrangeret grupperejser ”jorden rundt” siden 1973. Det er der flere fordele ved. I en gruppe deler man for det første den umiddelbare glæde ved at være fysisk aktiv og ved naturen. Ofte vil deltagerne opleve, at det er et uforpligtende, men intenst og rart samvær med de andre i gruppen, der præger en Topas rejse.

At rejse i en gruppe giver desuden rig mulighed for at besøge steder, som er umulige at nå enten logistisk eller økonomisk, hvis man rejser individuelt.

Det sociale

Der opstår typisk et helt særligt fællesskab omkring det at være aktiv i en gruppe, når du deler de store oplevelser med andre ligesindede med samme passion. Det sociale liv i gruppen spiller derfor en vigtig rolle på mange af turene, og vi oplever, at det betyder meget for de rejsende at mødes om aftenen til mad, fællesskab, hygge og fortællinger om dagens eventyr.

Aldersspredningen på vores rejser kan være stor. Vi har lige fra den unge, som lige er blevet færdig med en videregående uddannelse, til den aktive pensionist, som endelig har fået tid og mulighed for at komme ud i verden. Under alle omstændigheder vil mange opleve, at aldersforskelle ikke er det afgørende for stemningen i en gruppe – for interessen for natur, aktivitet og det gode liv rækker nu en gang hen over alderskløfter.

Gruppestørrelsen

Topas-grupper er forholdsvis små. Vi indretter turene således, at gruppestørrelsen hverken går ud over oplevelsen for deltagerne eller belaster den lokalitet, vi besøger. Gruppestørrelsen på de enkelte ture er derfor tilpasset den enkelte destination og rejseform. Intervallet ligger fra fra 10 – 22 pers. på de fleste ture.

På nogle ture er der op til ca. 30 deltagere i alt, da man deles i to aktiviteter i løbet af dagen.

Det er vores erfaring, at de forholdsvis små grupper fungerer optimalt i forhold til at få del i de autentiske oplevelser ude på destinationerne og samtidig bedst understøtter det sociale element i gruppen.

Se vores udvalg af fællesrejser