NYHED

Norge

Vandring og vidder i Jotunheimen

Fællesrejse for alle

Storslået vandring i hjertet af Jotunheimen med høje fjelde, åbne vidder, ægte norsk gæstfrihed og veltilberedte måltider inkluderet under hele rejsen.

Rejsen kort Dagsprogram Praktisk info Pakkeliste

Rejsen kort

Vi har længe bejlet til vores norske naboer og kan nu endelig tilbyde en vandreferie i de storslåede, norske fjelde. Vi bor i hjertet af Jotunheimen National Park med fast base på en af områdets ældste, traditionelle og familieejede fjeldstuer. Bessheim Fjellstue ligger midt i den øde natur, og her mødes vi af norsk gæstfrihed, ægte fjeldstemning og åbne vidder så langt øjet rækker. Lige uden for døren venter fjeldene og stierne, og vi vandrer både langs floder og i dale, over åbne højfjeldsplateauer, mod store udsigter på bl.a. Gjendehøe og Synshorn og slutter som nordmændene ynder at gøre det – med en toptur til Sikkilsdalshøa. Vi skal også sejle på Gjendesøen, besøge nationalparklandsbyen Lom, og så sætter vi os hver aften til bords på Bessheim Fjellstue, der sætter en ære i at servere veltillavede lokale retter af rene råvarer.

Fakta om rejsen

Fakta billede
  • 8 dages rejse
  • 6 dage med vandring
  • Sværhedsgrad - Grad 3
  • Alle måltider inkluderet i prisen
  • Max. 18 deltagere
  • Fastbase-tur med 1 overnatningssted
  • Afgang fra København og Billund

Glæd dig til

  • Fast base på Bessheim Fjellstue - en af Norges ældste, traditionelle fjeldstuer
  • Seks varierede vandreture i Jotunheimen Nationalpark
  • Sejltur på Gjende Sø fra Gjendesheim til Memurubu
  • Nationalparklandsbyen Lom – se den traditionelle stavkirke, besøg byens museer eller tag med på vandring
  • Vandring i Leirungsdalen og udsigt til Knutshøes karakteristiske klipperyg
  • Vandring og store udsigter fra Gjendehøe (1245 m) og Synshorn (1475 m)
  • Højfjeldsvandring på plateauet ved Memurtunga
  • Grønne landskaber og højfjeldsvandring ved Bygdin sø og Bygdin Højfjeldshotel
  • Toptur til Sikkilsdalshøa i 1778 meter.
  • Veltillavede lokale retter af rene råvarer, smag fx rensdyr, ørred og andre egnsretter

Program

Dag 1. Ankomst til Oslo 
Vi kører i bus til Jotunheimen National Park og indkvarterer midt i den store natur på Bessheim Fjellstue. 

Dag 2. Gjendehøe (1257 m) og Knutshøes skarpe klippesider 
Vi vandrer i nærområdet og nyder udsigten fra toppen, Gjendehøe. Vi sejles over udmundingen af Gjendesøen og vandrer tilbage til Bessheim.

Dag 3. Højfjeldssvandring ved Bygdin og Mt. Synshorn

Området ved Bygdin er kendt for sit grønne og smukke højland. Dagens vandring går bl.a. til toppen af Synshorn, igennem smukke dale og langs Bygdin sø

Dag 4. Vandring i nærområdet til Bessvatnet

Vandreruten starter lige udenfor døren og går i et loop tilbage til dørtærsklen. Vi skal på højfjeldet og over åbent plateau ned til Gjendesheim – med kik til den berømte Besseggen

Dag 5. Tur til Lom Nationalparklandsby - med mulighed for vandring eller egen tid
Vi besøger Lom, en af Jotunheimens fem nationalparklandsbyer. Mulighed for vandretur, shopping, museer, bageri eller lidt af det hele. 

Dag 6. Bådtur på Gjendesøen og vandring på Memurutunga

Vi tager båden fra Gjendesheim til Memurubu og vandrer et flot loop på først højfjeldet ved Memurutunga og dernæst langs floden og igennem Mamurudalen tilbage.

Dag 7. Toptur til Sikkilsdalshøa i 1778 m.
Vi slutter som traditionen i Norge næsten foreskriver: Med en toptur. Sikkilsdalshøe giver fantastisk udsigt til hele området og er teknisk overkommelig

Dag 8. Hjemrejse til Danmark
Vi rejser tilbage til DK med først bus til Oslo og derfra fly

Se det detaljerede dagsprogram her

Prisen inkluderer

  • Grupperejse med Topas turleder og guidede vandreture
  • Flyrejse København - Oslo t/r
  • Al transfer og relevant transport i forbindelse med vandreturene
  • Alle overnatninger på Bessheim Fjellstue i delt dobbeltværelse
  • Alle måltider (jf. dagsprogrammet)
  • Jotunheimen National Park
  • Dagstur til Lom Nationalparklandsby
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Lommepenge og udgifter til drikkevarer
  • Evt. entré til museer på dagsturen til Lom
  • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse, DKK 5.600

Værd at bemærke, når du skal på denne rejse!


Rejsens maksimale deltagerantal: 18 personer.

Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.:

  • Sværhedsgraden på rejsen
  • Overnatning på Bessheim Fjellstue
  • Klimaet

Dagsprogram

På denne tur er alle måltider inkluderet i prisen. 
Der er ingen indkøbsmuligheder i området, så medbring godt med snacks til vandreturene de første dage.

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med Morgenmad / Frokost / Aftensmad.
Ikke inkluderede måltider nævnes ikke i dagsprogrammet.

Dag 1. Fly til Oslo og bus til Jotunheimen National Park

Ved ankomst til Oslo Lufthavn mødes du af din turleder, og herfra venter ca. fire timers transport til Jotunheimen.

Dagens højdepunkter

  • Undervejs kører vi bl.a. over Valdresflye, en højfjeldsvej ved indgangen til Jotunheimen Nationalpark.
  • Store dele af ruten ligger over trægrænsen, og på det højeste punkt befinder vi os 1.389 meter over havet med udsigt til Jotunheimens mange fjeldtoppe.
  • Herefter fortsætter vi gennem det storslåede fjeldlandskab til vores base i hjertet af Jotunheimen, Bessheim Fjellstue, smukt beliggende ved Øvre Sjodalsvatnet.
  • Vi indkvarteres på den traditionsrige, familieejede fjellstue hos værtsparret Kari og Bjørn.
  • Efter ankomst holder turlederen et informationsmøde, hvor turens koncept og program gennemgås, inden vi samles til middag.
Inkluderede måltider: -/-/ Aftensmad

Knutsø

Dag 2. Gjendehøe (1257 m) og udsyn til Knutshøes skarpe klippesider

Området vi bor i er et slaraffenland, hvis man kan lide at vandre. Lige uden for døren ligger nogle af Jotunheimens fineste vandreruter og det er oplagt at starte i nærområdet.

Dagens højdepunkter
  • Vi spiser morgenmad, der på Bessheim Fjellstue indbefatter brød, alle former for knækbrød, marmelader fra området, ost og pålæg, yoghurt, frugt, mysli og havregrød.
  • Under morgenmaden smører du selv din ’nistepakke’ til at tage med på dagens vandretur, og hvis du vil have varme drikke på vandreturen, skal du blot aflevere din medbragte Thermos.
  • Vi kører 10 minutter i bus til området omkring Leirvassbu dalen og Knutshøe, der også kaldes ”Besseggens tøffe lillebror”.
  • Her vandrer vi ad små stier med udsigt til Knutshøes dramatiske, forrevne klippefold og har et par timer på sporet, inden vi begynder opstigningen mod Gjendehøe. Gjendehøe er en lille top, som er relativt nem at komme til, og som giver fantastisk udsigt og overblik over området.
  • Vi spiser vores madpakke på toppen, inden vi fortsætter langs små stier til Gjendeosen, som er udløbet af Gjendesø.
  • Her samles vi op af skipper Harald og hans team, som vil sejle os over den smalle kanal, hvorefter vi fortsætter vores vandring via Gjendehalsen mod Bessheim. 
Dagens vandretur: Ca. 12,5 km (Ca. 5 timer)
Højdemeter: Ca. +520 meter (op) og -675 meter (ned)
Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost / Aftensmad

Mt. Synshorn

Dag 3. Højlandsvandring og Synhorns (1475 m) stejle klippesider i Bygdin

Området omkring Bygdin er kendt sit fantastiske højland og sin rå atmosfære. Netop i dette område går dagens vandring. Området er et vigtigt knudepunkt for fjeldturisme og har været det siden 1800-tallet, med en lang tradition for fjeldhytter og vandring. Det tager os 25 min at køre dertil i bus, over den barske højslette Valdresfly.

Dagens højdepunkter

  • Vores vandring starter fra det charmerende, rødmalede Bygdin Højfjeldshotel, der ligger midt i det vilde landskab.
  • Vi lægger langsomt ud, for det går kontinuerligt opad hele vejen til toppen af Synshorn i 1.475 m.
  • Hvis vejret er godt, følger vi højdekammen et stykke videre mod Heimdalstoppen, så vi får så meget med fra den flotte bjergryg.
  • Nede i dalen kan vi skimte den sti, vi bagefter skal ned og ramme. Hernede, i læ for vinden, finder vi et passende sted til vores madpakker.
  • Stien igennem dalen er nem, og der er ikke de store højdeforskelle.
  • Vi drejer ned mod den store Bygdin sø og skal på en flot traversering af fjeldene.
  • Vi slutter dagen med at følge grusvejen langs søen og slutter tilbage på Bygdin Højfjeldshotel, hvor der er tid til en kop kaffe i de smukke omgivelser. 

Dagens vandretur: Ca. 13 km (Ca. 6 timer)
Højdemeter: Ca. +500 meter (op) og -500 meter (ned)
Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost / Aftensmad

Bessvatnet

Dag 4. Vandring i højlandet bag Bessheim ved højlandssøen, Bessvatnet

Bessheim Fjeldstue ligger midt i den fantastiske natur, og vi starter og slutter vandringen på dørtærsklen i dag.

Dagens højdepunkter

  • Lige bag Bessheim rammer vi den DNT (Det Norske Turistforbund, red.) afmærkede sti, der fører os op i terrænet langs Bessa floden, på en kontinuerlig stigning. 
  • Bessheim bliver mindre og mindre, når vi kigger os tilbage, mens det store, øde og golde højdeplateau over os kommer tættere og tættere på. Det er endnu et møde med de barske fjelde, store vidder og åbne landskaber. 
  • Vi passerer den højtbeliggende sø, Bessvatnet, der i solskin næsten kan appellere til et forfriskende dyp, mens den i regn og blæst vil have et helt andet og dramatisk udtryk.
  • Og sådan er det med vandring i de norske fjelde. Vejret bestemmer på mange måder, hvilken oplevelse det bliver. Der er god inspiration at hente hos de lokale nordmænd, der er ude i alt slags vejr, men sørger for at være i rette beklædning (hint: læs pakkelisten).
  • Vi vandrer hen over højdeplateauet, inden sporet begynder at lede os ned mod Gjendesheim, der er et vigtigt knudepunkt for den populære og krævende vandretur på Besseggen.
  • Vi vandrer ned til Gjendesheim Turisthytte, der betragtes som Det Norske Turistforbunds flagskib, der ligger smukt ved Gjendesøen.
  • Herfra starter dagens sidste stigning op mod Gjendehalsen, som er et stykke højfjeld, der forbinder Gjendesheim og Bessheim.  
Dagens vandretur: Ca. 15,5 km (Ca. 6 timer)
Højdemeter: Ca. +585 meter (op) og -600 meter (ned)
Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost / Aftensmad

Vandring ved Lom

Dag 5. Dagstur til nationalparklandsbyen, Lom, med mulighed for vandretur

Vi tager på dagstur til Lom, som er en af fem nationalparklandsbyer og et vigtigt knudepunkt for nogle af Norges store og populære fjeldområder, bl.a. Jotunheimen, Breheimen og Reinheimen. Det bliver en dag med mange muligheder, hvor du kan vælge mellem at komme vandretur eller opleve den hyggelige by med dens seværdigheder og tilbud.

Dagens vandretur

  • Dagens vandretur bestemmes af turlederen ud fra de aktuelle vejrforhold og gruppens sammensætning.
  • Der er mange vandreruter ud fra Lom i forskellige sværhedsgrader og længder, og turlederen fortæller om mulighederne og leder selv an på en vandretur.
  • Hvis vejret er godt, tilbydes en længere vandretur på 5 - 6 timer til Tronoberget og Olavsråket.
  • Det er også muligt på egen hånd at gå den hårdere rute op til det ikoniske og instagramvenlige toppunkt Lomseggen.
  • Snak med din turleder og find den vandretur, der passer bedst til dig.
Aktiviteter i Lom
  • Det er også muligt at bruge dagen i Lom, som har en hyggelig atmosfære, karakteristisk byggestil og den traditionelle stavkirke, som er en af Norges mest imponerende og velbevarede fra middelalderen.
  • Loms Bakeri er også et tilløbsstykke – med friskmalet kaffe, nybagte kanelsnurrer og frisklavede pizzaer i stenovn.
  • Du kan også besøge Norsk Fjellsenter, som ofte har spændende udstillinger om livet i fjeldene, eller Lom Bygdamuseum, der giver indblik i, hvordan folk levede i området tidligere.

Dagens vandretur afhænger af rutevalget på dagen.
Olavsråket-vandretur: Ca. 12 km (Ca. 5-6 timer)
Højdemeter: Ca. +600 meter (op) og -600 meter (ned)
Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost/ Aftensmad

Vandring ved Memurubu

Dag 6. Med båd til Memurubu hytten og vandring med udsigt til Jotunheimens store massiver

Vi kører fem minutter i bus til Gjendesheim, hvorfra vi skal sejle 20 minutter på Gjendesøen til Memurubu Turisthytte.

Dagens vandretur

  • Herfra starter vores vandretur op til ’Memurutunga’, et højdeplateau mellem Memurubu og Gjendebu.
  • Den første stigning, der er dagens hårdeste passage, går hen over et klippefremspring og kan føles lidt stejl og eksponeret.
  • Turlederen sætter et stille og roligt tempo, der får alle godt med.
  • Godt henne over denne passage ændrer landskabet karakter, og vi vandrer det næste stykke over åbent højfjeld med små søer og fantastiske udsigter over Gjende og til Jotunheimens mange tinder.
  • Vi vandrer nogle timer hen over det kuperede højlandsstykke, inden vi begynder den mindre barske vandring ned langs Muru-floden igennem Memurudalen.
  • Tilbage ved Mamurubu Turisthytte er der måske tid til en kop kaffe eller en øl, inden vi sidst på eftermiddagen skal med båden tilbage til Gjendesheim.
  • Her vandrer vi via den efterhånden velkendte Gjendehalsen tilbage til Bessheim Fjellstue. 
Dagens vandretur: Ca. 13 km (Ca. 6 timer) + En times vandring til Bessheim
Højdemeter: Ca. +720 meter (op) og -710 meter (ned)
Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost / Aftensmad

Sikkilsdalshøa

Dag 7. Toptur til Sikkilsdalshøa 1.774 m.

Nordmænd er vilde med topture, og på turens sidste vandredag følger vi traditionen med en toptur til Sikkilsdalshøa 1.774 moh. Området omkring Sikkilsdalen er kendt for sine historiske sætere og emmer af klassisk, traditionelt højfjeld. Et relativt uberørt område, som er langt mindre besøgt end de populære fjeldtoppe længere inde i Jotunheimen.

Dagens højdepunkter

  • Vi kører blot fem minutter i bus frem til turens startsted, hvorfra vi følger en god, trampet sti gennem fjeldbirkeskov. Efterhånden åbner landskabet sig, og vi bevæger os ud på det åbne højfjeld. 
  • Herfra bliver terrænet mere stenet, inden vi når det store og flade topplateau, der består af sten og skifer.
  • Turen er ikke teknisk svær, men den sidste del frem mod toppen er ofte vindblæst.
  • Udsigten fra toppen belønner os med et af turens flotteste panoramaer. Herfra har vi udsigt over Gjende, Knutshøe, Rondane og store dele af Jotunheimen og mange betragter udsigten herfra som en af de smukkeste, man kan opleve fra den østlige side af Jotunheimen.
  • Vi vandrer ned samme vej, som vi kom op, og køres tilbage til Bessheim efter en sidste flot dag i det norske højfjeld.
Dagens vandretur: Ca. 16 km (Ca. 7 timer)
Højdemeter: Ca. +775 meter (op) og -775 meter (ned)
Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost / Aftensmad

Dag 8. Med bus til Oslo og fly til Danmark

Det er blevet tid til at sige farvel til det varme værtskab på Bessheim og den store natur, der har omsluttet os den sidste uge. Vi kører til lufthavnen i Oslo og flyver til Danmark i løbet af eftermiddagen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost / -

Praktisk info

Vandringer og sværhedsgrad

Grad 3 - Lidt hårdere vandring.

Lidt hårdere vandring. Af og til i lidt vanskeligt terræn med længere opstigninger. Turene kræver ingen særlige tekniske forudsætninger, men du skal have mod på at vandre i op til ca. 7 timer i forskellige terræntyper (trampesti, stenet terræn, etc.), være i god form og have et generelt godt helbred. Man kan ofte vælge enkelte vandredage fra.
Læs mere om vores gradueringssystem for vandrerejser>>

 

Daglige vandringer:

Dag 2. Gjendehøe (1257 m) og udsyn til Knutsøs skarpe klippesider 
Længde: Ca. 12,5 km
Sværhedsgrad: Grad2
Varighed: Ca. 5 timer
Højdemeter: Ca. ⬆️520 m  ⬇️675 m

Dag 3. Højlandsvandring og Synhorns (1475 m) stejle klippesider i Bygdin
Længde: Ca. 13 km
Sværhedsgrad: Grad 3
Varighed: Ca. 6 timer
Højdemeter: Ca. ⬆️500 m  ⬇️500 m

Dag 4. Vandring i højlandet bag Bessheim ved højlandssøen, Bessvatnet
Længde: Ca. 15,5 km
Sværhedsgrad: Grad 3
Varighed: Ca. 6 timer
Højdemeter: Ca. ⬆️585 m  ⬇️600 m

Dag 5. Vandretur i Lom - Olavsråket
Længde: Ca. 12 km
Sværhedsgrad: Grad 3
Varighed: Ca. 5-6 timer
Højdemeter: Ca. ⬆️600 m  ⬇️600 m
Dagens vandretur afhænger af rutevalget på dagen.

Dag 6. Vandring med udsigt til Jotunheimens store massiver
Længde: Ca. 13 km
Sværhedsgrad: Grad 3
Varighed: Ca. 6 timer + 1 times vandring til Bessheim
Højdemeter: Ca. ⬆️720 m  ⬇️710 m

Dag 7. Toptur til Sikkilsdalshøa 1.774 m.
Længde: Ca. 16 km
Sværhedsgrad: Grad 3
Varighed: Ca. 7 timer
Højdemeter: Ca. ⬆️775 m  ⬇️775 m

Varighed, distance og højdemeter er vejledende. Tempo, pauser, underlag og vejr påvirker oplevelsen.

 

Bemærkninger til sværhedsgrad og vandringer:

Nedenstående faktorer er vigtige at have med i betragtning på den enkelte vandring da de har indvirkning på oplevelsen på vandringerne.

Terræn:
På denne tur vandrer vi 5 - 7 timer om dagen, foruden pauser. Flere af vandringerne byder på lange op og nedstigninger. Sommetider på stenet underlag.  


Stiernes beskaffenhed varierer og foregår primært på trampet sti og på stenet og klippet underlag. I dårligt vejr og efter regn kan stierne og terrænet blive mudret. 

Har du lyst til at blive hjemme på Bessheim en dag - i stedet for at vandre - er det selvfølgelig altid en mulighed.

Forudsætninger:
For at få det fulde udbytte af turen, er det vigtigt at have en god grundkondition og udholdenhed. Visse steder fordrer stierne en sikker fod og god balance. Vores anbefaling er klart at bruge vandrestave for at øge mobiliteten i terrænet. 


Ring gerne og tag en snak med os, hvis du er i tvivl om sværhedsgraden passer til dig.

Vi har samlet en række råd til forberedelser og træning frem mod rejsen.
Læs mere her.


Vær opmærksom på:
Vi bestræber os (altid) på at gennemføre det beskrevne program. Vejrforholdene kan dog betyde, at der forekommer ændringer i programmet. At der byttes om de enkelte dage, forkortes i ruterne eller indsættes alternative vandreture. 

Sværhedsgrader for vandringer på Topas rejser

Hvilken vandreferie passer bedst til mig? De fysiske krav til vandringen på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden.

Overnatning

Vi har fast base på Bessheim Fjellstue, hvor vi overnatter i to-personers-værelser med bad og toilet.

Bessheim Fjellstue, som ejes og drives af værtsparret Kari og Bjørn, er et af Norges ældste fjeldstuer og emmer af gæstfrihed og tradition. 

Værelserne er simple, pæne og rene. De varierer i størrelse og udtryk, så et afslappet forhold til, ”hvad får jeg tildelt i forhold til andre”, er påkrævet. 

Bessheim Fjellstue har både hytter og et hovedhus, der rummer 23 værelser. Vi sover i hovedhuset og spiser vores måltider i restauranten. Der er masser af opholdsplads på fjeldstuen, både inde og ude, så det er nemt at samles efter vandreturene - til en snak, et spil, en øl eller en kop varm kakao foran kaminen på en regnvejrsdag. 

Måltider

Alt mad er inkluderet i turens pris. 

Morgenmaden er buffet med brød, oste, pålæg, grønt, frugt, æg, yoghurt og så naturligvis havregrød, som er en fast del af nordmændenes fjeldkost. 

Frokosten smører og pakker du selv under morgenmaden. Medbring hertil en Thermos (0.5 l eller 0.7 l) så du kan få varme drikke med på vandreturene. 

Aftensmaden består af enten 3-retters menu med forret, hovedret og dessert eller buffet. 

Drikkevarer (øl, vin, sodavand, varme drikke, etc.) kan købes på Bessheim. 

Der er ingen indkøbsmuligheder i området, så medbring godt med snacks til vandreturene de første dage. F.eks. Chokolade, kiks, tørret frugt, nødder, etc. I Lom er der flere supermarkeder, hvor du kan proviantere til de sidste dage. 

Flyrejsen og lokal transport

Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk. Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.

Kørsel i bus til og fra Jotunheimen foregår i privat bus. 

Gode råd til din (fly)rejse

Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.

Klima

Bessheim Fjellstue ligger i Jotunheimen National Park i knap 1000 meters højde. På de fleste vandreture bevæger vi os på højfjeldet mellem 700 og 1800 meters højde. Regn med dagstemperaturer mellem 5 og 20 grader og nattemperaturer mellem 0 – 15 grader. 

Vejret på fjeldet kan hurtigt ændre sig. Det kan skifte mellem solskin, regn, vind eller tåge i løbet af en halv time, så sørg for at pakke derefter. 

Valuta og kreditkort

Medbring kreditkort og evt. norske kroner. Du kan betale med kort på Bessheim og i butikkerne i Lom.
I Lom findes hæveautomat.

Wi-Fi og Mobildækning

Der er svingende mobildækning på vandreturene. Flere steder er vi udenfor dækning. Gratis WIFI i receptionsområdet og opholdsstuerne på Bessheim Fjellstue, der ikke nødvendigvis rækker ud på værelserne. Der er dog 4g og 5g dækning i området omkring og på Bessheim Fjellstue.

Vi anbefaler, at du nyder naturen og fællesskabet ved at begrænse forbruget så meget som muligt. Med andre ord; gå offline og dyrk nuet for at få mest muligt ud af din rejse. 

Kort og Rejselitteratur

Turen går til Norge — Politiken

Vandrekort kan købes forud for turen i DK
Nordisk Korthandel
Studiestræde 26-30
1455 Køebenhavn K
Tlf. 33 38 26 38
www.scanmaps.dk 

”Jotunheimen” kort fra Calazo kan købes i Friluftsland eller online på www.calazo.dk 

Hvem rejser på grupperejser med Topas?

På vores grupperejser møder du alt fra solorejsende og singler til par, venner og familier. Det, der binder grupperne sammen, er lysten til at opleve verden og være aktiv i et godt fællesskab. Det er ofte kombinationen af aktive dage, små sejre undervejs og aftensnakken over middagsbordet, som danner grobund for et godt fællesskab.

Hvis du skal afsted på din første rejse alene, kan det for nogen føles som et stort skridt. Men du vil hurtigt opdage, at gruppen består af mennesker med samme nysgerrighed og rejseglæde som dig selv.  

Læs mere om at rejse solo på vores grupperejser her --> 

Vigtigt at vide

Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede personer.
Er du i tvivl om, hvorvidt rejsen passer til dig? Kontakt os gerne inden bestilling, hvis du er usikker på rejsens fysiske krav eller har særlige fysiske, psykiske eller sociale behov, som kan have betydning for din deltagelse. Sammen kan vi vurdere, om rejsen er det rette valg for dig.

Pakkeliste

Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.  

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.

Print pakkelisten Download pakkelisten som PDF

Få rabat med Topas

Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning og på dine vaccinationer.

Bagage

Dagstursrygsæk til vandreturene
Medbring en dagtursrygsæk til de ting, du skal bruge i løbet af dagen. Vi anbefaler en rygsæk på 25 – 40 liter, hvor der er god plads til madpakke, regntøj, kamera, snacks, en ekstra trøje, solcreme, etc. Gå efter en rygsæk med et godt bæresystem med hoftebælte og brystspænde som aflaster skulder og ryg. Denne dagstursrygsæk er det oplagt at medbringe som håndbagage på flyet.

Din dagstursrygsæk skal være regntæt, så medbringe et regnoverslag til rygsækken.

Kuffert eller sportstaske
Til transport af øvrig bagage, som ikke skal bruges i løbet af vandredagen, kan du pakke i en sportstaske, vadsæk eller kuffert. Tasken skal kunne rumme din personlige bagage og bør ikke være større, end du selv kan bære den (fx fra lufthavnen til bussen, fra bussen ind på vores overnatning, etc).

Støvler

Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader! Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til. Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.

Det er fordel og en anbefaling, at dine vandrestøvler er vandtætte, da en del af stierne går gennem fugtige terræn. Det er ikke muligt at gennemføre denne tur i almindelige kondisko.

Vandflaske

Medbring en eller flere flasker, som i alt kan rumme 1.5 liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 liters danske genbrugs-sodavandsflasker, da de er lette og stærke.  

Vandrestave

Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.

Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes: Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb. Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger.

Vandrestave skal pakkes i den bagage, som man checker ind på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.

Gode råd til din vandreferie

Hvordan forbereder jeg mig bedst til min vandreferie? Læs her vores 5 bedste vandretips!

Tøj til vandring

Ift. vandretøj anbefales det, at du undgår bomuld og medbringer uld og syntetisk materiale, da disse materialer tørrer hurtigere.

  • 2 - 3 par tykke eller mellem vandresokker
  • Evt. 2 – 3 par tynde indersokker
  • 1-2 par vandrebukser/vandreshorts
  • Et sæt uldent undertøj
  • 2 tynde (uld)trøjer 
  • 2 svedabsorberende t-shirts
  • 1 tynd dunjakke, ulden sweater eller fleecetrøje
  • 1 vind- og vandtæt jakke med hætte
  • 1 par åndbare regnbukser
  • 1 tynd hue 
  •  1 par tynde vanter

Skiftetøj til brug efter vandring

Medbring skiftetøj til brug efter dagens vandring på Bessheim Fjellstue. 

Det er aktive mennesker og vandrere, der bor på Bessheim, og her er ingen dress-kode. Medbring komfortabelt tøj og husk, at samme sæt nemt kan bruges flere aftener (hvis ikke dem alle), da det blot er til at have på om aftenen. 

Mod solen

  • 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
  • Hat med bred skygge
  • Gode solbriller
  • Solcreme og læbepomade med faktor

Andet fodtøj

Sandaler eller anden form for ’indesko’, til at skifte med, når du er færdig med dagens vandretur.

Diverse

  • Pas, sygesikringsbevis, rejsedokumenter og gyldig rejseforsikring
  • Toiletartikler
  • Medicin til eget brug samt sportstape, vabelplaster og evt. knæbind
  • Toiletpapir (til vandredagene)
  • Ørepropper (hvis du gerne vil sove uforstyrret om natten)
  • Sy-sæt til mindre reparationer
  • Kamera, oplader og evt. ekstra batterier
  • Alkoholgel til at vaske hænder i før picnic (kan købes på apoteket eller hos Matas)
  • Snacks 
  • Lille termokande – der er hver dag mulighed for at få varm vand på flaske (anbefaling)
  • Evt. køresygepiller til bustransport
  • Myggespray 

Bemærk venligst

Vi medbringer en førstehjælpstaske til brug i nødsituationer. Er der medicin, du bruger regelmæssigt, skal du selv sørge for at medbringe rigeligt til hele rejsen. Det gælder også vabelplaster, sportstape, Panodil, etc.

Vælg din afgang

4. juli 2027  –  11. juli 2027 Åben for booking 17.970 DKK Bestil Rejse
11. juli 2027  –  18. juli 2027 Åben for booking 17.970 DKK Bestil Rejse
25. juli 2027  –  1. august 2027 Åben for booking 17.970 DKK Bestil Rejse
1. august 2027  –  8. august 2027 Åben for booking 17.970 DKK Bestil Rejse
8. august 2027  –  15. august 2027 Åben for booking 17.970 DKK Bestil Rejse
15. august 2027  –  22. august 2027 Åben for booking 17.970 DKK Bestil Rejse
22. august 2027  –  29. august 2027 Åben for booking Afgang kun fra Billund 17.970 DKK Bestil Rejse

Kontakt os

Turkode: NOJF

Andre spændende rejser

(Hvis du ikke kan se tilmeldingsformularen til vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig ved at klikke her eller kontakte os på info@topas.dk)