Rejsen kort
På rejsen vil du opleve både Everest Base Camp (5.350 m) og Kala Pattar (5.545 m), hvorfra du har udsigt til flere af verdens højeste bjerge, heriblandt Lhotse og Mount Everest. Turen er et tehus-trek og vi har en fast stab af gode sherpa-bærere, som sørger for bagagetransport på trekket. Således sover du godt og tørt indendørs, og du bærer kun en dagstursrygsæk.
Du skal vandre via den mest interessante, men mindre besøgte Gokyodal, som imponerer med sine glimtende, turkisblå bjergsøer på vores færd mod Everest Base Camp. Det betyder blandt andet, at du belønnes med en topudsigt fra Gokyo Ri (5360 m), som er et af de mest fantastiske udsigtspunkter over Everest. Vi krydser ind i Everestdalen via det smukke Cho La pas (5.350 m) og følger den klassiske Everest Base Camp rute på turen ned. Netop denne rute sikrer den bedst mulige akklimatisering i et afvekslende terræn.
Udover den betagende natur oplever du den unikke kultur, når vi vandrer igennem hyggelige landsbyer, forbi buddhistiske klostre, farverige mani-sten og mærker den varme nepalesiske gæstfrihed. I eksotiske Kathmandu får du selvfølgelig tid til at mærke stemningen og opleve de smalle stræder, historiske templer, imponerende stupaer og livlige markeder.
Det er en fysisk krævende, men fantastisk smuk tur. Søde og dygtige lokale guider sørger for at alle kan komme helskindet igennem. Det er en tur jeg aldrig glemmer.
Glæd dig til
- Aktiv akklimatisering i Namche Bazaar - hovedbyen i sherpaernes Solu Khumbudistrikt
- Vandring på opturen via den interessante Gokyodal
- Mulighed for topudsigt fra Gokyo Ri (5.530 m) med udsigt til flere af verdens højeste bjerge
- Vi krydser ind i Everestdalen via det spektakulære Cho La pas (5.330 m)
- Højalpint landskab med udsigt til Khumbugletsjeren ved Lobuche i 4.930 m
- Turens højdepunkter Kala Pattar i 5.545 m og Everest Base Camp i 5.350 m
- Besøg i Khumbuområdets største kloster: Thyangbocheklosteret
- Indkøb, oplevelser og afslutning i Kathmandu
Mount Everest og bestigningshistorie i bevægelse
Hos Topas har vi igennem årene haft hundredevis af deltagere med ind til Everest Base Camp. Læs her om historien og magien ved verdens højeste bjerg.
Program
Dag 1. Afrejse fra København
Dag 2 til 3. Kathmandu - forberedelse til trekket
- Ankomst til Kathmandu
- Informationsmøde og Kathmandu på egen hånd
Dag 4 til 11. Fly til Lukla – Trekkingturens første etape
- Verdens smukkeste flyvetur - Kathmandu til Lukla
- Brusende floder og gyngende hængebroer
- Fridag og akklimatisering i Namche Bazaar
- Over tvillingebyerne Kumjung og Kunde til Kyanjuma
- Gennem rhododendronskove til Dole
- Machhermo inkl. mindre akklimatiseringstur
- På vej til Gokyo med udsigt til Cho Oyu (8.201 m)
- Panoramaudsigt fra Gokyo Ri i 5.360 m
Dag 12 til 16. Everest dalen, Base Camp og Kala Pattar
- Via Ngozumpomoræne til Thagnak
- Cho La (5330 m) - vores indgang til Everest dalen
- Vi ankommer til Lobuche
- Everest Base Camp og Khumbu isfald
- Kala Pattar (5.545 m) og panorama-view til "Top of the World"
Dag 17 til 23. Retur til Lukla via Tengboche og fridag i Kathmandu
- Everest dalen - og nedstigning til Pheriche
- Verdens flotteste udsigt ved Thyangbocheklostret
- Via Namche Bazaar til Pakding
- Turens sidste vandredag til Lukla
- Med fly fra Lukla til Manthali og bus til Kathmandu
- Fridag i Kathmandu
- Afsked med Nepal og hjemrejse fra Kathmandu
Dag 24. Ankomst til København
Vores Nepal
Med Topas er du i gode hænder, når du rejser i Nepal. Læs her om vores mangeårige ekspertise og erfaring med rejser i Himalaya. Få også svar på en masse praktiske spørgsmål og se hvilke oplevelser vi anbefaler.
Prisen inkluderer
- Grupperejse med Topas turleder + lokale guider og bærere på trekket
- Flyrejse Danmark - Kathmandu t/r og Manthali - Lukla t/r
- Al lokal transport
- 5 (el. 4, afhængig af flyplanen) overnatninger på hotel i Kathmandu i delt dobbeltværelse
- 17 overnatninger i tehuse i delt dobbeltværelse
- Måltider som beskrevet i dagsprogrammet
- 17 dages trek til Everest Base Camp via Gokyo dalen og Cho La pas
- Afskedsmiddag i Kathmandu
- Bidrag til rejsegarantifonden
Læs hele listen over alt det, der er inkluderet i prisen på denne rejse
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer
- Udgifter til ikke inkluderede måltider (ca. DKK 250 pr. dag på trek. I Kathmandu ca. DKK 40 pr. måltid)
- Omkostninger til visum i Nepal ca. DKK 300 (50 US-dollars betales kontant)
- Drikkepenge til portere/guider ca. DKK 550
- Rejseforsikring og evt. afbestillingsforsikring
- Evt. tillæg for enkeltværelse i Kathmandu DKK 1.600
Værd at bemærke, når du skal på denne rejse!
Rejsens maksimale deltagerantal: 20 personer.
Læs mere på fanen Praktisk info om:
- Sværhedsgraden på rejsen
- Lidt om trekket, tehuse og teamopbygning
- VIGTIGT: Rejseforsikring - specielle forhold når du er i højderne
Fællesskabet
Bliver vi gladere af at rejse sammen? Læs mere om fællesskabet, grupperejsen, gruppestørrelsen og det sociale liv der udspiller sig på en Topas-rejse.
Dagsprogram
Dag 1. Afrejse fra Danmark
Dag 2. Ankomst til Kathmandu
Vi ankommer til Nepals hovedstad, Kathmandu. Allerede på køreturen fra lufthavnen ind til byen får vi et indtryk af den kaotiske og travle by. Vi bliver indlogeret på et hotel i udkanten af bydelen Thamel. Her kan vi trække os lidt tilbage fra det pulserende liv mens turlederen byder velkommen og informerer kort om byen og turen. Efter velkomstmødet går vi en tur ind til bydelen, Thamel.
-/-/-
Dag 3. "Namaste" Kathmandu
Byen er i fuld gang fra morgenstunden. Som regel er morgenerne kølige, så der er hektisk aktivitet. Inde i Thamel kan alt købes, og de små forretninger bugner af eksotiske varer målrettet trekkingturister.
Dagen kan bruges på at besøge de første af byens store seværdigheder, som f.eks. Durbar Square, Boudinath stupaen eller Pashupatinath, hvor hinduerne brænder deres døde. Skulle man have brug for udstyr til trekkingturen (dunjakke, ekstra vanter o.lign.), er det anbefalelsværdig at foretage købene i Kathmandu.
Turlederen vil om morgenen afholde et møde hvor trekkingturen til Everest Base Camp grundigt gennemgås.
M/-/-
Dag 4. Verdens smukkeste flyvetur - Manthali til Lukla
Der er tidlig afgang fra hotellet i Kathmandu, da det tager ca. 4 timer at køre de 132 km til Manthali Airstrip i Ramechhap. Alle flyene til Lukla (2.850 m), som er udgangspunktet for vores trekkingtur, udgår herfra. Om vejrguderne vil, flyver vi til Lukla i løbet af formiddagen, hvor vi møder vores team af guider og bærere. Vi har god tid til at lande og organisere os, og når alle er klar, begiver vi os afsted på stisystemet. Turens første etape er kort, men stadig lang nok til, at vi får en fornemmelse af, hvad der venter os: Landsbyer med fritgående husdyr, små hyggelige tehuse og venlige, lokale beboere, der hilser os med et "namaste".
Vi følger stien, der her er meget trafikeret og derfor er bred og nogle steder nærmest brolagt. Vi fortsætter ned igennem Choplung i 2.660 m og videre over sidefloden Kusum Khola på en træbro og frem til Ghat i 2.490 m.
I den øvre del af Ghat passerer vi flere bedemøller og store dekorerede "manisten". Vi ankommer hen på eftermiddagen til Phakding (2.640 m), hvor vi skal bo for natten. Her flytter vi ind på turens første "tehus", som de små hoteller kaldes. De har ofte navne som Mountain View , Dorchester eller Shangrila.
M/-/-
Dag 5. Brusende floder og gyngende hængebroer
Vi har en fuld vandredag foran os og i dag skal vi vinde lidt mere højde. Vi starter morgenen med at følge Dudh Khosi, som betyder "mælkefloden". Allerede ved Phakding krydser vi floden på turens første hængebro, og det kan kræve lidt tilvænning, da broerne på disse kanter er lange og gyngende. Til gengæld er de alle nyligt restaureret og blandt de bedste i Nepal.
Efter en tidligt frokost i bebyggelsen Monjo, træder vi ind i selve Sagarmarha Nationalpark. Efter at vi er blevet registreret ved parkindgangen skal vi krydse Khumbu-områdets nyeste og mest solide, men også den højeste, hængebro, højt over den brusende flod. Foran os har vi en stigning på 500 højdemeter op til Namche Bazaar i 3.450 m, der er hovedbyen i Solu Khumbudistriktet. Mens vi kæmper os op ad stejle stier, kan det være lidt hårdt at se sig overhalet af tungtlastede portere, der ofte har overskud til både at synge, ryge og smile samtidig.
-/-/-
Dag 6. Namche Bazaar
I dag er der fridag eller aktiv akklimatisering i Namche Bazaar. Namche er hovedbyen i Solo Khumbu distriktet, og det er en "rigtig" lille by med udstyrsbutikker, souvenirshops, bagerier, bogbutikker, telefonforbindelse og internetadgang. Her findes mange små forretninger og gadehandlere. Tilmed en politistation, en bank og et lille posthus.
Vi bruger dagen i Namche på at tilvænne os højden. Dette gøres bedst med let aktivitet og stort væskeindtag - så dagen står på let vandring og rigeligt vand og the. For de, der har lyst, vandre vi en let to-timers tur ud i Thamedalen. Alternativt kan du slappe af i Namche. Akklimatisering er alfa og omega, da vi senere skal overnatte i meget stor højde.
-/-/-
Dag 7. Over tvillingebyerne Kumjung og Kunde til Kyanjuma
Vi skal besøge Khumjung i 3.790 m, hvor Himalayan Trust med Sir Edmund Hillary har bygget en stor skole. Landsbyen ligger flot, og hvis vejret er med os, får vi om formiddagen vores første glimt af Mount Everest fra den stejle bjergkam bagved Namche. Lige ved siden af Khumjung ligger Kunde, som er en anden lille bjerglandsby. Khumjung og Kunde har traditionelt været adskilte samfund, der har haft to forskellige religiøse tilhørsforhold.
Vi overnatter i Kyanjuma højt over Dudh Kosi. Herfra er der en fantastisk udsigt til et af verdens flotteste bjerge; Ama Dablam, som har en meget karakteristisk "Toblerone-lignende" form. Ama Dablam vil vi i løbet af trekkingturen se fra flere forskellige vinkler.
-/-/-
Dag 8. Gennem rhododendronskove til Dole
Vi siger på gensyn til det populære "Everestspor" idet vi drejer fra hovedsporet og går op igennem Gokyodalen. Cirka 80 % af alle vandrere til Everest Base Camp går via Everestdalen både op og ned. Men vi vil ikke nøjes! Gokyo dalen er meget anderledes end Everestdalen, og den byder i sig selv på flere store højdepunkter. Som bonus sikrer rutevalget den perfekte akklimatisering.
Ved den lille bebyggelse Sanasa drejer vi fra hovedstien og begynder en kortere og virkelig smuk opstigning op til det flotte Mong La pas (3900 m). Heroppe kan turlederen pege meget af vores rute ud. Fra Mong La passet skal vi atter ned til Dudh Kosi, og vi tager en længere frokostpause inden eftermiddagens opstigning til Dole starter.
Om eftermiddagen vandrer vi igennem rhododendronskove, der snart afløses af enebærkrat, berberis og nåletræer. Vi kommer gennem mange områder, hvor sherpafolket har deres yakokser på græs i sommerhalvåret og overnatter i Dole med udsigt til det hellige bjerg, Khumbila.
-/-/-
Dag 9. Machhermo
Det er en relativ kort dag fra Dole (4100 m) til vores næste overnatning i Machhermo (4410 m). Luften er blevet tyndere siden vi forlod Lukla for snart en uge siden, og vi sætter et meget anstændigt tempo på dagens første opstigning. Terrænet er goldt og landskabet nærmer sig det højalpine.
Frokosten spiser vi i thehuset i Macchermo efter ankomst og indkvartering. I Macchermo holder Himalaya Rescue Association til og der er udenlandske læger med speciale i højderelateret sygdomme udstationeret her i sæsonen. Når lægerne har tid, holder de sommetider et lille foredrag om højdesyge på klinikken. Om eftermiddagen laver vi en mindre akklimatiseringstur på en god times tid til bjergkammen bag byen. Vi vinder et par hundrede meter på højdekontoen og kan fra bjergkammen se sporet mod Gokyo og et af verdens kun fjorten 8000 meter bjerge, Cho Oyu (8.201 m).
-/-/-
Dag 10. På vej til Gokyo med udsigt til Cho Oyu (8.201 m)
Målet for dagen er den øverstbeliggende landsby i dalen; Gokyo (4710 m). Der er meget lidt bebyggelse tilbage i disse højder, og på dagens vandring passerer vi kun ét enkelt thehus, før vi når Gokyo.
Fra morgenstunden går vi ned til flodbredden, og herfra går det stejlt op til en morænekant ved gletsjeren Ngozumpo. Vi kommer forbi den første af Gokyosøerne med det indbydende klare vand, og passerer senere den anden Gokyosø. Når den tredje sø kan skimtes, er vi fremme ved Gokyo, som ligger utrolig smukt på de flade græsklædte marker. Byen omgives af sneklædte bjerge, blandt andet Cho Oyu mod nordvest.
Vi er fremme så vi kan spise en sen frokost ved ankomst. Om eftermiddagen slapper vi af inden morgendagens og Gokyodalens udfordring og højdepunkt nr. 1: Gokyo Ri (5530 m).
-/-/-
Dag 11. Panoramaudsigt fra Gokyo Ri i 5.360 m
Vi har to overnatninger i Gokyo og dagen byder på gode muligheder. For de deltagere der er friske, er turen op på Gokyo Ri (5.360 m) et must. Vi starter ved solopgang og når toppen efter 3-4 timers vandring i roligt tempo. Udsigten fra toppen er aldeles framragende og giver udsyn til ikke mindre end fire 8000 meter bjerge: Cho Oyu, Lhotse, Everest og Makalu. Vi kan også se de dybblå Gokyosøer, som er endnu smukkere heroppefra, og endeligt kan vi skimte "indgangen" til Cho La passet og morgendagens overnatning, Thagnak.
Det er også muligt at bruge dagen på afslapning i og omkring Gokyo.
-/-/-
Dag 12. Via Ngozumpomoræne til Thagnak
Fra Gokyo har vi valget mellem to forskellige ruter ind i Everest dalen. Hvis vejret og forholdene tillader det, går vi via den eventyrlige, men også krævende rute over Cho La passet (5.330 m) for to dage senere at nå til Lobuche på Everest Basecamp ruten. Hvis det er muligt at krydse Cho La, går vi i dag til Thagnak (4.700 m), som er en lille bygd bestående af få thehuse. Bygden er udgangspunktet for næste dags Cho La pas, og vi går tidligt til køjs, så vi er klar til en tidlig start næste morgen.
Tillader vejret og forholdene ikke en krydsning af Cho La, lukkes passet, og vi går da 'nedenom' via Phortse og videre derfra til Lobuche. I dette alternative tilfælde vil vi følge østsiden af dalen ned til Phortse ad en kuperet men flot sti, hvor Dudh Kosi stadig løber langt under os. I området omkring Phortse er der store chancer for at se Nepals nationalfugl, Danfe - med den guldfarvede og kongeblå fjerdragt.
Turlederen vurderer hvilken rute, der vælges.
-/-/-
Dag 13. Cho La (5330 m) - vores indgang til Everest dalen
Dagen starter ved solopgang. Der er ingen faciliteter på ruten i dag, så vi medbringer godt med væske og madpakker til turen over passet. Turen over Cho La passet er lang og hård, men den er umådelig smuk og alle anstrengelserne værd.
Guiderne sætter et stille og roligt tempo, så alle kan være med. Vi sørger for, at alle føler sig trygge henover passet, som ikke er teknisk, men som stadig byder på turens hårdeste og mest stenede terræn. Det tager os mellem fem og seks timer at nå selve passet, som er markeret med buddhistiske bedeflag og byder på en enestående panoramaudsigt til verdens tage. Herfra går det nedad og snart kan vi skimte karakteriske Ama Dablam, som kendetegner Everest dalen. Vi overnatter i Dzongla (4.800 m).
Hvis Cho La passet er lukket går vi fra Phortse til Pangboche i 3.980 m eller Dingboche (4400 m). Dingboche er en sommerbebyggelse, hvor der bl.a. dyrkes byg. Her er vi omgivet af høje bjerge som f.eks. Nuptse-Lhotsekammen og Taboche.
-/-/-
Dag 14. Vi ankommer til Lobuche
Fra Dzongla har vi relativt kort vandring (3-4 timer) til vores næste overnatning i Lobuche (4900 m). Den korte vandredag er kærkommen efter den hårde og lange forcering af Cho La passet i går.
Efter få timers vandring krydser vi endeligt ind i selve Everest dalen, og vi følger nu det nye og velbetrådte spor langs Khumbugletsjeren det sidste stykke mod dagens overnatning i Lobuche. Om eftermiddagen slapper vi af og gør os klar til de næste dages helt store højdepunkter. Everest Base Camp og Kala Pattar.
Hvis Cho La passet har været lukket, og vi har gået turen nedenom, går vi i dag fra Pangboche/Dingboche (dette overnatningsvalg foretages af turlederen) til Lobuche. Det vil sige, at vi under alle omstændigheder på denne 14. dag, ender i Lobuche uanset hvilket rute, vi har taget. Dette betyder også, at hvis noget af gruppet er gået hen over Cho La, mens andre er gået nedenom (nedsaget af kyndige guider), vil hele gruppen samles på denne 14. dag i Lobuche.
-/-/-
Dag 15. Everest Base Camp og Khumbu isfald
Vi indleder nogle af turens flotteste vandredage og skal for alvor tæt på Himalayas største bjerge. Vi tager afsted fra Lobuche ved solopgang. Tre timers vandring langs Khumbugletsjeren og Lobuche Khola fører os til den lille bygd Gorak Shep, der med en beliggenhed i 5.140 m er vores højeste overnatning på turen.
Gorek Shep ligger for foden af Kala Pattar (5.545 m), hvorfra der er en fantastisk udsigt til blandt andet Mount Everest, Nuptse og Lhotse. Gorek Shep er vores udgangspunkt for såvel Kalar Pattar og Everest Base Camp.
Fremme i Gorek Shep spiser vi en tidlig frokost og sætter straks herefter kurs mod turens absolutte højdepunkt: Everest Base Camp. Turen ud til Base Camp og retur tager ca. 5 - 6 timer. Ude i legandariske Base Camp er vi nu helt tæt på det famøse Khumbu isfald, og du har tid til at se dig omkring og tage billeder, inden vi returnerer til Gorek Shep.
-/-/-
Dag 16. Kala Pattar (5.545 m) og ned til Pheriche i Everestdalen
For de deltagere, der stadig har mere energi at skyde med, går vi tidligt om morgenen til turens højeste punkt; Kala Pattar (5.545 m). Vi starter tidligt for at optimere chancerne for klart vejr og bedst muligt udsyn. Kala Pattar er en "lille" og uteknisk bjergtop, men udsigten herfra er måske verdens bedste. Det er et imponerende skue til verdens højeste bjerge, heriblandt frit udsyn til gigantiske Mount Everest og Khumbu isfaldet, som kun ser endnu vildere ud, når det ses fra oven.
Det tager ca. 2 timer at nå toppen, hvorefter vi returnerer til Gorek Shep. Her pakker vi vores ting og spiser et let måltid, inden turen fortsættes nedad til velkendte Lobuche, hvor vi spiser frokost. Efter frokost har vi yderligere ca. 3 timers vandring nedad til den lille bebyggelse Pheriche i 4.200 m.
Det er således en længere vandredag med ca. 9 - 10 timer på sporet sammelagt. Til gengæld er det en af turens helt store dage, og ved at gå helt ned i 4.200 m og sove, sikrer vi os selv en god nattesøvn efter snart mange dage i stor sovehøjde.
-/-/-
Dag 17. Everest dalen - mod Tengboche klostret
Det er som en helt ny verden at være i Everestdalen. Fra tehuset i Pheriche kan vi se direkte op på Ama Dablam, der har en nærmest lodret positur herfra. Vi skal for alvor stifte bekendskab med den for os helt nye og ukendte dal, som Everest dalen udgør. Det er et stort aktiv på en lang vandretur med denne variation. Målet for dagen er Tengboche i 3.870 m, hvor Khumbu områdets største kloster ligger. Vi har en god halvdagsvandring foran os og stopper undervejs i Pengboche og drikker te. Vi skal atter krydse floder, og inden vi når Tengboche har vi en mindre opstigning, der kan tage pusten fra de fleste. Her er træer og buske og rigeligt med ilt, men den sidste uge i højden har trættet de fleste.
Fremme i Tengboche spiser vi frokost, og om eftermiddagen er der tid til, at du kan besøge klostret.
-/-/-
Dag 18. Verdens flotteste udsigt på vejen til Namche
Vi går på hovedsporet tilbage mod Namche Bazaar. Udsigten på dette stræk bliver retteligt nævnt som en af de meste imponerende i verden, med Lotse og Everest i horisonten og imponerende Mount Ama Dablam i forgrunden. Vi har ca. 5 - 6 timers vandring fra Tengboche til Namche Bazaar og skal flere gange krydse hængebroer. Selvom vi er på vej nedad, er vi stadig i Himalayabjergene, så vi spares ikke for en lille opstigning i ny og næ. Heldigvis er der godt med ilt i luften, hvilket alle vil kunne mærke. Vi rammer velkendte Namche til frokosttid, og Namche vil formentlig føles som en storby efter det lange ophold i højden. Eftermiddagen er til fri disposition og mulighederne indbefatter bl.a. god kaffe, et bad, æbletærte, shopping, museum, afslapning, etc.
-/-/-
Dag 19. Ad velkendte stier fra Namche til Pakding
For første gang på turen skal vi betræde en sti, vi har betrådt tidlgere på turen. De fleste vil ikke kunne huske sporet, for det er 12 dage siden, vi gik på dette stræk, og med den forskel, at vi sidste gang gik opad mod det ukendte, mens vi denne dag går nedad - mod det velkendte. Vi starter med den stejle nedstigning til sammenløbet af floderne Bhote Khosi og Dudh Khosi. I Monjo forlader vi Nationalparken og efter knap 14 dage i relativ stor højde er vi nu tilbage i varme og vegatation. Det tager os 4 - 5 timer at vandre fra Namche til Pakding, hvor vi overnatter.
-/-/-
Dag 20. Lukla
Turens sidste vandredag. Trekket er ved at være slut, og vi kommer tilbage til velkendte Lukla, der nu nærmest virker som en lille storby med vareudbud og lufthavn. Deltagerne kan slappe af, og nyde et veloverstået trek, mens turlederen tager sig af forberedelserne til næste dags flyvning. Vi siger pænt farvel og tak til vores trofaste og arbejdsomme bærere.
-/-/-
Dag 21. Med fly fra Lukla til Manthali - og bus til Kathmandu
Der er tidligt check-in i Luklas lille, hektiske og ofte kaotiske lufthavn. Det er en flot tur langs Himalayas bjerge i det lille fly, og efter kun 20 minutters flyvetid lander vi i Manthali Airstrip i Ramechhap. Her venter vores bus, som tager os tilbage til Kathmandu. Ved ankomst indkvarteres vi på vores velkendte, gode hotel. Og der er langt op til, at man resten af eftermiddagen og aftenen kan holder 'eget tempo' og bade, spise, drikke, slappe af, nyde civilisationen....i præsis den rækkefølge, som man foretrækker.
-/-/-
Dag 22. Kathmandu
Denne dag er til egen disposition. I Kathmandu er templer ikke bare seværdigheder, men en aktiv del af hverdagen, hvor man ofte bliver vidne til en religiøs ceremoni. Man kan evt. besøge begravelsespladsen Pashupatinath eller besøge de utallige steder, hvor man kan købe uld, skind, håndlavet brevpapir, kunstfærdige, håndmalede billedtæpper, tibetanske bedemøller og alt inden for "nye" og gamle antikviteter.
Om aftenen spiser vi afskedsmiddag sammen på en af de hyggelige restaurenter i Thamel.
M/-/A
Dag 23. Kathmandu og afrejse
Der er nogle timer til egen disposition i Kathmandu, inden vi siger farvel til Nepal og flyver mod Danmark mange oplevelser rigere.
M/-/-
Dag 24. Afrejse fra Nepal og ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark efter en oplevelsesrig tur i Nepal.
-/-/-
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Praktisk info
Varighed og sværhedsgrad
23 dage — heraf 17 vandredage, grad 4.
På denne rejse vandrer vi 4-10 timer om dagen. De angivne tider er vejledende og kan variere fra tur til tur.
Hvad betyder sværhedsgraden?
Hvilken rejse passer bedst til mig? De fysiske krav til aktiviteterne på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden. Bliv klogere her!
Aktiviteter
Turen er et tehustrek, og vi har en fast stab af gode sherpa-bærere, som sørger for bagagetransport på trekket. Således sover vi godt og tørt indendørs, og du bærer kun en dagstursrygsæk.
TEAMOPBYGNING OG -LEDELSE
Turen guides af en Topas turleder og et erfarent og hjælpsomt lokalt team. Det lokale team består af bærere, assistentguider og en sidarguide.
Bærerne bærer bagagen for to deltagere. Således bærer de maximalt på 24 kg i alt. Assistentguiderne vandrer sammen med gruppen. De hjælper også til i tehusene og generelt går de til hånde med adskillige ting og opgaver.
Endeligt er der den såkaldt sirdarguide. Han er en slags chefguide for bærerne og assistentguiderne. Den nepalesiske sidarguide og turlederen sikrer sammen opretholdelse af professionelt lederskab turen igennem. Vi har i mere end 20 år haft samarbejde med den samme lokale trekking operatør i Kathmandu, og vi efterlever naturligvis de gældende regler for bærere m.v.
Læs mere her om bjergbestigning og højalpin trekking med Topas
Overnatning
KATHMANDU
Der overnattes på et almindeligt turistklassehotel. Enkeltværelse er muligt i Kathmandu mod et tillæg angivet i afsnittet ’Prisen inkluderer ikke’. Det er ikke muligt at få enkeltværelse på trekking turen.
TREKKET
På trekket benytter vi os af de såkaldte tehuse. Disse ligger som små lokale gæstehuse overalt i regionen. Tehusene varierer i størrelse og komfort, men de har en række fællestræk: alle tehuse har et antal værelser og fælles toilet(ter) på gangen. Der er et køkken, hvor der laves mad til de logerende, og så er der en spise- og opholdsstue, hvor vi spiser vores måltider. I opholdsstuen er der en brændeovn, som forsyner os med varme om aftenen. Værelserne er ikke opvarmet — så husk en god sovepose.
Vi ser mange fordele i at bruge tehusene. Blandt andet er det mere hyggeligt, mere varmt og komfortabelt end alternativet; at bo i telt. Tehusene nærmer sig ikke hverken luksus eller hotelstandard, men det giver tag over hovedet, en seng at sove i og en spisestue at samles i om aftenen.
Flere af tehusene er små og familiedrevne, og vi har en tæt kontakt med mange af familierne. Det sker også, at vi bruger de større og mere kommercielle tehuse. Disse har større kapacitet og kan huse flere mennesker. Uanset hvor vi kommer, mødes vi med varme og venlighed.
Som skrevet varierer tehusene i størrelse og komfort. Jo højere vi kommer i terrænet, desto mere spartanske vil mange opleve tehusene. Her er ingen luksus, men når man medtænker, at vi befinder os i Nepal, og langt oppe i bjergene, bliver selv det spartanske acceptabelt. Vi sover for det meste på dobbeltværelser, men det kan få gange forekomme, at vi overnatter i flere-sengs-værelse eller på sovesal.
SANITÆRE FORHOLD
De sanitære forhold varierer fra tehus til tehus. For alle tehuse gælder det, at man ikke kan forvente luksuriøse toilet- og badeforhold, som vi kender det fra DK. Der vil i alle tehusene være fælles toilet(ter) enten på gangen eller i få tilfælde i uden for. I langt de fleste tilfælde er der tale om traditionelle asiatiske toiletter; altså et hul i jorden. Der vil mange steder være en håndvask med rindende vand, men flere steder ses alternativet; en spand med vand og en øse. Der er stort set ingen vestlige brusebade. Det vil dog være muligt at købe sig til et interimistisk bad i flere af tehusene, og alle steder vil det være muligt at købe et vaskefad med varmt vand.
Måltider
Flyrejsen og lokal transport
Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk. Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne.
Gode råd til din flyrejse
Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.
Klima
På efterårs- og forårsturene kan der forventes temperaturer på ca. 25 grader i Kathmandu og lavlandet. Dagtemperaturen i bjergene ligger mellem 15 og 20 grader, om natten kan der forventes temperaturer mellem 10 graders varme og 10 graders frost i de højest beliggende tehuse.
Enkelte regn og snebyger kan forekomme på alle årstider og afgange.
Vi færdes store dele af turen i stor højde og åbent terræn. Det vil ofte være ensbetydende med lave temperaturer og relativt meget vind. Det er svært at spå om vejrforholdene, men generelt kan det siges, at bjergvejr er omskifteligt vejr. Det gælder også i Himalaya, og netop de omskiftelige vejrforhold, man kan opleve, er en del af oplevelsen ved at vandre i Himalaya.
Pas og visum
Visum til Nepal skaffes i lufthavnen i Kathmandu og koster ca. USD 50. Medbring selv 3 stk. pasfoto. 1 stk. til visumansøgning i lufthavnen og 2 stk. til anskaffelse af trekking tilladelser. Husk at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 udover opholdets varighed.
VIGTIGT: REJSEFORSIKRING - SPECIELLE FORHOLD NÅR DU ER I HØJDERNE
Husk at din rejseforsikring skal være gældende for aktiviteter i mere end 4.000 meters højde. Mange rejseforsikringer dækker ikke, hvis man på turen kommer over en bestemt højde. Check med din forsikringsudbyder. GOUDA rejseforsikring, dækker i alle højder og ved enhver aktivitet, som afvikles på en Topas tur. Vi anbefaler derfor, at du tegner en GOUDA forsikring, til netop denne type rejse.
Vaccinationer
Kontakt egen læge senest 30 dage før afrejse. Husk at oplyse, at du rejser i kategori med rygsækrejsende.
Du kan også finde relevant information på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Valuta og kreditkort
Wi-Fi og Mobildækning
Der er mobildækning i Kathmandu og i Namche Bazaar. Sommetider er der fra tid til anden også sparsommelig dækning få steder på trekket, men man kan ikke løbe an på dette.
Der er adskillige internetsteder i Kathmandu, og det er billigt at benytte. Til gengæld er internetopkoblingen tit og ofte både langsom og ustabil. Der er også internetforbindelse i Namche Bazaar - dog til en noget højere minutpris.
Vi anbefaler dog, at du nyder naturen og fællesskabet ved at begrænse forbruget så meget som muligt. Med andre ord; gå offline og dyrk nuet for at få mest muligt ud af din rejse.
ADGANG TIL EL
Det vil være muligt at få opladet elektronisk udstyr (mobil, i pod, kamera etc.) i de lokale tehuse. Der er ikke strømforsyning og dermed ingen opladningsmuligheder på værelserne, men man kan de fleste steder betale sig fra at oplade i tehusets spisestue. Det koster mellem 25 og 50 kroner i timen at oplade. Vær opmærksom på, at der tit er ganske få stik til mange mennesker, så sørg for at lade op hjemmefra og medbring gerne ekstra batteri, hvor det er muligt.
Kort og Rejselitteratur
Lokale kort købes i Kathmandu.
Lonely Planet: Trekking in the Nepal Himalaya.
Trailblazer: Trekking in the Everest Region.
Stephen Bezrucka: Trekking in Nepal.
Politikens Forlag: Turen går til Nepal.
Bemærk venligst
VAND
Vi filtrerer selv vores drikkevand med keramiske filtre på hele trekket. Disse medbringes af Topas, og vi behøver derfor hverken at medbringe rensetabletter, købe eller koge vand.
VI FORVENTER, AT DU ER ÅBEN FOR DET FREMMEDE
Turen tager os rundt i Himalayabjergene og op i stor højde. Vi kommer helt tæt på verdens højeste bjerge. Vi vandrer i storslået natur og goldt terræn - og det er anderledes end det, vi kender hjemmefra. Det er sikkert også anderledes fra det, du kender fra fx tidligere vandreerfaringer i Europa. Vi vandrer i mange dage, og vi kommer tæt på hinanden i gruppen. Luksuriøse forhold og krav bedes du efterlade i Danmark, så muligheden for at opleve et land på landets præmisser kan folde sig ud. Vi kan godt lide at mærke, at vi er i Nepal, når vi er i Nepal.
Er du åben for det fremmede, er det direkte adgang til store og uforglemmelige oplevelser i verdens smukkeste bjergegn. Det garanterer vi.
FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER
Vi bestræber os altid på at gennemføre turen, som den står beskrevet i turbeskrivelsen. Alligevel må du som deltager være indstillet på justeringer og ændringer undervejs. Både vejr-, vind- og ruteforhold kan spille ind på turens gennemførsel. Det samme kan deltagernes helbred og form.
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Pakkeliste
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.
Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Få rabat med Topas
Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning og på dine vaccinationer.
Bagage
Den bagage, du skal have med på trek, skal til trekket pakkes over i Topas' paksække. Denne er ikke 100 % vandtæt. Medbring vandtæt materiale (fx sorte plastiksække eller lignende), så du selv kan gøre paksækken vandtæt indefra.
Paksækken, som medbringes på trekket, rummer ca. 12 kg og må af hensyn til porterne på trekket ikke være tungere. Porterne bærer 2-3 sække hver. Udstyr, der skal bruges i løbet af dagen, skal bæres i egen dagturssæk. Der er mulighed for at efterlade evt. overskydende bagage på hotellet i Kathmandu.
Derudover anbefaler vi en dagtursrygsæk på 30-40L med et godt bæresystem med hoftebælte og brystspænde for at aflaste skulder og ryg. Sørg også for, at denne rygsæk pakkes vandtæt. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage i flyet.
OBS! Der er vægtbegrænsning på bagagen på flyveturen til og fra Lukla. Det er tilladt at medbringe i alt 15 kg per person for paksæk og dagstursrygsæk. Ekstra kilo takseres med ca. 15 - 20 DKK per kilo, skulle du have mere end ca. 3 kg i din dagstursrygsæk.
Støvler
Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. Vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader! Vi anbefaler vandrestøvler, da de støtter anklerne, og den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt, da tryk fra sten o.l. fordeles. Derudover er deres grove mønster en stor fordel, hvis stierne er glatte. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.
Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen mod forventning skulle blive forsinket.
Andet fodtøj
Vandflaske
Medbring en eller flere flasker, som i alt kan rumme 2 liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 el. 1,5 liters danske genbrugs-sodavandsflasker, da de er lette og stærke. Camelbacks kan bruges som alternativ, men er en noget dyrere løsning.
På ture i Himalaya filtrerer vi selv vores drikkevand med keramiske filtre. Vi behøver derfor hverken at købe eller koge vand, og på den måde kan vi undgå at forurene yderligere med engangsplastikflasker.
Vandrestave
På denne tur anbefaler vi kraftigt brugen af vandrestave!
Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.
Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:
- Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
- Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger. Det gælder især på højrute- og bestigningsture (grad 3-4 og opad), hvor man oftest bærer en rygsæk med betydelig vægt, og hvor det samlede antal højdemeter og vandredistancen på turen er betragtelig.
Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Sovepose, lagenpose og liggeunderlag
Tøj til vandring
- 3 par tykke vandresokker
- Evt. 3 par tynde indersokker
- 1-2 par lette vandrebukser/vandreshorts
- Svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
- 1 tynd uldtrøje
- 1 sweater/fleecetrøje/tynd dunjakke
- 1 vind- og vandtæt jakke med hætte
- 1 par åndbare regnbukser
- Dunjakke, kan evt. lejes i Katmandu
- 1 varm hue
- 1 par fingerhandsker
- 1 par varme luffer (vi anbefaler luffer frem for fingerhandsker, da det er lettere at holde varmen)
- 1 varmt tørklæde
Andet tøj
- Håndklæde (gerne letvægts)
- Rejsetøj
- T-shirts
- Skjorter/langærmet bluse
- Strømper
- Undertøj
Mod solen
- 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
- Hat med bred skygge
- Gode solbriller, der sidder til og har mørkt glas
- Solcreme og læbepomade med høj faktor
Diverse
- 3 stk. pasfoto til visum og trekking tilladelser
- Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter (Vær opmærksom på, at visse lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i mindst ½ år efter afrejse fra Danmark).
- Pengebælte
- Toiletartikler
- Medicin til eget brug inkl. sportstape, vabelplaster og evt. knæbind
- Toiletpapir (til vandredagene)
- Sy-sæt til mindre reparationer
- Kamera, oplader og evt. ekstra batterier
- Vådservietter
- Evt. køresygepiller til bustransport
- Energibarer/yndlingssnack
- Evt. vaskepulver til håndvask
- Alkoholgel til at vaske hænder i før spisning
- Lommelygte eller pandelampe og evt. ekstra batterier
- Ørepropper
Specifikke turbemærkninger
Efterlader man i løbet af dagen toiletpapir, bør det brændes med en medbragt lighter eller nedgraves for ikke yderligere at bidrage til det fænomen, som nepaleserne med deres ukuelige humoristiske sans kalder "The white mans prayer flags".
Bemærk venligst
Klik her for at komme retur til Rejsen kort