COVID-19 Information

Vi har stor forståelse for, at du kan være bekymret for din Topas rejse i en verden med coronavirus. Sikkerhed for vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere har naturligvis højeste prioritet.

Læs med og bliv klogere på, hvordan vi håndterer situationen omkring coronavirus, hvad de gældende regler er og hvilke forholdsregler vi konkret tager, så du trygt kan tage på rejse igen.

Hvis du allerede har købt en rejse med os

Det er en omskiftelig tid vi lever i lige nu, hvor regler og anbefalinger ændrer sig konstant. Vi følger situationen ude på vores destinationer og retter os som altid efter Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger, samt holder øje med hvilke lokale restriktioner der gælder. På vores rejser til Færøerne og Grønland retter vi os efter Landslægeembedets restriktioner.


Hvis der opstår ændringer i forbindelse med din rejse, vil du blive informeret herom. Derudover vil du 14 dage før afrejse modtage en mail fra os med information om evt. indrejseregler, særlige forholdsregler på din rejse, restriktioner m.m.

Er du i tvivl om din egen deltagelse på rejsen?

  1. Du indbetaler restbeløbet senest 60 dage før afrejse og deltager på turen. Hvis turen alligevel ikke gennemføres, får du rejsens pris refunderet.
  2. Hvis du ikke ønsker at deltage på rejsen, tag da venligst kontakt til os hurtigst muligt. Her gælder vores almindelige rejsebetingelser og du mister desværre dit indbetalte beløb.
  3. Indtil 60 dage før afrejse har du mulighed for at blive ombooket mod et gebyr på DKK 600 pr. person til en anden rejse i vores program.

Forholdsregler før og under rejsen

Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg, fra du bestiller din rejse og til du vender hjem igen. Læs mere om hvilke forholdsregler vi tager.

Samarbejdspartnere
Vi er i tæt dialog med vores samarbejdspartnere, som typisk består af flyselskaber, hoteller, busselskaber, rederier, lokale turledere m.m.

Vi sikrer os naturligvis, at samtlige samarbejdspartnere er opmærksomme på at overholde myndighedernes retningslinjer for smittebegrænsning. Det betyder bl.a.:


  • Håndsprit vil være tilgængelig i busser og på skibe
  • Ekstra grundig rengøring af alle kontaktflader 


Topas’ turledere
Vores turledere er altid velforberedte og har gode forbindelser i det lokale område. Så læn dig trygt op ad turlederens anvisninger og gode råd.

Er du i tvivl om noget, så tag fat i vedkommende - turlederen er der for at hjælpe dig og sørge for, at du får en god og tryg rejse.

Hvad kan du selv gøre som rejsedeltager

  • Tilmeld dig Danskerlisten og download appen Rejseklar så du modtager direkte information fra Udenrigsministeriet
  • Tjek gerne dine forsikringsmæssige forhold - hvad dækker din forsikring?
  • Aflys rejsen hvis du er syg
  • Hold afstand og tag hensyn til andre
  • Host og nys i dit ærme
  • Vask dine hænder eller brug håndsprit
  • Lyt til turlederens råd
  • Brug din sunde fornuft - og nyd naturen og oplevelserne

Bestilling af en ny rejse

Så længe vi retter os efter alle anvisninger og i øvrigt bruger sund fornuft, kan du trygt bestille en rejse og rejse ud igen.

Topas er naturligvis medlem af Rejsegarantifonden. Når du køber en rejse hos Topas, køber du en pakkerejse. Det er der mange fordele i. Og med en pakkerejse med Topas er du ikke alene. Vi har forberedt os godt og er med dig hele vejen. Både før, under og efter.

Du kan få fat på os (døgnet rundt), turlederen er med dig undervejs og opstår der problemer på rejsen, får vi dig trygt og sikkert i havn, hvis det bliver nødvendigt.

Hvis myndighederne fraråder, at man rejser til en destination, aflyser vi naturligvis og du kan få pengene for rejsen retur.

Tegner du en Gouda afbestillingsforsikring, som er den afbestillingsforsikring vi anbefaler, dækker den også hvis der pludselig indføres yderligere indrejserestriktioner fx krav om vaccine eller indrejsekarantæne ved ankomst, så du må sidde i karantæne i en stor del af din ferie. Rejser du ind i et land efter at evakuering anbefales, mister du dog denne dækning.

Har du spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os. 
Vores kontor er åbent og du er velkommen til at kontakte os på telefon 86 89 36 22 eller på mail.


De bedste hilsner

Topas Travel