Vores Vietnam

Topas har i mange år arrangeret rejser til Vietnam og har bl.a. eget kontor i Hanoi. Læs her hvilke oplevelser vi anbefaler i Vietnam samt andre gode rejsetips og spændende artikler.

Velkommen Vi anbefaler FAQ Vidste du? Opdag mere

Velkommen

Vietnam er det ideelle rejsemål, hvis du vil kombinere aktiv ferie med naturoplevelser og kultur. Udfoldelsesmulighederne for aktiviteter er mangfoldige om du ønsker at cykle, vandre, trekke, ro kajak eller bare sejle og det endda i en fantastisk smuk og varieret natur. Landets historie - både den moderne og den ældre – byder på mange spændende udflugter blandt templer og krigsmuseer. Og hvis ikke du har smagt Bao eller en Pho suppe endnu, har du meget i vente.

Faktisk har vi forelsket os så meget i landet og dets befolkning, at vi har slået os mere permanent ned i Vietnam. Vi har eget kontor i Hanoi samt et par lodges og vores eget transport selskab, så vi kan sikre dig en række helt unikke oplevelser hele vejen rundt. Vi tager dig på et lokalt marked eller fører dig ad en hemmelig sti, hvor andre turister ikke kommer.

Vores hold af både danske og vietnamesiske ansatte brænder for at give dig en uforglemmelig oplevelse og er hele tiden i tæt kontakt for at sikre, at alt forløber bedst muligt på dit livs eventyr.

Vietnam er kontrasternes land

I Vietnam er der få timers kørsel, men tusinder af år mellem Hanois voksende middelklasse og så bjergenes 54 forskellige etniske minoriteter, der lever på kanten af samfundet både geografisk, kulturelt og økonomisk.

Topas i Vietnam

  • Topas har ca. 120 lokale ansatte i Vietnam og har haft kontor i landet i mere end 20 år.
  • Topas i Vietnam har dansk ledelse og arrangerer rejser i hele landet for turister fra hele verden.
  • Topas arrangerer årligt en række store sportsevents i Vietnam, bl.a. Vietnam Mountain Marathon.
  • Topas har egen transferservice ’Topas Mountain Express’ fra og til Hanoi.
  • På en grupperejse med Topas overnatter du altid på Topas Ecolodge, når destinationen er Sapa.
  • Som individuel rejsende kan du booke ture hos Topas i Hanoi

Vi anbefaler

Afhængig af hvilken rundrejse du vælger, får du naturligvis alle de klassiske oplevelser med såsom Halong bugten, Mekong delta, gadekøkken mv., men vores rejseeksperter har der ud over nøje udvalgt fem håndplukkede oplevelser, som vi gerne vil anbefale til dig.

1. Topas Ecolodge

Vandring og cykling i et landskab af ris terrasser omkring Topas Ecolodge – vidunderlig natur lige udenfor døren. Det er både fascinerende og tankevækkende, hvordan generationers arbejdsindsats er skulptureret ind i bjergskråningerne og skaber en enorm og smuk mosaik, som danner en helt unik kulisse for naturoplevelser.

Topas Ecolodge

Mellem rismarker og bjergtoppe dybt inde i Hoang Lien National Park i Nordvietnam ligger Topas Ecolodge i 1.000 meters højde med en spektakulær 360 graders panoramaudsigt over Sapadalen.

2. Middag hos en privat familie i Hanoi

Få en helt speciel oplevelse, når vi som gruppe bliver inviteret hjem til en privat familie i Hanoi. Her bor tre generationer under samme tag, hvilket vidner om østens meget tætte familierelationer. Vi nyder en aften med god mad og spændende snakke.

Læs mere her om vores rejse med denne oplevelse

3. Overnatning i minoritetslandsby

Oplev den hyggelige Red Dao minoritetslandsby, Nam Cang, beliggende længst ude i dalen, hvor kun floden skiller os fra junglen. Her har Topas i samarbejde med en lokal familie bygget et helt specielt overnatningssted; et hus med ni værelser og privat hængebro, bygget 2 meter fra floden og 5 meter fra bambusskov grænsende op til junglen.

Her kan du springe i de naturlige pools i floden langs huset eller vælge at nyde godt af stedets urtespa. Aftensmaden laves over ild og nydes ved det store fællesbord.

Topas Riverside Lodge

En unik oplevelse ligger godt gemt blandt bjerge og risterrasser i det nordlige Vietnam. Her leves livet ikke, som det er blevet gjort i årtusinder, for som i alle andre samfund sker der også en udvikling her.

4. Kajaktur i Lan Ha bugten

En smuk naturoplevelse for nybegyndere såvel som for øvede kajakroere. Alle kender Halongbugten, og alle får tilbudt en tur i kajakkerne under sejladsen på Halongbugten, og det er også en flot oplevelse at ro i kajak der, men kalkstensøerne i Lan Ha bugten er lige så betagende, men der er færre turister og derfor en anderledes ro her i området.

Læs mere her om vores rejse med denne oplevelse

5. Besøg den unikke landsby Ky Son

Unikt overnatningssted ved Ky Son hvor du sover i et gammelt genopført stolpehus og spiser i en gammel genopført kirke.
Området består af restaurerede antikke huse fra hele Vietnam smukt genopført i udkanten af landsbyen ved rismarker, grønne haver og med egen tedyrkning.

Bliv forkælet med et dampbad og fodbad med friske urter og du har også mulighed for at overvære den daglige buddhistiske ceremoni i den lille pagode, som lokalbefolkningen deltager i.

Læs mere her om vores rejse med denne oplevelse

FAQ

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med en rejse til Vietnam.
Har du andre spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte en af vores rejseeksperter på telefon 8689 3622 eller mail info@topas.dk.

Hvordan er klimaet i Vietnam?

Vietnam har et fugtigt tropisk klima, oftest med en luftfugtighed over 80%. Vietnams vejr er en sammensat og kompleks størrelse, der varierer alt efter årstid, samt efter hvor i landet, du befinder sig. Vietnam er beliggende mellem 9º nord og 23º nord, som spænder over 1600 km fra nord til syd. Så du kan på én rejse komme gennem 3 forskellige klimazoner.

Du kan læse en mere uddybende beskrivelse af klimaet under praktisk info på alle vores rundrejser i Vietnam.

Hvad skal man opleve i Vietnam?

Vietnam er en ideel destination hvis trekking, sejlads, cykling og kulturhistoriske oplevelser står øverst på ønskelisten. I dette interessante og mangfoldige land findes en skøn blanding af fantastiske templer, en betagende smuk natur og et indbydende folkefærd.

Læs her hvilke oplevelser vi anbefaler eller klik på vores rundrejser nederst på siden for at læse mere.

Hvad er klokken i Vietnam?

Tidsforskellen mellem Danmark og Vietnam er +6 timer. Ved dansk sommertid +5 timer. Sommertid bruges ikke i Vietnam.

Giver man drikkepenge i Vietnam?

I Vietnam giver man næsten altid lidt drikkepenge og især på restauranter og barer, til hotelpersonalet og til de lokale guider. Det er en del af de ansattes løn (som uden drikkepenge ville være meget lav).

Nogle restauranter, barer og caféer lægger dog selv 15% i service charge på regningen, så tjek evt. regningen inden du betaler.

Hvad spiser man i Vietnam?

Vietnamesisk mad minder meget om kinesisk mad, dog benyttes fiskesauce i stedet for sojasauce. Maden har også samme rødder som thailandsk mad med brug af krydderurter som citron, lime osv. En meget populær vietnamisk ret er f.eks. Bøfnudler (Phở) som spises til morgenmad i Nordvietnam.

Gå på opdagelse i det vietnamesiske gadekøkken

Supper, risretter eller sprøde forårsruller. Der er rig mulighed for at nyde det vietnamesiske gadekøkkens delikate og smagfulde retter på stort set hvert gadehjørne i Hanoi.

Skal man have visum til Vietnam?

Som dansk statsborger er det ikke nødvendigt med visum til Vietnam ved ophold på op til 15 dage. 
Ved rejser med længere ophold hos Topas fås visum ved indrejse i Vietnam og koster 25 USD, der betales kontant i lufthavnen. 

Skal man have vaccination til Vietnam?

Vi anbefaler at du kontakter egen læge ca. 30 dage før afrejse for vejledning om vaccinationer. Husk at oplyse, at du rejser i kategori med rygsækrejsende, hvis du rejser med Topas. Du kan desuden læse mere om vaccinationer på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Skal man bruge adapter i Vietnam?

Det er en god ide at medbringe et multistik, da udformningen af de lokale stikkontakter kan variere fra den danske standard. Men mange steder er det ikke længere nødvendigt.

Hvilken valuta skal man have med til Vietnam?

Medbring kontante USD - gerne i store sedler, da disse har den bedste vekselkurs. I ankomstområdet i de internationale lufthavne finder du filialer af større banker, hvor man trygt kan veksle. Man kan alternativt medbringe EUR, men kursen er ikke så favorabel som USD.

Hæveautomater finder man på ethvert gadehjørne i de større byer og man kan efterhånden også bruge Visakort som betalingsmiddel på flere og flere restauranter. De fleste hæveautomater har dog et loft på, hvor meget man kan hæve per hævning. Loftet ligger på omkring 2.000.000 dong per hævning.

Hvordan kommer jeg til Vietnam?

Flere forskellige flyselskaber flyver til Vietnam og vi arrangerer med glæde din rejse, uanset om du ønsker at deltage på en af vores grupperejser eller om du ønsker en skræddersyet rejse. Læs her hvorfor

Vidste du?

10 facts om Vietnam som du måske ikke vidste...

1. Ho Chi Minhs legeme er offentligt udstillet

Ho Chi Minh var formand for det kommunistiske parti i Vietnam fra 1951 og frem til hans død i 1969. Hans popularitet i den vietnamesiske befolkning var enorm og er derfor også kendt som 'Uncle Ho'.

Hans balsamerede legeme er udstillet til offentlig visning i Ho Chi Minh-mausoleet i Hanoi. Flere måneder årligt sendes hans legeme dog til Rusland for vedligeholdelse.

2. Vietnam er verdens førende eksportør af cashewnødder og sort peber

Vietnam står for ca. en tredjedel af hele verdens produktion af cashewnødder og sort peber. Vietnam er desuden verdens næststørste eksportør af ris efter Thailand.

3. Motorcykler er den mest almindelige form for transport i Vietnam

Der er angiveligt ca. 45 millioner registrerede motorcykler i Vietnam og kun et par millioner biler.

4. Vietnamesisk køkken anses for at være blandt de sundeste i verden

Med friske urter, mange grøntsager og skaldyr kombineret med traditionelle madlavningsteknikker, der undgår stegning og olier i maden, betragtes Vietnams køkken som et af de sundeste i verden.

5. Vietnams flag er et rødt flag med en gul stjerne

Det Vietnamesiske flag har en gul stjerne i midten, der symboliserer Vietnams kommunistpartis lederskab. De 5 takker på stjernen repræsenterer bonden, arbejderen, den intellektuelle, lægen og soldaten. Den røde farve omkring stjernen repræsenterer nationens blod og revolution. 

6. Vietnam er verdens næststørste kaffeproducent

Vietnam er et fantastisk sted for kaffe elskere og er verdens næststørste kaffeproducent, kun overgået af Brasilien.

7. Nguyen er det mest populære efternavn i Vietnam

Alle hedder Nguyen, selv onkel Ho! Nguyen er det mest populære efternavn i Vietnam. Det anvendes af omkring 40% af befolkningen og er også fødselsnavnet til den berømte Ho Chi Minh.

8. Alle kan føle sig som en millionær i Vietnam

Den vietnamesiske valuta hedder Dong (VND). En million Dong svarer ca. til DKK 275 og inflationen har gjort at man ikke længere benytter mønter i Vietnam. Du kan derfor meget nemt bruge flere millioner på at shoppe souvenirs.

9. I Vietnam spiser de hunde

Det skønnes, at der spises ca. 5 millioner hunde årligt i Vietnam og regnes for at være en delikatesse. Hundekød er meget dyrt, så du behøver ikke frygte, at det sniges i turisternes mad.

10. Fodbold er den mest populære sport i Vietnam

Vietnamesere elsker fodbold og mange følger gerne med i både nationale og internationale turneringer, selv om vietnamesisk fodbold stadig er langt fra europæisk standard. Endnu har Vietnam kun få elitesportsfolk, men motion er for mange byboere en del af hverdagen.

Topas TravelBakkelyvej 28680 RyDenmarkCVR: 17630008Telefon (+45) 8689 3622info@topas.dk © 2018 Webdesign & CMS by MCB Denmark