Hotel Qaqortoq

Udtrykket ”et hjem væk fra hjemmet” er ikke blot et slogan, men et grundlæggende princip for Hotel Qaqortoq og hotellets medarbejdere. Det 4-stjernede hotel har en af byens bedste beliggenheder med udsigt over både havnen og bymidten, og fungerer som et naturligt samlingspunkt for både gæster og lokale.

Om hotellet

Dette 4-stjernede hotel har en af de bedste beliggenheder i Qaqortoq med udsigt over både havnen og bymidten. Hotellet er indrettet med grønlandsk kunst, så der er ingen tvivl om, at du befinder dig i Grønland. Der er desuden et nyt konferencecenter med moderne faciliteter.

Uanset om du rejser som turist for at opleve Arktis eller som forretningsrejsende, bliver du budt varmt velkommen. Hotel Qaqortoq er en oplagt base for oplevelser i Sydgrønland.

Værelser og lejligheder

Hotel Qaqortoq tilbyder 45 værelser fordelt på enkeltværelser, dobbeltværelser samt centralt beliggende lejligheder.

Morgenmad er altid inkluderet.

Alle værelser har fladskærms-tv, radio samt en bakke med kaffe, te og kakao. De fleste værelser har også strygejern og strygebræt.

Lejlighederne har fuldt udstyret køkken, rummeligt badeværelse med gulvvarme og vaskemaskine samt god plads til ophold.

Brasserie og loungebar

Hotellet har også et brasserie, som er et populært sted at nyde en baristakaffe, hjemmebagte kager eller et måltid fra menuen med salater, pasta, pizza, burgere og steaks.

Brasserie H.Q. er også et populært mødested for de lokale, hvad enten det er til en kop kaffe eller en middag med familie og venner.

Loungebaren byder på en hyggelig atmosfære, udsigt over havnen samt et udvalg af cocktails og fadøl.

Andre hoteller i Sydgrønland

Rejser til Sydgrønland