Om rejsen
Selv på ganske få dage kan du nå at opleve en stor del af den storslåede grønlandske natur og unikke kultur.
Nuuk har meget at byde på, og på denne rejse kan du gå på opdagelse i en moderne by, der både rummer kolonihistorie og flere tusind år gammel inuitkultur.
På rejsens to sejlture, kommer du også til at nyde det enorme, smukke fjordsystem bag Nuuk omkranset af grønne fjelde. Du vil både drive stille rundt blandt de skulpturelle isbjerge og komme med på en fisketur der måske kan give lidt adrenalin i blodet og frisk fisk i maven.
Og husk altid at holde udkig efter havets kæmper, hvalerne, når du er på vandet.

Højdepunkter
- At opleve Nuuk by og den unikke grønlandske kultur
- Isbjerge og Nuuk Isfjord
- Sejlads med mulighed for at se hvaler og sæler
- Spis din egen friskfangede fisk langt inde i Nuuks bagland
- Inuit mumier og dragter på Grønlands Nationalmuseum
- Hverdagslivet i den arktiske hovedstad og en forladt bygd
Prisen inkluderer
Ud- og hjemrejse
- Flyrejse København – Grønland, t/r
Overnatninger
- 4 overnatninger i Nuuk på Hotel Hans Egede Express
Måltider
- Måltider og drikkevarer serveres på flyvninger mellem København og Grønland
- 4 x Morgenmad på hotellet
- 1 x Aftensmad på fisketuren på dag 4
Udflugter og transport
- Guidet byrundtur i Nuuk
- Isfjordssejlads med lokal skipper og guide til Nuuk Isfjord
- Fisketur og sejlads til restaurant i forladt bygd
Øvrigt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Alle skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer
- Andre måltider udover de nævnte i "Prisen inkluderer"
- Andre udflugter udover de nævnte i "Prisen inkluderer"
- Rejseleder (denne rejse er på egen hånd)
- Rejse- og evt. afbestillingsforsikring
- Enkeltværelsestillæg, 1.250 DKK.
Rejs trygt til Grønland med Topas – vi er med dig hele vejen

Når du vælger at rejse til Grønland med Topas Travel, vælger du mere end blot transport og overnatning. Du vælger en gennemført rejseoplevelse, hvor natur, kultur og personlig rådgivning går hånd i hånd – før, under og efter rejsen.
Derfor vælger mange os:
Individuelle rejser – med dig i centrum
Vi arrangerer pakkerejser uden rejseleder, men med høj grad af tryghed og rådgivning. Du rejser på egen hånd, men er aldrig overladt til dig selv.
Erfarne Grønlandsspecialister
Vores rådgivere Line Vinterberg, som har være turleder på Topas fællerejser i Grønland, kender landet indgående og står klar til at hjælpe dig med at skræddersy netop din rejse – uanset om du drømmer om Diskobugten, Narsarsuaq eller noget helt tredje.
Personlig rådgivning – hele vejen
Vi hjælper dig med planlægning, booking og de praktiske detaljer, så du kan fokusere på det vigtigste: dine oplevelser i Grønland. Du får et gennemarbejdet program og adgang til erfarne lokale samarbejdspartnere undervejs.
Lokalkendskab og stærke partnerskaber
Topas har arbejdet med rejser til Grønland siden 1998 og samarbejder i dag tæt med bl.a. Disko Line, Blue Ice Explorer og flere hoteller i Diskobugten – så du får adgang til de bedste oplevelser og faciliteter.
Sikkerhed og ansvarlighed
Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og tilsluttet Rejsegarantifonden. Derudover er vi tilsluttet FN’s Global Compact og arbejder aktivt med ansvarlig turisme og bæredygtige værdier.
Dagsprogram
Nedenstående program er en anbefalet sammensætning af en forlænget weekend i Nuuk.
Programmet er vejledende og kan tilpasses i forhold til valg af aktiviteter og hoteller. Prisangivelsen er vejledende for rejseforslaget og vil variere afhængig af sæson og ønsker. Ved henvendelse vil der bliver udarbejdet et specifikt tilbud på rejsen.
Dag 1: København - Nuuk
Med fly fra Danmark til Nuuk. På kun 4 timer og 15 min. skifter lille Danmark ud med verdens mindste hovedstad. De næste 4 dage vil Nuuk være dit omdrejningspunkt for storslåede kultur- og naturoplevelser.
Måltider: Der serveres gratis måltider og drikkevarer på flyet fra Danmark til Grønland.
Inkluderet hotel
Hotel Hans Egede Express
Budget hotel i gåafstand til Nuuk city med 108 værelser.Værelserne er små, men komfortable og funktionelle. Alle værelser har private faciliteter, har fladskærms-tv og der er gratis trådløst internet.
Læs mere om hotellet.

Opgraderingsmulighed
Hotel Hans Egede
★ ★ ★ ★Det kan ikke ligge mere centralt. Når man omtaler centrum i byen, mener man HHE. Det 4-stjernede hotel lever op til alle internationale krav om stjernerne og danner rammerne om et godt og professionelt ophold.
Læs mere om hotellet.

Dag 2-4: Nuuk
Grønlands hovedstad har meget at byde på. Oplev byen og kig dig omkring og du vil se den smukkeste natur, der omkranser Grønlands hovedstad. Nuuk blev i 1729 grundlagt af den dansk-norske præst og missionær Hans Egede. Siden da har Nuuk været en by i rivende udvikling. I dag rummer hovedstaden flere caféer, kulturhus, svømmehal, lufthavn, flere havne og er hovedsæde for rigtig mange ting som bl.a. sygehus, domstol, uddannelse og mange større firmaer.
Læs mere om, hvad byen har at byde på.
Måltider dag 2: Morgenmad inkluderet
Måltider dag 3: Morgenmad inkluderet
Måltider dag 4: Morgenmad og aftensmad inkluderet
.jpg)
Aktivitet på dag 2 (inkluderet)
Guidet byrundtur i Nuuk
Nuuk emmer af historie og kultur, og i dag vil du komme på tur med en lokal guide, der fortæller om Nuuks historie og den særlige grønlandske kultur. På turen vil du få en rigtig god introduktion til Nuuk og Grønland, så du efterfølgende vil få meget mere ud af det når du fortsætter din udforskning af byen på egen hånd.Vi foreslår, at du for eksempel besøger Grønlands Nationalmuseum, hvor du finder de velbevarede Qilakitsoq-mumier, der giver et spændende indblik i Thulekulturen. Tag også en gåtur på den nye boardwalk ned til den charmerende Kolonihavn med de smukke gamle træhuse og den ikoniske skulptur af Havets Moder.
Læs mere om aktiviteten.
_(2).jpg)
Aktivitet på dag 3 (inkluderet)
Isfjordssejlads til Nuuk isfjord
I dag skal du opleve det smukke fjordsystem bag Nuuk på en sejltur helt ind til Nuuks isfjord. Turen ind til isfjorden tager ca. 2 timer, og undervejs holder vi øje med ørne, sæler og havets kæmper, de imponerende hvaler.Når vi kommer frem til isfjorden og de skulpturelle isbjerge, vil vi slukke bådens motorer, så vi driver stille blandt isbjergene, ser de mange former og farver helt tæt på og lytter til den knitrende og smeltende is.
Turen er i alt på ca. 6 timer og der er både mulighed for at opholde sig inde og ude på båden. Undervejs serveres der varme drikke.
Læs mere om aktiviteten.
.jpg)
Aktivitet på dag 4 (inkluderet)
Fang og spis
Sæt madding på krogen og tag med ud og fisk! Dagen i dag byder på en helt særlig fisketur.Vi sejler langt ind i fjorden til en forladt bygd, der nu huser en hyggelig restaurant. Selvom det er en af de mest afsides liggende restauranter i verden, er maden formidabel, og vores værter gør ekstra meget ud af råvarerne, blandt andet ved at dyrke sine egne grøntsager.
På vejen derind fisker vi og når du afleverer din fisk til kokken, kan du se med mens han fileterer den helt friske fisk inden han fremtryller det lækreste måltid til dig. Mere friskt bliver det ikke.
Turen er i alt på ca. 6 timer, og er du ikke meget for fisk er der også mulighed for at vælge noget andet fra menuen, inkl. vegetarretter.
Læs mere om aktiviteten.
Inkluderet hotel
Hotel Hans Egede Express
Budget hotel i gåafstand til Nuuk city med 108 værelser.Værelserne er små, men komfortable og funktionelle. Alle værelser har private faciliteter, har fladskærms-tv og der er gratis trådløst internet.
Læs mere om hotellet.
.png)
Opgraderingsmulighed
Hotel Hans Egede
★ ★ ★ ★Det kan ikke ligge mere centralt. Når man omtaler centrum i byen, mener man HHE. Det 4-stjernede hotel lever op til alle internationale krav om stjernerne og danner rammerne om et godt og professionelt ophold.
Læs mere om hotellet.
Dag 5: Hjemrejse fra Nuuk til København
Med bagagen fuld af unikke oplevelser og nye indtryk går turen i dag tilbage til Danmark
Takuss – på gensyn!
Måltider: Morgenmad inkluderet. Der serveres gratis måltider og drikkevarer på flyet fra Danmark til Grønland.
Forlængelse af rejsen?
Synes du rejsen er for kort og ønsker du at forlænge rejsen? Uanset om det er til en anden destination i Grønland, kan du roligt spørge os. Vi har god viden om Grønland og kan nemt og hurtigt vejlede dig.
Sæson og praktisk info
Grønland er en helt særlig destination – storslået, men ikke altid lige nem at besøge. Det er en del af dens charme. Vores rejserådgivere hjælper jer gerne med at skræddersy en rejse, der matcher jeres ønsker og interesser. Som en del af rådgivningen guider vi jer også til, hvornår det er mest oplagt at planlægge rejsen, så I får de bedste oplevelser med hjem.
_(2).png)
Hvornår er det bedst at rejse?
Denne rejse gennemføres i perioden juni til september – og det er en oplagt tid at opleve Grønlands hovedstad fra sin mest levende og farverige side. Sommermånederne i Nuuk byder på lange lyse dage, mildt klima og optimale forhold for at komme ud på fjorden og helt tæt på naturen.
I juni og juli står fjeldene omkring Nuuk i stærke grønne nuancer, og midnatssolen skaber lange aftener, hvor dagen aldrig helt slutter. Det er en fantastisk tid til at opleve de store fjorde og isbjerge, der driver ind mod kysten – og til at fiske i de klare farvande, hvor du måske selv fanger din aftensmad.
August fortsætter med milde temperaturer og et rigt dyreliv. Det er en god måned til at se hvaler, der ofte færdes i området omkring Nuuk og isfjorden. Byen summer af liv, og det moderne og historiske Grønland står side om side: Fra grønlandsk mad i små caféer til tusindårige inuitgenstande på Nationalmuseet.
September bringer klare farver og køligere luft. Efteråret melder sin ankomst med gyldne toner i fjeldene og en særlig ro over byen og fjorden. Det er stadig muligt at sejle, fiske og tage på fjordudflugt, men med færre rejsende og en mere stille stemning.
Praktisk info
Mobiltelefon
Mobildata fra en international mobiltelefon kan være meget dyrt i Grønland. Husk at undersøge hvad dit abonnement dækker inden du slår dataroaming til.
Adgang til el
Det er muligt at få opladet på hotellet (med egen oplader).
OBS
Bemærk venligst, at prisen på rejsen er en frapris, da der kan være tillæg for en dyrere flybillet type samt en anden hytte/værelses standard, afhængig af hvordan pladssituationen ser ud, når rejsen bookes. Du har selvfølgelig først forpligtet dig til at købe rejsen, EFTER du har bekræftet et evt. tillæg i prisen. Frapris er angivet for lavsæson i Grønland.
Ret til ændringer forbeholdes. Vi gør opmærksom på, at en tur som denne er afhængig af godt vejr. Der kan derfor forekomme enkelte ændringer i programmet. Forsinkelser og aflysninger kan forekomme, specielt ved transport med fly og skib.
Der ydes ikke kompensation eller erstatning for de første 24 timers forsinkelse eller rejseændringer pga. udefrakommende forhold. Vi vil tilstræbe at mindske generne mest muligt og sørge for alternativt program eller udfylde den ekstra ventetid.