Rød rute: Signalhøjen (226 moh)

Signalhøjen er et “must” hvis du opholder dig i Narsarsuaq. Det er en lille og overkommelig tur på ca 1 time, hvor du får et fint glimt af indlandsisen fra toppen samt udsigt over hele Narsarsuaq området.


Om denne vandretur (Rød rute)

VANDRETUR PÅ EGEN HÅND

DISTANCE: Ca 4 km. Ca 1 time. Max højde 226 moh

KORT: Arctic Sun. Narsarsuaq (Qassiarsuk – Igaliku) 1:50.000

ORIENTERING/SVÆRHEDSGRAD: Turen er markeret. Let vandring. Grusvej og sti.

OVERNATNING: Narsarsuaq Vandrehjem eller Hotel Narsarsuaq.

Rutebeskrivelse

  • Start turen ved Narsarsuaq Aboret (bag hotellet).
  • Et skilt peger op mod Signalhøjen, hvor du følger en lille natursti det første stykke.
  • Stien snor sig, til tider stejlt, mellem pilebuske og plantede træer i Narsarsuaq Aboret.
  • Følg de røde mærker, og du vil blive ledt op i en slugt mellem Signalhøjens to toppe.
  • Det er toppen til højre, som er den højeste, og fra denne fører en grusvej ned igen, på dens anden side.
  • På vej ned (ved den gamle betonbygning) kan du følge stien (markeret) ned forbi vandrehjemmet, eller tage grusvejen hele vejen ned og ende bag butikken.
  • Denne sidstnævnte vej ned, kan også benyttes op, som et lidt længere men ikke så stejlt alternativ til naturstien (Begynd i så fald bag butikken/boligblokkene).

Se vores rejsepakker med denne vandretur