15 sæt øjne kigger oppe, nede, stiller skarpt på trækronerne over os og på skovbunden omkring gummistøvlerne. Men uanset hvor meget vi prøver, ser ingen andet end blade og grene. Vi må give op.
Christian peger på en lille gren midt i cirklen. Og nu er det slet ikke til at forstå, at vi ikke selv kunne se det. For lige dér for øjnene af os sidder firbenet - musestille, alert og uden anden beskyttelse end sin evne til at falde i med omgivelserne.
Sådan er det at rejse rundt i Costa Rica - landet som trods sin beskedne størrelse huser fem procent af alle jordens plante- og dyrearter.
Naturen og landskabet ændrer sig i løbet af turen, hvor vi kommer til højlandet, den caribiske kyst, vulkanområder og Stillehavet. Fælles for alle stederne er, at vores sanser er på arbejde, og vi oplever masser af udsigter, spændende planter, farvestrålende blomster og ikke mindst dyr. Alle nuancer af grøn møder os dag efter dag, og har du øjnene med dig, spotter du måske et dovendyr, en slange eller en tukan.
.JPG)
Brøleaber som vækkeur
Området omkring Turtle Beach Lodge ved den caribiske kyst giver os netop alle muligheder for at opleve både naturen og dyrelivet på nærmeste hold.
Morgenstunden begynder ofte med naturens eget vækkeur - en gruppe brøleaber som markerer deres territorier over for andre grupper med en gennemtrængende kalden.
Vi tager på sejltur på de smalle kanaler ved lodgen, og her spotter guiden og kaptajnen - og måske også en af os - alt fra godt camouflerede flagermus og krybdyr til caimanernes lurende øjne i vandoverfladen og en solhungrende leguan. Har du lyst til mere, kan du selv gå på opdagelse i en af lodgens kajakker eller opleve kanalerne fra båden, når mørket er faldet på. Også her er kaptajnens og guidens evner til at finde dyrene imponerende. En lille mørk kugle på en pind viser sig at være en sovende kolibri med næbbet i vejret, da vi kommer helt tæt på.
I skoven er der god chance for at se “blue jeans”-frøen, der med en knaldrød overkrop og blå bagben ikke gør meget for at gemme sig. De stærke farver er signal nok til omverdenen: “Jeg er giftig - rør mig ikke!”.
Endelig, når tusmørket falder på, begynder trætoppene at bevæge sig. Det er edderkoppeaberne, som har fundet et sted for natten lige omkring lodgen.
Turtle Beach Lodge ligger helt uforstyrret og uden andre naboer end det buldrende caribiske hav på den ene side og kanalerne på den anden. Selv når vi sejler på kanalerne i lodgens både eller på egen hånd i en kano eller kajak, møder vi kun lodgens egne gæster og personale.
En ecolodge som vil kunne gøre selv Bonderøven benovet
Også i Arenal-området i Costa Ricas højland bor vi lidt afsides i forhold til den rute, mange andre Costa Rica-rejsende vælger. Det er der en ganske særlig grund til. Nemlig den selvforsynende, økologiske gård og ecolodge, Rancho Margot, som ligger for sig selv en god køretur fra Fortunas myldrende liv.
Rancho Margot opfylder alle ideer om en ecolodge. Lodgen producerer selv sin energi fra solen, vandet fra bjergene og ikke mindst den biogas, de udvinder fra grisestien. Kødet, vi spiser, kommer fra gårdens grise, køer og høns, og markerne er dyrket med salat og alle de andre lækre grøntsager og urter, som bliver til vores tre daglige måltider. Et mejeri på gården leverer ost og yoghurt, og vores håndsæbe produceres af den overskydende madolie fra køkkenet.
Alt dette bliver der taget hånd om af cirka 50 ansatte, der alle kommer fra lokalområdet. Og som én siger, da vi får en rundvisning på området: “Man burde tippe Bonderøven om det her sted - han vil da virkelig kunne lære noget af deres måde at gøre tingene på.”
På Rancho Margot er det, som om tiden på een gang går i stå og samtidig iler afsted. Stedet emmer af ro og afslapning, og der er alligevel masser af ting, vi kan tage os til.
For eksempel er det værd at sidde en stund i fællesområdet og betragte en kolibri, der med næsten usynlige vingeslag uforstyrret bevæger sig mellem blomsterne og suger nektar til et par bittesmå unger i reden i blomsterkummen lige ved siden af os
Der er vandreturene i den omkringliggende skov, som på blot omkring ti år er vokset sig stor, frodig og tæt, for så at ende ved udsigtspunktet med udsyn til Arenal-vulkanen og -søen nedenfor. Og der er et væld af andre små og store oplevelser for den nysgerrige på lodgen og i området omkring, før vi sætter kursen mod sydvest og endnu et ganske særligt sted, hvor natur og bæredygtighed går hånd i hånd.
Går jaguaren mon rundt på den anden side af myggenettet?
“Welcome to Saladero Ecolodge”. Det håndmalede træskilt i vandkanten byder os velkommen sammen med Lulu og Maya, lodgens to logrende hunde, som har hørt båden på lang afstand.
Kort efter står Susan og Harvey, vores værter de kommende døgn, der også, og de modtager os med åbne arme, store smil og med et indbydende frokostmåltid af egne og lokale råvarer parat til de sultne rejsende. Vi lader os hurtigt friste af salaten af “Livets træ” i haven spicet op med Harveys hjemmelavede mangodressing, og selv om appetitten siger fra, kan de fleste liiiige få plads til en lille portion mere.
Saladero Ecolodge ligger helt for sig selv i Golfo Dulce - “Den søde Golf” i det sydvestlige Costa Rica. Det er kun muligt at komme dertil i båd, og så snart motoren fra speedbåden er tavs, er der kun regnskovens lyde tilbage at høre. Dem er der til gengæld mange af, for lige bag lodgen vælter det frem med primær regnskov - skov som aldrig har været fældet - og det er på alle måder en levende skov.
Først og fremmest er der alle fuglene i haven ved lodgen. Et smukt papegøjepar gør højlydt opmærksom på sig selv, da de flyver over lodgen, og fra toppen af en palme skræpper en fugl af utilfredshed med den frække tukan, som nærmer sig dens rede. Også de større dyr holder til i området - og er vi heldige kan vi møde både dovendyr og aber, når vi går på stierne bag logden.
Skoven omkring Saladero Ecolodge er et af de steder i Costa Rica, hvor også jaguaren holder til. Det viser billederne fra de vildtkameraer Susan og Harvey har placeret på stierne lige bag lodgen. Kameraerne er et led i overvågningen af dyrelivet i området, og gennem årene er forskellige arter “fanget” af kameraet - heriblandt også enkelte jaguarer.
Den tanke ligger i baghovedet, da jeg går til ro i min “glampinghytte” - en overdækket platform med vægge af myggenet, og det kulsorte nattemørke lige udenfor. Går jaguaren mon rundt derude netop nu?
Tanken er egentlig mere fascinerende en skræmmende. Sandsynligheden for det er nu også ganske lille ifølge Susan. “Hvis du hører noget, der lyder som en jaguar, er det sikkert en ugle. Der er én som lyder meget som jaguaren,” siger hun betryggende. Selvom ørerne er på stilke, hører jeg dog hverken ugle eller jaguar, før søvnen tager over.
Til gengæld er der ingen tvivl om, at brøleaberne er i området i det tidlige morgengry. De begynder deres morgenritual, og med dem eksploderer morgenen i et lydtapet af fuglesang, skræppen og brøleabernes kald. En ny dag er begyndt.
.jpg)
Insekter i rampelyset
Overalt på vores tur rundt i Costa Rica får vi utallige sanseindtryk og oplevelser i naturen og med de mennesker, vi møder undervejs. Vi ser betagende udsigter og tætte skovstier, mens listen af både små og større dyr, farvestrålende fugle og leguaner vokser sig længere og længere.
Alligevel bliver øjnene aldrig mætte. Og selv på den sidste aften på Saladero Lodge kan naturen vække begejstring, som vi sidder dér ved spisebordet i lyset fra vores små solcelle-lanterner.
Lanternerne tiltrækker flere insekter, som flakser rundt i lysskæret, før de slår sig til ro på bordet imellem os. Straks er vi i gang som små forskere, der nysgerrigt nærstuderer ben, vinger og farver på de små dyr.
Pludselig er der én i gruppen, der udbryder med et højt grin: “Se os lige! Her sidder vi en gruppe voksne mennesker og er fuldstændig optagede af at kigge på ét lille insekt. Det er da fantastisk!”
Costa Rica - En uforglemmelig rundrejse i et sandt naturparadis
Fantastiske nationalparker og et eksotisk dyreliv krydret med spændende aktiviteter og unik indkvartering venter dig på denne rejse til 'Den Rige Kyst'.