Mia Saigon - Luxury boutique hotel

Mia Saigon er et 5-stjernet boutique hotel bygget i den klassiske kolonist stil.

Hotellet

Hotellet er designet så hele fronten vender ud mod haven hvor poolen er placeret og med udsigt til floden.
Den store flisebelagte swimmingpool er omringet af borde og liggestole hvor man kan nyde det dejlige vejr og slappe af under palmerne. Udover det fantastiske design, den lækre beliggenhed og smukke pool tilbyder Mia Saigon også et fitness center og en stor og flot spa afdeling.

Værelser

Mia Saigon er indrettet så alle værelser har udsigt mod floden og med egen balkon hvorfra man kan nyde solnedgangen over byen og den smukke flod der flyder forbi. Værelserne er inspireret af Art Deco bevægelsen i Saigon i starten af det 20 århundrede. Badeværelser med marmor badekar og gulv giver sammen med de smukke gamle træmøbler en fornemmelse af at man er i en anden tidsalder, dog med air condition og lækre senge. Værelserne variere i størrelse fra 48 m2 op til over 200m2, fælles er dog at alle værelser er rummelige og perfekte til afslapning eller en kop kaffe på den private balkon.

Gastronomi

Som alt andet på dette hotel går de ikke på kompromis når de kommer til restauranter og barer.
Deres fine dining restaurant ”L’âme” tilbyder noget af det bedste fine dining der findes i Vietnam. Her fokuseres der på vietnamesiske råvarer og traditioner kombineret med et vestligt touch og moderne teknikker. Hotellet kalder selv restauranten for ”et køkken for sjælen” og restauranten er bestemt et besøg værd.
Hotellets anden restaurant tilbyder et mere afslappet setup, i ”kitchen by the river” tilbydes der et stort udvalg lige fra lokale retter til spanske skinker og pizza fra stenovn. Dette er stedet hvis man ønsker en afslappet middag ud til floden, men ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten.
Sidst men ikke mindst finder man ”The Muse” placeret på toppen af hotellet, en hyggelig cocktail og tapas bar. Stemningen fra de gamle dage alene gør at dette er et besøg værd uanset om det er for en drink eller en omgang tapas hvor man blandt andet kan vælge østers, spansk iberico skinke og calamari.



Rejseforslag der kan besøge hotellet