Bemærk nedenstående arrangementer sælges kun som en del af en pakkerejse, vi sælger ikke enkelt dagsture, ekskursioner etc.
Sightseeing og udflugter i Kangerlussuaq
Kangerlussuaq byder på spændende oplevelser året rundt. Om sommeren kan du vandre, sejle i kajak, opleve dyrelivet eller prøve isfiskeri. Om vinteren kan du opleve nordlysets magi. Fra februar til november kan du tage på ture til indlandsisen og de imponerende gletsjere, herunder Russell Glacier, som er en del af et UNESCO verdensarvsområde. Her venter eventyr for enhver smag.
Kajaktur på Lake Ferguson
Sæson: juli-september
Tag med på en spændende kajaktur på Lake Ferguson, hvor du kan vælge mellem en kort eller en længere tur. Du padler gennem roligt vand sammen med en dygtig guide, holder udkig efter moskusokser og hører fascinerende historier om inuitternes kajakker. Du behøver ikke have erfaring – alt udstyr stilles til rådighed. Glæd dig til en oplevelsesrig dag på vandet og masser af gode billeder!
Varighed: 3-5 timer
Pris, kort tur: 950 DKK
Pris, lang tur: 1.395 DKK
Minimumsalder: 10 år
Indlandsistur — Russel Gletsjer
Sæson: Februar-november
Is er noget af det, folk kommer for at se, når de rejser til Grønland. Kangerlussuaq er det eneste sted i Grønland, hvor det er muligt at køre ind til indlandsisen, så alle har derfor en mulighed for at komme ind til Grønlands store iskappe: Indlandsisen. Russel Gletsjer er en 20-50 meter høj væg, den er utrolig fotogen og af og til brækker isstykker af.
Er du heldig, kan du undervejs se områdets dyreliv: Moskusoksen, rensdyret, sneharen, polarræven, snespurven mm.
Varighed: 4 timer
Sværhedsgrad: 2 (ud af 5)
Pris: DKK735
Indlandsisen, Punkt 660 — gå på indlandsisen
Sæson: Februar-november
Du kører lidt længere end til Russel Gletsjer — det er en smuk tur ind med masser af tundra og fjelde. Du kører ind til "punkt 660" — 660 meter over havets overflade. Trods den golde natur, er der masser at kigge på. Chaufføren eller guiden fortæller om tundraen, fjeldene, amerikanernes tid i området og dyrelivet.
Det specielle ved "punkt 660" er, at du kan komme op og gå på selveste Indlandsisen. Når du er der, kan du nærmest fornemme, hvor stor isen er. Men at det faktisk er ca. 80% af Grønland der er dækket af is, er ikke til at forstå, uanset hvor du står. Det er kæmpestort.
Varighed: 5 timer
Sværhedsgrad: 2 (ud af 5)
Pris: DKK735
Camp Ice Cap – sove på indlandsisen?
Har du lidt eventyr i kroppen og lyst til at lære mere om indlandsisen, er denne udflugt helt perfekt til dig. Du kører med ind som på en almindelig Punkt 660 tur, og så går du videre ind til Camp Ice Cap. Her bliver campen slået op, og der gøres klar til aftensmaden. Overnatning foregår i ekspeditionstelte. Campen ledes af en isguide, der er uddannet til at begå sig på isen og som ved meget om indlandsisen.
Vågn op til en verden af is. Dagen bruges på at lære en masse om gletsjerbrønde, gletsjerspalter, gletsjersøer, ismoræner og meget mere. Udover den spændende information omkring glaciologi, er her vanvittig smukt og du kan tage de smukkeste billeder. Sikkerheden og engagementet i top = perfekt start på en rejse i Grønland.
Varighed: 1½ døgn (1 nat på isen – 15. marts til 15. oktober)
Sværhedsgrad: 3 (ud af 5)
Pris: DKK 3.175
Inkluderer: Transport, aftensmad, morgenmad, frokost, guide, crampons, vandrestave og campingudstyr.
Heldagseventyr på isen
Sæson: April-september
Medbring kun varmt tøj, vandrestøvler og nysgerrighed til at lære mere om den grønlandske indlandsis.
Udstyret med steigeisen og vandrestave kan alle være med, da det ikke er vanskeligere at gå på indlandsisen end i kuperet terræn derhjemme. Med 500 meter ældgammel is under fødderne finder vi et smukt sted på indlandsisen og spiser vores medbragte frokost – vandet er også inkluderet - endda direkte fra smeltevandssøen!
Varighed: 8 timer
Sværhedsgrad: 3 (ud af 5)
Pris: DKK 1.085
Inkluderer: Guide, frokost og udstyr
Tundrasafari
Season: February-november
Trods Kangerlussuaqs umiddelbare golde udseende, er der meget frodige områder i oplandet. Denne frodighed lokker klovdyr til. I Grønland er det moskusoksen og rensdyret, 2 vidt forskellige dyr, der lever i hver deres flok. Derudover er der polarræve, sneharer og forskellige arter af fugle.
Den vidtstrakte tundra står i kontrast til indlandsisen, den dybblå himmel og den rindende elv og giver anledning til at tage vilde og flotte billeder.
Varighed: 1½ time
Sværhedsgrad: 2 (ud af 5)
Pris: DKK 320
Sightseeing
Season: February-november
Tag på en guidet "byrundtur" til fods i Kangerlussuaq, som ligger i hjertet af et skønt fjordområde med spor fra flere tusinde års inuit historie, og i nyere tid med amerikansk aftryk med anlæggelsen af militærbasen. Kangerlussuaq ses bedst til fods eller fra luften.
Varighed: 2 timer
Sværhedsgrad: 1 (ud af 5)
Pris: DKK 440