Hos familien Coletti i Toscana

Familien Coletti har siden 1996 taget varmt imod Topas gæster på vandreturen La Fontanella i Toscana.

“Buongiorno and welcome.” Med store smil, åbne arme og en strøm af italienske gloser møder Mamma Gemma og hendes søn Andrea sine gæster.

La Fontanella

I 1996 fandt vi en lille perle i den mindre kendte del af Toscana, lang væk fra Toscanas mylder af turister. Vi fandt nemlig familien Coletti og deres pensionat i bjerglandsbyen Roggio.

I Roggio driver Andrea og hans mor Mamma Gemma et hyggelig og rustikt pensionat med smukt restaurerede værelser og restauranten ’La Fontanella’. I over 20 år har familien Coletti nu uge efter uge taget sig ekstraordinært godt af Topas’ gæster, og det er rørende, som hver og én bliver behandlet som var de et nært og længeventet familiemedlem. Med årene har det gode samarbejde ført til stærke bånd og et solidt venskab mellem Topas og familien Coletti.

I restauranten, ’La Fontanella’ er der garanti for glade aftener med hygge og snak. Og når Mamma Gemma fremtryller den ene mere velsmagende ret efter den anden med rødder i det toscanske landkøkken, er forkælelsen helt i top. Liv og glade dage hører stedet til. I den tilstødende bar samles de lokale ofte for at få et slag kort eller nyde et glas vin – vil du hænge ud, er du velkommen. 

Den ægte smag af Toscana

Roggio er med sine velbevarede, rustikke huse en sand perle i bjergene. Smalle, stejle stræder og velbevarede, rustikke huse dominerer den lille landsby fra 1500-tallet.

Her bor kun ca. 200 indbyggere. Og byen, som nærmest ligger lidt hengemt, har holdt godt fast i sine historiske rødder. Det er en oplevelse i sig selv bare at vandre rundt i byen og se, hvordan indbyggerne har indrettet sig. Flere facts og fortællinger om byen og dens historie får du på Andreas byrundtur.

I byen er der foruden ’La Fontanella’ en købmand med toscanske specialiteter – røget skinke, oliven, gedeost, de legendariske tørrede svampe, kastanjekager, vin m.m. Kort sagt er der et imponerende udvalg i den lille butik.

Roggio ligger 820 meter over havet i naturparken Parco Alpi Apuane på en idyllisk plet omringet af grøntsagshaver, stier og kastanjeskove og de to bjergkæder, Appenninerne og Alpi Apuane. Dalen mellem de to bjergkæder kaldes Garfagnanadalen. Her ligger Roggio smukt og godt placeret med masser af interessante og varierede vandreture i et område, som emmer af historie og skøn natur.

Fred, bjerge og frisk luft

Roggio og Garfagnanadalen er en af Toscanas bedst bevarede hemmeligheder. Langt fra mylderet af turister i
Toscanas mere berømte områder mod syd med bl.a. Firenze og Siena. Egnen er rustik på den mest charmerende måde og langt mindre poleret end lavlandet, som de fleste turister kender til.

Naturen er vildere. Bjerge, 600 år gamle kastanjeskove, blomstrende enge, frisk bjergluft og en dejlig ro og afdæmpet levevis præger området. De mange tidligere sæterbrug, små middelalderlandsbyer og nu nedlagte marmorbrud vidner om et historisk og kulturelt interessant område.

Bonus info

  • Turen ’Toscana - La Fontanella’ er en klassiker og den mest populære tur hos Topas med mere end 20 afgange hvert år fra tidlig sommer til efterår.

  • Familien Coletti tager varmt imod dig på vandreferien 'La Fontanella - En ægte perle i Toscana’.

Italien - La Fontanella - En ægte perle i Toscana

Vores vandreferie i det kulturstærke Toscana er en ægte Topas klassiker og uden sammenligning vores mest populære rejse i Italien.