De Toscanske Appenniner

De Toscanske Appenniner

Vandreturen tager os gennem de Toscanske Apenniner, der i området omkring Garfagnanadalen primært består af sandsten. Appenninernes geologiske historie afviger fra Alpi Apuane, som er den anden bjergkæde i området, b.la. ved at deres sedimentering er foregået i dybere hav. Som bjergkæde er Appenninerne yngre end både Alpi Apuane og Alperne. Bjergtoppene i Appenninerne er gennemsnitligt lidt højere end Alpi Apuane, men deres form mere afrundet. Her vokser bøgetræer helt op til 1700-1800 meters højde inden bjergfyr, blåbær og lave enebærbuske tager over. De store bøgetræsskove rækker vidt og skaber det perfekt miljø for Appenninernes sky og yderst sjældent sete fauna, som bl.a. tæller vilde får, ulve, bjørne, rådyr og kongeørne.

Vandring på Appenninernes bjergrygge er en fantastisk oplevelse. Stierne er teknisk set meget lette og ligger samtidig så høje, at udsigterne synes endeløse. På vandringen kan vi se tilbage på de velkendte, spidse toppe i Alpi Apuane. Under os har vi Emilia Romagna, en af Italiens mest frugtbare og produktive regioner som er kendt for sin gastronomi og middelalderbyer, og den 46.000 kvadratkilometer store Po slette, der ligger mellem to af Europas største bjergsystemer, Appenninerne og Alperne.

Italien – Vandreferie i de Toscanske Appenniner

Højrute vandring med dagtursrygsæk gennem Toscanas åbne, grønne landskaber og gamle sætere til unikke bjergkamme i et alpint miljø højt hævet over Garfagnanadalen.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Topas' nyhedsbrev og få masser af gode tilbud og rabatter, tips og tricks samt inspiration til din næste aktive ferie.