Online rejseforedrag om Peru

Hør Topas turleder, Jannie Lind, fortælle om Topas Travel's fællesrejse til Peru

Kom med til rejseforedrag om Peru og høre mere om hvilke vandre- og kulturoplevelser der venter på Topas Travels rejse i landet.

Rejserådgiver Signe Davidsen og turleder Jannie Lind guider dig gennem Topas Travels populære rundrejse i Peru. Gennem billeder, personlige fortællinger vil turleder Jannie Lind, som siden 2022 årligt har afviklet Topas Travels ture til Peru, lave en indføring i Topas Travels rundrejse i landet. Uanset om du overvejer rejsen eller allerede har reserveret din plads, får du værdifuld viden om alt fra kultur, vandringer og hverdagen på turen. Du bliver samtidig introduceret til Topas Travels fællesrejse-koncept og vores måde at afvikle aktive fællesrejser på.

Glæd dig til en aften hvor du vil:

  • Opleve Peru gennem billeder og fortællinger fra tidligere rejser
  • Få et klart overblik og mere indsigt i rejsens indhold og program
  • Hører om kultur, natur og klima
  • Får praktiske råd til udstyr, forberedelser og forventninger
  • Lær om fællesrejse-konceptet og hvad det betyder for dig som gæst
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål både undervejs og efter foredraget.

Foredraget tager udgangspunkt i Topas Travels rundrejse i Peru og primært målrettet gæster der overvejer denne rundrejse, men gæster der allerede har booket rejsen er også meget velkomne.

Varighed er 45 minutter, hvorefter der vil være 15 minutter til spørgsmål.

Om turlederen

Jannie har været en del af turlederteamet på Topas Travels rejser til Peru siden 2022. Ud over erfaringen som turleder i Peru har hun rejseerfaring fra store dele af Mellem- og Sydamerika, blandt andet fra Mexico, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, Colombia, Chile og Argentina. I Topas-regi har Jannie desuden været turleder i Grønland, Wales og på Mallorca.

Parallelt med sit arbejde som turleder driver Jannie sin egen virksomhed som zoneterapeut med base i Aarhus. I fritiden er hun aktiv inden for vandring og inriggerroning, hvor særligt langtursroning fylder meget. Her deltager hun både på ture og fungerer som instruktør på uddannelser af langtursstyrmænd i både Danmark og Norge.

Læs mere om Jannie her


Tilmelding

Tilmelding til online foredraget foregår via Billetto.

Rejsen du kan høre mere om på foredraget