Online rejseforedrag om Sri Lanka

Hør Topas turleder, Finn Svendsen, fortælle om Topas Travel’s fællesrejse til Sri Lanka

Hør Topas-turleder Finn Svendsen fortælle om vores fællesrejse til Sri Lanka.

Deltag i et inspirerende online rejseforedrag, hvor rejserådgiver Lucca Nymand og vores erfarne turleder Finn Svendsen guider dig gennem Topas Travels kulturhistoriske og naturskønne rundrejse i Sri Lanka. Gennem stemningsfulde billeder og personlige fortællinger deler Finn ud af sine erfaringer fra mange rejser – og giver dig et levende indblik i, hvad du kan glæde dig til på den eventyrlige rejse til Sri Lanka.

Uanset om du blot er nysgerrig på rejsen, eller allerede har sikret dig en plads, får du et grundigt overblik over alt fra den historiske togrejse og safarier til de mange aktive oplevelser undervejs. Du bliver samtidig introduceret til Topas’ fællesrejse-koncept, hvor trygge rammer og sociale rejseoplevelser er i centrum.


Glæd dig til en aften hvor du vil:

  • Få en forsmag på Sri Lankas frodige natur og rige kulturarv gennem inspirerende billeder og fortællinger
  • Få et klart overblik over rejsens indhold, program og aktivitetsniveau – fra cykling blandt rismarker til vandring i højlandet
  • Høre om Sri Lankas unikke historie, farverige traditioner og imponerende biodiversitet
  • Få praktiske råd om udstyr, forberedelser og hvad du kan forvente undervejs
  • Lære om fællesrejse‑konceptet og hvad det betyder for dig som gæst på denne rundrejse
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål både undervejs og efter foredraget.
Foredraget tager udgangspunkt i Topas Travels rundrejse i Sri Lanka og henvender sig både til dig, der overvejer turen — men allerede tilmeldte deltagere er naturligvis også meget velkomne.

Varighed: 45 minutter + 15 minutter til spørgsmål.

Om turlederen

Finn Svendsen har i mange år været turleder hos Topas og har guidet vandreture til en lang række destinationer – herunder Sicilien, Umbrien, Amalfikysten, Toscana, Appenninerne, Dolomitterne, Schweiz, Provence, Pyrenæerne og Madeira. Vandring har altid været en central del af Finns liv, både professionelt og privat.

Han har desuden rejst i store dele af verden – fra Nepal og New Zealand til USA og Sri Lanka – og har gennem årene opbygget en omfattende viden og erfaring, som han brænder for at dele med andre. I dag nyder Finn friheden som pensionist og bruger sin tid på at lede rejser, arrangere skiture og inspirere andre til at opleve verden til fods.

Tilmelding

Tilmelding til online foredraget foregår via Billetto.

Rejsen du kan høre mere om på foredraget