Azerai La Residence

Med en hotelfacade på 200 meter direkte ned til parfumefloden finder man det 5-stjernede resort Azerai La Residence.

Hotellet

Et 5-stjernet hotel i verdensklasse bygget i den klassiske koloni stil helt tilbage i 30’erne, hotellet er dog blevet renoveret og er meget velholdt.
På hotellet finder man en spa afdeling i topklasse med en stor menu af forskellige behandlinger, mange af disse behandlinger er baseret på vietnamesiske og asiatiske teknikker der gør oplevelsen helt unik. En lækker pool med liggestole er placeret i haven mellem hotellet og den smukke flod.

Værelser

Hele 9 forskellige værelses typer tilbyder hotellet hvoraf nogle har udsigt over floden. Alle værelser har lækre balkoner, værelses størrelsen varierer fra 26 – 72m2.
Deres badeværelser er moderne indrettet med flotte terrazzo fliser, marmor håndvaske og bruser, i nogle af suiterne er der også badekar med stort vindue så man kan nyde udsigten imens man slapper af.

Gastronomi

Hotellets restaurant ”Le Parfum” er en vietnamesisk/vestlig bistro der serverer både vietnamesiske og vestlige retter. Maden går ligesom resten af hotellet ikke ned på kvalitet. Restauranten tilbyder også udendørs servering på terrassen så man kan nyde det dejlige vejr og udsigten til floden.
Hotellets bar ”Le Gouverneur Bar” er en lille hyggelig bar der med sit flotte design og brede udvalg af cocktails, vin, lokale øl og meget mere tilbyder den perfekte atmosfære for en god aften.



Rejseforslag der kan besøge hotellet