Aktiviteter ved gletsjeren Eqip Sermia

Oplev skønne Glacier Lodge Eqi og den aktive gletsjer med mulighed for at gå og overnatte på den imponerende Indlandsis.

Sejltur til Eqi

Sejltur til Eqi

Alle udflugter til Eqi inkluderer en naturskøn 3-5 timers bådtur, hvor du passerer Bredebugt, bygden Oqaatsut, fjorden Paakitsoq og sejler gennem Ataa Sund med Arveprinsens Ejland i baggrunden. Når du når frem til Eqi-gletsjeren, stopper skibet på et sikkert sted, så du kan opleve isens kælven, mens du nyder frokosten ombord.

Gæster med overnatning bliver sat af ved Glacier Lodge Eqi, før skibet vender tilbage til Ilulissat, hvor det ankommer mellem kl. 17 og 19.

Varighed: Ca. 10 timer
Sværhedsgrad: 1
Pris: DKK 2.245 (inkl. guide, frokost samt kaffe/the/kage)

Vandring til deltaet

Vandring til deltaet

Vandring til deltaet er en kort (ca. 2 timers) tur, men ikke desto mindre en meget smuk tur. Du går langs vandet men oppe i terrænnet, hvor du yderst på ruten kommer op på en lille fjeldtop, hvorfra du har en vidtstrakt udsigt ud over det flodelta, der ligger nedenfor.

Vandet er smeltevand fra Indlandsisen og har den karakteristiske grå-lerede farve på grund af saltindholdet.

Varighed: 3-4 timer
Sværhedsgrad: 1
Pris: DKK 350

Indlandsisen

Vandring til Indlandsisen

(Forudsætter 2-nætters ophold på Glacier Lodge Eqi) 

Vandring til Indlandsisen er en heldagsudflugt, som typisk tager ca. 8 timer t/r inkl. en frokostpause, hvor maden består af en madpakke fra Cafe Victor. Turen går ad Poul Emil Victors historiske rute og belønnes med flotte udsigter over Eqi bræen oppefra samt mødet og oplevelsen med Indlandsisen.

Varighed: 10 timer
Sværhedsgrad: 4
Pris: DKK 1.250 (inkl. guide med speciale i glaciologi, frokost, kaffe og the)

Vandring til morænen

Vandring til morænekanten v. Eqi

Inkl. i ophold v. Glacier Lodge Eqi er en guided vandretur til, og hvis tiden tillader dette op på Morænekanten ved Gletscher Eqi. Vi følger bugten rundt og går i sikker afstand til kysten inden opstigning på morænekanten. Fra kanten kan man bedre fornemme den imponerende størrelse og nu på afstand er lodgen blot en prik i det fjerne.  Vandreturen afvikles om formiddagen på afrejsedagen fra Glacier Lodge Eqi.
 
Varighed: 4 timer
Sværhedsgrad: 2
Pris: Gratis for overnattende gæster v. Glacier Lodge Eqi

Gletsjer Sauna

(Forudsætter 2 overnatninger på Glacier Lodge Eqi)

Gletsjer Saunaen ved Glacier Lodge Eqi tilbyder en unik wellnessoplevelse omgivet af Grønlands betagende natur. Nyd varmen, mens du tager den storslåede udsigt over fjorden og den kælvede gletsjer ind. Efter din saunatur kan du køle af i udendørsbruseren med forfriskende smeltevand fra den grønlandske indlandsis.

Pris: fra DKK 200
Varighed: 1 timeSæson: 15. juni – 10. september

Bemærk: Der er to saunaer, hver med plads til 6 personer, så du kan komme til at dele med andre gæster. Private saunature kan tilkøbes; badetøj eller undertøj er påkrævet.

Bræen

Bræ betragtning

For mange Eqi gæster bliver det en yndlingsbeskæftigelse simpelthen at holde øje med bræen, se isen brække af og falde i vandet og følge dønningerne der ruller langs kysten, hvorefter lyden (buldren og bragen) fra iskælvingerne med sekunders forsinkelse runger mellem fjeldene. Det er dybt fascinerende - hver gang!

Cafe Victor

Café Victor

Her på lodgens hyggelige café kan du også nyde udsigten til Eqi gletsjeren. Et ophold på Glacier Lodge Eqi er inkl. helpension og alle måltider nydes i caféen.

Caféen er opkaldt efter den franske polarforsker Paul-Emilie Victor, da stedet blev brugt som udgangspunkt for hans udforskning af indlandsisen, og i dag står hans hytte stadig som et minde om hans mange ekspeditioner.

Rundrejser til Glacier Lodge Eqi