Hotellet
På Igaliku Bygdehotel venter hyggelige rammer og komfortable værelser, hvor du kan slappe af efter dagens oplevelser. I caféen serveres grønlandske retter, der giver dig smagen af området.
Du har adgang til nogle af Sydgrønlands bedste vandreruter, hvor to heldagsture fører dig gennem varieret og betagende natur. Du kan tage på fisketur til Sø 90, gå på opdagelse blandt de gamle nordboruiner, der vidner om liv og aktivitet for tusind år siden, eller bare læne dig tilbage med en bog på terrassen og nyde udsigten.
Der er trådløst internet (Wi-Fi hotspot) på hotellet mod betaling, så du kan dele dine oplevelser eller holde kontakten med omverdenen.“Vi er sammen med gæsterne fra de står op til de går i seng. Der opstår en helt særlig samhørighed, hvor alle bare gør det, der føles naturligt. Gæsterne tager det i deres eget tempo – nogle går lange ture, andre nyder en kop kaffe og udsigten fra caféen, mens andre tager på fisketur eller hopper en tur i fjorden.”
— Sandra, Hotel Manager
Hytter
Hvis du ønsker privatliv og udsigt, der tager pusten fra dig, kan du vælge en af de 6 hytter, som ligger højt over hotellet. Herfra har du panoramaudsigt over fjorden og den vilde natur lige udenfor døren.
Indenfor finder du moderne komfort: bløde senge, et lille bord, to loungestole og eget badeværelse med varmt og koldt vand, WC og bruser. Hytterne er opvarmede, har elektricitet, elkedel samt gratis kaffe og te.
Madlavning er ikke muligt, men du får morgenmad, sengetøj og håndklæder med i opholdet. Der er plads til to personer i hver hytte, og det er muligt at tilføje en ekstra opredning.
Guest House
I vores guest house, som åbnede i 2021, bor du i en stor bjælkehytte med moderne indretning.
Her er 4 værelser, som kan bruges enkeltvis eller som dobbeltværelser. Bade- og toiletfaciliteter deles, og der er et fælles badeværelse tæt på stuen.
Morgenmad, sengetøj, håndklæder samt gratis te og kaffe er inkluderet. Madlavning er ikke muligt, men du kan altid nyde dagens måltider på hotellets restaurant.
Villa
Villaen i Igaliku er perfekt, hvis du rejser sammen med familie eller venner og gerne vil have god plads og hjemlige rammer. Her får du 2 soveværelser med dobbeltsenge, et åbent køkken-alrum, stort badeværelse og en hems med madrasser – et hyggeligt sted for børnene.
Rundt om huset løber en solterrasse med udsigt til fjord og fjelde. Ved siden af villaen ligger et anneks med dobbeltværelse, som kan tilføjes, hvis I er flere. Villaen har fuldt udstyret køkken, køleskab, sengetøj, håndklæder og slutrengøring inkluderet.
Morgenmad er ikke med, men du kan selv lave mad eller bestille måltider på hotellets restaurant, som ligger få minutters gang væk.
Restaurant
I bygdens eneste restaurant, som også blev renoveret i 2021, kan du starte dagen med morgenmad, få frokost og afslutte med aftensmad, hvor lokale grønlandske råvarer er i centrum.
Her serveres 2 daglige retter, og du kan også købe sodavand, juice, øl, vin, kaffe, te, hjemmebagte kager, snacks, postkort, vandrekort og souvenirs.
Restauranten er et naturligt samlingspunkt, hvor du kan lade dagens indtryk bundfælde sig – midt i Grønlands storslåede natur.
Ankomst i Igaliku
Der er mulighed for bådtransfer til Igaliku fra:
- Narsarsuaq
- Qassiarsuk
- Narsaq
- Qaqortoq
Sommerhusstemning på Grønlandsk
I Igaliku er det, som om verden sætter tempoet ned, og du får lov at trække vejret helt ned i maven. Her er det let at falde ind i en rytme, hvor dagene flyder sammen.
Når regnen trommer på ruden, kan man nyde en varm kaffe og gode samtaler i caféen. Når solen skinner, lokker fjorden til en dukkert eller en fisketur, hvor du måske fanger din egen aftensmad. Her er ingen faste planer, og vi anbefaler at tage det stille og roligt.
Igaliku Bygdehotel er dit sommerhus langt fra hverdagens travlhed, hvor du kan leve det rolige liv og lade skuldrene sænke sig.
“Det bedste ved Igaliku er den ekstraordinære stilhed, der er. Den lægger sig som et tæppe over landskabet. Vi plejer at sige, at Igaliku Bygdehotel er gæsternes sommerhus – her er der plads til bare at være og tage dagene, som de kommer”
— Sandra, Hotel Manager
Vandreferie i Igaliku
Du kan vandre mellem Igaliku Bygdehotel og Hotel Qaqortoq på en klassisk 3-4 dages rute gennem Sydgrønlands storslåede landskab. Turen byder på udsigt til fjorde, bjerge og historiske nordboruiner, bl.a. Hvalsey Kirke.
Ruten er delvist afmærket, men kræver telt og proviant, da der ikke er overnatningsmuligheder undervejs.
Læs mere om vandreferie i Igaliku.