Narsarsuaq Vandrehjem

Vandrehjemmet ligger på en blomstrende stenslette med udsigt over fjorden. Det ligger i retning mod Hospitalsdalen og Blomsterdalen. Vandrehjemmet er et godt sted at komme forbi, hvis du har spørgsmål til ruter i området eller måske leder efter en vandremakker. Om Sommeren er der altid en hyggelig stemning mellem vandrere og andre rejsende, der udveksler erfaringer og planlægger ture.

Om vandrehjemmet

Vores vandrehjem i Narsarsuaq befinder sig 600 meter fra den gamle lufthavnen. Det er et stort træhus, der byder dig velkommen i en hyggelig atmosfære, perfekt placeret til vandreture og med den fineste udsigt til fjorden. Om aftenen kan solnedgangen nydes fra spisesalen og terrassen.

Værelser

Vandrehjemmet har 2 sovesale med 3 køjesenge i hvert værelse. Alle senge er redt op med en hovedpude og lagen. Du bedes selv medbringe en sovepose. Alternativt kan du leje en sovepose på vandrehjemmet.

Vi har også 4 dobbeltværelser med 2 enkeltsenge i hvert værelse. Alle dobbeltværelser inkluderer opredt seng med hovepude, dyne, håndklæder samt morgenmad.

På vores vandrehjem deler du bad og toiletfaciliteterne. Vi har et baderum til kvinder med 2 toiletter og 2 brusere samt et baderum til mænd med 2 toiletter og 2 brusere. Ved hovedindgangen findes yderligere 2 toiletter.

Fælles køkken

Vandrehjemmet har et stort køkken med al nødvendig service, 2 komfurer, 2 køleskabe og en fryser. Køkkenet er til fri afbenyttelse af vores gæster. Da køkkenet er til fri afbenyttelse beder vi venligt vores gæster om at vaske op og gøre rent efter dem selv.

Ved siden af køkkenet har vi en stor spisesal. Her kan du nyde dit måltid eller slappe af i vores lounge møbler. Vi har et lille bibliotek, hvor du kan låne en bog eller et blad. Eller studere vandrekortene, der hænger på væggen.

Det er muligt at benytte vores vaskemaskine mod betaling.

Vandrehjemmet har Wi-Fi hotspot. Dette er dog kun tilgængeligt under højsæsonen.

Camping

Hvis du ønsker at bo i telt i Narsarsuaq er du velkommen til at slå det op ved siden af vores vandrehjem.

Prisen inkluderer frit brug af bad, toilet, spise og køkkenfaciliteter.

Vandrehjemmet er åbent fra juni til september. I juli og august er det en god idé at bestille plads på forhånd.

Andre hoteller i Sydgrønland

Narsarsuaq Hostel drives af Topas Explorer Group, som også står bag Igaliku Bygdehotel i Igaliku og Hotel Qaqortoq i Qaqortoq. Hos Greenland by Topas hjælper vi gerne med at planlægge din rejse mellem hotellerne. Du kan finde inspiration i vores forslag til rejsepakker i Sydgrønland.

Rejser til Sydgrønland