Hos familien Coletti i Toscana

Familien Coletti har siden 1996 taget varmt imod Topas gæster på vandreturen La Fontanella i Toscana.

Andrea og Mamma Gemma

La Fontanella

“Buongiorno and welcome.” Siden 1996 har familien Coletti budt Topas’ gæster varmt velkommen i den lille bjerglandsby Roggio i Toscana.

I dag er det Andrea, der står i front og tager imod med åbne arme og et smil, som kun en ægte vært kan. Mamma Gemma, der i mange år har været hjertet i køkkenet, er stadig med på sidelinjen, men har givet plads til en ny kok, som nu hjælper med at videreføre den kulinariske arv. Sammen sørger de for, at du som gæst bliver forkælet med autentiske toscanske retter, hygge og nærvær i den rustikke restaurant ’La Fontanella’.

Her er atmosfæren uformel, maden velsmagende og gæstfriheden i top – præcis som den altid har været hos familien Coletti.

Den ægte smag af Toscana

Roggio er med sine velbevarede, rustikke huse en sand perle i bjergene. Smalle, stejle stræder og velbevarede, rustikke huse dominerer den lille landsby fra 1500-tallet.

Her bor kun ca. 200 indbyggere. Og byen, som nærmest ligger lidt hengemt, har holdt godt fast i sine historiske rødder. Det er en oplevelse i sig selv bare at vandre rundt i byen og se, hvordan indbyggerne har indrettet sig. Flere facts og fortællinger om byen og dens historie får du på Andreas byrundtur.

I byen er der foruden ’La Fontanella’ en købmand med toscanske specialiteter – røget skinke, oliven, gedeost, de legendariske tørrede svampe, kastanjekager, vin m.m. Kort sagt er der et imponerende udvalg i den lille butik.

Roggio ligger 820 meter over havet i naturparken Parco Alpi Apuane på en idyllisk plet omringet af grøntsagshaver, stier og kastanjeskove og de to bjergkæder, Appenninerne og Alpi Apuane. Dalen mellem de to bjergkæder kaldes Garfagnanadalen. Her ligger Roggio smukt og godt placeret med masser af interessante og varierede vandreture i et område, som emmer af historie og skøn natur.

Fred, bjerge og frisk luft

Roggio og Garfagnanadalen er en af Toscanas bedst bevarede hemmeligheder. Langt fra mylderet af turister i
Toscanas mere berømte områder mod syd med bl.a. Firenze og Siena. Egnen er rustik på den mest charmerende måde og langt mindre poleret end lavlandet, som de fleste turister kender til.

Naturen er vildere. Bjerge, 600 år gamle kastanjeskove, blomstrende enge, frisk bjergluft og en dejlig ro og afdæmpet levevis præger området. De mange tidligere sæterbrug, små middelalderlandsbyer og nu nedlagte marmorbrud vidner om et historisk og kulturelt interessant område.

Bonus info

  • Turen ’Toscana - La Fontanella’ er en klassiker og den mest populære tur hos Topas med mere end 20 afgange hvert år fra tidlig sommer til efterår.

  • Familien Coletti tager varmt imod dig på vandreferien 'La Fontanella - En ægte perle i Toscana’.

Italien - La Fontanella - En ægte perle i Toscana

Vores vandreferie i det kulturstærke Toscana er en ægte Topas-klassiker og uden sammenligning vores mest populære rejse i Italien.