Hvad skal man se på Korsika?
Napoléons fødeby og arkitektoniske seværdigheder
På den korsikanske vestkyst finder du byen Ajaccio, hvor den franske kejser Napoléon Bonaparte blev født i 1769. Hjemmet er i dag omdannet til et nationalt museum, hvor billeder af Napoléons opvækst udstilles. Et interessant og lærerigt besøg. Foruden fødehjemmet kan du også opleve Ajaccios stolthed over og hæder af Napoléon i kraft af byens andre seværdigheder, hvor b.la. et stort monument er rejst til ære for den tidligere kejser, såvel som en lufthavn, Ajaccio Napoleon Bonaparte Airport, er opkaldt efter ham.
Bevæger du dig længere mod nordøst, kan du i Bastia opleve byens smukke arkitektoniske bymidte. Her kan besøge barokke kirker, gå ad små krogede gader ved Terra-Vecchia og fordybe dig i bygningernes krøllede og fascinerende smukke facader.

Uberørt natur og storslåede landskaber
Nord for Ajaccio ligger også det smukke naturreservat Scandola, som er en del af UNESCOs Verdensarvsliste. Området dækker både over hav- og landjord, hvor enestående rødlige klipper rejser sig op over havet og spejler sig i det turkisblå hav. En perfekt mulighed for at vandre gennem en af Korsikas urørte seværdigheder.
Inde i det centrale Korsika vil du desuden kunne opleve imponerende bjergtinder og kløfter, mens du vandrer i det storslåede landskab. Idylliske floder og vandløb snor sig gennem landskabet og er med til at skabe et naturskønt sceneri med mulighed for at ro i kajak eller kano.
Hvad kan man lave på Korsika?
Korsika er en ideel rejsedestination uanset om du er til aktiv ferie eller afslapning og kultur.
Aktive aktiviteter på Korsika
Korsikas midte med store bjergtinder gør øen til en perfekt vandredestination. Øens mange vandrestier og plateauer med de smukke udsigtspunkter vil gøre indtryk på de fleste, mens de mere erfarne vandrer kan prøve kræfter med Korsikas højeste bjerg, Monte Cinto (2.706 m) eller den hårde GR-20 rute.
Vandreferie på Korsika
Rejser til Korsika - Tag på vandreferier på Korsika og oplev høje bjergtinder, smukke udsigtspunkter og gode vandrestier.
Foretrækker du en aktiv ferie fra en cykelsadel, kan øens smukke natur også sagtens opleves fra en mountainbike. Her kan du sno dig ad små skovveje og afmærkede ruter, og opleve de imponerende bjerge og smukke udsigtspunkter.
.jpg)
Lokale specialiteter og kultur
Du behøver dog ikke få pulsen op for at finde spændende aktiviteter på Korsika. Øen lokker nemlig også med hyggelige markeder og lokale specialiteter, hvor smagsløgene kan forkæles med alt fra lokale oste og charcuterier til lækre oliven og kastanjer. Desuden huser Korsika mere end 30 forskellige druesorter, som du kan smage og opleve hos de lokale vinbønder.
Ved kystbyen Île-Rousse kan du både gå på opdagelse i byens hyggelige, smalle stræder, nyde en lækker frokost på en af de mange små caféer langs strandpromenaden eller gå direkte ned og tage en dukkert i bugtens blå hav.
Med over 200 fantastiske strande og det turkisblå hav, der omkranser øen, giver Korsika også rig mulighed for afslapning og badning, mens du er på øen. Er du nysgerrig efter at gå på dybere opdagelse i det smukke Middelhav, er Korsika også ideel for flere dykkerture. Det klare vand og rige marineliv gør øen og det omkringliggende hav til en smuk og mindeværdig dykkeroplevelse.
Rejser til Korsika – Skønhedens ø i Middelhavet
Oplev et uspoleret landskab og en autentisk kultur på din ferie på Korsika.