Sydvietnam

Sydvietnam, en region af kontraster og mangfoldighed, der fusionerer moderne storbyliv og fascinerende kulturarv.

Sydvietnam som rejsedestination byder på livlige storbyer, tropiske øer og det frodige Mekongdelta. Fra det pulserende Ho Chi Minh City til roen på Phu Quoc og sejlture i Mekong – her finder du kontraster og oplevelser, der taler til både eventyrere og livsnydere.
 
Dyk ned i udvalgte områder i Sydvietnam

Ho Chi Minh City - pulserende storby

Ho Chi Minh City, også kendt som Saigion, er en af de største byer i Vietnam samt en af de mest pulserende byer i Sydøstasien. Ho Chi Minh City har en rig historie og kultur, og er hjemsted for nogle af landets mest ikoniske seværdigheder

Byen er en overvældende blanding af moderne arkitektur og historiske vartegn. En af de mest berømte seværdigheder i byen er Notre Dame Katedralen, en smuk gotisk kirke bygget af franske kolonister. En anden attraktion er Ben Thanh markedet, som er et livligt marked fyldt med farverige boder, der sælger alt fra tøj og souvenirs til mad og drikkevarer. Byen har også en rig kunstscene og er hjemsted for flere kunstgallerier og teate, der præsenterer både traditionel og moderne kunst. 

Hoteller i Ho Chi Minh City (Saigon)

Ho Chi Minh City, Vietnams pulserende metropol, forener historiske kolonibygninger, livlige gadekøkkener og moderne storbyenergi. Her bor du i et Vietnam i konstant bevægelse – fyldt med kontraster, kultur og karakter.

Mekong Deltaet

Den umådeligt frugtbare Mekong Delta-region er kærligt og velment kendt som Vietnams riskurv. Fra Tibet flyder den mægtige Mekong gennem Sydøstasien, inden den endelig deponerer sine rige mineraler i Mekong Delta-regionen.

Mekong Deltaet i Vietnam er en af landets mest produktive og fascinerende regioner. Området strækker sig over 39.000 kvadratkilometer og er hjemsted for over 17 millioner mennesker, som lever af landbrug, fiskeri og handel. Flodens vandveje er livsnerven i regionens økonomi, og de lokale anvender floden til transport af varer og mennesker. Landbrugsproduktionen i Mekong Deltaet er også betydelig, og står for en stor del af landets risproduktion samt frugt, grøntsager og fisk. 

Rejsende kan opleve de lokale samfunds livsstil og kultur ved at tage en bådtur på floden, besøge landsbyer og markeder samt smage på nogle af regionens specialiteter, som inkluderer fiskepasta og frisk frugt. 

Alt i alt er Mekong Deltaet en fascinerende destination, der giver besøgende et indblik i en unik kultur og livsstil, der er tæt knyttet til floden og dens indflydelse på regionen. 

Forskellen på Mekong og Mekong Deltaet

Forskellen mellem Mekong og Mekong Deltaet er, at den ene er en flod, og den anden er et geografisk område, floden skaber.

Mekong (floden) er en af Asiens længste floder (ca. 4.3550 km), som udspringer i Tibet og løber gennem Kina, Myanmar, Laos, Thailand, Cambodja og Vietnam. Det er en vigtig kilde for millioner af mennesker, der bruger floden til drikkevand, fiskeri, transport og landbrug.

Mekong Deltaet (området) er det område i det sydlige Vietnam, hvor Mekong-floden munder ud i det Sydkinesiske hav. Det er et frugtbart lavlandsområde skabt af flodens aflejringer, som er kendt for risdyrkning, mangroveskove og et meget komplekst netværk af flodarme og kanaler. Området er tæt befolket og vigtig for Vietnams økonomi og fødevareproduktion.

Hoteller i Mekong

Mekong-Deltaet er Vietnams frodige hjerte, hvor floder forgrener sig i et net af vandveje omgivet af rismarker, palmer og flydende markeder. Her oplever du det lokale liv helt tæt på og får indblik i deres liv i symbiose med floden.

Phu Quoc - Vietnams største ø

Phu Quoc er en smuk ø beliggende i det sydvestlige Vietnam og er kendt for sine hvide sandstrande, turkisfarvede vand og uberørte regnskove. Øen er kendt for sin afslappende atmosfære og perfekt til dig der ønsker nogle dage på en fantastisk ø med hvide sandstrande. 

På Phu Quoc kan du prøve en række forskellige aktiviteter, der spænder fra snorkling og dykning til at udforske nationalparker og besøge traditionelle fiskerlandsbyer. En af de mest populære attraktioner på øen er Phu Quoc National Park, der dækker mere end halvdelen af øens areal og er hjemsted for et mangfoldigt dyreliv og vegetation. 

Phu Quoc er en smuk destination, der byder på afslapning, eventyr og gastronomiske oplevelser. Øen er en perle i Vietnam og er et besøg værd for dig, der ønsker at opleve en af landets smukkeste destinationer. Du kan se og læse mere om hvilke hoteller Topas anbefaler på Phu Quoc nedenfor. 

Hoteller i Phu Quoc

På Phu Quoc bor du i et tropisk paradis med hvide sandstrande, krystalklart vand og afslappet ø-stemning. Her kombineres snorkling, palmer og solnedgange med lokal kultur og naturoplevelser.

Dalat by night

Dalat - Vietnams romantiske hovedstad

Franskmændene blev forelsket i Dalat i kolonitiden på grund af de rolige omgivelser og det behagelige klima 1500 meter over havet. Den koloniale elite og vietnameserne kunne komme væk fra varmen i lavlandet, og Dalat blev populær til rekreation. I dag kendes det som romantikkens hovedstad af vietnameserne selv, da det er en velkendt destination for bryllupsrejse.

Byen er også berømt for sin omgivende landbrugsjord, der leverer frugt, grøntsager og blomster til hele landet.

Pagoder og religion
Dalats indbyggere er hovedsageligt buddhister, men der findes også kristne. Dette afspejles i byen i form af religiøse monumenter som pagoder, men også katedraler. Den mest berømte pagode er Linh Phuoc-pagoden, også kaldet den knuste glaspagode, med den bemærkelsesværdige 49 meter lange drage ved indgangen, der er lavet af 12.000 brudte glasflasker. Inde i finder du jade, sten og træ skulpturer og statuer med indviklede mønstre og storslåede detaljer.

Der er to velkendte katedraler i byen. Den største er Dalat-katedralen, også kendt som Rooster Church Dalat på grund af en hane på toppen af klokketårnet. Den karakteristiske franske klassiske arkitektoniske stil giver dig mulighed for at tage en pause fra det hektiske byliv og fordybe dig i fred og ro. Den anden kirke er Domain de Maria, der er omgivet af en smuk have, og med sin lyserøde farve skiller den sig ud fra anden arkitektur i Dalat.

Vietnams frugt- og grønsagskurv
Ud over at være en populær destination for både turister og lokale, er Dalat også berømt for sine frugter og grøntsager. Grøntsagerne fra Dalat er kendt for at være lækre og næringsrige og distribueres til hele landet og er basen for mange retter i det vietnamesiske køkken. Gulerødder, kål, kartofler og blomkål er blandt de grøntsager, der produceres. Introduceret af franskmændene dyrkes også kaffebønner i regionen. Kaffeindustrien led under Vietnamkrigen, og det tog nogen tid at komme sig, men i dag nyder tusinder af vietnamesere en kop stærk vietnamesisk kaffe hver dag med bønner, der dyrkes i Dalat.

Jordbær, bananer, kaki og ferskner. Dalat er et paradis for frugtelskere. Region har året rundt tempereret klima der giver landmændene gode betingelser for alle slags frugter, også de tropiske. Blomster dyrkes også i Dalat, og hvis du tager en tur til det lokale marked, vil dine øjne, smagsløg og din lugtesans have en fest. Dalat Central Market er et af de største i landet og er omgivet af caféer og butikker.

Byen og dens omgivelser
For en unik, men en smule bisar oplevelse, kan du besøge Crazy House på din rejse til Dalat. Dette specielle hus blev bygget i 1990 og er også et hotel med arkitektoniske associationer til Salvador Dalis kunstværker med organiske ikke-rektangulære former.

3 km syd for byen finder du svævebanen til Truc Lam-pagoden. Kabelbaneturen strækker sig over 2 km og tilbyder smuk udsigt over landsbyer og bjergskove.

Franskmændene har sat deres præg på Dalat. Udover at blive kaldt “Le petit Paris”, har Dalat også en mini-kopi af Eiffeltårnet.

Vallée d ‘Amour – eller Kærlighedens dal – er en smuk og fredfyldt dal, navngivet af franskmændene, og har været et romantisk undtagelsessted for lokalbefolkningen og turister siden 1930’erne. Beliggende ca. 6 km fra byens centrum er det en fantastisk måde at undslippe byen og bare tilbringe tid med dine kære.

Besøg Sydvietnam på disse rejser