Rejsen kort
Rejsen begynder i Nuuk, hvor du får et spændende indblik i Grønlands moderne kultur og historie. I Nuuk mærker du pulsen i en moderne by med dybe rødder i inuitkulturen og kolonihistorien. Her venter en guidet byrundvisning, en uforglemmelig fisketur i det vidtstrakte fjordsystem samt tid på egen hånd til at udforske byens museer, caféer og lokale liv.
Herefter går turen videre til Sydgrønland, hvor du både sitfter bekendtskab med bylivet i Qaqortoq og har tre nætter i den idylliske bygd Igaliku. Området byder på frodige landskaber og gode muligheder for vandreture i dit eget tempo – altid omgivet af storslået natur.
Undervejs venter også en betagende sejltur til isfjorden Qootoq, hvor isbjergene driver stille gennem det klare vand, samt besøg i Qassiarsuk. Her kan du træde ind i historien ved Brattahlid, Erik den Rødes gamle boplads, og få et levende indblik i livet i vikingetiden – omgivet af et landskab, der stadig bærer præg af fortidens fortællinger.
Glæd dig til
- Oplev Nuuk med dens unikke kultur, Nationalmuseum og hverdagsliv i by og bygder.
- Sejlads i Nuukfjorden og Sydgrønlands fjorde med mulighed for at se hvaler, sæler og isbjerge.
- Fisketur i Nuuks bagland med mulighed for at nyde din egen friskfangede fisk.
- Besøg Sydgrønlands UNESCO-område Kujataa og historiske steder som Erik den Rødes Brattahlid og Qassiarsuk.
- Autentiske vandreture blandt grønlandske fåreholdere, blomstrende dale, fjeldsøer og brusende vandfald.
- Mødet med imponerende gletsjer og det klare, blå isfjeld.
- Ophold i idylliske Igaliku, en historisk bygd med farverige huse og fjordudsigt
- Mødet med lokalkultur og grønlandsk hverdagsliv i den smukke Qaqortoq
Prisen inkluderer
- Flyrejse fra København - Qaqortoq t/r
- Alle overnatninger på hotel og bygdehotel
- Måltider som beskrevet i dagsprogrammet - uden drikkevarer
- Transport til og fra lufthavn inkl. bagagetransport
- Guidet byrundtur i Nuuk
- Fisketur og sejlads til restaurant i forladt bygd
- Bådtransfer Qaqortoq – Igaliku dybt ind i Igaliku Fjorden og retur
- Isfjordssejlads på Qoornoq fjorden fra Itilleq
- Besøg i bygden Qassiarsuk i Eriksfjorden
- Bidrag til rejsegarantifonden
- Alle skatter og afgifter
Online rejseforedrag om Grønland
7. april 2026: Hør vores to Grønlandsspecialister Sten Munk Svendsen og Line Vinterberg fortælle om Topas Travels fællesrejser til Grønland.
Program
Dag 1. Ankomst til Grønland
Med fly fra Danmark til Nuuk på ca. 5 timer træder du direkte ind i verdens mindste hovedstad. Efter ankomst venter en guidet byrundtur, og de næste dage byder på oplevelser med kultur, historie og storslået natur.
Dag 2. Fiskeoplevelse på Nuuk Fjorden
I dag venter en unik oplevelse på Nuuk Fjord. Vi sejler gennem det storslåede landskab til en tidligere bygd, prøver fiskelykken undervejs, og nyder derefter friskfanget fisk tilberedt på den smukt beliggende restaurant, inden sejlturen tilbage til Nuuk.
Dag 3. Ankomst til Sydgrønland
I dag flyver vi videre til Qaqortoq, hvor vi indkvarteres på et hyggeligt hotel med udsigt over fjord og fjelde. Byen byder på farverige huse, kunst i det fri og et livligt torv med Grønlands ældste springvand og fiskemarked.
Dag 4. Rejsen fortsætter – til Igalikus stille magi
Fra Qaqortoq sejler vi ca. 1 time til Igaliku, hvor en kort gåtur fører til bygdehotellet, dit hjem de næste 3 nætter. Resten af dagen kan du nyde den idylliske bygd, omgivet af frodige sletter, blå fjorde og barske fjelde i det unikke Kujataa UNESCO-verdensarvsområde.
Dag 5. Historie, fjelde og fjorde
Igaliku er udgangspunkt for nogle af Sydgrønlands smukkeste vandreture. Tag evt. turen langs elven op til sø 90 og plateauet med udsigt over Qooroqfjorden og isbjerge, eller oplev vandfaldsturen ned mod Tunulliarfikfjorden – for de friske kan turen kombineres med toppen Nuuluk (823 m).
Dag 6. Isbjerge, UNESCO-arv og fjeldvandring
Dagen starter med en smuk vandretur langs Kongevejen fra Igaliku til Itilleq, hvorefter vi sejler mellem isbjerge på Qooroq Isfjord med stop ved en kælvende gletscher og en drink af gammel indlandsis. Turen fortsætter til Qassiarsuk, Erik den Rødes gamle bosættelse, inden vi vender tilbage til Igaliku for endnu en nat på bygdehotellet.
Dag 7. Kunst og byliv i Sydgrønlands hovedstad
Efter morgenmaden sejler vi tilbage til Qaqortoq, hvor dagen står i kunstens, kulturens og byens tegn. Oplev de farverige huse, kunstprojekter, museum, lokale virksomheder og hyggelige caféer – eller nyd roen langs havnen, mens du reflekterer over rejsens oplevelser.
Dag 8: Hjemrejse via Nuuk til København
Med bagagen fuld af unikke oplevelser og nye indtryk går turen i dag tilbage til Danmark. Takuss – på gensyn!
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer
- Andre måltider udover de nævnte i "Prisen inkluderer"
- Udgifter til ikke inkluderede måltider (beregn fra ca. DKK 150-400 pr. måltid)
- Andre udflugter udover de nævnte i "Prisen inkluderer"
- Entré til museer og lignende
- Rejseleder (denne rejse er på egen hånd)
- Rejse- og evt. afbestillingsforsikring
- Enkeltværelsestillæg, 4.000 DKK
Værd at bemærke, når du skal på denne rejse!
Der er ingen turleder på turen. Vi har til gengæld destinationsguider, lokale guider, der vil være vores guide på udflugterne.
Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.:
- Sværhedsgraden på rejsen
- Områderne, vi besøger
- Tryghedsgaranti ved rejser til Grønland
Dagsprogram
Alle overnatninger, udflugter og oplevelser beskrevet i dagsprogrammet er inkluderet i prisen.
Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -.
Drikkevarer er ikke inkluderet i de inkluderede måltider.
Dag 1. Ankomst til Grønland
Med fly fra Danmark til Nuuk på omkring 5 timer lander du midt i verdens mindste hovedstad, omgivet af det dramatiske grønlandske landskab. Efter ankomst og indkvartering tager en guidet byrundtur dig med rundt i byen og giver en grundig introduktion til Nuuk, dens historie, kultur og lokale liv.
I de næste to dage bliver Nuuk dit centrum for oplevelser, hvor du kan kombinere besøg på museer, caféer og gallerier med naturoplevelser som fisketur i fjorden og vandreture, alt sammen i selskab med byens unikke atmosfære og grønlandske charme.
-/-/-
Dag 2. Fiskeoplevelse på Nuuk Fjorden
I dag venter en helt særlig oplevelse på Nuuk Fjord. Vi sejler ca. 50 km gennem det storslåede fjordlandskab, omgivet af majestætiske fjelde og stille vande, til en forladt bygd, hvor en hyggelig restaurant ligger smukt ved foden af fjeldet. Undervejs kan du prøve kræfter med fiskeri og se, om du kan fange dagens måltid.
Ved ankomsten til restauranten tilbereder kokken den friskfangede fisk, og du kan følge med, mens fisken fileteres og forvandles til et lækkert måltid – en fuldendt kulinarisk oplevelse midt i det robuste landskab. Selv hvis fiskelykken udebliver, sørger køkkenet for alternativer. Efter middagen sejler vi tilbage til Nuuk, fyldt med indtryk fra både landskab, hav og smagfulde oplevelser.
Efter middagen sejler vi tilbage til Nuuk, fyldt med både smagsoplevelser og minder fra en dag i fjordens majestætiske omgivelser.
M/-/A
Dag 3. Ankomst til Sydgrønland
Vi flyver videre til Qaqortoq, Sydgrønlands største by med omkring 3.500 indbyggere og et vigtigt uddannelsescentrum. Efter indkvartering på byens hyggelige hotel med udsigt over fjord og fjelde, kan du gå på opdagelse i byen, der er kendt for sine farverige huse og det levende kunstmiljø.
Kunstprojektet Sten og menneske pryder byens klipper med skulpturer af kunstnere som Aka Høegh, så Qaqortoq fremstår som en åben skulpturpark. Midt på torvet kan man nyde Grønlands ældste springvand og følge aktiviteten på brættet, hvor dagens fangst af fisk, sæl og hval bliver solgt, mens byens liv og kultur folder sig ud omkring dig.
M/-/-
Dag 4. Rejsen fortsætter – til Igalikus stille magi
Fra Qaqortoq sejler vi videre til Igaliku på en smuk ca. 1 times tur gennem fjorden. Fra havnen er der en kort gåtur op til bygdehotellet, hvor du indkvarteres for de næste tre nætter. Resten af dagen kan du bruge på at udforske Igaliku, en af Grønlands smukkeste bygder.
De spredte stenhuse ligger på en beskyttet, frodig slette ved bunden af en dybblå fjord, omgivet af barske, golde fjelde. Området er en del af det enestående Kujataa UNESCO-verdensarvsområde, hvor natur og kulturhistorie smelter sammen i et spektakulært landskab.
M/-/-
Dag 5. Historie, fjelde og fjorde
Igaliku er udgangspunkt for nogle af de flotteste og mest varierede vandreture i Sydgrønland. En af turene går langs elven op til sø 90 og videre op på plateauet, hvor du belønnes med en fantastisk udsigt over Qooroqfjordens udmunding, de strandede isbjerge på morænen og den mægtige bræ i fjordens bund. Turen byder også på spændende geologiske fund som bjergkrystaller og den skinnende månesten, labradorit.
En anden populær rute er vandfaldsturen, der fører op i fjeldet syd for Igaliku og følger en række imponerende vandfald ned mod Tunulliarfikfjorden. For de friske vandrere kan turen udvides med en opstigning af toppen Nuuluk (823 m), som giver endnu mere storslået panorama over området.
M/-/-Dag 6. Isbjerge, UNESCO-arv og fjeldvandring
Dagen starter med en naturskøn vandretur langs Kongevejen fra Igaliku til Itilleq (4 km). Stien følger en grusvej, som gør turen let og behagelig. Fra pontonbroen i Itilleq sejler vi videre til Qooroq Isfjord, en uforglemmelig oplevelse mellem isbjerge i alle former og farver. Vi stopper med udsigt til den kælvende gletscher, slukker bådmotoren og nyder stilheden – måske med en drink lavet af indlandsis, over 1.000 år gammel.
Fra Qooroq går turen videre til Qassiarsuk, også kendt som Brattahlid, hvor Erik den Røde slog sig ned i år 982. Ruinerne fra nordbotiden er velbevarede, og museet Brattahlid kan anbefales (entré inkluderet). I dag lever ca. 40 indbyggere i bygden, primært af fåreavl, men også med skole, kirke og butik. Sidst på dagen vender vi tilbage til Igaliku, først med båd og derefter vandretur langs Kongevejen, hvor endnu en nat på det hyggelige bygdehotel venter.
M/-/-
Dag 7. Kunst og byliv i Sydgrønlands hovedstad
Efter morgenmaden sejler vi tilbage til Qaqortoq, hvor vi afslutter vores rejse i Sydgrønlands største by. Dagen giver mulighed for at fordybe sig i kunst, kultur og byens særlige grønlandske atmosfære. Qaqortoq byder på charmerende, farverige huse, hyggelige gader og et levende kunstmiljø, blandt andet gennem skulpturprojektet Sten og menneske.
Du kan også besøge lokale virksomheder som Great Greenland med garveri og systue, eller Qaqortoq Museum, som fortæller om byens historie og Sydgrønlands kulturarv. Har du lyst til afslapning, kan du spadsere langs havnen, nyde udsigten over fjordene eller tage en kop kaffe på en af byens caféer, mens du suger den sidste rolige grønlandske bystemning til dig. Dagen er perfekt til at reflektere over rejsens naturoplevelser og kulturmøder.
M/-/-
Dag 8: Hjemrejse via Nuuk til København
Med bagagen fuld af unikke oplevelser, minder om storslået natur og nye indtryk af Grønlands kultur og historie går turen i dag tilbage til Danmark. Tak for nu – eller som man siger på grønlandsk: Takuss – på gensyn!
M/-/-
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Praktisk info
Rejseledelse
På denne rejse vil der være en dansktalende destinationsguide på hvert sted, du besøger. Guiden har indgående lokalkendskab og står for at gennemføre de planlagte aktiviteter under opholdet. Der vil således være en destinationsguide tilknyttet hver af de inkluderede aktiviteter.
Du modtager et tydeligt program med tid og sted for alle guidede oplevelser, og hotellernes receptioner står klar til at hjælpe med forslag til, hvad du kan opleve på egen hånd mellem aktiviteterne.
Varighed og sværhedsgrad
AKTIVITETER
Udover byvandringen i Nuuk er der en række meget flotte sejladser på turen både i Nuuk og i Sydgrønland. På sejladserne er der mulighed for at opleve hvaler og isfjelde. Skibstyperne er typisk Targa skibe, hvor man altid vil have god plads inde som ude. På Topas turene sejler man naturligvis altid med passagergodkendte skibe i Grønland.
Hvad betyder sværhedsgraden?
Hvilken rejse passer bedst til mig? De fysiske krav til aktiviteterne på rejsen stiger i takt med sværhedsgraden. Bliv klogere her!
Overnatning
Hotel Hans Egede Express
Budget hotel i gåafstand til Nuuk city med 108 værelser. Værelserne er små, men komfortable og funktionelle. Alle værelser har private faciliteter, har fladskærms-tv og der er gratis trådløst internet. Alle værelser er med eget bad og toilet.
Hotel Qaqortoq
Sætningen "Home – away from home" er ikke blot et slogan, men et centralt omdrejningspunkt for Hotel Qaqortoq og dets personale. Det 4-stjernede hotel har en af byens bedste beliggenheder med udsigt over havnen og centrum, hvilket gør det til et naturligt samlingspunkt for både gæster og lokale. Alle værelser er med eget bad og toilet.
Igaliku Bygdehotel
I hjertet af den historiske bygd Igaliku finder du Igaliku Bygdehotel, hvor grønlandsk gæstfrihed møder naturskønne omgivelser. Hotellet ligger omgivet af frodige dale og fjorde og er et ideelt udgangspunkt for at udforske områdets vikingehistorie, imponerende vandreruter og afslappende atmosfære. Vi bor på dobbeltværelser med delt bad og toilet på gangen.
ENKELTVÆRELSE
Der vil være mulighed for enkeltværelse mod et tillæg angivet i afsnittet ’Prisen inkluderer ikke’.
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage i dagsprogrammet markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -
Drikkevarer er ikke inkluderet i de inkluderede måltider.
På flyvningerne med Air Greenland mellem Danmark og Grønland, serveres gratis måltider og drikkevarer ombord.
Flyrejsen og lokal transport
Gode råd til din (fly)rejse
Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.
Klima
Middeltemperaturer i Sydgrønland er mellem juni og september måned ca. 12-17 grader. Temperaturerne er angivet som døgnets gennemsnit. Nætterne kan være forholdsvis kolde, men når solen får magt i løbet af dagen, kan temperaturen stige betydeligt over det angivne.
På grund af solen og den tørre luft opleves temperaturen varmere end i det øvrige Europa. Nattemperaturen kan komme ned til frysepunktet på udsatte steder. På denne årstid er der mest klart vejr, hvilket betyder, at man ofte har en god sigt. Regn kan dog forekomme.
Valuta og kreditkort
Wi-Fi og Mobildækning
Der er mobildækning i byerne, men ikke nødvendigvis uden for byen på fjeldet eller på vandet. WI-FI er tilgængelig på hotellerne. Vær opmærksom på, at der til tider kan være ustabil forbindelse.
Har du brug for et grønlandsk SIM kort anbefaler vi Tusass eSIM pakker. Se priser og pakker her (affiliate link).
Kort og Rejselitteratur
Købes med fordel lokalt
Vandrekort Sydgrønland, Narsarsuaq 1:100.000
Vandrekort Sydgrønland, Narsaq 1:100.000
Evt. kan ovenstående erstattes med oversigtskort: Sydgrønland — Østerbygden 1:250.000
Naturguide til Grønland, Benny Génsbøl, Gads Forlag 1999 Grønlands dyr og planter, red. Bent Gynther og Aqigssiaq Møller, Gyldendal 1999
Litteratur og kort kan købes hos www.scanmaps.dk
Området
NUUK
Nuuk er Grønlands hovedstad og største by. Den ligger smukt ved fjorden omgivet af fjelde og hav. Byen byder på moderne kultur, grønlandsk historie og storslået natur.
SYDGRØNLAND — GRØNLANDS HAVE
Sydgrønland er grøn, frodig og har en varieret natur med dybe fjorde og høje bjergtinder. Her er der ikke langt mellem by og land. I Sydgrønland finder man den mest varierede natur med alle de “musts", som hører Grønland til: Isbjerge, indlandsisen, fjorde, grønne fjelde samt de maleriske og farverige byer og bygder. Sydgrønland er derfor et af de absolut bedste vandreområder i Grønland.
QAQORTOQ
Sydgrønlands største by med omkring 3.500 indbyggere, beliggende malerisk mellem fjorde og fjelde. Byen er kendt for sine farverige huse, hyggelige gader og et levende kulturliv, blandt andet kunstprojektet Sten og menneske, hvor skulpturer er indhugget direkte i klipperne. Qaqortoq kombinerer historie, kunst og moderne liv med adgang til naturskønne omgivelser, og byens museum og havn giver et fint indblik i lokal kultur og historie.
Vi bor på byens hyggelige hotel.
IGALIKU
Der bor kun omkring 50 mennesker i bygden Igaliku, der er smukt placeret i bunden af fjorden omkranset af fjelde i fine, røde nuancer. Fjeldet Illerfissalik, der er kendt for sine "månesten", findes ligeledes her. Stedet har en utrolig spændende historie, der kan dateres helt tilbage til, da Erik Den Røde huserede i Sydgrønland.
Området er meget specielt: Grønne fjelde og farvestrålende huse ligger side om side ned til den blå fjord. De mange fåreavlere i Igaliku er direkte efterkommere af de grønlandske folk, der dyrkede området som de første for ca. 100 år siden. En lille spadseretur i fjeldene vil vække interessen for de smukke og farvestrålende sten for de fleste.
I Igaliku findes der en lille butik, der forhandler de mest essentielle varer på disse breddegrader, nemlig: sukker, tøj, benzin og værktøj.
Bemærk venligst
Ret til ændringer forbeholdes. Vi gør opmærksom på, at en tur som denne er afhængig af godt vejr. Der kan derfor forekomme enkelte ændringer i programmet. Forsinkelser og aflysninger kan forekomme, specielt ved transport med fly og skib. Der ydes ikke kompensation eller erstatning for de første 24 timers forsinkelse eller rejseændringer pga. udefrakommende forhold.
Tryghedsgaranti ved rejser til Grønland
Hvem rejser på grupperejser med Topas?
På vores grupperejser møder du alt fra solorejsende og singler til par, venner og familier. Det, der binder grupperne sammen, er lysten til at opleve verden og være aktiv i et godt fællesskab. Det er ofte kombinationen af aktive dage, små sejre undervejs og aftensnakken over middagsbordet, som danner grobund for et godt fællesskab.
Hvis du skal afsted på din første rejse alene, kan det for nogen føles som et stort skridt. Men du vil hurtigt opdage, at gruppen består af mennesker med samme nysgerrighed og rejseglæde som dig selv.
Læs mere om at rejse solo på vores grupperejser her -->
Pakkeliste
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer, samt hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.
Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaringer er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Få rabat med Topas
Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning og på dine vaccinationer.
Bagage
På denne rejse skal din bagage ofte flyttes fra sted til sted. Vi anbefaler derfor kraftigt en større rygsæk på mellem 50 og 80 liter. Rygsækken skal kunne rumme din personlige bagage. Alternativt kan du medbringe en vadsæk eller sportstaske. En kuffert vil være mindre egnet til denne tur.
Det er en god idé, at bagagen pakkes vandtæt. Medbring derfor evt. sorte skraldesække eller plastikposer, så tasken kan gøres vandtæt indefra.
Medbring desuden en dagtursrygsæk, der skal benyttes på vandreturene. Vi anbefaler en rygsæk med et godt bæresystem med hoftebælte og brystspænde for at aflaste skulder og ryg. Medbring evt. denne rygsæk som håndbagage på flyet.
Støvler
Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader! Dernæst er det vigtigt, at dine vandrestøvler er vandtætte, da visse af stierne går gennem fugtigt terræn. Vær sikker på, at støvlerne er gået ordentligt til.
Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen, mod forventning, skulle blive forsinket.
Andet fodtøj
Let fodtøj, såsom sportssko, sandaler etc. er gode at have på efter dagens vandretur.
Vandflaske
Det er en god idé at medbringe en vandflaske til at have med på dagsture.
Vandrestave
Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2. Man må prøve sig frem. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær i et givent terræn, kan de spændes på rygsækken — teleskopvandrestave anbefales derfor kraftigt.
Generelt kan følgende fordele ved vandrestave nævnes:
- Øger balanceevnen betydeligt i ujævnt og/eller mudret terræn, i sne (bjergpas m.m.) og ved krydsning af vandløb.
- Ved rigtig brug af vandrestave aflastes knæene betydeligt, og det gælder ved såvel opstigninger som nedstigninger.
Vandrestave skal pakkes i den indcheckede bagage på flyrejsen. Husk at beskytte spidserne, så bagagen m.m. ikke beskadiges.
Gode råd til din vandreferie
Hvordan forbereder jeg mig bedst til min vandreferie? Læs her vores 5 bedste vandretips!
Tøj til vandring
- 1 par tykke vandresokker
- Evt. 1 par tynde indersokker
- 1 par lette vandrebukser/vandreshorts
- Svedtransporterende undertøj evt. uldundertøj
- 1 tynd uldtrøje
- 1 varm sweater/fleecetrøje/tynd dunjakke
- Svedabsorberende T-shirts
- 1 vind- og vandtæt jakke med hætte
- 1 par åndbare regnbukser
- Varm hue
- Varme handsker/vanter
Andet tøj
- Rejsetøj
- T-shirts
- Skjorter/langærmet bluse
- Strømper
- Undertøj
- Evt. badetøj + håndklæde
Mod solen
- 1 tørklæde mod sol og til kølige dage
- Hat med bred skygge
- Gode solbriller
- Solcreme og læbepomade med faktor
Diverse
- Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
- Pengebælte
- Toiletartikler
- Medicin til eget brug samt sportstape, vabelplaster og evt. knæbind
Hvis du dagligt bruger medicin, anbefales det at medbringe en mængde, der rækker ud over rejsens varighed, da fly i Arktis kan blive forsinket. - Kikkert
- Kamera, oplader og evt. ekstra batterier
- Vådservietter
- Energibarer/yndlingssnack
- Lommekniv (Ikke i håndbagage under flyvning)
- Termokande inkl. kop (1/2 liter til kaffe/te på dagsture)
- Myggebalsam evt. pebermynteolie
- Myggenet (til at tage over hovedet - medbring gerne kasket)
Evt. lille siddeunderlag til brug ved pauser på vandreture m.m.