Aktiviteter i Narsarsuaq

Narsarsuaq kaldes på dansk for "Den Store Slette”. Den lille by er udgangspunkt for en række enestående dags- og vandreture i området, som både byder på smuk natur, turkisblå fjorde og grønne marker.

Oplevelser i Narsarsuaq Vandreture

Oplevelser i Narsarsuaq

Oplev den storslåede natur og historie i Sydgrønlands med spændende dagsture fra Narsarsuaq. Her kan du tage på sejltur til den aktive gletsjer, Qooroq, besøge Igaliku, et UNESCO Verdensarvssted og gå på opdagelse i den hyggelige bygde, Qassiarsuk.
Narsarsuaq er let tilgængelig grundet lufthavnen, og oplevelserne ligger lige uden for døren, hvor dramatiske landskaber, spændende kultur og historie venter.

Qooroq Gletsjeren

Sejltur til Qooroq Gletsjer

Vi sejler fra Narsarsuaq til Qooroq Fjord, hvor store isfjelde ofte går på grund ved den undersøiske moræne. Turen går tæt forbi turkise isbjerge og stejle klipper, ind til den imponerende gletsjer, der dagligt frigiver enorme mængder is.

Motoren stoppes, og vi nyder stilheden og en drink med is, der har ligget gemt i indlandsisen i tusindvis af år.

Varighed: 1½ - 3 timer
Prisen inkluderer: Sejlads og forfriskning med is – mere end 1000 år gammel!

Qassiarsuk (Brattahlid)

Qassiarsuk (Brattahlid)

Qassiarsuk ligger kun 15 minutters sejlads fra Narsarsuaq, hvor fåreavlere i dag bor på de samme marker, som Erik den Røde slog sig ned på for over 1.000 år siden. Gå en tur gennem bygden og oplev, hvordan historien om nordboerne og moderne fåreavl smelter sammen. Læs mere om Erik den Røde her. 

Fra Qassiarsuk kan du også vandre ad traktorsporet mod Bredefjorden og videre til Tasiusaq – en naturskøn tur på 16 km tur/retur.

Pris pr. person: DKK 285 pr. vej
Prisen inkluderer: Sejlads Narsarsuaq – Qassiarsuk t/r.

Igaliku (Gardar)

Turen starter med en sejltur gennem Eriks Fjord til Itilleq, hvorfra du følger Kongevejen de sidste 4 km til Igaliku – en af Grønlands smukkeste bygder. Fra passet får du en fantastisk udsigt over farverige huse, grønne marker og den azurblå fjord, mens Illerfissalik rejser sig majestætisk i baggrunden.

Igaliku var engang nordboernes bispesæde, og du kan stadig udforske de imponerende ruiner. Bygdens beboere lever i dag af fårehold, og du kan nyde en frokost med lokale råvarer på caféen, inden båden sejler dig tilbage til Narsarsuaq sidst på dagen.

Pris pr. person: DKK 510 pr. vej
Inkluderet: Bådtransfer Narsarsuaq – Itilleq t/r og gåtur fra Itilleq til Igaliku.

Blue Ice Camp – Plateau – Igaliku. Gul rute

Blue Ice Camp ligger ved Qooroq Isfjord og har en lille, robust aluminiumshytte med køkkengrej og gasblus. Hytten giver ly i dårligt vejr, men medbring eget telt til overnatning.

Du kan sejles dertil fra Narsarsuaq (tilkøb), hvis du vil opleve området. Fra Blue Ice Camp kan du også følge vandreruten til Igaliku, som går via Plateauet.

Pris pr. person for bådtransfer: DKK550 per vej
Varighed: Ca. 4-5 timer, 10 km
Sværhedsgrad: Moderat. Sti og let fjeldterræn
Overnatning: Telt ved Blue Ice Camp, Igaliku Country Hotel

Om Narsarsuaq

Narsarsuaq er en lille by i Sydgrønland med omkring 150 indbyggere, hvor de fleste arbejder med turismen i lufthavnen eller på områdets hoteller. Byen blev oprindeligt anlagt som amerikansk luftbase, så du finder ikke de klassiske, farverige huse her – men til gengæld er naturen omkring byen helt enestående med grønne bakker, dybe fjorde og udsigt til indlandsisen.

Vil du opleve mere af Grønland, kan du læse om områder og byer i Grønland, finde hoteller i Sydgrønland eller lade dig inspirere af oplevelser i Sydgrønland, Igaliku og Qaqortoq.

I Narsarsuaq er der ikke mulighed for hundeslædekørsel, og du oplever ikke midnatssol om sommeren – men til gengæld er nætterne lyse i mange timer. Når vinteren falder på, kan du være heldig at opleve det smukke nordlys på himlen, hvis vejret er klart og mørket sænker sig.

Rejser til Narsarsuaq

Vandreture

Narsarsuaq er et paradis for vandrere med ruter for enhver smag. Her kan du vælge mellem korte ture gennem frodige dale eller længere vandringer op på fjeldtoppe og helt hen til indlandsisen. Uanset om du foretrækker en let gåtur eller en mere udfordrende dagstur, er der masser af muligheder for at opleve Grønlands vilde og storslåede natur tæt på.

Signalhøjen (226 moh) – rød rute

Signal Hill er et “must”, hvis du besøger Narsarsuaq. Turen er kort og overkommelig – cirka 1 time – og belønner dig med en fantastisk udsigt over hele området og et flot glimt af indlandsisen fra toppen. Følg de røde mærker op ad stien, og nyd panorama-udsigten fra højeste punkt.

Varighed: Ca. 1 time, ca. 4 km.
Orientering/sværhedsgrad: Let vandring med grusvej og sti.
Overnatning: Narsarsuaq Vandrehjem

Højderyggen - Narsarsuaq

Højderyggen t/r (174 moh). Gul rute

The Ridge er et oplagt valg, hvis du ønsker en lidt længere, men stadig let tur. Her får du flotte udsigter, rigt dyre- og planteliv og mulighed for at opleve området fra oven. Turen er ideel, selv i blæsende vejr, og giver et fint alternativ til den længere gletsjervandring.

Varighed: Ca. 3 timer, ca. 8 km.
Orientering/sværhedsgrad: Let vandring med grusvej og sti.
Overnatning: Narsarsuaq Vandrehjem

Narsarsuaq Glacier

Narsarsuaq Gletsjer t/r. Blå rute

Vil du helt tæt på indlandsisen, er denne dagstur et must. Turen går gennem varieret terræn, og du ender helt ude ved gletsjeren, hvor du kan røre ved isen. Du kan tage transport eller leje cykel til de første kilometer, hvis du vil spare lidt på kræfterne.

Varighed: 5-7 timer, ca. 16 km.
Orientering/sværhedsgrad: Let til moderat vandring med sti og let fjeldterræn, men op/nedstigning.
Overnatning: Narsarsuaq Vandrehjem

Qooroq View (Mellemlandet) - Narsarsuaq

Narsarsuaq – Qooroq view (Mellemlandet). Orange rute

Vil du opleve en af områdets flotteste udsigter, så tag turen til Qooroq-udsigten i det såkaldte Mellemlandet. Herfra kan du se både Qooroq Gletsjer og isfjorden. Ruten er oplagt som en lang dagstur, men området er også perfekt til dig, der vil på flerdages vandretur med telt.

Varighed: Ca. 5 timer, ca. 14 km.
Orientering/sværhedsgrad: Moderat til krævende fjeldterræn.
Overnatning: Turen kan være en lang dagstur, eller du kan medbringe telt.

Rejser til Narsarsuaq