Om rejsen
Tag med på en rejse, der fører dig fra Grønlands livlige hovedstad til de stille fjorde og grønne dale i syd. I Nuuk mærker du pulsen i en moderne by med dybe rødder i inuitkulturen og kolonihistorien, og du sejler ud i det storslåede fjordsystem omgivet af fjelde og isbjerge. Her får du også mulighed for at prøve kræfter med en fisketur på fjorden – og nyde din friskfangede fisk til aftensmad.
Rejsen fortsætter til Sydgrønland, hvor du oplever et landskab formet af både natur og mennesker – fra isbjerge og blomstrende dale til fåreholdersteder og ruiner fra Erik den Rødes tid. Her møder du den grønlandske natur, når den er allermest nærværende, og oplever et liv, hvor ro, tradition og storslåethed går hånd i hånd.
Højdepunkter
- Oplev Nuuk med dens unikke kultur, Nationalmuseum og hverdagsliv i by og bygder.
- Sejlads i Nuukfjorden og Sydgrønlands fjorde med mulighed for at se hvaler, sæler og isbjerge.
- Fisketur i Nuuks bagland med mulighed for at nyde din egen friskfangede fisk.
- Besøg Sydgrønlands UNESCO-område Kujataa og historiske steder som Erik den Rødes Brattahlid og Qassiarsuk.
- Autentiske vandreture blandt grønlandske fåreholdere, blomstrende dale, fjeldsøer og brusende vandfald.
- Mødet med imponerende gletsjer og det klare, blå isfjeld.
- Ophold i idylliske Igaliku, en historisk bygd med farverige huse og fjordudsigt
- Mødet med lokalkultur og grønlandsk hverdagsliv i den smukke Qaqortoq
Prisen inkluderer
Ud- og hjemrejse
- Flyrejse København – Grønland, t/r
- Flyrejse Nuuk– Qaqortoq, t/r
Overnatninger
- 2 overnatninger i Nuuk på Hotel Hans Egede Express i dobbeltværelser med eget bad og toilet
- 2 overnatninger i Qaqortoq på Hotel Qaqortoq i dobbeltværelser med eget bad og toilet
- 3 overnatninger i Igaliku på det hyggelige Igaliku Bygdehotel med delt bad og toilet på gangen
Måltider
- Måltider og drikkevarer serveres på flyvninger mellem København og Grønland
- 7 x Morgenmad på overnatningsstederne
- 1 x Aftensmad på fisketuren på dag 2
Udflugter og transport
- Guidet byrundtur i Nuuk
- Fisketur og sejlads til restaurant i forladt bygd
- Transfer mellem hotel og lufthavn i Qaqortoq
- Bådtransfer Qaqortoq – Igaliku dybt ind i Igaliku Fjorden og retur
- Isfjordssejlads på Qoornoq fjordenfra Itilleq
- Besøg i bygden Qassiarsuk i Eriksfjorden
- Gebyr for at besøge UNESCO-verdensarvsområdet Kujataa er inkl.
- Entré til udendørsmuseet Brattahlid, Eriks den Rødes gård
Øvrigt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Alle skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer
- Andre måltider udover de nævnte i "Prisen inkluderer"
- Andre udflugter udover de nævnte i "Prisen inkluderer"
- Rejseleder (denne rejse er på egen hånd)
- Rejse- og evt. afbestillingsforsikring
- Enkeltværelsestillæg, 3.600 DKK
Rejs trygt til Grønland med Topas – vi er med dig hele vejen
Når du vælger at rejse til Grønland med Topas Travel, vælger du mere end blot transport og overnatning. Du vælger en gennemført rejseoplevelse, hvor natur, kultur og personlig rådgivning går hånd i hånd – før, under og efter rejsen.
Derfor vælger mange os:
Individuelle rejser – med dig i centrum
Vi arrangerer pakkerejser uden rejseleder, men med høj grad af tryghed og rådgivning. Du rejser på egen hånd, men er aldrig overladt til dig selv.
Erfarne Grønlandsspecialister
Vores rådgivere Line Vinterberg, som har være turleder på Topas fællerejser i Grønland, kender landet indgående og står klar til at hjælpe dig med at skræddersy netop din rejse – uanset om du drømmer om Diskobugten, Narsarsuaq eller noget helt tredje.
Personlig rådgivning – hele vejen
Vi hjælper dig med planlægning, booking og de praktiske detaljer, så du kan fokusere på det vigtigste: dine oplevelser i Grønland. Du får et gennemarbejdet program og adgang til erfarne lokale samarbejdspartnere undervejs.
Lokalkendskab og stærke partnerskaber
Topas har arbejdet med rejser til Grønland siden 1998 og samarbejder i dag tæt med bl.a. Disko Line, Blue Ice Explorer og flere hoteller i Diskobugten – så du får adgang til de bedste oplevelser og faciliteter.
Sikkerhed og ansvarlighed
Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og tilsluttet Rejsegarantifonden. Derudover er vi tilsluttet FN’s Global Compact og arbejder aktivt med ansvarlig turisme og bæredygtige værdier.
Dagsprogram
Programmet er vejledende og kan tilpasses i forhold til valg af aktiviteter og hoteller. Prisangivelsen er vejledende for rejseforslaget og vil variere afhængig af sæson og ønsker. Ved henvendelse vil der blive udarbejdet et specifikt tilbud på rejsen.
Dag 1: København – Nuuk
Med fly fra Danmark til Nuuk på kun omkring 5 timer træder du direkte ind i verdens mindste hovedstad. Efter ankomst og indkvartering er det tid til en guidet byrundtur, der giver en god introduktion til både byen, Grønlands historie og kultur. I de næste to dage bliver Nuuk dit centrum for oplevelser fyldt med kultur, historie og spektakulær natur.
Måltider: Der serveres gratis måltider og drikkevarer på flyet fra Danmark til Grønland.
Aktivitet på dag 1 (inkluderet)
Guidet byrundtur i Nuuk
Nuuk emmer af historie og kultur, og i dag vil du komme på tur med en lokal guide, der fortæller om Nuuks historie og den særlige grønlandske kultur. På turen vil du få en rigtig god introduktion til Nuuk og Grønland, så du efterfølgende vil få meget mere ud af det når du fortsætter din udforskning af byen på egen hånd.
Vi foreslår, at du for eksempel besøger Grønlands Nationalmuseum, hvor du finder de velbevarede Qilakitsoq-mumier, der giver et spændende indblik i Thulekulturen. Tag også en gåtur på den nye boardwalk ned til den charmerende Kolonihavn med de smukke gamle træhuse og den ikoniske skulptur af Havets Moder.
Læs mere om aktiviteten
Inkluderet hotel (Dag 1)
Hotel Hans Egede Express
★ ★ ★Budget hotel i gåafstand til Nuuk city med 108 værelser. Værelserne er små, men komfortable og funktionelle. Alle værelser har private faciliteter, har fladskærms-tv og der er gratis trådløst internet.
Læs mere om hotellet.
Opgraderingsmulighed
Hotel Hans Egede
★ ★ ★ ★Det kan ikke ligge mere centralt. Når man omtaler centrum i byen, mener man HHE. Det 4-stjernede hotel lever op til alle internationale krav om stjernerne og danner rammerne om et godt og professionelt ophold.
Læs mere om hotellet.
Dag 2: Fiskeoplevelse på Nuukfjorden
I dag venter en helt særlig oplevelse på Nuukfjorden. Vi sejler gennem det betagende fjordlandskab til den tidligere bygd Qooqqut, hvor en charmerende restaurant ligger smukt placeret mellem fjelde og hav. Undervejs prøver vi kræfter med fiskeri, og ved ankomsten tilbereder restaurantens kok den friskfangede fisk – en oplevelse i verdensklasse. Efter en stemningsfuld middag midt i naturen sejler vi tilbage til Nuuk – mætte af både mad og indtryk.
Læs mere om, hvad Nuuk har at byde på.
Måltider dag 2: Morgenmad og aftensmad inkluderet
Aktivitet på dag 2 (inkluderet)
Fang og spis
Sæt madding på krogen og tag med ud og fisk! Dagen i dag byder på en helt særlig fisketur.
Vi sejler langt ind i fjorden til en forladt bygd, der nu huser en hyggelig restaurant. Selvom det er en af de mest afsides liggende restauranter i verden, er maden formidabel, og vores værter gør ekstra meget ud af råvarerne, blandt andet ved at dyrke sine egne grøntsager.
På vejen derind fisker vi og når du afleverer din fisk til kokken, kan du se med mens han fileterer den helt friske fisk inden han fremtryller det lækreste måltid til dig. Mere friskt bliver det ikke.
Turen er i alt på ca. 6 timer, og er du ikke meget for fisk er der også mulighed for at vælge noget andet fra menuen, inkl. vegetarretter.
Læs mere om aktiviteten
Inkluderet hotel (Dag 2)
Hotel Hans Egede Express
★ ★ ★Budget hotel i gåafstand til Nuuk city med 108 værelser. Værelserne er små, men komfortable og funktionelle. Alle værelser har private faciliteter, har fladskærms-tv og der er gratis trådløst internet.
Læs mere om hotellet.
Opgraderingsmulighed
Hotel Hans Egede
★ ★ ★ ★Det kan ikke ligge mere centralt. Når man omtaler centrum i byen, mener man HHE. Det 4-stjernede hotel lever op til alle internationale krav om stjernerne og danner rammerne om et godt og professionelt ophold.
Læs mere om hotellet.
Dag 3: Ankomst til Sydgrønland
Vi flyver i dag videre til Qaqortoq, hvor vi indkvarteres på byens hyggelige hotel med udsigt over fjord og fjelde.
Qaqortoq, som betyder "Det Hvide", er Sydgrønlands største by med omkring 3.500 indbyggere og et vigtigt uddannelsescentrum med gymnasium, handelsskole og folkehøjskole.
Byen byder på farverige huse og et levende kunstmiljø, blandt andet gennem kunstprojektet Sten og menneske, hvor kunstnere som Aka Høegh har skabt skulpturer indhugget i klipperne, så byen fremstår som en åben skulpturpark.
Midt på torvet kan man sidde og nyde Grønlands ældste springvand og samtidig holde øje med aktiviteten over på brættet, stedet hvor dagens fangst af fisk, sæl og hval bliver solgt.
Inkluderet hotel (Dag 3)
Hotel Qaqortoq
★ ★ ★ ★Sætningen "Home – away from home" er ikke blot et slogan, men et centralt omdrejningspunkt for Hotel Qaqortoq og dets personale. Det 4-stjernede hotel har en af byens bedste beliggenheder med udsigt over havnen og centrum, hvilket gør det til et naturligt samlingspunkt for både gæster og lokale.
Læs mere om hotellet.
Dag 4: Rejsen fortsætter – til Igalikus stille magi
Fra Qaqortoq, vil en af vores både sejle dig videre til Igaliku (1 times sejlads). Fra havnen i Igaliku er der en kort gåtur op til Igaliku bygdehotel, hvor du nu tjekker ind for de næste to dage. Herefter har du resten af dagen til at se nærmere på Igaliku. Igaliku er en af Grønlands smukkeste bygder. De spredte stenhuse ligger på en beskyttet, frodig slette, i bunden af en meget blå fjord. Rundt omkring rager barske og golde fjelde op.
Området, du besøger, er en del af det unikke Kujataa UNESCO-verdensarvsområde, og inkluderet i prisen er din adgang til det UNESCO-beskyttede kulturlandskab.
Inkluderet overnatning (Dag 4)
Igaliku Bygdehotel
I hjertet af den historiske bygd Igaliku finder du Igaliku Bygdehotel, hvor grønlandsk gæstfrihed møder naturskønne omgivelser. Hotellet ligger omgivet af frodige dale og fjorde og er et ideelt udgangspunkt for at udforske områdets vikingehistorie, imponerende vandreruter og afslappende atmosfære.
Læs mere om hotellet.
Dag 5: Historie, fjelde og fjorde
Igaliku er udgangspunkt for nogle af de flotteste og mest varierede vandreture i Sydgrønland. Turen langs elven op til sø 90 og videre op på plateauet er én af dem. Herfra er der en fantastisk udsigt over Qooroq fjordens udmunding med alle de strandede isbjerge på morænen og den mægtige bræ i bunden af fjorden. Turen er også spændende for den geologi-interesserede, da der er gode muligheder for at finde både bjergkrystaller og den skinnende “månesten” (Labradorit). En anden populær tur er “Vandfaldsturen” som går op i fjeldet syd for Igaliku, og derfra følger en lang række vandfald ned mod Tunulliarfik fjorden. Denne tur kan for de friske også kombineres med en overkommelig top, Nuuluk (823 m) som ligger lige syd for Igaliku.
Måltider dag 5: Morgenmad inkluderet
Inkluderet hotel (Dag 5)
Igaliku Bygdehotel
I hjertet af den historiske bygd Igaliku finder du Igaliku Bygdehotel, hvor grønlandsk gæstfrihed møder naturskønne omgivelser. Hotellet ligger omgivet af frodige dale og fjorde og er et ideelt udgangspunkt for at udforske områdets vikingehistorie, imponerende vandreruter og afslappende atmosfære.Læs mere om hotellet.
Dag 6: Isbjerge, UNESCO-arv og fjeldvandring
Dagen starter med en smuk vandretur langs Kongevejen fra Igaliku til Itilleq (4 km). Der er grusvej hele vejen, så det er ganske let at finde vej.
Fra pontonbroen i Itilleq sejler vi en tur til Qooroq Isfjord. Dette er en uforglemmelig tur mellem isbjerge i alle tænkelige former og farver. Vi stopper med udsigt til den kælvende gletscher, slukker bådmotoren, og nyder stilheden og en drink med mere end 1000 år gammel indlandsis!
Fra Qooroq går turen videre til Qassiarsuk UNESCO site. Qassiarsuk er også kendt som Brattahlid, stedet hvor Erik den Røde slog sig ned i år 982. Ruinerne fra nordbotiden er alle velbevaret og museet (Brattahlid) kan anbefales (entré er inkluderet). I dag lever de ca. 40 indbyggere i bygden hovedsalig af fåreavl, men der er også en skole, en kirke og en butik.
Sidst på dagen går turen samme vej tilbage mod Igaliku, først med båd efterfulgt af vandreturen fra Itilleq til Igaliku, hvor endnu en nat på det hyggelige bydgehotel venter.
Måltider dag 6: Morgenmad inkluderet
Aktivitet på dag 6 (inkluderet)
Sejltur til Qooroq Isfjord
På sejlturen krydser vi den undersøiske moræne ved Qooroq fjordens udmunding. Her går mange af de store isfjelde på grund, og vi sejler tæt forbi dem for at komme igennem og ind i Qooroq fjorden. Derinde åbenbarer der sig en fantastisk udsigt; tusinder af isbjerge, stejle klippevægge og i bunden af fjorden den store gletscher. Gletscheren frigiver ikke mindre end 200.000 tons is om dagen! Mange af disse isbjerge har de flotteste turkise farver. Et syn og en oplevelse, der ikke kan fås større. Undervejs på turen indsamler vi is, og nyder en drink med den klingende lyd af tusinde år gamle luftbobler som springer i glasset.
Læs mere om aktiviteten
Aktivitet på dag 6 (inkluderet)
Qassiarsuk (Brattahlid)
Fåreavlere lever i dag på nøjagtig de samme jorde, som Erik den Røde og hans folk slog sig ned på, for over 1000 år siden. Gå en tur gennem bygden, hvor du fornemmer stemningen i et lille Sydgrønlandsk samfund, samtidig med at du ser hvordan historien om nordboerne og nutidens moderne fåreavl går op i en højere enhed. Entré til Brattahlid – en replika af Tjodhildes kirke og Erik den Rødes langhus – er inkluderet i turen.
Læs mere om aktiviteten
Inkluderet hotel (Dag 6)
Igaliku Bygdehotel
I hjertet af den historiske bygd Igaliku finder du Igaliku Bygdehotel, hvor grønlandsk gæstfrihed møder naturskønne omgivelser. Hotellet ligger omgivet af frodige dale og fjorde og er et ideelt udgangspunkt for at udforske områdets vikingehistorie, imponerende vandreruter og afslappende atmosfære.Læs mere om hotellet.
Dag 7: Kunst og byliv i Sydgrønlands hovedstad
Efter morgenmaden sejler vi tilbage til Qaqortoq (2 timers sejlads) og afslutter vores rejse tilbage i Sydgrønlands største by. Dagen står i kunstens og kulturens tegn, hvor du kan mærke den særlige grønlandske atmosfære og nyde de smukke omgivelser.
Byen byder på charmerende, farverige huse, hyggelige gader og et levende kunstmiljø. Derudover findes flere virksomheder, blandt andet Great Greenland med garveri og systue, hvor du kan få de sidste souvenirs på plads. Du kan også besøge Qaqortoq Museum, som fortæller historien om byen og Sydgrønlands kulturarv.
Har du lyst til at slappe af, kan du spadsere langs havnen, nyde udsigten over fjordene eller tage en kop kaffe på en af byens caféer, mens du suger den sidste rolige grønlandske bystemning til dig.
Dagen giver rig mulighed for at reflektere over rejsens naturoplevelser og kulturmøder.
Måltider: Morgenmad inkluderet
Inkluderet hotel (Dag 7)
Hotel Qaqortoq
★ ★ ★ ★Sætningen "Home – away from home" er ikke blot et slogan, men et centralt omdrejningspunkt for Hotel Qaqortoq og dets personale. Det 4-stjernede hotel har en af byens bedste beliggenheder med udsigt over havnen og centrum, hvilket gør det til et naturligt samlingspunkt for både gæster og lokale.
Læs mere om hotellet.
Dag 8: Hjemrejse via Nuuk til København
Med bagagen fuld af unikke oplevelser og nye indtryk går turen i dag tilbage til Danmark
Takuss – på gensyn!
Forlængelse af rejsen?
Synes du rejsen er for kort og ønsker du at forlænge rejsen? Uanset om det er til en anden destination i Grønland, kan du roligt spørge os. Vi har god viden om Grønland og kan nemt og hurtigt vejlede dig.
Sæson og praktisk info
Grønland er en helt særlig destination – storslået, men ikke altid lige nem at besøge. Det er en del af dens charme. Vores rejserådgivere hjælper jer gerne med at skræddersy en rejse, der matcher jeres ønsker og interesser. Som en del af rådgivningen guider vi jer også til, hvornår det er mest oplagt at planlægge rejsen, så I får de bedste oplevelser med hjem.
Hvornår er det bedst at rejse?
Denne rejse gennemføres i perioden juni til september – og det er en oplagt tid at opleve Grønlands hovedstad fra sin mest levende og farverige side. Sommermånederne byder på lange lyse dage, mildt klima og optimale forhold for at komme ud på fjorden og helt tæt på naturen.
I juni og juli står fjeldene i stærke grønne nuancer, og solens magt gør, at dagen aldrig helt slutter. Det er en fantastisk tid til at opleve de store fjorde og isbjerge, der driver ind mod kysten – og til at fiske i de klare farvande, hvor du måske selv fanger din aftensmad.
August fortsætter med milde temperaturer og et rigt dyreliv. Det er en god måned til at se hvaler, der ofte færdes i området omkring Nuuk. Byen summer af liv, og det moderne og historiske Grønland står side om side: Fra grønlandsk mad i små caféer til tusindårige inuitgenstande på Nationalmuseet.
September bringer klare farver og køligere luft. Efteråret melder sin ankomst med gyldne toner i fjeldene og en særlig ro over byen og fjorden. Det er stadig muligt at sejle, fiske og tage på fjordudflugt, men med færre rejsende og en mere stille stemning.
Praktisk info
Mobildata fra en international mobiltelefon kan være meget dyrt i Grønland. Husk at undersøge hvad dit abonnement dækker inden du slår dataroaming til.
Har du brug for et grønlandsk SIM kort anbefaler vi Tusass eSIM pakker. Se priser og pakker her (affiliate link).
Adgang til el
Det er muligt at få opladet på overnatningsstederne (med egen oplader).
OBS
Bemærk venligst, at prisen på rejsen er en frapris, da der kan være tillæg for en dyrere flybillet type samt en anden hytte/værelses standard, afhængig af hvordan pladssituationen ser ud, når rejsen bookes. Du har selvfølgelig først forpligtet dig til at købe rejsen, EFTER du har bekræftet et evt. tillæg i prisen. Frapris er angivet for lavsæson i Grønland.
Ret til ændringer forbeholdes. Vi gør opmærksom på, at en tur som denne er afhængig af godt vejr. Der kan derfor forekomme enkelte ændringer i programmet. Forsinkelser og aflysninger kan forekomme, specielt ved transport med fly og skib.
Der ydes ikke kompensation eller erstatning for de første 24 timers forsinkelse eller rejseændringer pga. udefrakommende forhold. Vi vil tilstræbe at mindske generne mest muligt og sørge for et alternativt program eller udfylde den ekstra ventetid.