Rejsen kort
Tag med på en uforglemmelig rejse til hjertet af Nordgrønland, hvor storslået natur, autentiske oplevelser og ægte arktisk magi venter dig. Diskobugten, Diskoøen og dens majestætiske fjeldlandskab danner den spektakulære kulisse for denne tur, og som noget helt unikt kan du både opleve hvaler og køre på hundeslæde. Desuden venter snescooterture samt masser af isbjerge og sne.
Du bor tre nætter på det hyggelige Hotel Disko Island i Qeqertarsuaq og får en helt særlig nat i en enestående hytte på Lyngmarksbræen – Diskoøens egen indlandsis, hvor du bogstaveligt talt sover med udsigt til evig sne og is. Rejsen starter og slutter på det smukt beliggende Hotel Icefiord i Ilulissat, hvor panoramaudsigten over Diskobugten og dens drivende isbjerge fuldender oplevelsen.
Et af højdepunkterne på turen er mødet med de imponerende grønlandshvaler, der om vinteren opholder sig i farvandet syd for Diskoøen. Disse majestætiske kæmper kan veje op mod 50 tons og leve i over 200 år – en sjælden chance for at opleve nogle af verdens ældste og største dyr helt tæt på i deres naturlige habitat.
Vigtigt: Husk at læse afsnittet "Bemærk venligst" under "Praktisk information". Her finder du vigtig information, der gælder specifikt for denne rejse.
Fantastisk tur - hvaler i havblik mellem gigantiske isbjerge, vandring i barsk og smuk natur, sejlads på Isfjorden, frisk luft og højt til himlen - en oplevelse for livet.
Glæd dig til
- Basaltbjerge og storslået natur på Grønlands største ø, Diskoøen
- Historiske Ilulissat – Knud Rasmussens fødeby og kulturelt centrum
- Magisk sejlads blandt isbjerge ved UNESCO-beskyttede Ilulissat Isfjord
- Unik overnatning i vildmarkshytte på Lyngmarksbræen
- Spektakulær hundeslædetur på Diskoøens indlandsis
- Snescooter-eventyr op ad Lyngmarksfjeldet
- Hvalsafari med chance for at spotte den imponerende grønlandshval
- Alt det bedste fra Arktis samlet i én rejse: hvaler, hundeslæde, is, sne og vidder
- Oplev Nordgrønlands dramatiske skifte fra vinter til forår
Prisen inkluderer
- Grupperejse med Topas turleder
- Flyrejse fra København – Grønland t/r inkl. indenrigsflyvninger
- Sejlads mellem Ilulissat og Diskoøen inkl. isfjordssejlads
- Hvalsafari som beskrevet i programmet
- Hundeslædetur på Lyngmarksbræen
- Snescooterture som beskrevet i dagsprogrammet
- Byvandring, besøg hos lokal slædekusk, vandretur til Udkiggen og kulturelt oplæg i Qeqertarsuaq
- Byrundtur og Sermermiut vandring i Ilulissat
- Alle overnatninger som beskrevet i dagsprogrammet
- Måltider som angivet i dagsprogrammet - uden drikkevarer
- Bidrag til rejsegarantifonden
Vores Grønland
Topas har i mange år arrangeret rejser til Grønland og har tæt kontakt til samarbejdspartnere. Gå på opdagelse i vores Grønland, se hvilke oplevelser vi anbefaler og få gode rejsetips.
Program
Dag 1: Ankomst til Ilulissat – byrundtur i den arktiske storby
Efter en kort mellemlanding i Nuuk flyver vi videre nordpå til Ilulissat i smukke Diskobugten. Her bliver vi indkvarteret på Hotel Icefiord og tager på en guidet byrundtur med vores turleder for at lære byen og dens historie at kende.
Dag 2: Sejlads til Diskoøen – hvaler og isbjerge i sigte
En spændende dag på vandet hvor vi sejler gennem isfyldt farvand til Diskoøen og håber på et møde med den mægtige grønlandshval, Arfivik. Ved ankomst tjekker vi ind på Hotel Disko Island.
Dag 3: Vandring og eventyr – bræen eller bylivet
Om formiddagen vandrer vi til den gamle hvaludkigspost, Udkiggen. Om eftermiddagen deles gruppen:
• Den ene halvdel tager med snescooter/UTV op på Lyngmarksbræen og fortsætter på hundeslæde over Diskoøens egen indlandsis – efterfølgende overnatning i en vildmarkshytte med fantastisk udsigt.
• Den anden halvdel udforsker Qeqertarsuaq: byvandring, besøg hos en slædehundekusk og møde med en lokal, der deler indsigter om livet og vinteren på en isoleret ø.
Dag 4: Grupperne bytter – flere slædehunde og grønlandske fortællinger
I dag bytter vi aktiviteter, så alle får hele oplevelsen: hundeslædetur på bræen for den ene gruppe, mens den anden oplever hverdagen i byen og hygger om aftenen med grønlandske fortællinger om øens liv og kultur.
Dag 5: Hvalsafari og tid i Qeqertarsuaq
Mens den sidste gruppe kommer ned fra bræen, har de andre tid til at udforske byen på en guidet byrundtur. Om eftermiddagen samles vi alle og tager på hvalsafari – på udkig efter den majestætiske grønlandshval.
Dag 6: Tilbage til Ilulissat – isfjordssejlads i verdensklasse
Vi sejler tilbage mod Ilulissat og nyder endnu en betagende dag på vandet. Turen bringer os tæt på Isfjeldsbanken ved mundingen af den UNESCO-fredede Ilulissat Isfjord, hvor gigantiske isbjerge rejser sig majestætisk af havet. Vi overnatter igen på Hotel Icefiord.
Dag 7: Sermermiut og Ilulissat på egen hånd
Guidet vandretur til den gamle boplads Sermermiut, smukt beliggende ved kanten af isfjorden. Resten af dagen kan bruges på egne eventyr i byen eller med et besøg på det imponerende Isfjordscenter.
Dag 8: Hjemrejse mod Danmark
Vi siger farvel til Grønland og flyver hjemad med minderne om hvaler, hunde, isbjerge og storslåede landskaber. I klart vejr kan vi måske få et sidste glimt af Diskoøens dramatiske basaltfjelde.
Se det detaljerede dagsprogram her
Rundrejser med Topas
Hos Topas har vi lavet vores egen fortolkning af den klassiske rundrejse. Læs mere om hvad vi gør for at give dig det bedste eventyr samt vores udvalg af rejser i denne kategori.
Prisen inkluderer ikke
- Lommepenge og udgifter til drikkevarer
- Udgifter til ikke inkluderede måltider, der skal beregnes 150-200 DKK pr. måltid
- Entré til museer og lignende
- Rejse- og evt. afbestillingsforsikring
- Enkeltværelsestillæg, 3.600 DKK
Enkeltværelse i hytten på Lyngmarksbræen er ikke muligt - Opgradering til Deluxe Explorer værelse (balkon og ovenlysvindue) på Hotel Icefiord DKK 1.200 pr. værelse.
Opgradering skal forespørges på mail på: info@topas.dk. Opgradering mulig så længe værelser haves. - Adgang til UNESCO verdensarvsområdet Ilulissat Isfjord, men kan købes online her
Værd at bemærke når du skal på denne rejse!
Rejsens maksimale deltagerantal: 22 personer.
Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.:
- Overnatningsstederne
- Aktiviteterne
- Klima i Grønland
Fællesskabet
Bliver vi gladere af at rejse sammen? Læs mere om fællesskabet, grupperejsen, gruppestørrelsen og det sociale liv der udspiller sig på en Topas-rejse.
Dagsprogram
Alle overnatninger, udflugter og oplevelser beskrevet i dagsprogrammet er inkluderet i prisen.
Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med - Drikkevarer er ikke inkluderet i de inkluderede måltider.
På flyvningerne med Air Greenland mellem Danmark og Grønland, serveres gratis måltider og drikkevarer ombord. På indenrigsflyvningerne serveres der en kop kaffe/te.
Dagsprogrammet kan ændre sig før eller efter ankomst – hvor rækkefølgen kan differentiere. Her med henblik på at tilpasse sejlads, ture og overnatninger i forhold til vejr- og isforhold.
Dag 1. Ankomst til Ilulissat – guidet byrundtur i den arktiske storby
Efter en kort mellemlanding i Nuuk fortsætter vi nordpå til Ilulissat, smukt beliggende i Diskobugten – en af Grønlands mest ikoniske byer. Ved ankomst bliver vi kørt til Hotel Icefiord, hvor vi checker ind og nyder udsigten til isfjelde lige uden for vinduet.
Herefter tager turlederen os med på en guidet byrundtur og introducerer os til byens historie, kultur og liv. Hvis tiden tillader det, kan du kigge indenfor på museet, shoppe grønlandske håndværkssouvenirs eller hygge i Siku Bar på Hotel Icefiord med en ’grønlandsk kaffe’, der garanterer nordlys.
Om aftenen samles vi til en hyggelig velkomstmiddag og skåler for de mange eventyr, der venter.
-/-/A
Dag 2. Ankomst til Qeqertarsuaq på Diskoøen
Efter morgenmad kører vi til havnen og stiger ombord til en oplevelsesrig sejlads mod Grønlands største ø – den imponerende Diskoø. Øen er på størrelse med Sjælland og kendetegnet ved sine dramatiske, 1.000 meter høje, karakteristiske basaltfjelde, der rejser sig lige uden for byen.
Sejlturen går gennem isfyldte farvande, og afhængigt af forårets fremmarch kan vi opleve, hvordan skibets erfarne skipper navigerer i det barske arktiske hav. Jo tættere vi kommer på Diskoøen, desto større er chancerne for at spotte den mægtige grønlandshval, Arfivik, som netop på denne tid migrerer til området fra arktisk Canada.
Ved ankomst til Qeqertarsuaq – Diskoøens eneste by – bliver vi indkvarteret på det hyggelige Hotel Disko Island, som består af små huse centralt placeret i byen. Resten af dagen er til afslapning efter en spektakulær sejlads, som kun de færreste oplever.
M/F/A

Dag 3. Hundeslæde på isen eller indblik i det grønlandske hverdagsliv
Efter frokost deles gruppen op:
• Den ene halvdel begiver sig på en spektakulær snescootertur op til Lyngmarksbræen, der ligger ca. 900 meter over havet. Her venter en uforglemmelig hundeslædetur på Diskoøens egen indlandsis – i stilhed, med udsigt over Diskobugten og måske helt til Kangia Isfjord. Slæden glider gennem det arktiske snelandskab, kun akkompagneret af hundenes åndedræt og slædens sagte skurren. Vi overnatter i en hyggelig vildmarkshytte med varme fra petroleumsovnen og en stemning, der ikke fås andre steder.
• Den anden halvdel bliver i Qeqertarsuaq og får et unikt indblik i hverdagen på den isolerede ø. Vi besøger en lokal slædehundekusk, går på byvandring og slutter dagen med en intim og personlig aften, hvor en lokal beboer fortæller om livet, traditionerne og den barske vinter på Diskoøen. Overnatning på Hotel Disko Island.
M/F/A
Grønlandshvalen
Læs mere om den store grønlandshval, som typisk opholder sig i nærheden af Qeqertarsuaq ved Diskoøen i forårsmånederne.

Dag 4. Grupperne bytter – hundeslædeeventyr og arktiske fortællinger
Morgensolen farver sneen gylden på Lyngmarksbræen, hvor den første gruppe vågner op i den varme træhytte. Med en kop kaffe i hånden kan solopgangen nydes i stilhed – enten fra hyttens varme eller ude i den frostklare luft. Formiddagen byder på tid til ro og oplevelse i det storslåede gletsjerlandskab, hvor udsigten i klart vejr strækker sig hele vejen til Kangia Isfjord ved Ilulissat og ned mod byen Qeqertarsuaq.
Formiddag går turen med snescooter/UTV tilbage til byen, hvor eftermiddagen står i kulturens tegn: Vi besøger en lokal slædehundekusk før vi runder dagen af med grønlandske fortællinger om vinter, isolation og stærkt fællesskab.
Imens bevæger den anden gruppe sig op mod Lyngmarksbræen. Efter en storslået opstigning gennem det arktiske landskab venter endnu en unik hundeslædetur og overnatning i vildmarkshytten – med varme fra skibsovnen og udsigt over is, fjeld og fjord.
M/F/A

Dag 5. Hvalsafari – møde med den majestætiske 'Arfivik'
Efter en uforglemmelig morgen på Lyngmarksbræen, hvor den anden gruppe nyder solopgangen over den smukke, frostklædte gletsjer, bliver de transporteret tilbage til Qeqertarsuaq med snescootere/UTV. Samtidig får gruppen, der overnattede i byen, tid til at udforske Qeqertarsuaq på en guidet byrundtur, hvor de får indblik i livet og kulturen på denne isolerede ø.
Når vi alle er samlet igen, begiver vi os på en spændende eftermiddag på havet. Vi sejler ud på Diskobugten i håbet om at få et tæt møde med den imponerende grønlandshval, Arfivik. Denne majestætiske hval, som kan blive op til 200 år gammel, 20 meter lang og veje omkring 75 ton, kendetegnes af sin karakteristiske runde, "tøndeformede" krop – og på grønlandsk betyder Arfivik netop ‘den tøndeformede’.
Grønlandshvalen er langsom og afslappet i sine bevægelser, hvilket gør det muligt at komme tæt på. Selvom hvalen tidligere var tæt på udryddelse på grund af international hvalfangst, er den nu beskyttet med en kvote for fangst, som begrænser antallet af årlige jagter. På denne tid af året tilbringer hvalerne vinteren i farvande omkring Diskoøen, hvor vi håber at få en sjælden chance for at opleve deres majestætiske nærvær, mens de ofte ses hvile på havoverfladen.
M/F/A
Dag 6. Tilbage til Ilulissat – isfjordssejlads i verdensklasse
På turens sidste sejlads stævner vi ud fra Qeqertarsuaq og sætter kurs mod Ilulissat. Vi sætter dagen af til at krydse den imponerende Diskobugt og nærmer os Isfjeldsbanken ved mundingen af den UNESCO-beskyttede Ilulissat Isfjord. Her mødes vi af gigantiske isbjerge, der majestætisk rejser sig fra havet – et syn, der tager pusten fra enhver.
Undervejs vil vi måske få øje på små joller, der fisker med langline efter den eftertragtede hellefisk. Vores guide deler sin viden om livet ved isfjorden, fangst og fiskeri, samt de klimatiske forandringer, der påvirker afsmeltningen af isen. Det er en unik mulighed for at forstå den naturlige verden omkring os og dens udvikling.
Ved ankomst til Ilulissat tager vi afsked med skibet og besætningen, og vi bliver kørt til Hotel Icefiord, hvor vi checker ind og nyder en velfortjent nat.
M/F/A
.jpg)
Dag 7. Sermermiut og Ilulissat på egen hånd
I dag begiver vi os på en fascinerende vandretur til Sermermiut, den gamle boplads ved kanten af den imponerende Ilulissat Isfjord – Kangia. Sermermiut, der sammen med Kangia er en del af UNESCO’s Verdensarvsområde, var hjem for palæo-eskimoerne i cirka 4.500 år. Her har de tre hovedkulturer – Saqqaq, Dorset og Thule – levet og tilpasset sig det barske arktiske klima.
Undervejs får vi indsigt i de epokegørende udgravninger foretaget af Nationalmuseerne i Danmark og Grønland, som afslørede både de tidlige kulturers tilstedeværelse og fravær som følge af klimaforandringer, sygdomme og andre faktorer. I dag er der ikke mange spor tilbage af tørvehusene, men stedet giver et stærkt indtryk af de forhold, som folk levede under i denne krævende del af verden.
Fra "Kællingekløften" får vi en spektakulær udsigt over isfjorden og de majestætiske isfjelde, som gør dette til en storartet naturoplevelse.
Efter vandreturen har du tid på egen hånd til at udforske Ilulissat, tage en tur til det imponerende Isfjordscenter eller bare nyde byens stemning. En perfekt afslutning på en uforglemmelig rejse!
M/-/A
Dag 8. Hjemrejse til Danmark
Rejsen i Grønland nærmer sig sin afslutning. Vi siger farvel til det storslåede arktiske landskab og flyver hjemad, fyldt med minder om majestætiske hvaler, hundeslædekørsel, isbjerge og uforglemmelige naturoplevelser. I klart vejr kan vi måske få et sidste glimt af Diskoøens dramatiske basaltfjelde, der markerer enden på en eventyrlig rejse gennem Grønlands vidundere.
M/-/-
Klik her for at komme retur til Rejsen kort
Praktisk info
Varighed og sværhedsgrad
Aktiviteter
GENEREL INFORMATION OM AKTIVITETERNE PÅ TUREN
Hvalsafari
- Alle sejladser vil foregå enten i stålskib eller Targa båd afhængig af isforholdene - begge skibstyper er klassificeret til sejlads i grønlandske farvande, og bliver brugt i udstrakt grad i Diskobugten. Der er god plads til alle passagerer inde såvel som ude.
- I april måned opholder Grønlandshvalerne sig normalt i farvandet omkring den sydlige del af Diskobugten ud mod Davis Strædet og nogle gange endda lige ud for byen.
Snescootertur
- Når vi skal på overnatningstur oppe på Lyngmarksbræen, foregår transporten på snescooter (1-2 passagerer pr. snescooter udover chaufføren). Turen mellem Qeqertarsuaq og hytten tager ca. 60 min. afhængig af vejret/føret.
Hundeslædetur
- Cirka 1,5-2 timers hundeslædetur over den faste iskappe, Lyngmarksbræen. Foruden kusken og hundespandet på 10-14 slædehunde vil der være 2-3 rejsedeltagere pr. slæde.
Hundeslæden blev brugt, og bruges stadig i udstrakt grad i Grønland, men i Vestgrønland kun nord for polarcirklen. Fangeren brugte især hundeslæden som transportmiddel, når han skulle på fangst på havisen. I dag fungerer hundeslæden stadig som et vigtigt transportmiddel mange steder i Grønland.
Overnatning
Der overnattes 3 nætter på Hotel Disko Island i Qeqertarsuaq på Diskoøen og 1 nat i en primitiv, opvarmet hytte på Lyngmarksbræen øverst på fjeldet bag Qeqertarsuaq. Der overnattes 3 nætter på Hotel Icefiord i Ilulissat.
På Hotel Disko Island og Hotel Icefiord bor man på delt dobbeltværelse med eget bad og toilet. I hytten på Lyngmarksbræen er soveafdelingen indrettet med køjesenge og skillevægge. Hytten har fælles tørkloset/posetoilet, som stadig er udbredt i de fleste bygder i Grønland i dag. Der er ikke bad eller elektricitet i hytten.
Der vil være mulighed for enkeltværelse på Hotel Disko Island og Hotel Icefiord mod et tillæg angivet i afsnittet ’Prisen inkluderer ikke’.
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage i dagsprogrammet markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -
Drikkevarer er ikke inkluderet i de inkluderede måltider.
På flyvningerne med Air Greenland mellem Danmark og Grønland, serveres gratis måltider og drikkevarer ombord. På de korte indenrigsflyvninger serveres kaffe.
Flyrejsen og lokal transport
Gode råd til din flyrejse
Her kan du bl.a. læse om dine muligheder for indenrigstilslutning, forlængelse af flyrejsen, regler om bagage og indførsel af varer samt et godt tip til din håndbagage.
Klima
I april ligger middeltemperaturen i Diskobugten – herunder områder som Ilulissat og Qeqertarsuaq – typisk mellem -10 °C og -5 °C.
Det kan dog variere afhængigt af vejrfænomener og beliggenhed (fx kystnært vs. oppe på Lyngmarksbræen). Nætter er markant koldere, mens solen midt på dagen – især i læ og ved klart vejr – kan få det til at føles lunere. Sne er stadig almindelig i april, og havisen kan stadig dække dele af bugten, afhængigt af forårets fremskridt.
På grund af solen og den tørre luft opleves temperaturen ikke så kold som i det øvrige Europa.
Valuta og kreditkort
VISA/Dankort kan benyttes i stort set alle hoteller, restauranter og butikker.
Wi-Fi og Mobildækning
Der er mobildækning i byerne, men ikke nødvendigvis uden for byen på fjeldet eller på vandet. WI-FI er tilgængelig på hotellerne.
Har du behov for et Grønlandsk SIM kort mens du er i Grønland, kan du læse mere her eller kontakte din egen udbyder.
Kort og rejselitteratur
Saga Map nr. 10, Diskobugten. 1:250.000 og evt. Vandrekort Nordgrønland, Ilulissat. 1:100.000 og/eller Vandrekort Qeqertarsuaq, Disko Øen. 1:100.000
Grønlands Naturinstitut: http://www.natur.gl/pattedyr-og-fugle/havpattedyr/groenlandshval/
Bemærk venligst
Ret til ændringer forbeholdes. Vi gør opmærksom på, at en tur som denne er afhængig af vejret. Der kan derfor forekomme enkelte ændringer i programmet. Forsinkelser og aflysninger kan forekomme, specielt ved transport med fly og skib ligesom snescooter og hundeslæde er afhængig af sneforholdene.
Skulle der opstå ændringer, vil Topas i samarbejde med guiden på turen tilstræbe at mindske generne mest muligt og sørge for alternativt program eller udfylde den ekstra ventetid på bedste vis.
April er vejrmæssigt en brydningstid i Nordgrønland. Her slipper vinteren taget og foråret sætter igennem. Tidspunktet for hvornår havisen og sneen smelter, varierer fra år til år. I sjældne tilfælde sætter foråret ekstremt tidligt eller sent ind. Vi vil i så fald gøre alt hvad der er muligt for at finde gode alternative løsninger.
Pakkeliste
Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til dig, når der skal pakkes til rejsen. Pakkelisten indeholder nogle generelle informationer samt forslag til, hvad det er godt at medbringe på den aktuelle rejse.
Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til hvad du KAN medbringe, og ikke som en liste over ting, som du SKAL medbringe på rejsen, da ens behov og ønsker kan være meget individuelle. Vores erfaring er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.
Få rabat med Topas
Når du køber en rejse hos Topas får du rabat hos Friluftsland på alt udstyr og beklædning og på dine vaccinationer.
Bagage
Du kan medbringe 20 kg i bagagen og 8 kg i håndbagagen – det er muligt at efterlade resterende/overskydende bagage, som ikke skal bruges oppe i hytten.
Medbring gerne en dagtursrygsæk, der bl.a. kan medtages som håndbagage på flyet.
Som stor bagage (den man tjekker ind på flyvningerne) anbefaler vi, at du medbringer en blød sportstaske, rygsæk, duffelbag el. lignende, da denne type taske er lettest at håndtere ved transfers, ombordstigninger på skibe samt ved landgang m.m. Det er dog muligt at medbringe kuffert. Bemærk venligst, at du som udgangspunkt selv skal kunne bære og håndtere din egen bagage på hele turen.
Støvler
Det er en god idé at medbringe gode vandrestøvler med en stiv sål (f.eks. vibram) og god ankelstøtte for at undgå ankelskader. Da vi ikke skal vandre særligt meget på denne tur, kan et par almindelige vinterstøvler man går godt i også bruges.
Det er en god idé at rejse med støvlerne på hjemmefra eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen mod forventning, skulle blive forsinket.
Det kan være en god idé at medbringe "skopigge/ispigge/pigsåler" til at montere på ens fodtøj, og dermed minimere risikoen for fald i glat føre.
Det kan endvidere være en god ide at medbringe medbringe "gaiters", så man ikke får støvlerne fyldt med sne.
Andet fodtøj
Sovepose, lagenpose og liggeunderlag
Tøj til hvalsafari og slædetur
- 1 varm uldtrøje og 1 fleecetrøje
- 1 par fleecebukser eller dynebukser
- 1 varm hue / elefanthue (skal dække ørene)
- 1 par varme luffer (evt. have et par tynde handsker indeni)
- 1 halstørklæde/halsedisse/buff
- 2 par tykke vandresokker
- Evt. 2 par tynde indersokker
- Svedtransporterende undertøj evt. uldent undertøj
- 1 tynd uldtrøje
- 1 vindtæt anorak eller jakke med hætte
Skiundertøj (der ikke indeholder uld) er en tøjtype der er designet til at man er aktiv. På hundeslæde/snescooter sidder man stille i op til et par timer, hvorfor man ofte fryser mere hvis man ikke har uld som det inderste lag.
Det kan være en ide at medbringe hånd- og fodvarmere til henholdsvis handsker og støvler. Se evt mere her:
Fodvarmer: Køb fodvarmer her
Håndvarmer: Køb håndvarmer her
Andet tøj
- Rejsetøj
- T-shirts
- Skjorter/langærmet bluse
- Strømper
- Undertøj
Mod solen
- Gode solbriller
- Solcreme og læbepomade med faktor
Diverse
- Pas, valuta, sygesikringsbevis og rejsedokumenter
- Medicin til eget brug
- Stor vandflaske/drikkedunk (gerne 0,75-1 liter)
- Underholdning/spil til sejladser og i hytten
- Powerbank og evt. pandelampe/lommelygte i hytten
- Toiletsager (evt. vådservietter til personlig hygiejne i hytten)
- Kamera og evt. ekstra batterier/ evt. oplader
- Kikkert