Topas Travel Topas Travel Engelsk Norge Dansk Min Topas Rejse

rejseprogram

Dag 1
Afrejse og ankomst til Tanzania
Dag 2
Klargøring til trekket og jungletur
Dag 3
Trekking til Machame Camp i 3.000 m
Dag 4
Shira Camp i 3.660 m
Dag 5
Barranco Camp i 3.860 m
Dag 6
Barafu Camp i 4.600 m
Dag 7
Uhuru Peak i 5.895 m
Dag 8
Fra Mweka Camp til Moshi via Mweka Parkgate
Dag 9
Safari i Arusha National Park og hjemrejse om aftenen
Dag 10
Ankomst til Danmark

Lignende ture

Nepal
Everest Base Camp
Rusland
Mt. Elbrus bestigning
Argentina
Aconcagua bestigning
Tanzania – Bestigning af Kilimanjaros top med egen guide
Tanzania
Kilimanjaros top, safari og strandliv på egen hånd


AFRIKA

Tanzania — Bestigning af Kilimanjaro

          Ref. TZKM

På denne 10-dages tur til Tanzania er der fokus på bestigningen af Afrikas højeste bjerg: Kilimanjaro (5.895 m). På baggrund af grundig research og stort lokalt kendskab, har vi valgt den mest varierede rute på bjerget; Machame Route. Det er en flot rute, som desuden har den afgørende fordel, at den hjælper til at optimere den vigtige akklimatisering. Som endnu en bonus giver ruten frit udsyn til bjergets tre vulkaner: Shire, Mawenzi og Kibo. Der venter således vore turdeltagere en smuk og afvekslende tur, hvor vi i løbet af seks vandredage bevæger vi os igennem adskillige klimazoner, som gik vi fra Ækvator til Antarkis.

Vi bruger seks dage på bestigningen af Kilimanjaro, og har rigtig god erfaring hermed. Det giver gode og hele vandredage, og vi har ingen unødig spildtid på bjerget. Vigtigst, er de seks dage er nok til at lave en sikker og flot bestigning, hvor langt størstedelen af vore deltagere når toppen.

Som en ekstra bonus tager vi på hjemrejsedagen et game drive (safari) i Arusha National Park.

  • Jungletur nær Moshi med god mulighed for at se Colobus aber
  • Klargøring og afslapning på vores gode base i Moshi: Springland Hotel
  • Bestigning af Mount Kilimanjaro (5.895 m) - med lokale bærere og et meget professionelt og erfarent guideteam.
  • Akklimatiseringsture på Kilimanjaro til "Shiraplateauet" og "Lava Tower"
  • En af verdens flotteste solopgange fra "Stella Point", 5.745 m, på kraterkanten, hvor vi ser solen stå op over Mawenzi — én af de tre vulkantoppe på Kilimanjaro.
  • Uhuru Peak, 5.895 m. — "Rooftop of Africa" og én af de berømte “Seven summits"
  • Besøg på det lokale marked i Moshi, hvor alverdens eksotiske frugter og grøntsager bliver udbudt
  • Safari/game drive i Arusha National Park

Turen ledes af en kompetent dansk turleder og et professionelt og erfarent lokalt guideteam. Vi har 17 års erfaring på bjerget, og vores ekspertise er uden sammenligning. Med Topas på Kilimanjaro er du i gode hænder.

Turbeskrivelse

Printvenlig version
Appetizer — se zoomudgave på maps.google.com
Google Maps is a registered trademark of Google Inc. (TM)
Dag 1. Afrejse og ankomst til Tanzania

Vi rejser fra Danmark om morgenen og ankommer til lufthavnen nær Kilimanjaro om aftenen.
Med bus kører vi straks til byen Moshi, hvor vi skal bo, ca. en times kørsel fra lufthavnen. Moshi er en mellemstor by placeret for foden af Kilimanjaro og syder af østafrikansk kultur og atmosfære. Her bor vi på et hyggeligt, familiedrevet hotel i udkanten af byen med udsigt til Kilimanjaro fra haven. -/-/-.
X
Dag 2. Klargøring til trekket og jungletur

Først på dagen vil turlederen orientere om turens videre forløb. Specielt gives der en grundig beskrivelse og gennemgang af bestigningen af Kilimanjaro. Ved vi per erfaring, at en grundig forberedelse er en nødvendighed.
I løbet af dagen arrangeres der en vandretur til et nærliggende skovområde, hvor der er mange forskellige slags aber, bl.a. den sjældne sorte og hvide Colobus.
Vi besøger også Moshi by, der er et spændende sted at gå på opdagelse. Blandt kræmmerne på det lokale marked eller i de små butikker, finder man mange spændende og lokale produkter. Ellers bruger vi dagen på at forberede os til morgendagens start på Kilimanjaro. M/-/A
Dag 3. Trekking til Machame Camp i 3.000 m

Efter morgenmaden pakker vi de sidste ting, og er nu klar til bestigningen af Kilimanjaro. Vi bliver kørt med bus til Machame Park Gate, hvorfra de næste seks dages vandring starter. Her vil vi også møde vores erfarne og lokale guideteam, der i samarbejde med turlederen sikrer et højt kvalitetsniveau, og en tryg oplevelse på Kilimanjaro.
Vi har ca. 5 timers vandring gennem den afrikanske regnskov til Machame Camp. Vi medbringer madpakker, som vi spiser i regnskoven, inden vi når frem til campen, der ligger i en lysning i udkanten af regnskoven. Teltene stilles op, og kokken er i fuld gang med at lave te og forberede aftensmaden. I klart vejr har vi en flot udsigt til Kibo massivet med Uhuru på toppen. M/F/A
Dag 4. Shira Camp i 3.660 m

Dagen starter med et solidt morgenmåltid. Bærerne er allerede på vej, og vi følges med vores afrikanske guide. Snart er vi ude af regnskoven, og det åbne, alpine terræn ligger foran os med flotte udsigter til Kilimanjaro. Vi går langsomt — "pole pole" - da vi nu er oppe i tyndere luft, så der er tid til at nyde floraen og fuglelivet. Vi finder et hyggeligt sted i det grønne til frokosten, og sidst på eftermiddagen når vi efter ca. 5 timers vandring frem til Shira Camp. Hvis vejret er til det, er der mulighed for en kortere akklimatiseringstur, hvor man når frem til et punkt med flot udsigt over "Shiraplateauet". M/F/A
Dag 5. Barranco Camp i 3.860 m

Vi følger det meste af formiddagen en højderyg, som giver os en fantastisk flot udsigt til Kilimanjaros sneklædte top. Vi spiser frokost nær Arrow Glacer i 4.350 m, og vi prøver at holde en god, lang frokostpause for at tilvænne os den tynde luft. De, der har lyst og luft, kan gå op til Lava Tower i 4.600 m og møde den øvrige del af selskabet igen nede ved Barranco Camp. Dagens etape byder på ca. 6 timers vandring. Den iltfattige luft har formentlig bidt sig fast i enkelte af os, så tempoet er generelt roligt, og afhænger under alle omstændigheder af den enkeltes tilstand. M/F/A
Dag 6. Barafu Camp i 4.600 m

I dag fortsætter vi først op over Barranco Wall - en stigning på 250 m. Herefter går det snart lidt op og lidt ned til små vandløb. I Karangadalen møder vi vores kokken og bærerne. Vi spiser vores frokost og fortsætter herefter fra Karangadalen op til Barafu Camp. På denne strækning er der intet vand, så alt vand til aftensmad og øvrigt drikkevand skal bæres op. Vi hjælper i det omfang, vi kan, ved at fylde vores drikkedunke. Og ellers bæres vandet af vores flinke og arbejdsomme bærere og guider. Vegetationen er nu ved at forsvinde, og snart er vi oppe i det alpine landskab. Her er kun nøgne, rå klipper, og landskabet er nærmest ørkenagtigt. Vi er fremme ved Barafu Camp sidst på eftermiddagen efter 7 - 8 timers vandring. I dag er der udsigt til både Mawenzi og Kilimanjaros tinder samt "The Saddle", der udgør plateauet imellem disse 2 udslukte vulkaner. Vi spiser tidlig aftensmad, og går tidligt til køjs. M/F/A
Dag 7. Uhuru Peak i 5.895 m

Efter få timers søvn er vi klar til den sidste store opstigning. Vi bevæger os langsomt opad mod Stella Point i 5.745 m, hvor vi kommer op på kraterkanten af Kilimanjaro. Fra Stella Point er der kun en times vandring til Uhuru Peak i 5.895m — Afrikas højeste punkt, som også kaldes "Rooftop of Africa". Herfra belønnes vores anstrengelser med en fantastisk flot udsigt til isblå gletsjere og kæmpemæssige snemasser — kun et stenkast fra ækvator. Der er ca. 7 - 8 timers vandring fra Barafu Camp til Uhuru Peak.
Efter at have nået toppen, går vi tilbage til Barafu Camp. Her venter kokken på os med frokost, og hvis tiden tillader det, tager vi også et velfortjent hvil. Herefter pakker vi vores ting, og vores mandskab pakker lejren sammen. Vi fortsætter herefter ned til Mweka Camp i 3.100 m, hvor vi tilbringer vores sidste nat på bjerget. Vi er nu igen nede ved trægrænsen i lunere og mere iltrig luft. Fra Barafu Camp til Mweka Camp er der cirka 4 timers vandring. M/F/A
Dag 8. Fra Mweka Camp til Moshi via Mweka Parkgate

Sidste dag på Kilimanjaro fører os tilbage til den tætte regnskov med mange eksotiske lyde fra insekter og dyr. Er vi heldige, ser vi Colobus aber på denne strækning. Vi ankommer ved middagstid til Parkgate, hvor vi tager afsked med vores lokale hjælpere. Herfra bliver vi kørt med bus tilbage til hotellet i Moshi, hvor vi spiser frokost, og hvor et varmt bad og måske en skummende Kilimanjaro pilsner giver ro i sjælen til at fordøje de sidste dages strabadser og store oplevelser. M/F/-
Dag 9. Safari i Arusha National Park og hjemrejse om aftenen

Efter nogle spændende og anstrengende dage på Kilimanjaro, er formiddagen afsat til afslapning ved poolen på Springland Hotel. Sidst på formiddagen kører vi til Arusha Nationalpark, hvor vi kører et par timers safari - et såkaldt gamedrive. Vi medbringer madpakker, som vi nyder med udsigt til Momela Lakes og det rige fugleliv. Parken har en stærk bestand af større pattedyr, såsom elefanter, giraffer, bøffeler, zebraer, aber, div. antilopearter og mange flere. Eftermiddagens safari er en fin afslutning på turen, og den vil muligvis inspirere nogle til endnu en Afrika rejse ud i fremtiden. Først på aftenen kører vi til Kilimanjaro Airport og får checket ind til flyvningen tilbage til Europa. M/F/-.
Dag 10. Ankomst til Danmark

Vi ankommer til Danmark om formiddagen.
Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -
Overnatning

I Moshi bor vi på et familiedrevet hotel før og efter Kilimanjaro bestigningen. På selve bestigningen af Kilimanjaro overnattes der i 2-mands telte.
Kondition

For at få det fulde udbytte af turen op på Kilimanjaro er det en absolut fordel at være i god fysisk form og gerne bekendt med at vandre i bjerge, da vi har seks sammenhængende og lange vandredage i et til tider lidt udfordrende terræn. Når det så er sagt, så er Kilimanjaro er ikke noget teknisk svært bjerg at bestige, men man kommer relativt hurtigt op i den tynde luft. Som udgangspunkt har alle deltagere på en tur de samme muligheder for at nå toppen - det handler primært om, hvor god din krop er til at vænne sig til højden.
Topas og Kilimanjaro bestigning siden 1994

1994 var det første år Topas havde en gruppe gæster på toppen af Kilimanjaro, og siden har vi hvert år haft mere end hundrede trekkere på bjerget. Dette har givet vore turledere og vores lokale partner stor ekspertise i at få så mange på toppen som muligt. En grundig gennemgang af udstyr inden trekkets start og en korrekt beskrivelse af, hvordan man færdes i stor højde og tynd luft er vigtig for at få så mange som muligt med helt op på toppen. Et stærkt team sikrer, at hele holdet ofte kommer op på toppen af Kilimanjaro.

Vores erfaring viser, at individuelle grupper, uden dansk turleder, har en langt lavere bestigningsrate. Iflg. vores statistik vil ca. 85-90% nå Uhuru Peak i 5.895 m. (toppen af Kilimanjaro) på vore ture.
Gruppestørrelsen på Topas` Kilimanjaro bestigninger er maksimalt 16 personer.
Varighed og generelt om tidsangivelser

10 dage — hvoraf 6 udgøres af bjergvandring/trekking, grad 4/5. På trekket vandrer vi dagligt mellem 4-9 timer undtagen på ‘top natten’, hvor vi (med pauser) vandrer i 15-18 timer i løbet af døgnet. Turen op til Uhuru Peak, kan man sagtens fravælge og stadig få en udbytterig tur.

Tiderne angivet i turbeskrivelsen kan variere fra tur til tur afhængigt af den enkelte gruppe, vejret etc. Derfor skal tidsangivelserne tolkes som vejledende.
Klima og sæsoner

På grund af sin tætte beliggenhed ved Ækvator er der ikke de store temperatursvingninger på Kilimanjaro fra sæson til sæson. Temperaturerne er nærmere bestemt af højden og tidspunktet på døgnet, og kan svinge lige fra 20-25 plusgrader ved bjergets fod til minus 15-20 på bjergets top i knap 6.000 meters højde. (Så koldt bliver det dog ikke i teltene om natten — generelt har vi kun en enkelt nat, hvor temperaturen kommer under frysepunktet.) Januar, februar og marts er de varmeste måneder med god chance for klar himmel og korte regnbyger. Juni til september byder ofte på koldere nætter men klar himmel over 3.000 m.o.h. September og oktober er igen varmere og ofte med et skydække over bjergets nedre del. December har oftest klare nætter/morgener med fantastisk sigt, men kan også byde på en regnbyge eller to i løbet af dagen. Vi har ingen bestigninger af Kilimanjaro i april-maj og november, som er regntidsmånederne i Tanzania. Det er vigtigt at pointere, at ovenstående kun er en rettesnor - Kilimanjaro danner helt sit eget vejrsystem, som er charmerende upålideligt og uforudsigeligt.
Vaccinationer

Kontakt egen læge ca. 30 dage før afrejse. Husk at oplyse, at du rejser i kategori med rygsækrejsende.
Du kan også finde relevant information på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk
Valuta

Medbring US-dollars i kontanter.
Visum

Visum købes i lufthavnen ved ankomst til Tanzania. Pris: 50$ som skal medbringes i kontanter.
Husk at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder udover opholdet.
Kilimanjaro og Machame ruten

Kilimanjaro er det højeste bjerg på det afrikanske kontinent og det fjerde højeste af verdens ‘Seven Summits´(efter Everest, Aconcagua og Denali). At se denne isdækkede vulkan rejse sig brat fra Tanzanias ellers flade slette er et imponerende syn - og i sig selv hele turen værd! Kilimanjaro har tre toppe - Shira på bjergets vestside er den ældste; Mawenzi i øst er med sine forrevne spir den mest dramatiske og endelig er Kibo, som ligger mellem de andre to toppe, bjergets yngste top og den højeste med det 5.895 (eller 5.892 afhængig af hvem du spørger) meter høje punkt ‘Uhuru Peak’. Kibo er den eneste af toppene med et permanent is-dække, hvilket for cirka hundrede år siden fyldte et areal på godt tolv kvadratkilometer, og i dag er der lidt under to kvadratkilometer tilbage. Klimaforskere spår isdækket helt forsvundet indenfor de næste 10-30 år. Fra Kilimanjaros fod til bjergets top findes en unik kombination af vidt forskellige klimazoner - landbrug, regnskov, hede og højmose, alpin ørken og arktiske forhold - hvilket rent landskabsmæssigt svarer til at bevæge sig fra Ækvator til Antarktisk.

Der findes omkring otte ruter på Kilimanjaro, hvoraf tre er mest anvendte. Den ene af dem - ‘Machame’ - er den rute, vi benytter på turen, og den tager sin begyndelse ved Machame Gate i 1.800 meters højde, lige hvor kaffeplantagerne stopper, og regnskoven begynder. Derefter går den mod vest op på det åbne Shira plateau og følger herfra den såkaldte ‘Southern Circuit’ fra vest til øst langs bjergets sydvendte fod. Ruten til toppen kommer fra øst og vi følger Mweka stien ned fra bjerget efter top-forsøget.

Machame er hverken den mest benyttede, letteste eller korteste rute, men den som mange vælger på grund af de fantastiske udsigter og det meget varierede landskab, den byder på undervejs. Men en anden og lige så vigtig grund til, at vi vælger denne rute er, at dens opbygning giver dig optimale forhold for at akklimatisere. For det første har vi seks i modsætning til fem vandredage, dernæst sover vi i camps under 4.000 meters højde (pånær den sidste ‘nat’) og endelig er vandredagen, hvor vi starter og ender i omkring 3.900 meters højde men lige kommer op og snuse til luften i 4.600 meter, en af de allervigtigste i hele akklimatiseringsprocessen.
Deltagerprisen inkluderer

Flyrejse Danmark-Kilimanjaro Airport t/r, inkl. skatter og afgifter
Dansktalende turleder
Overnatning og måltider som indikeret under dagsbeskrivelserne
Bestigning af Kilimanjaro m. guider, portere, kokke, telte, proviant m.m.
Adgangsgebyr til nationalparker (Kilimanjaro og Arusha National Park)
Lokal transport
Bidrag til rejsegarantifonden
Deltagerprisen inkluderer ikke

Personlige lommepenge — herunder udgifter til drikkevarer
Drikkepenge til portere og lokale guides (bjerg & safari) — TSH 190.000 (ca. DKK 700/USD 125)
Ikke indikerede måltider i dagsbeskrivelser, beregn fra DKK. 50 og op pr. måltid
Visum til Tanzania: 50$ - cirka DKK 300, købes i lufthavnen ved ankomsten (medbring US$ i kontanter)
Entré til museer o. lign.
Evt. afbestillingsforsikring
Rejseforsikring

FOTOS

Tanzania - Bestigning af Kilimanjaro
Vis billedserien

VIDEOER

Video - Tanzania - Mt. Kilimanjaro
Se video
Video - Tanzania - Moshi
Se video
Fotohistorie - Kilimanjaro, Lisbeth Hamborg Poulsen
Se video

PAKKELISTE

Tanzania - Bestigning af Kilimanjaro
Læs

Chris på Kilimanjaro

Chris på Kilimanjaro
Så du udsendelsen om Chris MacDonald og de 5 skrumpere på Kilimanjaro? De rejste alle med Topas.
Se eller gense udsendelsen her:

Gratis rejsebazar

Gratis rejsebazar
Vi afholder vores årlige rejsebazar i både Aarhus & København

Læs mere her:
København d. 21. & 22. Jan
Aarhus d. 4. Feb

FACEBOOK

Tip en ven!

 
  Topas Travel l Bakkelyvej 2 l 8680 Ry l Denmark l CVR: 17630008 l Telefon (+45) 8689 3622 l Fax (+45) 8689 3688
Topas er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening l Tilsluttet rejsegarantifonden, reg. nr. 899
Når du bestiller en Topasrejse kan du betale med disse kort