Mountainbike - Principia

Læs mere om mountainbiken som er standard på denne rejse. Den passer til både kvinder og mænd og har en affjedret forgaffel.

Mountainbike Principia

Cyklen er en dansk designet Principia Evoke A 6.7 (eller lignende model) med alustel og monteret med punkteringshæmmende mountainbikedæk. Den har luftaffjedret forgaffel, der kan låses med lockout betjent fra styret. Cyklen har hydrauliske bremsee på både for- og bagbremse. Udstyret er shimano Deore og XT.

Størrelsen på din udleverede cykel tilpasses efter din højde i cm., som du opgiver på bookingformularen.

Vi anbefaler at du medbringer en lille rygsæk til de ting du kan få brug for i løbet af dagsturene. Der er ikke bagagebærer på cyklen.

 

Hvis du ønsker at bruge clicksko (SPD eller LOOK) anbefaler vi at du selv medbringer dine pedaler. Du kan på denne måde være sikker på at indstillingerne passer dig. Turlederen vil være behjælpelig med at montere dine pedaler. Standardpedalerne på cyklen er ikke beregnet til clicksko.

 

Du skal medbringe din egen cykelhjelm.