Diskobugten i Grønland

Disko øen (Qeqertarsuaq) er Grønlands største ø, og på størrelse med Sjælland. Geologisk set er den langt yngre end fastlandet, og størstedelen er basaltfjelde, dannet af vulkansk aktivitet for 25-65 mill. år siden. Floraen er meget varieret, og på trods af øens beliggenhed på grænsen mellem lavarktisk og højarktisk klima finder man her planter, der ellers kun vokser i syd Grønland, bl.a. kvan. Det skyldes de mange varme kilder, fra 2-4 grader C, der giver en længere vækstsæson.

Disko øens karakteristiske stejle basaltfjelde, fra 900-1900 m høje, kan i klart vejr ses fra alle andre steder i Diskobugten. Selve øen er dog sparsomt beboet, og består af byen Qeqertarsuaq på øens sydspids med ca. 850 indbyggere, og bygden Kangerluk med godt 10 indbyggere. Den tidligere kulmineby Qulissat, med 1.400 indbyggere, lå på Disko øens nordside, men minen blev lukket og beboerne tvangsflyttet til fastlandet i 1972. Øens danske navn er Disko, pga. en svag lighed med dette atletikredskab, mens øens grønlandske navn Qeqertarsuaq er mere rammende, og blot betyder Den Store Ø.

Disko øens eneste by, Qeqertarsuaq, af samme navn som øen, ligger smukt for foden af de stejle basaltfjelde. På toppen af de nærmeste fjelde finder man Lyngmarksbræen, det eneste sted hvor man kan køre på hundeslæde om sommeren. Tidligere hed byen Godhavn, og den fine naturhavn var allerede i 1600-tallet brugt af hollandske hvalfanger skibe. Selve Qeqertarsuaq by blev dog grundlagt i 1773 som dansk hvalfangerstation, og var fra 1908-1950 administrativ ”hovedstad” for nord Grønland. Lidt udenfor byen ligger Arktisk Station, grundlagt i 1906 af botanikeren Morten Porsild, og i dag drevet som forskningsstation af Københavns Universitet.

Qeqertarsuaq er en lille, rolig, og charmerende by, hvor hovederhvervet er fangst og fiskeri, suppleret med Royal Greenlands lille fabrik til behandling af de store snekrabber.

Byen Aasiaat, af samme størrelse som Qaqortoq i syd Grønland, er med 3.030 indbyggere Grønlands 4.største by, og ligger i den sydligste del af Diskobugten. Byen blev grundlagt som handelsstation i 1759 af missionæren Hans Egedes søn, Niels Egede, og hed i starten Egedesminde. I dag er Aasiaat en aktiv by med en livlig havn og et skibsværft, eget sygehus, og er centrum for videregående uddannelse i nord Grønland, da byen huser det ene af Grønlands 4 gymnasier samt en erhvervsskole. Endelig er Aasiaat Radio samlingspunkt for kystradiotjenesten i Grønland. Der er ikke de store turistseværdigheder, og byen ligger på en mindre ø uden høje bjerge, så vandremulighederne er begrænsede. Til gengæld er der gode muligheder for at se hvaler, der er et aktivt kajak-miljø, og om vinteren tilbyder skiklubben præparerede langrends-løjper.

Ilimanaq bygd, ”Forventningspladsen”, ligger kun 7 km syd for Kangia isfjord og blev grundlagt som handels- og missionsstation af Hans Egedes søn Poul i 1741.  Dengang hed den Claushavn. Der er i dag ca. 40 indbyggere, hvis hovederhverv er fangst og fiskeri. Ilimanaq har i 2021 en lille skole med 8 elever, en særdeles lille kirke fra 1908, og udgør en god mulighed for at opleve en typisk grønlandsk bygd, da der i sommerhalvåret er båd fra Ilulissat et par gange dagligt.

I sommeren 2017 åbnede Ilimanaq Lodge, hvorfor der nu er fine muligheder for at overnatte og spise i bygden. I et samarbejde mellem World of Greenland, Real Dania, og Avanaata kommune blev der bygget 15 luksuriøse sea-front cabins i udkanten af bygden, og de 2 gamle kolonibygninger, hvoraf det ene er det næstældste træhus i Grønland, blev gennemgribende restaureret. Det ene af husene fungerer i dag som en smagfuld restaurant, og i 2022 overtages restaurantens drift af den færøske restaurant Koks, med 2 Michelin stjerner.

Qasigiannguit, tidligere Christianshåb, blev i 1734 grundlagt af Jacob Severin, der også grundlagde Jacobshavn / Ilulissat, helt inde i bunden af Diskobugten. I 1960`erne steg rejefiskeriet i området eksplosivt, der blev grundlagt en rejefabrik, og indbyggerantallet steg fra 300 til 1.400. Da rejefiskeriet dalede, lukkede fabrikken i 1999, men blev få år senere erstattet af Grønlands største fabrik til forarbejdning af hellefisk. Derudover huser Qasigiannguit Grønlands eneste efterskole, Villads Villadsens Efterskole, og der er stadig en aktiv fangerkultur. Byen er ikke præget af turisme, selvom der er meget fine vandreture i området, og gode muligheder for at spotte hvaler direkte fra hotel Diskobays terrasse.

Endelig har byen et af Grønlands mest spændende museer, hvor der er udstillet de eneste fund af organisk materiale fra Saqqaq-kulturen, dvs. træ- og benredskaber, beklædning, og hår. Man kan også kalde fundet for ”Grønlands guldhorn”. Om sommeren levendegør museet tidligere inuit levevis i den såkaldte Levende Boplads, hvor man kan opleve klædedragter og levevis som i 1700-tallet.

Ilulissat, der betyder Isbjergene, blev grundlagt i 1741, og kaldt Jacobshavn efter grundlæggeren Jacob Severin, købmand fra Sæby. Efter en langsom start voksede Jacobshavn i løbet af 1800-tallet, der blev bygget seminarium i 1848, der blev uddannet kateketer, og Jacobshavn blev ledende af skole- og kirkevæsen i nord Grønland. Med 4.700 indbyggere er Ilulissat i dag (2021) Grønlands 3. største by, og centrum for fiskeri af rejer og hellefisk i Diskobugten. Fiskeriet er det vigtigste erhverv, og Royal Greenland har en stor fiskefabrik i byen. Endvidere er Ilulissat de seneste 40 år blevet et trækplaster for turister i Grønland, da byen og omegnen har meget at byde på. Besøgende tiltrækkes bl.a. af Knud Rasmussens fødehjem, der i dag er Ilulissat Museum. Ilulissat Kunstmuseum har en stor samling malerier af Grønlandsmaleren Emanuel Petersen. I sommeren 2021 åbnede det nye Isfjordscenter. Man kan tage på hvalsafari, eller vandre ud til Sermermiut hvor der findes rester fra alle 3 tidligere inuitkulturer. Man kan tage på hundeslædetur og opleve nordlys om vinteren, og endelig er der selvfølgelig Ilulissats største attraktion, naboskabet til Kangia isfjorden der af UNESCO er gjort til verdensarvsområde. Gletcheren Sermeq Kujalleq, 60 km inde i bunden af fjorden, er den mest aktive gletcher på den nordlige halvkugle. Den bevæger sig 20-40 m i døgnet og kælver ca. 35 km3 is om året, svarende til 50 gange det årlige danske vandforbrug. De største isbjerge, 100-150 m høje, strander på en banke ved udmundingen af isfjorden, hvor vanddybden kun er 300 m, og de store isbjerge er et imponerende syn både fra byen og på en isfjordssejlads.

Diskobugten kan godt besøges om vinteren, men da besværliggøres rundrejser af, at transport mellem byerne skal foretages med helikopter eller fly. Hele sommerhalvåret, fra 1.maj til 1.november, kan man derimod sejle mellem byerne og en del af bygderne med Disko Line. Rederiet Disko Line har siden 2006 haft kontrakt med Selvstyret om besejling i Diskobugten, og der sejles efter faste sejlplaner, ofte med flere daglige afgange fra hver by eller bygd. Disko Line råder over en flåde af hurtige 12-personers Targa både, og hvis der i perioder er meget havis, kan man også indsætte stål skibe, der er bygget til arktisk sejlads.