Fakta om Grønland

Hvor stor er Grønland? Hvad er Grønlands indbyggertal? Og hvor mange arbejder som fiskere og fangere? Find svaret her.

Geografi Demografi Økonomi Historie Kultur

Geografi

Grønlands areal

Grønlands størrelse er enorm, med et areal på hele 2,17 mill. km2, og Grønland er dermed verdens største ø.
Der er 2.670 km fra syd til nord og 1.050 km fra øst til vest. Med de tusindvis af små øer, skær, og fjorde måler Grønlands kystlinje hele 44.000 km. Mens Grønlands sydspids, Kap Farvel, ligger på højde med Oslo, er der kun 740 km fra Grønlands nordspids, Kap Morris Jesup, til nordpolen. 

Fjord, fjelde og isbjerge i Grønland.

Og Grønlands størrelse er ikke det eneste specielle. Af de 2,17 mill. km2 er hele 81% dækket af is, der med en tykkelse på op til 3,5 km har en samlet volumen på ca. 2,8 mill. km3, svarende til ca. 9% af verdens ferskvand. Hvis hele Grønlands indlandsis skulle smelte væk, ville havoverfladen derfor stige med mere end 7 m. Kun 19% af landet, ca. 410.000 km2 eller 10 x Danmarks størrelse, er isfrit.

Kort over Grønland

Mod øst afgrænses Grønland af Grønlandshavet og Danmarksstrædet, med kun 240 km til Island. Mod vest er nærmeste nabo Canada, kun adskilt fra Grønland af Baffinbugten. Pga. Grønlands størrelse har landet 3 tidszoner, hhv. for øst Grønland (GMT minus 1 t), vest Grønland (GMT minus 3 t), og Nord Grønland (GMT minus 4 t).

To personer står ved spidsen af et skib og ser solnedgang over isfjorden

Grønlands natur

Grønlands natur er præget af det arktiske klima, da 2/3 af landet ligger nord for polarcirklen, og det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over 10 grader C. Landet er opdelt i 3 klimazoner. Helt mod syd betegnes nogle områder langs fjordene som subarktiske. Her kan dyrkes kartofler og holdes får, og det var primært i dette område at nordboerne med Erik den Røde slog sig ned. Nord for Narsaq og Narsarsuaq i syd bliver det gradvist lavarktisk, hvor vegetationen erstattes af en art hede med lave buske. Nord for Diskobugten går grænsen til højarktisk klima, hvor vegetationen bliver til mosser og meget lavt græs om sommeren, og helt mod nord byder Grønlands natur på områder stort set uden nedbør, - arktisk ørken.

I det nordøstlige Grønland findes endvidere verdens største nationalpark, på 972.000 km2. Her er ingen faste bosættelser, men kun små baser for meteorologer samt slædehundepatruljen Sirius.

Diskobugten i Grønland

Diskobugten er det mest besøgte område i Grønland, og det er der god grund til. Området byder nemlig på alt fra enorme isbjerge til hundeslæde og hvaler.

Dyreliv

Grønlands dyreliv er rigt og varieret, tilpasset det barske arktiske klima. På land lever moskusokser og rensdyr, begge godt tilpasset de kolde forhold. Polarræve og lemminger er også almindelige, hvor polarrævens pels skifter farve for bedre kamuflage.

Hvalhale stikker op gennem vandets overflade med isflager omkring

I havet er isbjørne, sæler og hvaler som pukkelhvaler og narhvaler fremtrædende arter. Isbjørnene jager sæler fra havisen, mens hvalerne migrerer gennem farvandene om sommeren. Grønland har også et rigt fugleliv langs kysterne med arter som lomvier, alke og søpapegøjer.
Fisk som arktisk torsk og lodde er centrale i fødenettet og økonomien, ligesom rejer og snekrabber. Selv insekter som myg spiller en rolle om sommeren. Grønlands dyreliv, fra store pattedyr til små insekter, afspejler det unikke og barske arktiske miljø.

Mere på denne side

 
 

Oplev Grønland med Topas

Demografi

Grønlands indbyggertal

Grønlands indbyggertal var i 2021 på 56.421, hvoraf kun ca. 3.000 bor på østkysten, mens de resterende ca. 53.000 er fordelt på 16 byer og godt 50 bygder langs Grønlands vestkyst. Selv hvis man kun medregner de isfrie områder, giver det verdens laveste befolkningstæthed på bare 0,3 person pr. km2.
 
Størstedelen af Grønlands befolkning, ca. 90%, er af grønlandsk afstamning, mens resten er overvejende dansk. På det seneste dog med et mindre internationalt segment, især fra Thailand og Filippinerne. Derudover bor der knap 17.000 grønlandske fødte personer i Danmark.

Grønlandsk dreng og pige smiler til kameraet

Køn og alder

Grønlands befolkning har en overvægt af mænd – ca. 10% flere end kvinder – og hvis der ikke sker yderligere ændringer i fertilitet, dødelighed, og migration, forventes Grønlands indbyggerantal at falde til under 50.000 hen imod 2050. Fertiliteten ligger nogenlunde konstant på 2,1 barn pr. kvinde, mens antallet af enlige / singler i 2021 er steget til i alt 19.629. I Grønland lever mænd i gennemsnit til en alder på 68,3 år, mens kvinder gennemsnitligt bliver 73 år.

Hvilke sprog taler man i Grønland?

I Grønland tales der primært tre sprog:

  • Grønlandsk (Kalaallisut) er det officielle sprog i Grønland og tales af størstedelen af befolkningen. Det er et eskimoisk-aleutisk sprog, som er meget forskelligt fra de europæiske sprog. Der findes forskellige dialekter af grønlandsk, herunder Kalaallisut (Vestgrønlandsk), Tunumiit oraasiat (Østgrønlandsk) og Inuktun (Nordgrønlandsk).
  • Dansk er også et vigtigt sprog i Grønland og bruges i vid udstrækning i administration, uddannelse og erhvervslivet. Dette skyldes Grønlands status som en del af Kongeriget Danmark. Mange grønlændere er tosprogede og taler både grønlandsk og dansk.
  • Engelsk er ikke et officielt sprog i Grønland, men det undervises i skolerne og bruges ofte som et tredje sprog, især inden for turisme og internationale relationer.

Grønlandske borgere vil ofte kunne tale både grønlandsk og dansk flydende, mens engelsk typisk forstås og tales i varierende grad afhængigt af den enkeltes uddannelsesniveau og erhvervserfaring.

Mere på denne side

 

Oplev Grønland med Topas

Økonomi

Beskæftigelse i Grønland

Grønland har ingen veje mellem byerne, og det afspejles også i antallet af biler, der bortset fra i Nuuk er meget lavt. F.eks. har byen Paamiut med 1.250 indbyggere kun 87 biler, hvilket er typisk. Dette skyldes også til dels de høje grønlandske afgifter, men hverken dette eller de dyre indenrigsrejser forhindrer et betydeligt omfang af flytninger, typisk ifm. beskæftigelse i Grønland. Ca. 12% af indbyggerne flytter hvert år fra en by til en anden by, eller fra en bygd til en by.

Omkring 40% af alle jobs på Grønland findes i den offentlige sektor, og for kvindernes vedkommende er mere end 60% beskæftiget i det offentlige. I tørre tal ser antallet af beskæftigede i Grønland således ud (2019), ift. erhverv:
  • Offentlig administration og service: 11.238 personer
  • Fiskeri, fangst og landbrug: 4.402 personer
  • Handel: 3.078 personer
  • Transport: 2.079 personer
  • Bygge og anlæg: 2.025 personer
  • Forretningsservice: 1.938 personer
  • Hotel- og restauration: 800 personer
Den mest udbredte virksomhedsform i Grønland er de 3.006 enkeltmandsvirksomheder, primært fiskere og fangere. Blandt lønmodtagerne stammer den største del af lønsummen fra de i alt 137 aktieselskaber, der er domineret af nogle få store, offentligt ejede selskaber. De største selskaber, med 100% ejerskab af Selvstyret, er Royal Greenland (fiskeindustri), KNI (detailhandel og olie), Royal Arctic Line (shipping), Air Greenland (lufttrafik), og Tusass (telekommunikation - tidligere kendt som Tele Greenland).

Solnedgang Grønlands hovedstad, Nuuk, med fjeldet Sermitsiaq i horisonten.

Grønlands økonomi og BNP

Grønlands økonomi og fiskeri hænger tæt sammen. Fiskeriet, både fangst og forarbejdning, domineres af 2 store selskaber, det selvstyreejede Royal Greenland, og det privatejede Polar Seafood. Fiskeindustrien står samlet for 93% af Grønlands eksport. Her er rejer dominerende (59.000 tons i 2020), efterfulgt af makrel (26.500 tons), torsk (17.600 tons), og hellefisk (13.500 tons i 2020).   Den samlede eksport var i 2019 på 5,5 mia. DKK, mens den samlede import i 2019 udgjorde 6,5 mia. DKK. Dette underskud på handelsbalancen i Grønland, samt det faktum at Grønlands offentlige udgifter, dvs. udgifter til lønninger, uddannelse, sundhed, tilskud, mv., ikke dækkes fuldt ud af de opkrævede skatter og afgifter, giver et årligt underskud på driften. Underskuddet dækkes af et bloktilskud fra Danmark, der i 2021 udgjorde 3,94 mia. DKK. Dertil kommer et indirekte tilskud fra Danmark på godt 700 mio. DKK, da Danmark dækker udgifter til politi, domstole, fængsler, fiskeriinspektion, forsvar, og forskning, dvs. de områder som Selvstyret endnu ikke har hjemtaget ansvaret for.

Vores Grønland

Topas har i mange år arrangeret rejser til Grønland og har tæt kontakt til samarbejdspartnere. Gå på opdagelse i vores Grønland, se hvilke oplevelser vi anbefaler og få gode rejsetips.

Der findes i syd Grønland en mindre produktion af grøntsager samt en produktion af får / lam, hvor ca. 20.000 lam slagtes årligt. Hele denne produktion afsættes dog på hjemmemarkedet, og bidrager således ikke til Grønlands eksport. Det samme gør sig gældende for fangsten af sæler, i alt ca. 30.000 sæler i 2021. Sælskindene opkøbes ganske vist af det Selvstyreejede garveri Great Greenland, men sælkødet anvendes primært lokalt, dels som fødevarer dels til hundefoder. Hvalfangst i Grønland er minimal, og der fanges primært narhval, vågehval, og andre mindre hvaler, som alle forbruges lokalt.

Grønlands BNP var i 2019 på 19,9 mia. DKK, og Selvstyret har i en længere årrække sørget for overskud på de offentlige finanser, dvs. man bruger ikke flere penge end man har til rådighed.

Grønlandsk fisker arbejder med fiskenet på havnen.

Indkomst i Grønland

Indkomstniveauet i bygderne er betydeligt lavere end i byerne, hvor en bybo typisk tjener fra 30-100% mere. Den gennemsnitlige indkomst i Grønland dækker derfor over store forskelle i indkomst, noget større forskelle end i Danmark og Norden. I 2019 tjente en kvinde gennemsnitligt 225.000 DKK, mens en mand tjente 287.000 DKK. Der er i Grønland en tæt sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomstniveau. Jo højere uddannelse jo højere løn. På samme måde med muligheden for beskæftigelse, da personer med høj uddannelse har en meget lav arbejdsløshed, mens 84% af de ca. 5% arbejdsløse i 2020 ikke har nogen uddannelse udover folkeskolen.

Mere på denne side

 

Oplev Grønland med Topas

Historie

Grønlands historie

Grønlands historie er dybt forbundet med det arktiske klima og levevilkår. Øens tidligste kendte beboere var de paleo-eskimoiske kulturer, der kom fra Nordamerika for omkring 4.500 år siden. Senere ankom Thule-kulturen omkring 1.000 e.Kr., som er forfædre til nutidens inuitter.

Rekonstruktion af gammel, nordiske kirke.

I år 982 ankom den norske viking Erik den Røde til Grønland og grundlagde de første norrøne bosættelser. Disse bosættelser blomstrede i flere århundreder, men forsvandt mystisk omkring det 15. århundrede, sandsynligvis på grund af klimaforandringer og isolation.

Grønland kom under dansk-norsk kontrol i 1721, da missionæren Hans Egede etablerede en koloni og begyndte kristningen af inuitterne. Efter den dansk-norske union opløstes i 1814, blev Grønland en del af Danmark.

Vimpel-udgave af det grønlandske flag, Erfalasorput.

I det 20. århundrede begyndte Grønland at modernisere sig og fik gradvist mere selvstyre. I 1979 blev Grønland tildelt hjemmestyre, og i 2009 blev selvstyret yderligere udvidet, hvilket gav landet kontrol over de fleste indenrigsanliggender, mens Danmark stadig varetager udenrigs- og forsvarspolitik.

Grønland er i dag kendt for sin rige inuit-kultur, sin unikke natur og sin status som en selvstyrende del af Kongeriget Danmark.

 

Læs mere om Grønlands historie her:

Grønlands historie

Bliv klogere på Grønlands historie. Fra inuitindvandring og nordboere til Grønlands selvstyre.

Mere på denne side

 

Oplev Grønland med Topas

Kultur

Grønlands kultur

Grønlands kultur er en rig blanding af traditionelle inuit-skikke og moderne påvirkninger. Inuitternes livsstil er dybt forankret i jagt, fiskeri og respekt for naturen. Traditionelle aktiviteter som kajakroning, hundeslædekørsel og fangst af sæler, hvalrosser og hvaler er stadig vigtige for både overlevelse og kulturel identitet.

Hvaler indhugget i klippe i Qaqortoq

Kunst og håndværk spiller en central rolle i grønlandsk kultur. Tupilakker, små udskårne figurer, og perlebroderier er populære kunstformer. Musik og dans, især trommedans, er også vigtige kulturelle udtryk, der ofte ledsager fortællinger og myter om forfædrene og naturen.

Moderne grønlandsk kultur er præget af en blanding af gamle traditioner og nyere vestlige påvirkninger. Der er en voksende interesse for grønlandsk litteratur, film og kunst. Grønlands Nationaldag den 21. juni fejres med stor stolthed og inkluderer både traditionelle og moderne festligheder.

2 grønlandske kvinder i traditionelle grønlandske dragter

Det grønlandske sprog spiller en afgørende rolle i bevarelsen af landets kultur og identitet. Kalaallisut er det officielle sprog, mens dansk og engelsk også er udbredte. Samfundet værdsætter uddannelse og teknologisk fremskridt, hvilket afspejler et ønske om at bevare traditionerne, samtidig med at man omfavner det moderne liv.

Grønlands kultur er således en levende og dynamisk blanding af gamle inuit-traditioner og moderne globale påvirkninger, der tilsammen skaber en unik national identitet.

På vores søster-side, Greenland by Topas, som specialiserer i skræddersyede rejser til Grønland, kan du læse endnu mere om Grønlandsk kultur: Klik her (linket åbnes i en ny fane.)

Mere på denne side

 

Oplev Grønland med Topas