Turledere

Vores turledere er altafgørende på vores fællesrejser. Foruden at have det forkromede overblik over ruter og logistik, er de også med til at skabe rammerne for det gode fællesskab og de mindeværdige oplevelser, som kendetegner Topas.

Turleder Eric Eriksen

Eric Eriksen

Jeg har guidet både cykel- og vandreture med Topas – fra Vietnam til Grønland og fra sejl- og cykelture i Kroatien til lavruter i Dolomitterne. Derudover har jeg selv besøgt flere kontinenter: Europa, Asien, Afrika, Nordamerika, Sydamerika og Australien. Jeg elsker det aktive liv og alt, hvad der hører med: fotografering, sejlads, fiskeri, løb og skiløb. Jeg arbejder med sikkerhedsinterviews og er frivillig i Dansk Sørednings Tjeneste – og bruger også tid som mystery shopper. 

Topas-ture
Bl.a. Vietnam, Grønland, Kroatien, Spanien, Nepal, Portugal, Wales og Italien

Turleder Mette Bloch

Mette Bloch

Jeg har rejst i over 90 lande og føler mig hjemme mange steder i verden – særligt i Nepal, hvor jeg har opbygget stærke relationer gennem årene. Jeg har haft fornøjelsen af at lede mange af Topas’ bestigningsture og har blandt andet haft 30 grupper med til toppen af Kilimanjaro. Mine rejser har bragt mig til Nepal, Indien, Tanzania, Etiopien, Vietnam, Cambodia, Laos, Kina, Peru, Argentina, Italien, Frankrig, Spanien, Papua Ny Guinea og New Zealand.

Jeg har altid bevæget mig – først i højderne og den tynde luft, og de senere år over lange distancer. Jeg er glad for løb, vandring og lange ekspeditioner og holder af det simple liv i naturen og på sporet. Som turleder går jeg op i at skabe en tydelig ramme om turen, hvor alle bidrager, og hvor alle kan føle sig trygge og tilpasse. 

Udover at være turleder er jeg også med til at udvikle nye ture for Topas (senest La Palma og Oman). Det betyder, at jeg ofte er på farten – og det passer mig rigtig godt. Ellers er jeg selvstændig og leder bl.a. intensive læringscamps for unge.
 
Topas-ture
Nepal, Indien, Tanzania, Etiopien, Vietnam, Cambodia, Laos, Kina, Peru, Argentina, Italien, Frankrig, Spanien, Papua New Guinea, New Zealand

Turleder Morten Bujakewitz

Morten Bujakewitz

Jeg har tidligere været turleder på Topas-turene til Grønland fra bygd til vildmark samt i Portugal, Peneda-Gerês Nationalpark. Privat har jeg rejst vidt og bredt – det meste af Europa, herunder Norge, Sverige og Skotland, men også steder som Libanon, Thailand og Cambodia. Jeg elsker vandring, bjergbestigning og skiløb – kort sagt alt, der foregår i naturen. Når jeg ikke er turleder for Topas, arbejder jeg som stationsleder på Politistationen i Silkeborg og bruger fritiden på at være sammen med min familie.

Topas-ture
Grønland og Portugal

Turleder Jannie Lind

Jannie Lind

Jeg har tidligere været ansvarlig for økonomien på en større dansk festival, men under Corona lagde jeg mit arbejdsliv om, og i dag arbejder jeg som selvstændig zoneterapeut ved siden af turlederjobbet. Det giver mig det bedste fra begge verdener: Glæden ved at formidle og dele en destinations særkende med en flok skønne gæster og mere rolige perioder i Danmark, hvor jeg kan dykke ned i zoneterapien og hjælpe mine klienter.

Som turleder er det vigtigt for mig at have tjek på detaljerne, så mine gæster "bare" skal møde med snørede støvler og en "tom filmrulle". Særligt på rundrejserne kan jeg godt lide at give folk lidt stof til eftertanke - en god vandreferie består af masser af flotte udsigter og kilometer i benene, men jeg vil også gerne give folk lidt at reflektere over.
Når jeg er hjemme, holder jeg formen ved lige gennem roning, primært i inrigger. Jeg er inkarneret langtursroer og tager gerne på en- og flerdages rundt i de danske farvande. Jeg er også aktiv som instruktør i den lokale klub, ligesom jeg underviser nye Langtursstyrmænd i Danmark og Norge for de nationale roforbund.

Jeg har været turleder i Diskobugten i Grønland, Peru, Wales og på Mallorca. Privat har jeg besøgt Mexico, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, Colombia, Chile, Argentina, Egypten, Sydafrika, USA, Thailand, Laos og Myanmar udover en lang række europæiske destinationer.

Topas-ture
Wales, MallorcaPeru og Grønland

Turleder Finn Svendsen

Finn Svendsen

Jeg har guidet Topas-ture til blandt andet Sicilien, Umbrien, Amalfi, Toscana (La Fontanella), Appenninerne, Dolomitterne, Schweiz, Provence, Pyrenæerne, Madeira, Nepal (både Annapurna og andre områder), New Zealand, USA og Sri Lanka. Privat har jeg rejst til Australien, New Zealand, Nepal, Malaysia, Singapore, Vietnam, Thailand, Kap Verde, USA, De Amerikanske Jomfruøer og store dele af Europa, inklusiv Grønland. For 13 år siden rejste jeg verden rundt i et år sammen med min kone – en oplevelse for livet. Jeg har desuden været formand for Danmarks største skiklub og arrangeret over 50 skiture. Når jeg ikke rejser, nyder jeg livet med familie og venner, hus og have, film, og en masse sport som badminton, cykling, ski og rulleski – og selvfølgelig vandreture. Jeg er freelance privatøkonomisk rådgiver og nyder friheden som pensionist.

Topas-ture
Sicilien, Umbrien, Amalfi, Toscana (La Fontanella), Appenninerne, Dolomitterne, Schweiz, Provence, Pyrenæerne, Madeira, Nepal, New Zealand, USA og Sri Lanka

Turleder Trine Blom

Trine Blom

Jeg har været så heldig at være turleder på Topas-ture til Irland, Umbrien, La Gomera, Costa Rica, Korsika, Nepal og Malaga. Når jeg selv rejser, går turen ofte til Nordamerika, Serbien, Marokko og Thailand. Jeg brænder for velgørenhedsarbejde, træning, havearbejde – og så nyder jeg et godt spil skak og tid med familie og venner. I mit professionelle liv er jeg 100 % dedikeret til turlederrollen for Topas – det er her, jeg føler mig allermest hjemme.

Topas-ture
Irland, Umbrien, La Gomera, Costa Rica, Korsika, Nepal og Malaga

Troels Vestergaard

Troels Vestergaard

Jeg har været turleder hos Topas i mange år og har stadig den samme begejstring som i starten. For mig handler det om det gode samvær, de aktive naturoplevelser og den respektfulde nysgerrighed overfor kulturer og religioner. Jeg har guidet ture i bl.a. Marokko, Vietnam, Grønland og mange andre steder, og har efterhånden en del års erfaring i rollen som turleder. Jeg er stadig lige bidt af Topas-ånden, der for mig består af godt socialt samvær, aktive naturoplevelser, og respektfuld interesse for andre kulturer og religioner. Jeg drives af at skabe et godt samvær på et hold, have styr på tingene, og kunne bidrage til en interesse for kultur, religion, historie, og lokal politik.  Jeg er pensionist og nyder at bruge min tid på vandring, cykling, sommerhusprojekter og på at følge med i verden omkring os.

Topas-ture
Marokko, Vietnam, Grønland og mange andre steder.

Turleder Emilie Wammen

Emilie Wammen

Jeg har været tilknyttet Topas siden 2017 og har ledet ture i Dolomitterne, Umbrien, La Fontanella, Irland, Albanien, Grønland og Nepal – herunder Annapurna Panorama og Manaslu Circuit.
Rejselysten har bragt mig til mere end 70 lande på fem kontinenter – ofte solo og altid nysgerrig. Jeg er medlem af De Berejstes Klub og rejser, så ofte jeg har mulighed for det. I hverdagen arbejder jeg med turismeudvikling og beskæftiger mig med, hvordan rejser skaber værdi – både for dem, der rejser, og for de steder, vi besøger.

På mine ture lægger jeg vægt på nærvær, trygge rammer og et fællesskab, der opstår naturligt undervejs. Jeg holder af lange vandredage, hvor der er plads til både grin, samtaler og de stille øjeblikke i naturen.

Topas-ture
Dolomitterne, Umbrien, La Fontanella, Irland, Albanien, Sydgrønland og Manaslu i Nepal.

Turleder Jørgen Pedersen

Jørgen Pedersen

Som turleder har jeg haft fornøjelsen af at guide Topas-gæster på La Gomera, Cypern, Grønland og i Umbrien. Privat har jeg rejst til mange af de samme steder – især Grønland og Sydeuropa trækker. Jeg elsker roning og vandreture, både alene og sammen med andre. For tre år siden lagde jeg et langt liv som gymnasielærer bag mig og helligede mig turlederlivet. Jeg er stadig aktiv i en roklub, for følelsen af frihed på vandet minder mig meget om det, jeg elsker ved at vandre – blot er der vand under kølen i stedet for under støvlerne. Det bedste er dog mødet med alle de inspirerende turdeltagere, jeg får lov at lære at kende.

Topas-ture
La Gomera, Cypern, Grønland og Umbrien

Signe Lind

Jeg elsker nye oplevelser og mødet med andre kulturer og har rejst i mere end 50 lande på seks kontinenter. Aktivt friluftsliv fylder en stor del af mit liv – vandring, kajak, dykning, skiløb og løb – og jeg trives bedst, når kroppen er i bevægelse og naturen er tæt på.
Når jeg ikke er på eventyr med Topas i blandt andet Korsika, Andalusien, Skotland og Costa Rica, finder man mig ofte i kajakken, ude at vinterbade eller på små hverdagseventyr – gerne med et kamera i hånden.Jeg har en kandidat i marketing og kommunikation og 15 års erfaring med salg, ledelse og strategi, men I 2024 tog jeg et bevidst karriereskift, uddannede mig til friluftsinstruktør og valgte at dedikere mig fuldt ud til rollen som turleder.For mig handler Topas-ånden om fællesskab, nærvær og oplevelser, der opstår, når vi udfordrer os selv sammen i smukke omgivelser. Jeg elsker at skabe trygge rammer, højt humør – og at give vores gæster den ekstra oplevelse og lille overraskelse, de ikke havde regnet med.

Topas-ture
Korsika, Andalusien, Skotland og Costa Rica

Turleder John Cappelen

John Cappelen

Jeg er pensionist, men også emeritus på DMI, geologisk guide – Det giver mig masser af tid til at formidle min passion for natur og geologi. Jeg har været turleder på Madeira og Fontanella, og jeg elsker at kombinere vandring med fortællinger om landskaber og naturfænomener. Jeg har rejst vidt og bredt i bl.a. Europa, Afrika, Sydamerika og Asien – og sikkert glemt nogle lande undervejs – men det vigtigste for mig er at være til stede i naturen, dele viden og oplevelser, og skabe hyggelige fællesskaber på turene.

Topas-ture
Bl.a. Madeira og Fontanella

Turleder Elizabeth Mørch

Elizabeth Mørch

Jeg elsker at være ude i naturen – særligt i bjergene – og har haft fornøjelsen af at guide Topas-ture i Østrig, Vietnam, Italien og på Kreta. Jeg holder også meget af alpint skiløb, og mine egne rejser har ført mig til Nepal, Peru, Grønland og mange steder i Europa. Jeg arbejder til daglig som HR-chef i en større organisation, men bruger enhver lejlighed til at tage vandrestøvlerne på og nyde naturen – eller dyrke alpint skiløb.

Topas-ture
Østrig, Vietnam, Italien og Kreta

Turleder Gina Møller Pedersen

Gina Møller Pedersen

Jeg har haft fornøjelsen af at være turleder på Korsika, i Toscana og Umbrien i Italien, samt i Vietnam. Det er altid en stor glæde at dele mine oplevelser og den lokale kultur med deltagerne på turene.

Min rejselyst har bragt mig vidt omkring – fra Bangladesh og Filippinerne til USA, Marokko, Kina og Israel, og mange steder i Europa. 
Vandring er selvfølgelig en af mine store passioner, og jeg sætter pris på alt, der foregår i det fri, men også kulturelle begivenheder – gerne i selskab med venner og familie.

Uden for Topas arbejder jeg primært i koncertbranchen, hvor jeg blandt andet er dressing room coordinator og står for catering. Det er et job med mange bolde i luften og masser af energi – lidt ligesom livet på en god vandretur.

Topas-ture
Korsika, Toscana, Umbrien og Vietnam

Turleder Line Vinterberg

Line Vinterberg

Som turleder har jeg haft fornøjelsen af at guide grupper på Amalfi, Mallorca og Grønland. Mine egne eventyr har ført mig rundt i Australien, Thailand, Laos, Vietnam, Cambodja, Indonesien, Nepal, USA, Mexico, Nordafrika, Europa og selvfølgelig Grønland. Jeg er vild med friluftsliv, natur, kultur, rejser – og så elsker jeg at strikke. Til daglig arbejder jeg på Topas-kontoret, så jeg er tæt på både planlægningen og passionen.

Topas-ture
Amalfi, Mallorca og Grønland

Turleder Lars Lihme

Lars Lihme

Jeg elsker at vandre, cykle og udforske nye egne – og det har jeg gjort som turleder hos Topas i både Europa, Nordafrika, Nepal og Peru. Jeg interesserer mig også for skotsk whisky og brygger gerne øl i fritiden. Til daglig arbejder jeg med automatiske bagagesystemer og lagersystemer – men det er på stierne og i bjergene, jeg virkelig trives. For mig handler det om at skabe en tryg og rar stemning, hvor vi sammen oplever natur og kultur i øjenhøjde.

Topas-ture
Europa, Nordafrika, Nepal og Peru

Turleder Helle Madsen

Helle Madsen

Jeg har guidet vandre- og cykleture i Italien og Albanien for Topas.
Jeg brænder for at dele oplevelser, hvor natur, kultur og fællesskab går hånd i hånd. Det handler ikke kun om aktiviteten, men om at være til stede og opleve med alle sanser.

Jeg møder mennesker omkring mig i øjenhøjde, og sætter en ære i at skabe rum og plads, så alle får en god rejseoplevelse, uanset erfaring og niveau.
Jeg elsker at udforske naturen og forskellige samfunds levevis. Med interesse for mad og vin afspejles min nysgerrighed for smagsoplevelser, mens fysisk aktivitet giver energi og understøtter min aktive livsstil. 
Jeg elsker især bjerge, den rå naturs skønhed, og at komme bagom et lands ’kulisser’, hvor det ’autentiske’ og lokalkulturens traditioner holdes i live.

Privat har jeg besøgt en stor del af de Europæiske lande, Tunesien og Egypten. Fra køre-rejser op langs Norges vestkyst til Nordkap, og ned gennem Europa via bl.a. Bosnien og Montenegro til Nordalbanien, har jeg en masse skønne cykle og vandreoplevelser. Særligt husker jeg mine rejser til Peru, Ecuador & Galapagos, Cuba, Thailand, Island & Vestmanna. 

Når jeg ikke er turleder for Topas, arbejder jeg med tal og mennesker. I fritiden er jeg gerne aktiv, og bl.a. instruktør indenfor fitness og løb. Når muligheden byder sig, er jeg frisk på både skiløb og en svømmetur. Gennem yoga og vinterbadning oplever jeg mental afslapning efter en aktiv dag 

Topas-ture
Vandring i Italien (Amalfi, Toscana, Dolomitterne) og cykling i Albanien

Turleder Morten Innes

Morten Innes

Jeg har haft fornøjelsen af at være turleder på mange Topas-rejser – herunder til Umbrien, Apulien og Kroatien, både på cykel og vandreture. Privat har jeg rejst i USA, Canada, Sydamerika, Sydøstasien, Tunesien og meget i Europa, og jeg nyder at fordybe mig i lokal kultur og historie. Mine interesser spænder fra verdensoplevelser, historie og geografi til skrivning og madlavning. Lige nu bruger jeg det meste af min tid på at vandre og rejse – og glæder mig altid til næste eventyr.

Topas-ture
Umbrien, Apulien og Kroatien

Turleder Trine Steffesen

Trine Steffensen

Jeg er nysgerrig af natur og har altid interesseret mig for det meste – især mennesker, sundhed, politik og dét at kunne gøre en forskel. Jeg arbejder til daglig hos Røde Kors i Hovedstaden, hvor jeg har ansvar for fundraising og større events. Når jeg ikke arbejder, bruger jeg tid med mine voksne børn, mit barnebarn – og på vandreture i både Danmark og udlandet. Jeg har guidet i det nordvestlige Irland og nyder at dele natur- og kulturoplevelser med andre.

Topas-ture
Irland

Andreas Kvist

Andreas Kvist

Jeg har været turleder på Topas-ture i Slovenien, La Fontanella i Italien, Skotland, Finland og Norge. Det er fantastisk at få lov til at dele naturoplevelser og små kulturelle perler med andre – og samtidig få masser af frisk luft og gode grin undervejs.

Min rejselyst har ført mig til omkring 30 lande – primært i Europa, men også længere væk som Nicaragua, Malaysia, New Zealand, Hawaii, Sydafrika, Senegal og Marokko.

Jeg elsker at være aktiv - Helst i det fri og gerne hvis det kan få adrenalinen til at pumpe lidt. Bølgesurfing, kitesurfing, klatring, langrend, fjeldski, alpin og randonee – jeg siger sjældent nej, hvis der er mulighed for et nyt eventyr. Jeg står også gerne på rulleskøjter eller skøjter, svømmer, vandrer – og jeg elsker at lave og spille musik i mine bands Hi Bear Nation og Store Summer.

Til daglig arbejder jeg som bæredygtighedskonsulent hos Royal Greenland i Nuuk, hvor jeg også er hjemmeboende.

Topas-ture
​​​​​Slovenien, La Fontanella i Italien, Skotland, Finland og Norge.


Turleder Christina Schuster

Christina Schuster

Jeg har ført grupper for Topas i La Fontanella, Appenninerne, Kroatien og langs den smukke Amalfikyst. Mine egne eventyr har ført mig gennem mere end 50 lande i Asien, Sydamerika og Europa. Jeg elsker vandring, rulleskøjter, madlavning, vinterbadning og det at formidle rejser – både som turleder og gennem min rejseblog. Ved siden af Topas arbejder jeg som eventmanager på to store projekter, der hvert tiltrækker 45.000 gæster på bare tre dage – så jeg trives godt i både planlægning og puls.

Topas-ture
La Fontanella, Appenninerne, Kroatien og Amalfikysten

Turleder Victor Mangaard

Victor Mangaard

Jeg guidede min første Topas-tur på Korsika i 2023 og havde højruten i Appenninerne i 2024. Jeg er stadig ny som turleder, men elsker at være ude og dele naturoplevelser med andre. Jeg har rejst i bl.a. Afrika og Nepal sammen med min familie – og har også brugt tid på at udforske Europa. Der er stadig mange steder, jeg drømmer om at opleve. Til daglig læser jeg til civilingeniør i mekanik og er i gang med min kandidat.

Topas-ture
Korsika og Appenninerne

Turleder Jeppe Tønder

Jeppe Tønder

Jeg har en passion for bjergene og for at være ude – og jeg har været så heldig at kunne guide Topas-ture til steder som Nepal, Kilimanjaro, Grønland, Madeira og de italienske og spanske bjerge. Jeg elsker alt fra klatring og e-sport til madlavning og skateboarding – og jeg er uddannet kok. Jeg har rejst i over 50 lande og nyder at kombinere mine interesser med at give andre store oplevelser i naturen.

Topas-ture
Nepal, Tanzania, Grønland, Madeira, Italien og Spanien

Victoria Fisker

Victoria Fisker

Jeg er turleder hos Topas og har guidet vandringer i både Italien og Kroatien – og jeg elsker det! Jeg har altid søgt ud i naturen og har rejst i alt fra Irland og Skotland til Japan og Mexico. Jeg nyder at skabe rammerne for gode oplevelser, hvor vi både kan være til stede i landskabet og hinandens selskab.

Topas-ture
Italien og Kroatien

Eigil Høyrup

Jeg har været turleder på La Fontanella og er snart på vej til Gudbrandsdalen. Privat har jeg rejst i store dele af verden – blandt andet Argentina, Island, Rusland, Thailand, USA og Venezuela samt en lang række europæiske lande.

Jeg elsker at vandre og stå på langrendsski, og jeg løber, tegner, laver keramik og spiller guitar til husbehov. Jeg har dyrket Capoeira Angola siden 2003 og udgav i 2025 tegneserien Prinsesse på Pizzeria.

Jeg bor til dagligt i Torino i Italien. Min drøm er primært at arbejde for Topas, men jeg er uddannet Multimediedesigner og jeg har en bachelor i middelalderarkæologi. Arbejdsmæssigt er jeg freelance illustrator og grafiker fortrinsvis indenfor e-learning. Når jeg ikke er i bjergene, finder man mig oftest sammen med familie og venner, i køkkenet eller med en blyant i hånden.

Topas‑ture 
Italien og Norge

Anne Mette Andersen

Jeg har været turleder på Korsika, i de albanske alper og på sejlads‑ og vandreture i Dalmatiens øhav. Privat har jeg rejst i store dele af verden – fra Galapagos og Nepal til Grønland, Brasilien og New Zealand.

Jeg holder af natur og biologi i bred forstand, og jeg elsker friluftsliv, kano, klatring og vandring. Jeg hygger mig også gerne hjemme med symaskinen eller en god bog.

Til daglig arbejder jeg som naturvejleder ved Vadehavet, serverer på den lokale kro og er rejseleder hos et andet firma.

Topas‑ture 
Korsika, Albanien og Kroatien

Kristian Clemmesen

Jeg har guidet grupper for Topas i Irland og på Madeira. Privat har jeg rejst i store dele af verden: på Balkan, Baltikum, i Rusland, Kaukasus, Asien, Australien, New Zealand, Brasilien og USA – samt over det meste af Europa.

Jeg interesserer mig for rejser, eventyr, vinterbadning, bøger, kaffe – og jeg er også gusmester. Når jeg ikke er turleder, arbejder jeg som ingeniør i en mindre elektronikvirksomhed – men længslen efter nye landskaber er aldrig langt væk.

Topas‑ture
Irland og Madeira

Majbritt Mikkelsen

Jeg har været turleder på La Fontanella og i Appenninerne. Jeg har rejst i Peru, Nepal, Caribien, Malaysia, Afrika, Argentina, Island, Færøerne og i store dele af Europa – særligt Portugal og Italien med vandrestøvlerne på.

Jeg kan godt li' historie, og har især en interesse for 2. verdenskrig og for byer som Berlin, hvor historien mærkes i gaderne. Jeg holder af at læse, stå på ski, dykke, træne og være sammen med familie og venner. Og at rejse! Derfor har jeg en helt særlig forkærlighed for gamle, gulnede verdenskort.

Når jeg ikke er turleder, går jeg gerne meget lange ture, enten alene eller sammen med andre. Derudover arbejder jeg med lederudvikling, erhvervsnetværk og kommunikation. Jeg elsker mødet med mennesker og at skabe sammenhængskraft i en gruppe - også når tingene ikke altid går som planlagt.

Topas‑ture
La Fontanella og Appenninerne

Kasper Winther Jørgensen

Jeg har guidet ture i Diskobugten, Nordportugal og på Cypern. Jeg har rejst i store dele af Sydøstasien, Australien, New Zealand, Fiji, USA og mange europæiske lande.

Jeg elsker høj fysisk parathed på alle punkter: svømning, løb, styrke, vandring, camping, ski, snowboard og klatring – hvis man kan være aktiv og det kan være ude i naturen, så er jeg vild med det ✌️

Ellers nyder jeg gode samtaler og connections med mennesker, jeg holder af. Det er altid spændende at møde nye mennesker og synspunkter. Jeg nyder også at organisere ture og sørge for, at alt spiller, og at gæster, venner og familie har det godt – både på tur og i livet generelt.

Jeg går op i optimering og udvikling, både mentalt, fysisk og spirituelt, og jeg forsøger hele tiden at blive lidt mere bevidst i alle retninger. Nye kulturer og livsværdier inspirerer mig enormt.

PT bygger jeg en Adventure Klub op i Candidasa på Bali, hvorfra man skal kunne komme på alle de eventyr, øen byder på. Derudover pendler jeg lidt som projektmanager i Østrig hen over skisæsonen.

Topas‑ture 
Diskobugten, Nordportugal og Cypern

Fiona Georgi Mangaard

Jeg har haft glæden af at være turleder på skønne Korsika. Jeg har rejst meget privat, især i Europa, hvor Frankrig har en helt særlig plads i mit hjerte, men også en del i Afrika, Nepal og Cuba.

Overordnet elsker jeg at rejse og være aktiv. Og når jeg ikke er ude at opleve noget, er jeg slemt glad for at stå i et køkken.

Jeg bor i Aarhus, hvor jeg skal i gang med at læse :)

Topas‑ture
Korsika

Jette Gelsbjerg

Jeg har været turleder i Irland og Toscana. Jeg har rejst meget – listen er lang* – men mine favoritter er Norge pga. naturen og det pragtfulde skiterræn samt Bhutan pga. menneskene og deres indstilling til livet.  

*(Norge, Sverige, Skotland, England, Tyskland, Belgien, Holland, Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Frankrig, Grækenland, "Jugoslavien", Tjekkiet, Tyrkiet, Østrig, Schweiz, Malta, Ungarn, Island, Letland, Tunesien, Ægypten, Thailand, Indien, Bali, Nepal, Bhutan - og den sku' gerne blive længere)

Naturen gør os glade i låget – også mig. Jeg elsker udendørsaktiviteter som løb, vandring, vinterbadning, kajak, ski og cykling, men også yoga og tegning/akvarel, som lige så fint kan praktiseres i det fri. Som turleder får man lov at dele sin glæde ved et aktivt liv under åben himmel. Hvor heldig kan man være? 

Topas‑ture
Irland og Toscana

Dorte Zibrandsen

Jeg har været turleder på La Fontanella i Italien. Privat har jeg rejst i det meste af verden – med undtagelse af Kina, Japan og Sydamerika.

Jeg elsker at rejse og vandre, men også padel, spinning, yoga, fitness og kreative sysler som at strikke og hækle.

Når jeg ikke er på eventyr som turleder, arbejder jeg i politiet.

Topas‑ture
La Fontanella